E—
,,xlanskeren".
It halvugentlig Nyhedgs og Oplyss
singst-lud fei- det haust Falk
l Amerika ,
IW ss
vgmsiiszusra PUBL. novsn
H Ist-it, seen
Dunst-tm« itdgaar bver Titsdag og Freng
Iris pr. Ausgang.
Oe Formel-e Stank sl .50. Udlandet Um
Vladet betales i Fotstuv.
« Nichts« Betaling, Adressefokandring og
- audet angaaenbe Bladet adteslereg:
DANISH Ll"l’ll. PUBL. HOU8B,
Blum Nebr.
«
Rebnltpn A. M. Andetsen.
Ille Pldkaa til »Dansieten«s Judhold:
Ifhatldlingek, Kostelvondancer oq Amtln
If enhver An, bedes adtesietetk
»U. M. Anderlem Blum Nebr.
Entered at thir Posmfllce as Ein-uml
olass matten
Advortspmg Rats-S made- knmm upon
Ippljpat ion .
J Tilfælde as llregelmæsstghkdet vev
Ivdfsaslsen bebt-s man klagt- nl del stedltge
Postvælew Shllde der ikle hjaslpe, bedes
Un hemwcwe stg nl ,,Tanlkeken«s
tout-un
Nur Lceieme benoender sig til lfskolc der
mrtetersllsladeumen los at lobe bog dem
eIer m as soc cvlvgnmg on: del avemretse,
Iedes Te allw Untat-, at Te ma Arn-russe
Isutet l dem Blut-. Tel vll være til gen-!
Islg imm. ;
Præsideut Eliot udclnkkcde Bibel-on
af jin ,,fcm zods Bogl)1)L-Dsc«. Mu
Bibxlen findes- i Pennsylvania sem
banes og «Burlington Iliontc«4 Brig
afching. Og Bkzgernez Udfcendc ty
dcr Wa, at de lvliuer l:rugt. T
chlge den sidst tilgacugcligc Zta
tistit findes der 12,272,0'57 Zøndagv
stolebørn i dettc Land. Og til den«
Tal maa føjes 1,159,535 Wen-re og
Læreråndcr, tilsmnmen Z, 7 LJZ 1«).3-.
En lmlv Billjon Efsemplarcr as »le:
fon help-ji« udgines for at mode Eim- .
dagsfkolernes smm og Hundrcdcr af
iqekskilte Publikutiouek heuiges dene;
Arbeij Lutheranerne bør naturligt
være Forgcengere i dette Arbejde. i
Jsdemissionen i Chicago har ende
ciq opnaaet at faa eget lokale· Zions
foreningen for Israel har købt en»
cjetidom paa Halsted og Eremer Sts.!
for 818,250. Foruden Mødesal for
Cudstjeneste vil der blive Bibliotik,
Læfeværelse og Samtalevcerelse. Pa
strr E. N. Heimann har arbejdet ie
Missionen deri 16 Aar. Der er enk
jtdisk Befolkning paa omkring 200,-"
000, iaa der er not at missionere
XVlandt
J Muskegon, Mich» fandt en norsk
lutherst Menighed iflg. «The Luth.«
at den ikke kunde sørge tilftrækkelig
for en opvoksende Ungdom i Mo
dermenighedem faa den befluttede at"
stifte en selvstændig engelsk Menigs
bed. Den blev organiseret i Maj
1908, og den hat vist sin Styrke i
sinaneiel Reining ved at gsre lige saa
nieset iom den 46 Aar gamle nor-ske;
Meniqhed. Der gioes flere lignende.
Sksempler
M .
Is. til 18. November skal der hol-,
des »Missionöuge« i ,,Grundtvigs«
sus« iKIbenhavn til Fordel for,
« «Den danike Kirke i Amerika-« Op-·
Mal-et omHjælp motiveres ved at sige,
" C Mishedemeincwntesirkeer jot
M henvist til at tve deresz
, W med Ststte af Mise
— Ist-LU- . .. «oq da der wientlig er
M Smaafolks Midler, derz
’Iolder den(Mckm) appe- vil det«
;«..;W« o.i.v. Der er nævnt baade
M og Stole oq særlig Skalen i
M Reine-. .-- Deite Opkmä er
Wedel of 25 Fruee og Frfletter «
Esset-then as EIN-end — Vi sy
M tat ligefrenh at stigt Tiggeri der
blive godt Der er Snese as gede·
G-rninger, i hoilke Katolikker og IT
kesKatolikker kunde arbejde sammen
for Zamfundets Forbedring. Sand
Religion avler ikke Had, men Kret
lighed.·'
»Den gyldne Middelvcj«.
