cLandleliörnene.
Af D. s lass-sann
N NYTIDSKOMAN l FIRE DELB.
(kortsat.)
»Bravo, lille Venl du er ogsaa et Ueni ligesorn jeg
—- Men tag dig i Agtl du staar paa Randen af en Ak«
grnnd l« — udbrød Hin slcade liøjtideligt og satte et kryg
teligt Ansigt op. — ,J eg liar staaet ved samme Afgrund
kender du det miegtige Urd —- G e n e r a l l) a s?"
Dette Urd udslcreg lian med saa stierlc en Røst, at
Anton forshriklcket for samtnen »Hvad er det for noget
III-. skade ?" —- spurgte lian studsende, og der foresvxeve
de liam et Billede as en uliyre Kontrahas der naaecle fra
Jord til Himmel. ug sum lcunde vselclce alt htad de r slum
rede i Menneslcet ug i den licle Natur. med sin Domme
dagslilang.
»Spørg mig aldrig derom, ljlle Ven !" — svarede Ur.
slcade ng greb KruseL —- ..l)a jeg var paa din Alder. vjl
de jeg heller ilclce nkijes med at rat-re l)l()t udøvende Kunst
nerz jeg vilde viere den skabende Guddom. man kalder
Komponist l)et lclang og liruste i mig — det vilde ud
as mig sum et llav. Jeg lcom til min Mester, den store
stadsmusilcant i min Fødeliy —- ligesom du nu til mig.
Jeg greb Fiolinen -— jeg svingede Buen —- jeg liad liam
høre efter. og jeg lcilte paa· llvorledezz det klang-, ved jeg
We seh-. l)et suste og liruste for mlne Ørem som hele
Ostersøen vieldede nd as Fiolem sum Stormen lnsinte der
tZl, og den liele Verden rystede; men saa laa jeg.«sandt for
Herren! paa Only-eh med liegge Kinder saa tylclic sum de
Engles, der lilæser llomInedagsliasunerne. Det lcom af
to forsakrdelige lcindlieste fra min Mesters stnsrlce llaand.
»»l«Jr du gal !"" raalite han — ,.» vil «du spinderrive mini
Økeliinder ined den fnrdøtnte selvlavede KattemusilcP
le du kompnnereP Ved du, hvad Generalbas er ?""
»Mein limd er det da med den sursicrdelige Bas, l1r.
Ekade ?"
»Bist-M mig aldrig des-um« lille Ven! — Min Mester
bat-de Ret. Jeg spiller Yel endnu summe Tider vildt cig
ud as mjg seh-. uden Generalbasz men det er nu gerne sur
Iulcliede Dere. Naar det lcommer over mig paa lkallerntu
og nogen liører det, lsliver de gale og vil prygle mig
Men det lieliøves ilclce lieller. Man blive Stndsmusilcant
og en Stur Virtuos pzca alle mulige lnstrumenter uden
Cenekalbas — ug Her du. lille F en! del lvlev jeg ugdaih —
Kom nu. lad os tzznnne krusetk Kunsten ng Virtuos-erne
slcal let-e! l-;er lcun rigtig de syv StyLk(:r, jeg lcan liedsL
lille Ven! og du lcan lplive Stadsmusilcant og lian rejse Ver
den rnndt ok; komme til .-·l-jre ng llerliglieds men vil du
sele lave Musik-, der ilclce gdr Fulk galex sagt rniia der,
sandt sur Herren. Uenerallias til!"
»Men. sur llnnlens SLylsL limd er del sur en Bis-»
Hr Skade!" -- spurgle Fntun skiktsiidt ug utaalinudig.
«81nsrgniigiddris,; dermn lille Kund-e n ’" - lallt-de
Hr. SLade nu med tylct Male »z; drak Lruset lielt uil.
