M
,,xlanskeren··.
it halvugentlig Ruder-G og Empfe
uingsblad for det dansk Falk
i Amerika,
ndsivet as
DANlSH Ll"1’ll. PUBL. Hole
Mai-; Nehr.
Dtsstrretw udgaat bvet Titsvag ogFtedag
Priz pr. Aal-gang
Vt Intenebe States sl .5lI. Udlanbet WITH
Vlalnt betales i Forstuv.
Mllins, Betaling, Adressefomndking og
endet angaaende Blut-et adregsercg:
DANISH LPTIX PUBL. HOL sk.
Dich-, Nebr
,
skebsktpn A. M. Anderer.
Ille Bldtag til »Dnnsieren«s Jndbold.
Wndlingek, Flomfvondancer og Attxkler
If tust-et Urt, bedes adtestetet·
U. M. Indessen, Man-, Nebr.
Evtemä at Bluik Postoktice as second
shss wartet-.
Advoktising Rate-.- made known upon
Nucatiom
J Tilfælde If Uregelnsæssighedet ved
Ivdfaaelsen bedes man kluge til det siedlige
spstvcftth Skulde der ikke bjcklpe, bedes
Mit heuoende sig til »Tcnileten«s
Mor.
Rast Læfetne dem-endet sig til Folk, der
MeteriBladeumen m at lobe bog dem
sIet m at lau cplysning om der Mantels-,
W De alnv omtale, at Te saa Arm-risse
Ieutet I dette Blut-. Der vil vere tll gin
Idlg few-.
—
—
C
Gan og Fovpkigning
Naar Landets højeste Øorighed op
fordrer os til paa en vis Dag om
Uaiet at takke og prife Herren for:
hans Velgerninger, faa er det jo steti
lig de timelige Velgerninger, der tænsx
kes paa. Men start og støgit er det
alligeoel. »Dagligt Brod« har Jeis
fus jo ogfaa taget med i det, han hat
lært os at bede onl. Og det er det
ftore og jkemxe i Opfordringen til at
holde Tatjigelsesfesh at den komd-·
Iætxer den gamle Sandtied, at »al
god Gaoe . . . er ovenfra oa koni
mer ned fra Lyfenekz Fader«. Gizd
er alle gode Gcwersi Nioeix Han
mætter alt det, sont teuer, med Vet
behag.
J Etedet for at sige mere om Tal
sigelsesdagen eller Tat og Uoopriizi
ning oil oi lade den gamle kongelige
Sanger tale, idet vi anfører en Tel
af Salmen 104:
,,Min Sjcell lov Herren; Herre,
min Gudl du er faare stor, du hat
iftrt dig Majeftæt og Hekligbed
san grundftestede Jorden paa dens
Crundvold, den skal ikke rotkes i al»
foighed Du havde skjult den med’
pavet som med et chede, Vandene
stode over Bjergene. De flyede for
bin Teufel, de fore hasteligen dort
for din Tordens Rest. Biergene fore«
op, Dalene fore ned til det Sted, som
du grundfceftede for dem. Du satte
en Grause, hvorover de ikke fkulde
Haa; de skulde ikke skule Jorden igen.
Hart ladet Kilder opvældei Da
lene: de rinde mellem Biergene De
give alle Mariens Dyr at dritte,«
Vildæsler flukke deres Tørst. OverT
dem bo Himmelens Zugle; ud fra!
Grenene lade de deres Nest here-. Gan
vander Biergene fra sine lmje Sale:"
Jotden mættes af dine Gerninaerss
Fragt Hat-. lader Groes gro fort
Kvæget og Urter til Menge-stets
Tjenefte for at fremføre Ber afS
fJorden . . -.
Hvor mange ere dine lsserningee
Herr-ei du giorde dem alle vix-seligen;
Jordan er fuid cf dine Ejendommes
Her er Hader stort oq nidt til begae
Sidekl Der er Brimmel uden Tal»
der er Dor, de insaa med de store. i
Der gaarSkibene; der er Liviathan, T
Iom du dannede til at lege deri. De
heute alle paa dig, at du skal give
dem dere- Fede i rette Tit-. Givet
Hund ital jeg takte for?
