e ——. - —-.,»- -
»Don skeren"
It halvngentlia Nyhedss og Stund
ningevlad for det danik Fell
i Ll merika,
avqwet as
DANlHO l,l"1’ll. P1’BL. ROTHE
Bleir, Nehr.
MUIMIW utsaaat bvet Tirsdag ogfktedag
Pris pr. Bittgang
st Iotenede States II .50. Udlandet UDU
Hl met betales i Not-stud
Mlling, Betaling, Adregieiokandting og
audet angaaeude Blut-et adkesiekes:
DANlSH Ll’Tll. PU BL. Bot-BE
Blau, Nebr.
,
Red mat: A. M. Andeifem
Ille »in-tu til ,,T«ansteten«s Jndhpld:
Isiumdlmgek Konsipondancet og Ali-km
If kubvek Ast heb-e adkegietet:
st. M. »Und-rieth Blau-, Hebt.
Eniered m til-it Postoktice us second
elsss Innre-r
Advektssmg Rates made known upon
sppliisatiom
Z Tiliælde ai Utegelwcesfigheder ved
Ipdfq s- tskn der-es man klagt nl det stedlige
syst-Eiern Stum- dei itke via-we, behel
Itau densenve sig til ,,Taniteren«s
somet
Naar Lasset-ne henvrnvei fig til Fell, der
Untern-»Weder einen im at kpde hot dem
IItt s as saa [ piiienmaons v» armes-by
W De amv otmale, at De lau Komme
Ientet c bitte Blut-. Dei ml vake til gen
M sum-.
I . M
J Lutheraneren jkrives om Missio
nen og llngdommen, as der peges da
paa, at der maa tales til Bernene om
Nil-sinnen allerede i Religionsslolen
pg under Korfitmandundervisningen.
Pisielig en praktist og skøn Tonle
En ny 11crsksamerikansk, Digter.
En lau lille Samling Digte af Ju
lius Berg Baumann, Cloquet, Minn.
er nylig udkommen paa Forfatterens
For'ag hos Fremad Publifhing Co»
Sau Elaire, Wis.
Samlingen er paa 78 Sidcr i
smagfuldt Omslag og indeholder
mange kenne Smaating over forskels
Iige Emner. Prisen er· 35 Ets.
Dei gik ikke saa galt i Fredags,
som vi frygtede,f det vilde. Der send
tes Bud til os om Morgenen, at
Byens Elektricitetsvcerh hvorfra vi
faar vor Drivkraft, vilde ftandse hen
imod Middag. Da fik vi travlt og
maatte lade Bladet gaa i Pressem
fsr vi vel var færdige deriil Men
Værket blev ved at gaa sin Gang,
lcengere end vi behøoede det for at
faa »Dsk.« trykt.
« Ved vort Aarsmsde i Sommer var
der Tale om at anfætte Abonnents
Iamlere for vore Blade i Samfundets
Menigheder. Nu erfarek vi, at Den
for. norste Kirke ikke alene hat be
--handlet en saadan Tanke for dens
Vedkommendr. men at den hat fattet
Beflutning i Forhold dertil, og der
gives Oversigt over, hoor vidt Tan
ken til Dato er virfeliggjort· Lad os
gsre ligeiaa — lade Tanken blive til
Handliug
Til den internationale Afholdskons
Nes, iom afholdtes i London i Juli
Magnet-, udnævnte Minister Knox
Delegater, kort efter at han havde
overtaget sin Ministerpost. Disse De
legatsk reprcefenterede flere af Rege
1 tingens vigtigste Departmenter. De
« Hat nu offentliggjott deres Rapport,
Hier at denne er godkendt af Rege
ringen. Klingt-essen stemplede i en
Iwllesudtalelie Alkoholismen fom
fOiennefkehedens værste Fjende, og
W Kendelse indeholder de ameri
Mte Delegaterö Rappokt — Der
w Zs af de mest fremskredne Natio
Jer representerede ved Kongtesfm
»Frcmad.«
Under dette Navn er der nu udkoms
met et nyt Blad med tre af vore Pros
ster fom Redaktørek samt en hel Ræki
se iom »Wie Medarbejdere.
Det et aldcles ikke min Henfigt med
disie Linier enten at kritisere eller
unbefale dette Blut-, da jeg endnu tun
- bar fet to Numre beruf. Men der er et
ijrgsmaah som jeg ikke hat Rede
« spaa oq derfok tilladet mig at bebe ket
ie yet-kommende besonn, fjt jeg kan
Use Opsordringen til »Penner om at
str- ei energist Urbejde for Mada
kWedelsck :
sei seit-at zustellen
I Its-n »He-met « os
—-- —...- .--- - «-—- — —
Dansk luthersk Kitkei
bla d ?