»s- »l)et sauft-er eg lirusser for mine »rein naar ·jeg blos
tknlcer slerpaa. l)et er, sum Ver-den loher rundt med
mig — den lfjlxer virlcelig rundt. lille Ven! —- og det er
den nyidt til -—— det er de evlge Naturluvek qsek nu libr
ger jeg dtr '" s- ll·«1n tumlede um paa Sengen ug talte nu
saa suriirret , itt Anton nieste-n lxlev kurslcmslclcet
»Ak. ja! del er s)·,;8aa en ewig Naturlm-!" —- mum
lede Acad-« —- Jesg der i niin lilmnstrende .-Flderd()ni nf
Nirringssurg. l)rilc ne nlylclcelig Kasrliglied — det er en
Mrgelie Ende sur saadnnt et Uenis Arme skitdel"
Han græci.
»Um-d ilclce. gude Hr. skade!" —- udlirød Anton nu
med den aller-todte l·)eltagelse. —- »I«ad kun were at
drilsclge san megen Punkselk ng l)e sltal se, liun holder milc«
af· l)em. naar liun ved" —
llr. skade var falden i Sonn men hans Aundedratz
leid sum dylxe lljerteesulc. ne ·l’aarerne hle endnu ned ztd
lians ildrøde Kinder.
««Fnt»n var ved at grade med; men nu gil( lmn plnds
selig raslc ud Jf Deren. Han liavde fzittet en stin- lie
slitttiiiig. lliin lsfli over finden Ug dankt-de pan Yinduet
hos Madam Mndseik llun lcom til Vinduet og Sagt for
midrei paa lnim. Lyset km lZutilcen nplyste hitns anl)ne.
trufaste Alls-itzt »Er slet kluge-L der vil lians Trazid eller
Lys elltsr strillrdss Strpnkpst san var sag gnd at gaa til
»Hm-n — mal-te Und-unen
..-Fk n(j. a n sit Madam Madsenk « raalne An
ton »-— Jeg iil lutn sitze Dein, at den got-le llr. skade
er Saa syg ug lmlder saa inderlig as Dem. og dersmn
De vil se over til ,li;nn, trur jeg vist" —
-s V ..S·vg?" —--- gening Madame-n med et Solc. —-- »ka ja.
saa liar lmn »den-us drnlclcet for meget igen."
s »Ja, det liak lian rigtignolc -—— ug det gør lisin vist
Ins-er Altes-« liare jin-di lian lmlder san inderlig meget as
Dem. Madam Madsenl -— men dersmn l)e vilde liulde al
lmm lgem lcunde l)e noli faa lsam decsra — saa gilt ngsaa
nuk def. mde af lizussi Ansng ng satt s-—— en gnd Kann-·
liar jeglliesy lcan gøre enliver Mund san dydig" —
"«lli dog stille med sandan Tale, unge Menneslte!"
-- svarede Madamen og lultlcede Vinduet paa Klein —
»·nvad maa Full- tkenlce. sum gaar korliil ldet gør mijz
malt, at llr. Skade er syg »z; lmr ingen, der lcan passe
hat-n. Jeg slcal tage Pilzen ined og se over til nam. Kan
jeg gørc nnget for hem, saa verl den søde (;n(l"——
»Jo, clet Lan De Sattel-e visit, Madam Madsenl" —
sagde Anton glad og blev nu staaende uden for heade
Viriclue, til ltan saa at linn virkelig gilt over Gaden med
Pigem der bar en Tepotte os en Draabeklaslce.
sagst-an Anton ltom hiera, spurgte han Magistei
it og kwlten Mitte-, lide elet var for en mkgtlg og vid
underlig Ting l Vordem som kaldtessen Generale ej
f m det var neigen der ligneclc en Konme
De lo bcgge ad ham wen lod baut iltlte lange vent(
ists den Forklaring. lian tin-Leda
LAlcl lwad der maa vors for en Vldeuskabl" — nd
« jg tun —- »og lind clet nwa von for lyksallge Manns
Mehrle- Lan sont-a denk« - ,
· « ists-reis! Jeg hat kundct der c"- —- acter des-pas
MU! IM-— , »Aus-I M tik HDW
den og studere Generalbasl Der stilclcer et produktiv!