J en politisk Valgtale, sam forhens
værende Statsminister Michelsen i
Norge holdt ved de nylig overstaaede
Balg, sagde han til Slutning:
i »Jeg vil slutte med endnu engang
I
indtrængende at bede Dem tænke, ikke
paa Gærdepolitik, inen paa Sa m
arbejdets Politik
s Lces vor Historie, se, hvorledes den
«l)ar artet sig ned genneni Tiderne, og
EDe vil se, hner Gnag der har væket
iSplittelsa hver Gang det wisse Folk
lsar delt fig op i ZrattioneL i Par
tier Ined Strid nnsllem Høvdingcine,
san betegner det i vor Historie en ab
solut Nedqa1ig. Da har oi leoet Vore
størftx og tyngesie Traengselisann
Men lmer Gang Nationen lnir ta
get sig sainmen til Samarbejde, alt
eftersoni Tiden stillede Opgaoerne,
san har det betegnet en hel national
Rejsning.
s Dort Aarhundrede bar vi faaet
den samme Lære, i 1811 og 1905«.
Tenne Minister Michelsens Udtas
lelse fik os til nt taenke paa det gamle
keudte Ord, ,,Eniglied gør stcerk«, og
dets natnrlige Modsoetning —Uenig
hed aør sung ;
Det snldt os straks ind, at Ministe-v
rens Formaning til at lustige sig efter»
«Snmardejdets Politik« kan oi Dani
ske have god Brng for baade·i Stat»
og Kitte.
Vort Fædreland kan for Tidein
ikke rose sig af nogen stcerk Samlingss
eller Satnarbejdets Politik Paa
Statsstyrelsens Onn«aade. Tet ser
næsten nd til, at Rigsdagen kan blive
saa opsplittet i Warnen at det ikke
længere bliver mnligt at danne et
Ministerium der kan bestaa og fan
noget udrettet.
Siden Systemskiftet i 1901 er det
gaaet nedad med raste Skridt. Termi
zers Ministerium holdt sig sra 1901
til 1905; Christensens sra 1905 til
1908; Neergaards blev kun 10 Maa
neder g"ammelt, og Holsteins Mini
steriums Levetid blev kun 2 Minne
der og 5 Dage.
Nu har en Rigsdagsgruppe paa
16 Mond (ud as 114) dannet Mini
sterium, og det spaas ikke lang Levei
tid. At baade Regeringen og Natio
nen svækkes under en saadan Split
telsespolitik, det kan der ingen Tvivl
være om, og det lyder der jo da ogsaa
Rsster nok em.
Det var dog ikke scerlig Statsstys
kelsen derhjemme, vi trentte paa, inen
derimod Arbejdet paa Stirkens Mark
hos es selv. Vi trcenger til at drioe
»Samarbejdets Politik«. Vore Kræfs
ter er ikke mange eller store, men
naar vi lcegger dem sammen og ar
bejder trosast sammen, saa gaar det
baade opad og fremad for os.
Men her kom vi saa til at teenke
paa et andet kendt og kommende
Ord—»Det er bedte at gaa igennem
Puserne end at falde i Grsften". Det
er fuldt rigtigt at vare sig for at
salde i Partivcesenets og Splittelsens
Grsft Men det er lige saa Adven
bigt at tage sig i Ast for den falste
Unionismes og Tolerances Grsft
Hat-de Luther set ensidigt paa Sam
srbejdet og Samholdet uden Hensyn
til Sandheden, saa var han aldrig
bleven Reformator Men det- var
netap det ejendommelige ho- Luther-,
It hnn holdt sig paa den gykdne Mid
W
W til Salighed kunde hcm
It M Of M. W Mk Union
iinsrc, N W W, for
W- es Moldets Skyld.
Okm Luther blev heller aldria no
W og i detö Sted »tage os sam
Samarbejde, alt eftek
den stiller Opgaverne«.
soSm- blwer det Herren, der alene
bliver stot, og saa velsigner han vort
Arbejde til sit Riges Udbredelfe og
Fremvcekst blandt vort Folk.