Saaledes burde enhver fpsrge sig
felv, nu til Taksigeliesdagen. Ellers
er der ingen rigtig Mening i at hol
de Taksigelsesfest. David prøvede i sin
Tid at opregne alle Herrens Velger
ninger for at stemme fin Sjcel til Tat
og Lovprisning. Det maa vi ogsaa
gøre, dersom der rigtig skal blive Me
ning i vor Taksigelie.
Vi har i et engelsk Blad fundet en
Taksigelse, iom paa en underlig ikøn
Maade peger paa, hvad enKriften kan
have at takke for. Tet meddeles her i
Oversættelie: s
m
,,Jeg takket dig
For min daglige Kaldsgerning —
lidt for stor og lidt for ivær for min
ncervcerende Evne —— og for den dag
lige Forsgelse af Krwfter, hvorved jeg
bliver i Stand til at udføre den; for
Prøvelserne, iom kommer for at ftyr
ke og renfe og ikke for at ødelcegge;
for Anledningen til at give, der gsr
mig rigere; for Privilegiet til at tie
ne, der beviser, at jcg ikke er værdiløs
i Verden; for den usigelige Ære at
maatte arbejde sammen med dig og
mode de Behov, som du bar for mig
—- hvad jeg ikke kan begribe, men dog
kan tro; for den Ven, som vandrer
Side om Side med mig gennem Stygi
gerneö Dal og saa med et smilende
Anfigt og en liflig Rsst griber min.
Haand, naar vi tiliammen beitigek;
Seit-eng lyse Hsje: for de trofaste ogj
medfølende Vennek ncer og fjekns —s
du kender Tallet pav dem — iom in-.
spirerer mig og hjælper mig og —«
det er det bedfte — bar Tro til mig:«
for det farbigangne, fordi det er for-.
bigangent, fordi det i dit Foriyn var,
nsdvendigt, og fordi det blev Begynsj
delien til alt det, som nu uydes: for-f
det nærværendr, fordi det er den enc-;
fte Tid, jcg med Sikkerlied, kan gere;
Fordrina paa til i den at gøre drt,z
fom skal gen-es oq fordi den er fulds
af Anlcdning oq Visiwikdislic til suer
re og bedre Tinax forFremiidciu Idan
ikønt den indeliolder km: ist Saal- og
et Maul, doa frembyder lyie Ermor
dcr viriker mia frensnd m -«-:.s-E:.s:-dxcr
miq til at qøre mit Lieds-te i Tom for
Lukkey bvomf du linr ALTE-et cui-g
riaelig Tel: men more for Hilckdis
som du ikke vildc bearasnic liaciom du
ikke vilde begrwnie lndici oq kærlia
Tjenefm for din Foriorg, dit For
iyn oq dine Forjcvttelicsr oa for den
Möbel-, iom vindes ved Erfarinq,
at dzi bører og innrer paa Nodmad
og derfor, at du vil modtage et al
vorligt og taknemmeliat Hiertcs Tak
sigelse — Kette Gud og Judex-, ieg
toller dis. Eugene Tlitvitig.«L
Svak til Peter Tkrkciseir.
Jo, det er miq en FOrnujelTe at
prøve paa at spare min smle Vei
fra Gornifonen i Fredcritis eller i
hvert Fald at »Man mini- Imka
om de Forbold, han omtnler.
Det er fasrliq Gnan Zmitb m
Moodn. han ttdtOZCr ji«-: mu. Tut IN
ste, vi da man lasnae Masrfks til, er .
nt bmac de tscrnrtte illa-Erd er Lord-s
man-Id, Lininrcrdikrixstist Tsjt »
lcdss Ekke At Denkt n: So THAT-« ww
bemnsrede i Kirfeuö
more- m.m pi next-H J? decm Lmvrsfjesp
are-Ver lIasreIT Bist Im
i bnilkct do er Andre-net
Lm Mr. Ziksitks Hilfe nasse modtns
soff-s for cts dnbere Nstmytkkixtis 07
anmmersterm -- TM pr ifkes list -s.!
siksc Om Mnody Mric III-m at bar
bpnssdrodis den lutberfke Professor Dr.
Weidner i- Cbimao Most ikfe desto
mindre belmldt kmn vift fin reformeris
te Sakramthbetrnatriim.
Men —- Xod det forbplde fig, fomz
des mac, med deres Modtaaeliqbed"
for en sandere oa dybere Dpfattelse
as Skriftens Lære om Sokramenterss
ne. Foruden dem er der so lærde
Mænd nok i de reformerte Samfund,
og de holder alligevel fast ved dereg
nedarvede Ansiuelfer.