Palent i hatn i den Retning, og der vil frem. Det træffm
heldigt!" —- tilføjetle han —-—- »om en Maaned ltoldei
Mino og jeg Bryllup. Jeg bliver Kapellan hos min gam
le Pudel-. Det er netop afgjort i l)ag, og vi har nyljg
holdt Rand om dig og din Fremtth Anton l«
l)et var, som disse Magister stærs Ord ucltalte et
OrakeL en baade glædelig og stnertelig skiebnebestem
melse for den korbavsede Anton. Han spilecle Øjnene up
og fæsteclc tlcm paa lkmken Minc- metl et Udtryk, sum
lmn lcun ventede et Ord al· ltencles Mund til Bekræftelse
paa clen store ScetlesForanclring i hans Liv, hvotved en
hel ny, fretnmeil Verden vjldc upgaa for nam
,,Ja. kiere Anton l" ——- sagde Vllhelinine — »jeg trot.
Stær hat Ret ; (lu spiller rcnt og mecl smukt Udtrylc, hvad
du ltar lært. og vi hat mecl til-ekle høkt djg fantasere pas
klin Fløjte i Skoven, naar ilu jlclce saa os. Det var stot
SyniL skulclc du iklce saa Lejligltul til at utlvilcle (lit Ta
lent. ller vil jo ogsaa blivc noget enligt, naar vi nu i nir
ste Manned rejser lierfka."
Anton kuntle ilclce san et Urtl over Sine Lieber-. Tau
keme styrtede nd af hans Øjne llan greb baade ljendes
og Stier-s Hei-enden trylclcetle dem heftigt til sit Bryst og
fin- ucl as l)øren.
,.Hviul var (let?" —- spurgte Magister stim- stirbst-—
set -- ..saa1e(les hat· jeg zuläer set hnm."
,,l)et kom san pludseligt. net hat- overvældet hinn«
—- Svarede lehelmincn »Man holder saa imlerljg al· os
ug vil nøilig slcilles fka os. net vil jo ogsaa gøre os un(lt
at skilles fra hum·« .
l
l
i
l
Paa Vejen til dct sovelcamnter, Anton delte med
Kontorist Qvist, standsede lian ved Hart-deren llnn
følte sig lielclemt. sum der laa et Bjekg paa lians Bryst
Han maatte nd i den lkie Luft. Han maatte se Hat-et
og den stjemelclare Himmel. »Amt« langt bokt !" —- sag
de han — »ug liun holder llryllnpl Men det er jo gudt
—- det er jo gliedcligt —- og Generalbas skal jeg lære —
livad er det at viere san ulylclcelig for ?" Han vidste det
ilclce. Han løb Haan rundt og lplw lasnge staaende paa
·l’ermssen. Han saa et Slcib langt liorte paa Havet, ug
det var liam, som han selv stod derpaa og sejlede butt,
langt bort til en anden VerdensdeL Med et dybt sulc gilt
lian tilbage. Han gilt langsomt up til sit og skriverens
soveliznnmer paa Icvigten.
Ilet laa den lang-(- Skriver ins-d liegge Zen pas- Bur
det, medens ltun med en (Iigiir i Munden stralcte sig ma
gelig tilbilge i en Linnestul ug stirrede pas Loftet i en
tylc Dinnp af Rkigskyeiz »Nim, l)æggelam!" — sagde
limi. da Anton traitdte ind — »li;tr du liest vur stnre
llyti)«lieil ?"
Antun tiiv ug rptede ligegyldig ksztzk llm«etlet.
Hi ! der stiiiir det — el"ter Noth-elende ug lidt sw
digt" —-- vedbleis Skriveren ug spuklcede et Blitd ned nf
llurdeL —- »Stit-ren liur faktet nulc us Skoleløjerne. llzin
flygter til kirlten tned hin I)ne. Sita llyver de lien ng
liygger Rede lins de gamle Stiere i den idyllislte Prxeste
gaitkd l)et til lilive wirkt-den Der komme-r intet Krudt—
ltaarn ug sprntter dem Unistek i Hyrdetnget. Det- er man
sagte-ts- sur uslcyldig til at grine ham ud."
.,lliir nutzen l«()rnierniet llr. stitsr?’« —- spurgte An
ton lieftigt —— »Im-· der stauet Lartiglieder igen om liam
i det lumpne Blatl?"
.,l:1g dig i sxgt Piuldelizits itt du ililce selv lcmnmer
der ri. ’ " «
..l)et lvryder jeg tnig iklce um !" — sugde Äntun —
»jeg set aldrig pua de ligleliilleder."