»Fremad« figer, at »det af alle for
ftaaes, at Bladet udfyldek en Plads
inden for danfk amerikanst periodisk
Litteratur, fvm ikke længere bør ftaa
ubenyttet den« — altsaa en Plads,
der hidtil har staaet tom og ubenyttet.
Naar dette ligger faa klart for Da
gen, at det fokftaas af alle, saa er
det jo ganer vist ydmyggende for msig
at tilstaa, at jeg ikke forftaar det, og
dog — jeg kan virkelig ikke forstaa
det efter nu to Gange at have lcest og
overvejct Bladets Program, der fra
Ende til anden fynes mig at være ak
kurat det samme iom Kirkebladets.
,,Fremad« kalder sig ,,et evang.
luth. Blod for Kitte, Hjem og Stole
blandt Danike it Amerika.«
Det er Kirkebladet ogfaa.
,,Fremod« tedigeres af tro Med
Dlemmer af den forenede danske ev.
luth. Kirke i Amerika.« Det gsr Kir
kebladet ogfoa.
ä »Fremad« ,,-nsker at ftaa urokke
lig fast paa Guds Ords, den hellige
Skrifts og den lulherske Bekendelses
Grund«. Det gør Kirkebladet ogsaa.
»Fremad« vil bæteBnd til Sama
menighederne som Kirkesamfund«
samt til dem, der staat udenfor. Det
er ogsaa Kirkebladets Opgove.
s »Fremod« vil .ikke ind i Nationa
,li3men, Methodismen eller den selvs
zlavede Kotolieisme.« Det vil Kitte
Ybladet heller ikke.
! »Fremad« vil ,,ud over falfke
Dksmme om lokaliseret Rettroenhed
(f. Ets. i Den norske Synode), Hel
tlighed (f· Eis. i Den for. dan. Kitte)
«og Danskhed (f· Eis. i Den danske
Kirke). Det nil Ksirkebladet fikkert vg
Iaa.
,,Fremod« vil ikke kives og mund
Ehugges med andre«. Det vil Kirkeblas
Idet heller irre.
Saa kcm jeg ikke finde met-e paa
,,Fremad«sProgram. Dersom nu bau
de »Fremad« ogKbL bliver dekesProi
.gram tro, soa kan jeg med min bed
«ste Villie ikke se rettere, end at de to
er som »to Alen ud af eet Stykke«,
Zselv om de forskellsige Redaktører kon
thave forfkellige Eoner og Maadcr at
ludføre Programmet paa.
. Jeg havde ncerrnest tænkt mig, at
,,,Fremad« fkulde vcere noget i Ret
ning of et Forhandlingsblad, hvor de
forskellige Meninger angaaende kir
kelige SpørgsmaaL der er oppe i vor
Tid, kunde blive behandlede og bely
ste, — et kirkeligt Oplysningsblad
of scerlig Interesse for Præftek on
-mere oplyste og interesserede Lcrgs
Imænd Men efter Programmet og de
fsrste Numres Jndhold fhvoraf det
meste vilde have egnet sig godt for
Kirkebladets Spalter) at dømme er
det jo ret og slet et Opbyggelsesblad
med nogle kirkelsige Nylnsder ligcsom
Kirkebladet Ordene: »Staar fafte i
Trom« —- ,,Vandrer i Aonden« pas
ser vist saa godt sorn HelhedsiSynsi
punkt for Kirkebladet som for noget
Blatt
! Ter er imidlcrtid en and-In Side
ved den Zag» sum jcg ifkc kan lade
være at gøre opmasrkfom paa.
Jeg tcrnker, vi alle ucd, at Dort
Kirkcblad Aar efter Aar briner
Samfundct Underjkud, fordi det har
for faa Abomimitcr. Hund er Grun
den hertil? Vort Kirkesamfuud hur
de være stort not til at bære et faas
dant lille Ugcblad udeu 11nderstud·
Tersom blat en Femtedel afZamfuns
dcts konfirmerede Medlemmer holdt
det, vilde det maaske endda give et
pcent lille Overskud. Efter at vi fik
»Danskeren«, mistede Kirkebladet S—
700 Abonnenter. Dette vifte, at Folk
ikke engang vilde holde begge disse
Blade, der dog syues at være faa væs
yfentligt forskellige, at det ene ikke
jburde gøre det andet overflsdigt Kan
det nu tænkes, at to faa ensartede
Blade fom ,.Fremad« og Kittel-ladet
kan faa Plads ved hinandens Side?