Og lud det ogsaa for-holde fig
fom det ma, med Betydningen eller
Mahlen cf dekes Mission. Dei er
vkikkefat tilat kommen J faq
.S·i1·7«-irji;s.«".s«""
:":s""·«s-— «T:·«s·1·:.
lnskuelser eller hans Lærestandpuntt.
Og her kommer jeg san til det, jeg
mr bedft Lyst til at fige i denne For
Iindelse Lnd osS se paa vor egen
Per og vort eget Kald
Jeg er Luthemner of Ouerbevis-i
iing og ingenlnnde nlene, fordi jeg
Er født, døbt og opdmget i den lu
therske Kitte. Jo mere jeg bar grun
det over og sammenlignet de forikels
lige Bekendelfer og Læreanskuelfer,
des niere er jeg bleven overbevist ons,
at den lutherske Kirkes Opfattelfe af
Frelsens Sandhedek og Frelfens Hirs
boldning er den sandefte, den tneft
dibelske og den, der ftennner bedft
overens nied den oprindelige, apoftos
liske Forkyndelse
lDer er een lldtalelfe i niin Ven
Peter Terkelfens Artikel, sotn synes
mig underlig. Dei er denne: »Af
Bibeltko er der inange Stdn-T nien de
spaltet tun, kan ikke jamle Gnds
Bern«
Det er maaike bedre Inent, end det
lyder. Det er i hoert Fald ilke Bi
belen, der er tvetndig. Den er ikte
Skyld i de afoigende thiskuelfer. Den
taler da onsaa klnrt nol· oni baade
Dauben som Genfødelfesnnddel og
om Tilftedevasrelfen af Kristi Legeme
og Blod i Nadveren, om bande Daab
og Nadvere som Frelfesniidler.
Det er ikke Sakramentlcerem der
er det dybeste i den lutberske Refor
tnationx det er den barnlige. enfol-·
dige, ligefremme Opfattelfe as Guds
Ord i den hellige Strift Denne Op
fattelse er Moder til vor Sakrament
lære. Da Luther licwde fin bekendte
Strid med Zwingli om Redner-en
pegede han bestemt paa Striftens
Ord: »Tet er mit Legt-weh det er mit
Vlod« osv., og derfra lod lmn fig iks
te rette
Oa den enfoldiqe Opfmtelie af
Guid-:- Ord i den belline Zkrift on
san den nvoftolåike Trosbekendelie
iteminer qndt nied binanden Te stam
nier so onsna im inmme Milde. Dei
Dis-) Teitnnieiste er et Utenifin as den
disrirtdelige Forfnndelie End Apost
l«sne iszx stixsztelifterne sortnndte, on
fix-nd de streu, flennner everenx S On«
fsn IlneftoliiissTreål1eke:.?-·tle er et
III-.- Jst-n ne wrind eliie Ankun
TWEEe Teke ist« Iltid sm.i ten et ih
trnk for. ksksorlssdess den Ferne kristne
lefesiclied onsnttede lepuitlenex For
kyndelfe af den treenige Und.
Altfna —- vi fastholder sont lntbers
sie Firiftne den enfoldiae, linefrernnte
Onfnttelie af Sind-I- Ord, i Bibelen og
iiølge denne anattelfe as Sakramen
terne fom virkelige Frelfesmidler, og
i Overensftemmelfe hermed opfatter
og hoevder vi den Apoftoliske Trosbei
kendelse fom Kirkens ældgamle, ægte
Betendelfe af den frelsende Tro.
Og i Bedarelfe og Forplantelsen
af denne vor Tro gceldek det om for
us at være baade tko og virksomtne.
Tet gcelder otn at betend-Z som vi
trot, om at indprcente vore Born
Sandheden, fein den er os overleveret.
Vort positive Arbejde (fom Gudö
Medarbejdere) er, hvad der vil for
slaa. Og vi hoc som lutherske Kriftne
og lutberfk Kirke sikkert en stor Op
xmve her i dette of Betendelfer, Set
ter og Particr laa brogede Land til
at bævde den enfoldige Opfattelfe af
Rinds aabenbarede Sandbed over for
al Vildfnrelfe
Man san nor dybere og fandere Op
inttelse of den frelsektde Znndhed di
ie siq i Kraft til at fre l se og til at
be D a r e. Ten- er skikfet destil. Man
oi bare vasre liglao skilkede Redskaber.