»Sag- du heller ilclce lllustratiunen til Skoleballli
storienP Den grinte dug hele llyen af en liel Maaned —
den lcom Drengene jo med paa skulen og bad stæren tor
kliire dem. —- l)et var Mudder!"
»Ja slemt Muclcler. Hin Qvistl deri liak l)e Ret!"
sngde Anton —-s »det er ilcke werd at køte op i."
..l«Ij, ej !" — udlirød slcriveken ug san forhavset paii
Anton —- s·..k:1n insggelummet lslive tsred ug spydigk —
l)et vin ju et nieget pient Uennsliilledtu l)in vierdige Ven.
llr. Skaden tog sig furtrieilelig ud med Fiolen under Hir
gen — ug Pedanten med Stierehiwedet. smn l").-.nnerne
ifnlclinere sur. »t; sum kender det lialve Seh-kalt umliultL
medens lnin tat-er Flugten —- liiut sur kostele Men
limd ziizir der nl all-»s. l«Lt«(-iityrprinsk du lizir j« slzisliet
l)u Her usl sum en surtvivlet Misle der sil lustige si-.;.
llaliiil un ved jeg det! din l’rinse.-»se liulder un Bryl
lt:I) nied en unden ——— det er liziiirdtl du man sagten-— litlisf
hin-. jeg et tljn Ven, lille Anton! vil du slcyde dig jin-i
llryllupsslctgttti. san l)etru mit: det kun, og jeg slczd laxtne
en kytterpistol til digl —- l)et var en priegtig lde —- den
kan liruges!" mnmlede lian ved sig selt- ug indliyllede
sig nu velbehugelig i en l);impslcy.
Anton stsarede imm jntet Ord, men gilc til Hengst Nu
tmede han dug visit at vjde. livorfor bitn fkslte sig suit ulylc
Relig. llun skjulte sit Ansth i Hin llovedpude og gilasd
stille den halt-e Nat.
«l"Rl-J"l"l’lch)ls KAPl"l·El«.
Neste-Morgen silgteAntnn sag stinkt sum Inulth at kmn
me ud at· suvelcatnret, inden den vittige slcriver scia lians
fokgriigdte Øjne og lottsatte det l)rilleri, der nu var bles
vet liam allekpinligsr. Den (.)pdagelse, Anton dcnne Nat
ttoode at have gjokt i sit unge HjMe, hade gjurt liam
til Gen-stand fuk en Selvlietragtning og en Medlidenlied
nie-d sig seit-, der fortulgte nam. bvok han gilt ng stud
A1t, hvad lian allerede hat-de liøtt og liest om Kierliglied
til andres Brucle ellet glitt- Konet, som man aldtig kundi
kas og aldtig maatte tænke pu, lkib okn i Hovedet pas
T lmm og ble nu anvendt paa bsm seh Ist-n biev næsten
fotfænlet over, at det var kommst saa vidt med liam i
bang Iyttende Auges It han nu helc sit Liv skulde for
tstes as denne slckiekkelige Utica-lich sum dei- jo intet
’ and-et Rand var for end at glide sig, Horn slckiveten hav
« de bemerkst- Dette vllds hsn ckog pas jagen Mai-da Dei
f Sav bsn wr Hei-re sit Okd paa. Dei- vat dosuclen noget
denne htzns bemmclige Ulykke, com Zierde lmm intercs
sent km- siss solt-, man It hatt ko- Øjedlihkgm clst aller
: ulylclceligste Menneslce i Verden, var han overbevist om.
Han turde den Dag jlclce se paa Frøken Mine. Naar hun
»Halte venllgt til ham, blev ljan rød i Hovedet. og det var
hem, som etlwert ()r(l, ljan vilde Zige, blev hængende
-i hans Hals. Magister Stær tunle han heller ilclce som
sædvanlig se frimodig j Øjnene. Der var l1am, som han
lIavde besgaact et hemmeligt lE"()rræ(leri mncl clen lcærlige
Lin-et llan søgte saa snarl sum muligt at lcumme u(l. og
nu skulcle Hr. skade væte hans "l’røst.