Med andre Ord: Kan det tænkes at
»Fremad« kan faa nagen starre Ub
btedelie ivokt Samfund, uden at det
derved kommer til at skade Kitte
bladess
Det er ielvfelgeligt en ætlig Sag
at udgive et Mad. Men medens nu
en Stab paa 15 as vore Prsster bar
W Krebs om et nyt Mrkeblad,
hat Matt-ten of dort gamle Kitte
bkad Aar estrr Nat mmäet opfordte
Utllaiiendeth,osdethar
for bei weite været »u! Rast i Otte
m.« s ;
» W Ue M et es M es
MW, der im M
s- -—-s
for, at vort gamle Kirkcblad fører en
Isaa kummerlig Tilværelse? Dersom
vi rigtig vilde tage os of det og give
ldct den Fødc, det trcenger til, omfats
kte dct med Kasrlighed og Interesse
samt arbejde ihcrrdigt for dets Obre
delse, saa vilde det »lykke-5 og Indes-,
ftyrkess, oplives, vokse i Krckfter og
stigc t)erefter«.
Dersom jeg kan blive ovcrbevist
om, at der virkelig er en tom Plads
’ Samfundet til »Fremad«, at det
»ikke i mindste Maade skal gaa Kirkes
"bladet i Besen, da vil jeg ogsaa være
med til at byde det velkommen og
ivirke for dets.Udb1-edelse. Men skal
det blive en Konkurrent til vort gam
le Kirkeblad, da vil jeg sige til mig
selv og til alle tro Medlemmer as vori
Samfund: Lad os forst og fremmesl
samle vore Kræfter, vor Interesse og
Koerlighed om vort eget Samfundss
!blad; thi det trcenger dertiL
Westbrook, Me. d. 2. Nov. 1909.
Chr. Christensen.
iEn opkigtig og dylitfølt Tak!
Naar jeg set tilbage paa de hens
fakne 25 Aar i hvilke den kcere Gud
og Frelier har givet mig Lov til at
arbejde sont indviet Tjener i hans
Menighed, faa maa feg udbryde og
Isige: Naade over Naade er mig ve
Dderfakeh Ja, ikke blot i disse sidste 25
Aar men i hele mit Liv sam ligger
forud, har min Gud og Frelier la
det Naade gaa for Ret, saa jeg maa
;:udbryde Naade over Naade fka først
Etil sidftl Gud alene Ærcn, hansJiavn
vcere evig pristet agfaa i min Mund
af Hiertens Grund.
Men ogsaa mange Mennesker hat
Ibevist min trofaste Huftru og mig
Iknegen Velvillie og Kcerlighed i flere
sHenseender. Men nu ved vort 25
Aars Jubilæumsfest gik det faa at
ssige -—— over alle Gransen i hvert
Fald langt over mine driftigste For
iventningen Jeg agter ikke her at gi
ve Meddelelfe orn ielve Festen, da jeg
haaber, Inin trofaste Ven, Pastor N.
J. Bi1:g, vil paatage iig det Arbejde.
Men jeg faler dyb Trang til at
irenibære min dybfølte og hiertelige
Taf til alle Priester og Lægfolk, som
lmr Drei-et med til at bercde min leere
-stiftru og mig saa stor Gliede paa
denne for os saa betydningsfulde
Højtidsdag og sont har overkafkct os
med iaa ftore og værdifulöe Gover.
Eærliq føler jeg Trang til at brin
qe de kcvrc Prcestebwdre, som arran
sen-de al den «yeftligl)ed, en ganskc
san-l iq Tat-L igeiaa min leere, gamle
Emaus Menighed, som i saa mange
Aar bar bevist mig og ntine iaa me
gexx Fiærliqucd og un ved denne Lei
iägxlied itke blot toa glad og rigeligt
Dcl i Pengegaven, fom blev ydet,
men tillige med ftore Udgifter og me
genlllejlighed bespiste ikke blot minFas
ncilie og mig« men tillsige omkring
500 Gæster. Hvormed skal jeg kunne
genaælde al den Ære og FierligheM
Det entste, jeg formaar, er at bede
»ed« alle modtage niin og mines op
"rigtige Tak og efter bedsteEvne frem
bære eder alle for den Herre, sont er
vig nok til at gsre alle dem salige,
som paakalder lians Navn.