Sau til Slnt en oprigtig Tat til
min gamle Ven, fode han tom frem
sned denne Formaning til Troste-b
imod den os betroede Sandhed. Det
Er scerlig tasrt at fe, naat Sandheden,
den dybe, fnlde Sand-bed, hast-des af
Nenighedslennner. Det har ofte ftørre
Vitkning, hvad enLægmand sitzen end
hvad vi figu, lom lim- faaet det laue
satt Kald at tale og fiktive oq form
fkal ftre Okdet ved enhver Leiliqhedj
U. N. Underfen
Luther Collear. Meine Wis.
Pan Nartmtdet i M Horn fett
, —...
Is-,
Præmietisbud T
Nr. 2
Den-te tulmktkrlcules svlvslixorptsncles saks frit til milwer »z- llulclcr af
»l)auslccren«. sum imlscnclcr ENle sum P()rskn(lshctkslitr.; lur et Aal-.
le ginvlc llulclxsrcv sum furnyer dort-g Almnntfthnh Bernh-s Sucht-n sur
25 Cents ekstra.
Den er altitl slmtspl
nur«-I- scnno Most-mich
Ist- gos set
l)cn, der liemlcr sakscm furetræklccr den from sur alle mulnn
Lkul ikkc den-te Änletlnlng viere uhenyttesh
Dauislt Luth. Publishiag »Holt-se,
liLAllc.;,Xl«JBlc.
)
c
Z saksen er 8 Tummer lang, lul(l Niclicl-plcttesret og splvslcærpctnlcn
P
Begge Beslutninger er nu gennems
’ført. Luther College er tobt for den
Sum, som Aktierne og Renterne be
leer sig til, nemlig 38,726.32. Den
hele Ejendonts fulde Vcerdi anflaas
»til ca. s40,000.
Af de 88,726.32 er der, specielt af
nmnge Aktiel)oldere, bleven fkænket
til Zmnfundet PLGOO a 81.7l,)0, der
»altsaa reducerer Summen til s7,000.
; Gavelisten vil blive offentliggjort
i ,,Danskeren«.
Men den bele- Lntlyer Collrge Gave
vil oxnfntte en Vcrsrdi as addt Ställ
Woll»
All-) Lilktielmldere on ika Inindit Ti
Irelrionen for Luther Colle-Je- der
inwmifk nrliejdede for Stolen-J Oder
"drnqelie til den foreinsde Wirte-, forth
ner merken Lliserkendelie on Taf for
denne rnndkuandede Enni til nor
linke-.
» Lntl Or Collun er en prcmth Bin
Tning - tidEIi sum-wide inlle Mander
jJTen hnr en dejljg Veliggenhed ikke
,blot en naturftsn Veliggenhed, men
Imirm en centml Beliggenhed for det
Ziemed hvorfor den er opfert.
J Nacine By findes den sterer
dansks lutherfte tirtelige Befolkning
Eher 1 de Forenede Stater Der er tre
af de største danske Menigheder, som
Ium«-m den fokpnede danike Kiste,
foruden en Del andre Menigheder i
nærliggende Tand
Luther College danner et Centrum
lfor ltore Skarer af Dunste, baade fra
Bis-, Mich. og Ins-. Mennelkelig
let er alle Betingelserne til Stede for
Nealisationen af den Gerning, som
er Formaalet med Luther College,
nemlig: at give DanskiAmerikanerne
en( grundig Uddannelse paa Krilteni
dommetxs Grund og i Firistendonii
mens Aand, scm de ton ndføre en re
sultntrin Linsqerning i Clirle da Ztm
i-« Gud til Afte, chkstcii til Lichte
njiq felo til lkllasde
in Z.nfrenlt den fnresnksixs tin-ists- ein«
.ke on i Zasrdeleslnsd Nncine Muts-in
liederne on Titkredielte Vil ftntte Za
gen nie-d Klærliahed XII-beide Forli-In
og Midler, shl de lmnbeinlde Udsiq
ter ikte dlive beskænnnede
Onrrlnwedet jlnl etlmert troinft Ar
ln«jde. der Ante-H i Derrens Nnon
nldrig blive til Stamme-. Det er
vellignet og bliver til Velsignelie
Vi mcerkede dette crllerede den H.