Bin og Fortetning.
» Weg hat levet en lang Tid (81
Aar), og jo længere jeg lebet-, des
mere ovekbevist bliver jeg om den
Sandhed, at Gud har en styrende
Haand i Menneskers Affcerer· Og
dersom en Spurv ikke falder til Jor
den udsen hans Villie, er det da ri
meligt, at et Kejserdømme kan rejfe
sig uden hans Bistand2 Den hellige
ISkrift forsikrer os, at »dersom Her
Eren ikke bygqer Hufet, faa arbejder
Vygningsmcrndene forgceoes«. Dette
stror jeg fuldt og »so t. Og jeg tror til
jligen at uden hans Bistand vil den
;politifke Opbyggelse ifte lykkes bedre
Ifor os, end Babelstoamet for dets
sBygningsmæno Vore smaa partiske
og lokale Interesse-r vil adsprede os.s
Vore Udsigter vil forstyrres, og vij
selo vil blive et Ordsprog for kom
mende Slcegter. Og hvad vætre er —
Mennefkeheden kan fra dette Eksems
pel komme til berefter at fortvivle
angaaende Oprettelsen af en Rege
ring ved mennefkelig Visdom og over
lode det til Skeebnem Krig ellek Erob
ring. Jeg tillader mig der-for at fo
reflaa, at Bein og Paakaldelfe om
Himmelens Bistand og Velsignelfe
over voke Forhandlinger holdes i
denne Forfamlinq hver Morgen, for
vi tager fat paa Focrctningerne.« —
Benjamin Franklin i Konvention
1789.
——————-. --.--——s —
Den sagte Sujen
Det lakker den ad Eftemor,
og gennem Hanens Træer gaar
en stadig, stille Susem
det ikke er Tckmoners Kin,
men gode Annders tyer Liv
som sagte Bandes Brusen.
Te« tonnner sum en Hviffen wag
den giver Lyd fom Hjertedrag
nf lette Aandeskarer,
nmafke fm dem, fom forud drog,
men ud Paajtille Mindetog
hen over Jorden farer.
Sau kyser den hvert Blomsterblad
og vugger hoer en Sangfugl glad
og gynger Frngt og Ranken
tun Mennefket det stille got-,
saa noeften ej det tale tot-,
men fnlder hen jTankcr.
("r den et Suk for Verdens Neid
for alt. hvad Mennesker forbrød,
men Aander kun kan skue,
et silagesuh naar Evighed
fer gennem Taageslpret ned,
hvor merke Skygger true?
Naar Dagens Straaler slukkes ud,
den sagte Aandesusens Bud
med Nattens Komme svinderx
den bragte Hiler fra et Land,
thr Mørket ikke taales kan,
men hvor knn Klarhed skinner.
' Højt over Livets tmnge Kant
hsjt over Dagens Kampe gaar
der Vingefus og LængseL
J Ratten trænger alt til Trssb
og Bsnnen flyver fta vor Brny,
som Fuglen fra sit Fcengsel.
Nicolaj Bsgkx
50 Am anilæum.
J SIndags fejrede Past. H. J.
Dahlstrtm 50 Aars Jubilæum iom
kmdikant — 25 Aar iDamnark fom
Jndremissionæt og 25 Aar i Ameri
ka som Præst Der var ikke mindre
end fem Menigheder, der enedes om
at foksktnne denne Dag for den gamle
Serrens Tjener og hans Hustru —
Emaus, Jmmtmuel oq Vor Ftellers
Mmighedet »Meine, St. Maria Me
nsch-d i sent-ihn sg den danstsluthers
fke Rwighedi Maul-. Festen hold
tes pm Luther Tolleqe fra Kl. s
Ifm til nd m Ast-tm
Post-it S c. Wen kalte first
Im M MUW BWM i
de so Ica- tmde Mist-me som
W di her-m sont
M. J W CI stU cal
I
Præmietilbud
Nr. 2
Denne udmærkedek Seklvskærpcmles saks frit til enhver ny Holder as
»l)auskeren« , sum indsemlcr sLZO sum Forslicudshetaling for et Aal-.