»Jeg slcal bott om en Maanecl og lære (-’eneralbas!"
—- vak dct Unsre-, l1an sagde, saa snart Hr. Skade havde
grebet Hin Clarinet og lagt Nodeknc paa Pulten — »me»
nu maa De enslclig høre, hvorslan jeg hat haft det i Nat.
og lwatl intct Menneslce lcan sige eller have Begreb »m.
Det mna gerne were vilkltl —- det maa gerne være Karte
musilck Incn høns del mua llc — eller jeg (lør!"
»Nu, saa blies da, i Umls Navn, lllle Ven! — sagcle
Hr. Slcmlc. —- »l)et vil blive slemt at liøre paa for en for
nuftig Stinlsmusikant — men kan der iklcc anclet raste —
saa blast-; !"
Amun satte nu Falken Mine§ ll)enholts-Fløjte til
Mumlen ug blas-un lnsiul der kijclslilclcelig llgesom nd
strømmcsxle af lians korvjrredc lntlrc. Dei var vjstnolc
vildt og stked formoclentljg mod mange Reglcrz men der
kom dog af og til saa milde. Neide og smeltende Toncr
from Incllcm alt tlet vilth ug sysnclerrivendh at Hr. skade
mod Sin Villie blcv lxsvirgtsl den-ach ug der rullecle store
«l"aarek nccl over lmns Rul)innitese. mulens lmn gjonle (lc
grucligstc Grimausr og oslc smmpulc i Null-et over cle
mange l·«cjl j l«’ingcrsitktni11ge11.
..l.znl nu tlct viere g()(lt. lille Vcnl" — ufbrøcl han
enclelig tlcn fortvivlctle l«"lkijtcspillcr: — »jeg kan taale
meget, nimr jeg selv spillcr me(l; men nu lcan jeg, samlt
for llcrrcnk ilclcc malt- mer as tlcn Slags. Væk nu et for
nuftigt Zlcnncdlce ug spil den 1)0llca. jeg gjorcle saa me
gen Lyklcc mal rul slcoleballct l«
..N(-j. nejl klcn vil jeg al(lrig høre merl" —- taabte
Anton —— »der var ju clcn, l)aa(le l)e og Hr. steck kom
l Bladet for — men cn slcanuncllg llsanclhul var (let (log
— Den-s lirjmarcr var ilclcc nim- sua slcmmcz og Hkx Stær
rendte ilcke mer eml et encste Menneslce omlsculd" —
Dei rllklc ilclscc gnu metl Musiliun(lcn·i·iningen den
Dag. llmcl llr. skiule sua laglle stun, blev «let forlcastet,
ellek naar ct Par Talctcr var spillct cftcr Nuderne. falrlt
Anton lnd i de wilde-, røre11(lc Toner, sum ingensteds stod
betcgnecl(-. mcn sum l-lr. Skinlc gnul wer ug kaldte Karte
musik.
f
l lule fjorten llage lcuntlts Anton iklw lcommc til Ru
for rlen ulylclccligc Kirrligltetk sum hatt ganskc vist Hosle
ltan lcd its. lliut sm- (lug nu rct gmlk ng lum saa Hanslic
frisk u(l. mcn lu og spogctlc klug ikkc, sum hatt plcjcilc.
Ved Borklut siul ltitn tat-s ug loftcclts ilclcc sinc Øjne km sitt
"l·allcrlccn. much-us ltim tliig spistc nulc zaa tut-get sum el
lcm "l·il llr. Stier og Falken Mitte tut-de liim ilxlce lr.tltc
sints Ujmx ug ltans Atliitsnl blcv dem mer og mer besytp
derlig.