Naar jeg tillader mig at frembcere
denne offentlige Tak, faa er det til
Dels af den Grund, at jeg jo umuligt
kan bringe hver enkelt min perfonlis
ge Tak, ag selv de mange, som fendte
mig derez Lykjnskninger i Form af
Bkeve og Tellegrammer — det vil
ja tage« Did at befvare disse Lyksnsts
ninger, hvad jeg dog agter at gsre,
eftersom jeg faar Tit-. Men busk paa,
jeg gaar to Gange am Maaneden til
Origan, Wis. «- Dekfor denne of
fentlige Tak og Hiler i Jesu Raim
Gud felv bei-um edei og von-e og
alle naadig og velsigne as for Tid og
Bomben
Ebers altid hengivnei Herren
Q J. Dahlstrsm
---- ..
ngaa lidt om Kritik.
f Tak for Deres Kritik, Or. X.; den
ivar der god Mening i. Jovist er
Kritik god, naar den duer noget. Men
John Lotsen, iom ogiaa jeg mener,
Fellers ftkiver wegen fom er godt, gik
Ficke desto mindre den Gang i Banden
jHan lagde nemlig en hel anden Me
zning i Ordene, han kritiierede, end
;den, der oprindelig laa i dem. Dei
var mig, iom strev ,,fvinebinde«. Men
mede ieg strev om at lade fig spi
lsnebinde af ,,et Parti«, iaa iætter Lar
ieu i Siedet »Gut-s Menighed«, og
E ræmietil ud
Denn-» tulmkcrkedts soslrskusrpmth snks frit til enhver ny lloldcr us
»l)anskcrt«n·. sum indsemlor 8150 sum Furskmlshetaling fur ct Aas-.
Tit gamlc 11()l(l(«re,s«m fnrnycsr den-s «-U)Unne:ment, sendcs Saksen for
25 Ceuts ckstra.
!
i , Nr. 2
i
I
Den er alticl sitzt-N
- -- -r owan nicht«-Hins·
sck g I- set.
saksen cr 8 Tummer lang, fUM Njckobpletteret og mslvskicrpcmiu
Dut, der kemler sahst-m furetrkekkcr den frcm sur alle andre.
Lad ikkc den«-»- Anlednjng Wer uhenytttsh
DanizlL Luth. Publishiag Hause-,
lZl-.—UR.«N1«LBR.
lagde mig iaaledes noget til Last,
iom jeg aldrig vilde tænke end iige
tale eller strivr. Og bedre gik det ikte
med Bifkop Martensen. Jeg havde
kritiseret hans teologifte Stadt (vg
vjeg staar ved min Kritik); men Or
iLarfen overfsrer ugenert dette paa
hans Gudsforholdl Etthver med lidt
Omtanke kan-se, at sligt er en meget
slcm Begrebsforvirring. En Mands
Satfer er altid aabne for Kritik, me
dens tun Gud kan dømme Hierterne
Jeg beundrer ogsaa Martensen, især
hans Etik, som, iaa vidt jeg ved, er
Iden bedste nagen Sinde skreven. Mcn
derfra og til at anerkende alt, han
hat skrevet, er et langt Stridt, og et
faadant foretager jeg alene over for
eBibelens Forfattere·
J EZaa btiver han tilbaae, der sidder
mellem de ,,to Negle«. Ja, ham vils
de jeg gerne se at slippe ud. J svrigt
mener jeg, Forskejnelsen falder mere
paa Neglene, Partierne, end paa
Personen, de holder indekle1nt. Man
5om nogen skulde finde Sammenligs
ningen noget darob saa hat jcg intet
Hat sige dertil; dog synes den mig at
sgive en not saa klar Forstaaelse af
den ubehsselige Stiling.
; Jeg havde twnkt, at jeg ikke vilde
spare paa Krititkm rnen Hr. XI go
«de Jndlæg satte min Pen i Gang.