Nov. Luther Colle-ge blcv beftides
liq aabnet den Dem om Eftermiddai
gen Kl. 3 med ftor Deltagelse fra Na
cine Menighederne. Undertegnede
talte ved Aobningen over dets store
Navner —- Martin Luther —Grund
træk i For-hold til han« Perlen, Leere,
Liv og Birklothd oq lndlatte iom
Forltander Prof. John A. Las-few
der tidligete var kaldet til denne Polt
as Skoledirekttonen pg Meter-ava
Derefter talte Prof. Larer om Lu
ther collequ For-nnd og Pastor
Il. S· Meilen om Skolens Betydning
i- slmändeltshed og den krtlteltge Sto
le i IM. Ins-tot »I. s.
Wien W met Oele-sum at
III. US oq W Wwllnqm»
H M W »Hm W Mj
M
« staff-m Fels- W sit. J
«Engelsk. Stolen-z store Forsamlingsi
jsal var fuldpakket med unge Folk. Sa,
lined den kongelige Sanger san vi
zuok udbryde: »Herren er god, og
lhans Mifkundhed varer evindelig«.
Endnu maa her bemcerkes: Den
; 10.—11· Nov. havde Kirkcraadet spe
Zciclt Mødc paa Luther Collegc baade
kangaaende Japanmissionen og den
Zendelig Afgørelfe vedrøtende Luther
College’s Køb og Betaling o. i. v.
Kirkeraadet var da klar over een
ZTitskL den nenilig: Naar Aktieholi
Jdrnso i Almindeliqlwd lmvde stillet sig
l san inwdekonnmsnde mod den forenede
dansse Kiirkc on mquc as dem i gan
«s!o scrrlig Grad, --- san um« det lus
Htiimsliat ftra fS at qan sna meact
Hsom muligt for nt im lssasldcsn redu
"ccret faa langt neb, sont dcst paa no
sgen Munde kunde lade sig agre.
! Pastor stlwlm , disk tidliaerc of
lsmgsc Legt-mer ——- Stoleditcklionm
"og Fijrkcsmndet — var udnasom sont
EEmuandskomite, fik nu en Medhjæls
sper, nemlig Pastor A. S. Melch.
ZDissc to Mænd er nu bemyndiget til
Iat benvende sig til bcmids lcde Venncr
ud over hele Samfundet for Gaver
til Racine Skolens Betaling.
VilSamfundsvenuer triebe iAkties
holder-us Spor, da vil Brødrenes Ar
bejde for Sagen bringk et velsignet
Resultat.
Hermed vcere hele denne Sag Gud
og Samfundsvenner befalet.
Med Kerlighedens Hiliem
Ebers beug.
G.B.Ehristianfen.
I
z Et Par unge Mænd com slcntrends
«ad Fortovct. De mødte bl. a. enDamc,
inted hvem de vekslede nogle faa Ord,
hvorpaa de gik videre.
l »Vogt dig for hende«, siger saa den
!ene,·»hun hat en falsk Tunge«·
»E« falik - — ——- T un g e!« udbrtd
,den anden forbaviet. »Naa, det maa
ijcg rigtignok fisc! ch ch, hun hat
Efalsk Hain-, falske Tænder, falske Box
:fter, falskc Hofter og falfk Kulør —
J— uusn tu hun oven i siøbet hat en
Lfalsk Zunge-! Nei, hor, vcd du va’!«
. . I
» Min Nalvoiz lillc E n faa engang
Ded ci: Emtixty Fuir en Roger, der
fmiilidiq inslmiidlscdc « jesg hat glemt
imm- makxge Instrumenten to Mund
haxpcr,6511jtak,to Trommer, Trians
gel, zilcokfcsspil o.f.11., ct inslt Okkcster
i ecn Person.
. :7«’atiu·lkgui5 ituldc Trengcn ved
Hjcmfomften mach out han ogfaa
.kunde spille pcm to Mundhakper sam
tidig. Han fis da et Staaltmaddzaps
vparat »Hm-f op« i Lighed med det,
ZNcgertsn lmvdc pcm til at holde Hat
ljperne i. Mcd Munden git det nu gan
Hike ypperligt, men anderledes faldi
ENefultatct ad, da han skulde prsve M
imed Næsen Fthi det er Sagen: Ne
.geren spillede den sverste med NO
,sen). Det vilde ikke kigtig fkære —
-eller jol thi han fik i hvert Feld NO
sen reden til Blods paa Mundhab
pen. «
»Du maa vide,« sagt-e han« Fa'I,
»at dertil behsves en Negernæse —
og det vil med andre Ord fige, es
Næse af Vistelæder, Spal«
. .
s Sttsmglisnt.