Uct itzt-g forestuaemle llryllup og den Flytning. der
stralcs ritt-r skqltlc fintlc Sterl, gar clem imitllcrtjtl sitzt
meget iuulet at tusnlce I)n;t, at de iklce filc Ticl til at agtc
saii tuijc puu tlttn l«’or;inclrin;,s. tltkr var icxxrcgaitkt mul clct
unge« Mcnmrsliu Magister start mitents- csn ltcl Ugc kcjyk
Dort fut- at onlincrcs og lcom izsrst tilliztgc nagen for Erz-!
lupch llan fantlt om Akte-nun ci Brcv pita sit Buhl-,
hatt stctlptlctlts clct ng kitxt mtsil l«·orunelrin;,s. at tlet vitr u(l(-n
Nat-u. l)ct intlclmlilt kun nuglc lau Linier metl en sor
drejet og ukcnilclig llauntL llan stirrcclc lsrnge duran
og gilt umle op og ncil i sit Kamme-L
Ua Mitgistcrcn nieste l)iig lcørtc sum llruilgom til
Kirlccn. san han ldlesg ug ungrcben ud, og den« omliyggclige
Brust krygtulc sur. at liim var sygn Hun spukgte kærlig.
om clcr var ltirntlt ltam noget ubchageligt, men filc intet
tilfrctlsstillende syst-.
lirutlgutnmtsn filc lle part Anton under Vielsssn i
Kirlctgn og ltavtlsk kleronsr nater forscimt at ricklic lsruslen
sin liuaml llan var san snrlcgm ng atbprcslt unclek tlun
hel« llimtlling. ut (l(-.t ilclw unslgik cle it)««j.,st.-rri;;(3 fl’ilslcu(s
rcsi Upmærlxgomlnstl llN ug her ltxsrttss entlog llvislwn
ug tsn clæmlsth Mist-n wollt-m nuglts vuksne Skoletlrengts
ng Knntokist Ortst. i
Yul lkryllulssimrtltkt nu- tlcr en 1);i:1l":il(l"en(lc StillictL
Stmlis ritt-r Burle tiltlc Brutlcpitrrvt tiltritsilp l(c-»i
qeskk lirutlcus halt-r til-le folge ilcm til liest. Him ltstv
ile iiirissliutct Antipn Jt txt-gis Pia-L lisps Kttsken pztit l31«u(li..s
part-« Vogn og folte nietl tltrm alle til Priestcgaanlmk
lwissi lmn sitzt oltu lumlc Hin-List cit komme-, og lnsor lmns
Vssninkle, den ljllc l«isc. j« nu. Til hatt-— l«’orun(lrjn-.: hat-—
clo Anton clug iklgts minltagct "l’i1huclet. Hans Rejkie til
lli,)V(-slsta(len var forberetlt. og han lmnlcs bestemt at rejsis
gamma Akten. »
Du Brutl ug llruclgom skultlc stigcs til Vogns. faltlt
Autuu III-. Stxrx heftig om lliilscn Og lpakl ltnm vix-re
glxul ug lykliclig ot: lot l·linnncluns Skylcl iil(lrig tru
noqct slemt om hum. lslawles nogcn sitt ontlt for ltam
eilt-r sagt, at ltun ltoltlt mer us Falken Mitte, end at hatt
hinle !.ov til — (-ll(:r at ltan nogcn Simle ltavde tænkt
puit at misumle ltiun san (lejlig en Bruch saa var det en
slciunmclig Usmullich llnn hats-ils kun en encste Gang
kinslcet at kysse Frølcen Mine paa Haanden. Hatt Gn
skulc dem saa mcgon Lylclce og Glas-de og Vclsignelsc,
sum vor Herrc kunxle give give noget Menneslccn llan
Mult- lmu gkæclt en eneste N at, da han ltørtr. Bkyllup
pet og del-es Bot-neige var bestomtz man ltavde nogen
trotzt. at hatt 'vilcle laane en Rytterpistol af Ar. Qvist og
skyde Zig. saa vai dette vix-selig ikke sandt.
Magister stæt gjottle store Øjne og sag ham met For
unclting l det sahns-, erlige Ansigt. »Nei, Anton l" —
sagdesltan glacl —- ,,jeg hat alcltig ttoet noget ondt om
dsg. og der skal jes heller aldrig. Jeg hat vier-et mitne
lig oh iotstemt pas den lylcltelisste Des i mit Liv; men
det er Mo din Rele se dek! læs det Eises-, naar vj er
kejst, og btænd cletl san kan du bägrith, bvokdan jeg bat
- hzft dgt old-a l Gut Akte-. Kam nu, Minct og giv vor
" sode Anton et must-list Xys til Aiskedl Jeg hat via-et
fis-z klug-«- It gesättigt-US pa- liacazpai min Bkytlnpsdaz
l
Det et første og siclste Gang, det skal hiencles mig. Naza
du en Gang besøger os i Præstegaarden, Anton, saa sksl
du le med os over den Fantasi, der bar gjort os begge til
Gæklcel —- Vj slcal ofte tænlce paa dig og tale orn dis.