Venligft,
J. K.Jenien.
-.-—-.-0-.-—
L 1
I Den faldne Menneskeslwgt hat paa
finange Maader spat at betage
Spøtgsmaalet dets Betydning. Det
et neesten nttoligt, de Midlet man
hat gtebet til for at undgaa at for
Alvor blive stillet Ansigt til Ansigt
med Kriftus i denne Sag. Man hat
nasgtet de bibelfke Sktifter gnddotns
melig thindelse —- dens Jnfpitai
;tion; man hat sagt at stille dem lige
med Hedenskabets Mytet: man hat
gennemsøat Okientens asldgamle Lit
tetatnt i Haab am at fkulle kunne be
»njfe, at Sktiften manqlet Originali
!tet; man hat opbudt alt paa at be
;vise, at den bibelske Tidsteaning er
zfejlagtig, og at de bibelske Petionligs
.hedet kun var Nationalidealet; Inan
hat bøjet Videnskaben, nedladt fig til
zden mest enfidige Kritik og fotvendt
jden otientalske Undetføgelfes Resul
Itatet i Forscmet paa at beviie, at Bi
bel og Ktiftendom ikke er, hvad den
kristne Bevidsthed siaet dem at viere;
man hat spat at bevife, at Livet
ftenikoin af sig selv, ag at der ingen
Stabelsesatt vat nsdvendigz man hat
spat at ndlede alle Fæiiomenet fta
der fyiisko s-— fta det materielle —
oa erklaetet Trer paa oa Lasten om
Aandens og Sjcrlens Tilocrtelie for
et Falter af Jndbildningsktaftetu
man hat næatet Udødeliahedsltetens
Sandhed for at blive fti for de evige
Folget af et umotalsk Liv; og hvot
alle disse Fotføa va Midlet ikke
hjalp, hat man ptøvet paa at latter
lianste seer Gndsideen og Mennes
stets Længsel efter det fnldtomne
Man hat endogsaa — som f. Els. i
Frankrig —- bottfjetnet alle offents
liae Teqn oa Jndsttiitet, der henths
dede til Jdeen om Gnd og Eviahed,
fot at udviike Udsdeliqhedstanken as
den mennefkelige Bevidsthed.
Huet Tid hat ptøvet sine ejendoms
niele Veje for at tonmie nden ein«
Spøtgsmaaleh hvet Sirt-at hat haask
bet at blive det kvit: hvet Fotnasass
teliens Klike hat ttoet at verte Maa
let ncetmete. Men Spekulationen
hat fotlængst udtømt fine Mulighes
det; den højefte og meft poletede Jtos
ni strinlagdes med Voltaite: Vet
densmotalen hat vist sig kraftesløs
uden Ktiftendommem og de kristne
Falls Nationalliv viier Ktiftenttoens
lestende og bærende Kraft. Farnkra
»telsens dhatiaste Mænd ligger nndet
sMuldex men detes Bretter bitter ty-·
delige Spur af, at de hat befatiet sig
Imed Spergsmaalet: Hvad tyktes edet
om Kriftnös hvis Sen er han? Og
ikke det alene. Men trods detes Bi
belfotagt og Ktiftushad blev de fleite
af disse Mænd nsdt til under en
eller anden Form i detes Strifter at
vidne pm han« ufoklianelige Nen
hed, Gifhed og Guddommeliahed,
hvis Spergsmaal de uden Held satte
hele Livet ind paa at get-e uavldiq
es viewing-list Bidenstabeni, Di
ftoriens, Kunstens as Kritiktens —
ja, Ielv den bibelfjendtlige Kritiks —
ledende Umwer- har alle til sidlt paa
en eller enden Mache wettet bete sig
for Petri Svaek Du er Kristuh den
lebende Sud- Stnl -k· (Matth. IS
1e), ,
Da u a winkend-, a ums-sc
nyde p- Wtussfum Bepi- pag
4 .
r -
Bibelens Inspiration og Originali
tet, at den, endog den er celdre end
alle Menneskeslægtens saakoldte hel
lige Bogen hat kunnet staa for den
hele moderne Forncegtelses Angreb.
Den mest dannedeLærdom, fort-un
den med den mest udviklede Skorp
sindiqhed, som den saldne Menneskes
aand raadede over, er med den dybei
ste Fornægtelsens Alvor og den star
ste Hensynsløshed bleven rettet mod
de helline historiske Forsattere, der
levcde og strev i den lJøje Old; men
ikke en Tøddel kunde sorastdres, ikke
en Beretning knnde brinqu i Tole
Den celdqamle bibelske Opsattelse as
Menneskeslasaten og Mennesleaanden
kunde l)verken somndres eller sor
bedres: fladiat blev man drevet til
dnge til den gnmle Sandlsed, at Je
skns Firistus alen e var den rene
iblandt d e m, der vor sødt as llvinder.
fHans Jdealer, Leere og Liv blev bos
Halle Forncegtelsens Mcend det niest
uangribelige af alt. lOele Staren
magtede intet nnod denne E n e. Og
kde vqk sig alle denn-se at, nutde de
Irejse, da nmatte sørst Gnddommeligs
lieben srcwistes Jesus Kristns; men
sjo dygtiaere de angreb, desto stærx
zkere indlyite denne ene Kendsgers
Jning, at Jesus Kristns var Gnds
ISen og Verdens Fräsen Dei blev
ldet endelige Resultat as den samlede
Fejde —- as de moegtige Angreb.