] (Af X.)
L·lle Mari1, der nlt lmvdc fcmct
les-i Dcl lllt dcruissnincx E Musik, gjgrde
en ftp-n Tkm den Opdaqelfc, at de
I L m: Heute-L du WHW ucrnncst sam
?.11(s::, 11k.1.«tjs kxksks en Tiilmrmoni. en
.Mi Jlnd c: Gaudium der ilch bei-aq-«
i mit Irr thut Incutt furmodenlig at
; »wir .-«c11 is- ists-, der le: dte dctts Falk
stunk on un sdusor itte sen til at for
tckllc jin Lkrsrcx derom « liæftc Time-.
»Gut Te bog kendt Max1c, He.
Dubrl l):·-01« ofjlyeliqt det lyde1«, Haar
E og F spillexz fanimen?«
»Jo, lille Marie! dct er mwst gan
slv isnturliqt, det fkal du nok satt fuld
Fortlaring over,.,naar vi nacir lidt
vidcre frem « naor vi kommt-r til
Tcorims. Tet lisrrr til de Tim, der
nu engang iklc tun uwre anderledes.«
»Saa de Toner, der er hinandcn nærs
mest, ka n absolut itke forliges?«
Absolut ikke, lille Mariel Skal vi
faa ta’ sat.« "«
Men den lille Mutter havde faaet
andet at tcenke paa, havde tænkt vi
dere ud·
»Er det da ogsaa verspr, st. Duhrt
at de to Bksdre Sloslum ikke san for
llges ..ogen Sinde —«- for Mosis la’
en Wa, at de, der stod bittenden
murmelt, kund- gekne daarligst med
hinanden.«
Las-sten, der siensynllg var over
rafcet oh voq fanbtdet moksomt,tuns
de tun svate halvt stammende
,;Ja, det— —det ved jeq fande
cig me, um«-miet
T Dcsk er vol en asld gmnmel Regel,
Hat Vorn skal rette-J ved, matt-S, sma
de Mr noqct formt OR dog Mr
Zoraskdrcktgs mnufsc ofte det samme,
sum do nun-r Vørucsne for, cllcr umr
!:O. Mem ins-c Von-euch um de Prove
;«:::1 di rette Hob Forcrld1«rm-!
ZEISfo i bist ixkxzrksru gis-In
link-in i fist me Ev, Im- cr zu
Cnln ok! Fjlippikusrms. Tore-J Min
l«.« Lapkck Zaun-pl ist- in Jesus-s Dis-Ism
,"!«««1· M Fnriunzzdmc Hub-Uns Mr
Micva Lnsmnsdt at »Um-. cxxtsy sen
wuilj Duft-l·kn:: til Tit-» have »Um
«dts1"i not zur-d sizks ema- Lllifasron der
flndcsr nkmet Vlod Da fnldcr nmtsge
Meimcskcslio, sont kurde vasnst Jpzwh
mon sum Okskcl ifke synes nt luskycnre
lsiu fundcrliqt sm
" Mist lmr Optimde End-Unst- og Fi
«l«:ppinu.s lidt ondt for Bruder-, 5aa
dct vcd et Vala f. Eis-. smer lidt hvdt
Ztil --- — Ewle strafcs kommt-r On
kel mcd Birkerifet. ch, Born bar
det saamasnd flet ikke for godt·
Wien, 4. November. Den flaviste
Unions Parlamentskommission hat
ipaa et i Dag afholdt Msde enstemmiq
vedtaget en as den Delegerede Stifter
stc fo:eilaaet »Udtalelfe, khvillen Unio
nen erklærer sig ude of Stand til at
forhandle med den nuværende Regs
rlng: derimod er den ilavme Unten
betedt til at fremme en frevelig Lis
ning af Krisen og for-handle med en
Regering,’ hvit Sammenfætninq san
bvde Satanti for fuld Reißet-NR
over for- oss M sow. , -
X