SLriv os flittig til og følg din gocle. kriske Natnrl"
Efter en hjertelig Umfavnelse forlod de liam beggc
ved Vogntrinet. Han lulckede Vognen efter dem, og den
rullede at« Steti. Han blev staaende saa længe, lian kunde
se Vognen. Han svingede sin Kaslcet, og Brudens bvide
Slør viftede til ham fra Vognvinduet.
Saa snart Anton nu ogsaa havde taget Afslced med sin
faderlige Ven, Byfogden, der allerede var stegen til Hest,
gilt han stille op paa sit Kvistkammer for at paklce ind.
Det var endnn ilclce slcriverens sengetid, og Anton var
ene. Han havde baade Hoved og Hjerte saa fuldt, at
han regit havde glernt Brevet, Hr. Stær havcle bedet ham
let-se og brænde. Ved hvert styklce han palclcecle i sitt
Kasse-m tienlcte lian paa, livad han i de Klædet hat-de
oplevet i det litt-re Hus, lian nu sLulde forlade Aller
sidst gemte han den lberilioltz-l·’løjte nied sølvklapperne.
Han trychede et Kys paa den, saa lcærligt og ærbødigt,
Horn det var FrøLen Mines Haand, der var lige saa livid,
som Fløjten var sort. Først da Knlferten var lukket,
linskede lian Brevet. Det var aabnet. Udslcriften vat
til Hr. Fasten Magister Stær. saa snart han kastede
Sine Øjne paa skriften, kendte han paa nogle unødYenclige
sving Hr. Qvists fordre-jede Kontoristliaand. Han
lieh-te riet ljar Linien som havde volclet Magister stær
Haa nie-gen Uro og Bekyrnring paa hans Bryllnpsdag.
,,Betienlc hvad l)e gør ;" — stocl der —- ,,og bring ilclce et
Menneslce til Fortvivlelsel Den unge Anton Knudsen
hat betroet en gocl Ven, at han laenge hat elslcet Frøken
Mine Kyng, og at han bestemt vil tage Livet ak sig, naar
han ser liende for Brudeslcarnlen med en anden".
Næppe havcle Anton læst Brevet til Ende, før Kon
torist Qvist traadte iløjtende ind i Kann-et, tændte sin
cigar og gyngede sig slcødesløs paa enstol. »Naa, Prins
Paddehat !" —- sagde han med et hoverende smil —- »var
xlet ilclce en fornøjelig BryllnpsstadsP —- saa Prinsessen
ikLe allerlcæreste udP og kunde nogen se Brudgommen
nden at grine?"
Blodet var steget Anton til Kinderne. I.)et var, sorn
Iiver Nerve og Muskel i liarn var i Beviegelse Han stra
rede ilclce. men satte sin Kuffert nd af l løren til Gaardsr
carlen, sam Lorn for at hente den og sige, at Hans Lit
zenbroder holdt med sin Vogn i Gaarden. Anton greb
Hin Kasket og vilde følge Karlenz men da han til sidst
siL llxcsssellckeppen i Haanden, som lian nær havde glernt,
var det, som det gamle Barneeventyr pludselig blev le
vende i liuns Sjikl og blev til Sandhed. ,,Rap dig, Kæpl"
— raubte han, og med en niesten nhegribelig Kraft og
llurtiglied grei) liun den lange Skriver ved det ene Ben,
rei« lmm ned nd den gyngende Stol og satte Stokken i su
Hende lieu-geist- mnd lizuis l«ennner.