Forncegtelsens Braq er spredte
kover hele den bistoriske Mark; i
IStumm-r og Stykker liagek dens ke
losale Monumenter spredte i en Lit
temtnr, i hvilken de overvundne i
deres Blindhed, Fordærvelse og Had
endnn fester deres Jdealer, deres Op
bygqelse og Underl)oldning. Men
Eueres-maulen Hvad tykkes eder om
KristnsP hvis Sen et han? stunk
der endnu, uberørt og urolkelint, nied
I Hvad tykkcs edek out
I Kristusk
·
I
I
As John Latfcm
« Livctsks on TIværcljeng ftørfte og
Evigtigjtc Spømemaal er dem-: Osak
»Iytte5 edcr om UriftussP Ovid Eøn
(«1« han? EpørgiztnuuleL der stilchJ
af Kriftus selv (Mattl). 22, ig) gen
tager fig gennem hole Historicm hom
ijver encste Flasng Aldors og Judi
ujds Soat faar en afgørcnde Bctydi
ning. Det angcmr høic og ringt-, rigc
og fattige, lwtde oq ulcrrdc, unge og
gamle, Mænd og Kvinder —- alle
Nocer, alle Stæ11der, alle Samfundsi
lag, alle Tidsaldre. Zum Land, in
tet Folk, kan unddmge sig bette
Spskgsmaals Forpligtelser —- dets
iBeivorelses evighedsafgørende Betyds
!11ing.Fra den allcrsprste Forjættelse
Ii Eben-«- Have om en erlier til det
Fsidftlevende menncstelige Jndivids
isidste Aaudedrast her paa Jokden vil
dette Spørgsmaal vedblivende have
den allervigtiqste Betydning i Natio
nets og Judividers timelige og evige
Tilværelsr. Deis Besparelie san uds
fættes -—- man san forhale og forflygs
tige Tiben — men felve Spsrgss
maulet san Mc ask-ists Det henvens
der sig med iin Fordking paa et he
ftemt, et utvetydigt Svar til hvet
eneste Personlighed, til hvert eneste
Individ, til den ganfte Menneikei
klagt Dei stiller iin Fordrinw Me
alme til det religijh det gudlidende
Sind. Geld over for Gupifornægtei
ren, Irümckeresh Rationalistemslgnos
Merm, Deisten og den materielle
Mc sc bei Ikabtes Ohr-sey stil
ler Spjrssmaalet sig med sin uafvii
ists-.- Iptdtknc m Nin-rette
, -—-—»-.,--—, .- -- J -«« - -«- -«- ,
?
E
;
?
?
?
I
?
llur Homgs
llur Bhildren
is thi- tillis »i· a Ist-w tmmk frmh srmn
the psws »s Lohn-ums Frist-Ni
ldu »Ob«-«- l)(«t«»r«h. !;1 II is n
wer of Manns-H hz U» XII-Uka
(lo«ljv(«n«(l in HOW lieb-«- Uui Nisus-)
mal istmlesm tmdy ut III-« A- du«
»l«·1«HlIy" m Hut-ihm Mit-MU. ist«
trat-glatqu lsy Her N mun- is.
Thi- lt«(«,tItI"-ss Iris-it this Muth im
portht subjwt immerUmriss-Urt)
mal well undisr l» gis-um« ists-al-, of
which we set-als ums-e un- fulluwnig :
»so-»s, Dom-! For-oh asso- Dom-.
«os Co so um«-o s fu«-)- Dom-f
»o« do «-.«- im-» w-· als-MU- f»
»so fem- of For-, «- obs-mich
»- twklsfalnur. »- moqu pqrfkyk
»so Ost-»h- of « pøw you- »s
Tlm translatinn is Somit-Uns the
siylo lucm ums pure. The present
edition is a band-come volamo in
alt-m sisci gold, 232 p ask-s 12 mo. Al—
toßothisk it ls u very desitsble val.
umt- at the mode-t- pkloo of 75 com-.
( Mlok through
pÄslss W. PUZL Icllsk
III-um Mitm
-.-—- -—«»----,-.
j
H
Z
WW