Til gamle l-I()ldeke, Sum furnyer deres Al)0nnement, sendes snksen for
25 Cents ekstr8.
Den er altitl skawi
Der os- cicnno sum-» »ma
sek gos- set
.Ws"d
siskscn isr 8 Tummer lang, fUM Niclcislqdcsttisnst uzz Hilvskxtsrppntlgu
l)e-n, der k(-11(l(-r Sitks(«n, furclrmkk««r den from sur :1H«-«s«(lr(«.
Lud jkk(· tlksnnc Aulwlujng were IthestyttksL
Dauish Luth. Publishing Hause,
til-Älle Xl«sl')k'.
I
WMW
Eiden talte lmade Past. Il. P. Han
fen, Past. N. J. Bing ou Past· C»
M. leen fra Hartland Pair. LI
sen ins-agie- Jubilaren en fastle Hil
scn fra siu Menighed som Past.
Dahlswm flere Gang- bar ydet Va
kancebetjening. .
Unans- :Ui-.snigl)ed5 Satmlor gan«
flere Zanqnumre til vedste, bl. a. cu;
Sang af Past. J. M. Hanseu, for-i
fattet for Anledningen. Over ZWI
Gæster deltog iFeftmaaltid, som·
stoindente i Emaus Meniqlied ser
Den-de.
Tjthz Red. vil benytte Lejliqlieden
til lyjerteligst at lykønjke den aamle
Einbedsslxroderl Maa vi se ham rast
iblandt os i endnu mange Aar. OA
maa han san, naar Llrbejdsdagen ers
endi, faa det Ord at høre as Her-I
kens Mund: Du har været tro . . .
gat ind til din Herr-es Glasdel
Fm Livets Felter.
For »Danskeken« —- af Johu Lin-fein
Sau FranciseosBalget.
Den anden November var en streb
nefvanger Dag for San Franeisco.
Den Skare Mænd, der fiden det sto
re Jordskælv hat sat alt ind paa at
feig-re Byen fra den gemiemgribens
de Raaddenskab, hvorunder den en
lang Tid hat lidt, blev ved Valget
forleden fat helt ud af Spillet. Til
Trods for den overordentlige, og i
San Franeiscos Historie enestaaende,
religisse Demonstration —- lwori alle
Kristnh felv Katolikkerne, deltog
— og al den Kampdygtighed, som
det moralske Element i Befolkningen
Bunde præftere, blev Kommunalbestyi
reler igen lagt i den stlikkes Haan
der, der hidtil bar reprcefenteret ou·
ført an i den Fordærvelfe, der bar
gjort Byen til Genftand for hele Lan
detZ Spot og Foragt. Man hat ondt
oed at tro, at dette virkelig er Til-.
fældet. Francis Heney, som modtog«
faa stor Opmuntring og praktiit Stat
ie i Rensningöarbejdet fra Priest
bent Roosevelt under dennes Admi
nisttation, maa nu vige Pladsen for
en Mand, der siges at væte fulds
stændigt i de fordærvede og anklage
be Korporationers Tjenestr. Arbejdets
partiet —- ikke asskræktet ved de for
feerdelige Resultaten fom dets Balg
af Engene Schmitz bragte — hat
oalgt Arbeiderlederen MeCartlpy som
Woran-eint Gan hat lovet at gestand-·
ne M gis-are Spinetmiek pg pssl
fentlige Gute (Dives), og i det hele
taget bringe Byen tilbage til det for
W Stude, den indtog da Jord
fkælvet hier-tilgte den. Dset eneste
Mad, der holdt nd iKampen mod
Foedæevelsen til det fidste var Eve
ntnq Wn«; men disk hjosp ikksx
Wen kom, vg Retscerdighed og
Moral falle- tinder Netmlaget Sau
Franks-ev man dem ten fragtelig
ZW, moralsk Umstä- naar det
flet- knnde fle, pa, menneikeltat tatk
Ian Mkudtemomaltdeisrbejs
ve, de- er lautet-pas Wen-moral
isc» Was hoc met sorgs
AI
ves. Stackels Vyl der ilte hat fundet
straft til at reife sig af Sølen og
godtgøre jin Net til en deersplads
blandt Nationens Stæder. Sikkert
vil den komme til at lide, indtil den
voagner til Erkendelfe af sin frygtcs
lige Tilstand og Stilling. Den ftore
Hjemføgelse for tre og et halvt Aar
fiden synes iktc tnoralsk at have hjuls
pet den. Mantpagnen drcves med al
lehaande Midler, og Resultatet er,
at nu begynder Byen paa en ny mo
mlfk Elendinl)edsperiode, soln det vil
krank- nnsre end menneskelige Midler
til at udløse den af.