Den soriirrdcde Einrirer ssitf et umandeligt Brtll fra
dg. llnn vilde riw sig Ists og springe op, men tnærlcecie
mart, at Anton, der var et lielt lloved mindre, dog var
en Kienipe mud linm. naar lian lilev rigtig wed. —- An
ton linldt fast paa hnns lieu, lruds al lians sprællen,
zlrejede lutn ined Ansigcet um mud tiulvet og lud Kieppen
clanse pas-i liinIs Ryg. til hnn opgav al Modstand og bad
for Zig. Wirst du gut linn Slip jin-J den gerinemprygletle
lur sig. liebst da gin- linn slip pack den gennenipryglede
SLriver »z; gilt rnlig udp af eren uden at se sig tlbage
..t drd««mli-,:e SLrnlpZ del man jeg lidel" —- Sagcle Hans
l.nsenl)rmler og niLLede, da lizin linnle Lkirt Anton gen
neni den sit-i lirolngte tinde og drejede ned pnii den bløde
Junle uden for llzspnrtein — »Ja, suadan skal det viere-l
——— tienkte nuL, der Lande lilive Karl af digl — l)n bar
lienge nnL ladet dig lumpe id« den SinMiert —- og Clu skitl
w. linn link gudt as det! —- "l’9n-re Prygl paa rette sted
er altid en Unds Yelsignelsez dem slcal man aldrig spare
paa! llet var da en stur Gliede lntade for mig og Motten,
Lan ln tr««’ -— vedlilev linn — spog den liele lly vil glæde
sitz-. nunr de liøreis «Lriveren link litnet dLrnl). Du
Dinurle l. Lini. Inin lin, i·i·sti·- igennem!"
»Im-: ved iLLe sele livmdnn dct »iL til llnns. e
rede Inn-« -- l)e1 lsar tidt Legt i mik; lzir nnnr lian dril
lede mie» ug jeg lmrsdk nuL Lunnet unt-»sie- lninu men san
lmr jeg lnsdet vor llerre liulde Styx peia mig. Demut Gang
nlile linn nuL iLLez jeg lud linm du heller iLLe deren-;
nien del HL n lde nuL sein v;t-re". — --
,,1«"r«mt txt-nich Lristeligt kirnLtl«’ — sit-de llnns —
»mnn blinl iildritx inslsrliienge mr Hei-re med urinielicse
l« eva
llsnncix ng nissir ninn um«-ern wil. lwzul liim sil. slcnl man
Usire del chrt til-; »Hu-it and linr wr Herre givet os
Nin-er sur nMr man iLLtk sLnl pry«·.kl(· Rlyngjleriie".
..M(-n nicm sLnl dok- nulc iLst ikicxes sizx Selv til Reilel
llxuisk — en rigtig Ring-Moder slcnl jeg vist heller ilcke
viere-: jeg holder mer ai« sit liaandtere Fleijten end KEP
pen Var- jeg iLLe just anmen til itt trenlce ptm det
gximle i«IVentyr om: .,Rap die-. Kæp!" vnr jeg nivppe
malt-des faret i ham — men Sau gilt det ogsaa Som at sig
stJlV·«
»Ja vel!" —- sngde llans — »l(:1-p i rap Haand kan
nuL rappe Zig. ug det Lan Hain ganslce natyrligt til. sae
dan gilc det ogsaa mig. da jeg illt Fingre i Milclcel »F
Pnldmcegtigen. Hm! hm!" —- vedblev linn noget etter
ug nichede —- »fiL Init Ren spoleret men fortryder det
iche — liavde ellers uldrig faaet sidse. Der er dog en
styrelse i altingl —- Ses nu gaar den pæne Hr. sivetsen
tneti slcnblcarren —- og i Morgen slcel je Michel rette-.
Han tralc riet lienge nolc nd mecl sine Løgne, den Redl
men vor Bykoged er slcarp — og Lea-len, du pkyglecitz
er en god støver."
,,8kal Morderen nn tettes?" — titlbrøcl Anton. —
,,l·lu! clet er dog fæltl Monstro hen iklte Lande ou
vendt sig en Geng nden at rette-l« ,
»Kanslcesens i« —«Svatecie Hans og trsk ps- MO
ren — »als-n i livillcet Horn er — Ketten W des Its-II
sin Gænge Liv for Liv, hedder det, es den, der mis
Mennoskens Blocl" —- —
MIKX gis