. .
Hin-thut? 1
Skal Storm og Sne til evig Tid afsi
lIie «
Hver Baar og Hist?
Skal Ratten uafbrudt sit Merke sie
Af Kilder fjeknti Oft?
Skal Besten-s Port hver Nat for So
len lukke
J evig Evigheds I
Skal Livet selv for DIden undetbukke
Og gaa i Glemsel ned? l
Nejl Sturm og Sne og Sced skal ende
J evig Baarl
OgNatten skal ej mer fitMsrke sende,
Naar Tiden selv forgaacl
Og BeftensAftenskygger skal forsvinde
For Evighwens Sol, -
Naar Livet overDIdenSejr stal vinde,
Fra Pol til yderst Poll
,cr iklc whom sum lau bline Medlkm
lnf Zumfnnch Man uma hanc en
Ltcn iidt chmc cllcr speciel Tygtigs
hcd at saDttc ind. Man man oufaa
lmkostu jin Um AND den-ed og helft
im komme der uden lidt Driftstapis
WI. ·
Hostmdcn for Lust l)lomf««cndc,
sockalistisks Smnfund, sont Førcrne
ser i :’la:1dm, hebt-r Pncifif City. Ko
lonicnsz Jndbyggcsre stcmr gumems
gaacndc hsjt i Dunxrclsc og FmracteL
For Tosuichoppc er der ingcn Fri
stclscr der noch Ton, der ika uil
indede sank heller intct at spifh
Mcn Tillckkclseu bcfmnr i Udfigten
til et for økonomiffc Sorger befriet
Lio i fund-I, smukke on behagelige
Onmivolfen Al produktiv chndom
tilhører Smufundct; men hver Mund
betaleg for sit Arbejde cftcr en ved
fasllesz Ovcrenskomst faftsat Pris. Han
betetng used Papirjedler, sonx hatt saa
i---«s«««1for Kolonien kan wish-, mod
tx ·mn øniker — undtagen Sam
fnncxts produktivc Faslleizcjcndom
Handern med Omvcrdcstm Pnatager
Zamfnndct fig· «
Amerikancrncglvchrøm
Tenno sioluni begonnte Limst un
der lyse Udsigter i en skøn og frugtbar
Natur, og den gaar ftadig frem i Bel
staud og Udvikling. Men den er for
svrigt langt fra det første eller et
eneftaaende Eksperiment af denne Art
iAmerika. Man har eksperimentes
ret i denne Rtening i mange Dele af
Unionen lige siden Halvfjerdferne.
Og Grunden er, at det evindelige
Jog efter at sorge for sig og iine tærer
paa Krcefterne og opfluger saa fulds
ftcendigt al· Tib, at den, der hat andre
Jntercher og Længslek, end Mad og
Drikke kan fylde, føler sig kuet Tan
ken om ved Sammenslutning at
hindre- dettc Madftrwb, gøre det let
terc og derved staff-I Tid til at leve
Livet under nogenlunde « menneskes
lige Vilkaar, er der-for atter og attet
brudt frem, færlig i dannede Krebse.
En bekendt amerikanst Millionær
fisxcr. 'at kunde han blot bytte sine
Millioner mod Sikkethed for, at hanc
Bstn vilde faa det godt og ikke kom
me til at lide N-d, saa gjorde han det
ftraks. Og denne i hvert Fald til
nærmelfesvife Sikkerhed er det, man
hat baabeti det kooperative Samfund
med Falles-je Hvett Vakn vil jo
fideö som Medawing til al Samfuni
dets Rigdom og dersor med sikrct
Etsistenö. Forældrene fan sple fig
rolige baade for Bjrnene og for dereö
eqen Alderdom.
Ei stomrtet Tut-up
»Minde« pg Dienstunt«
set to Alls sitt Hibllpshek s
Not-hist Je kebfsllosiiesch iqu
III-m manch-es met tat-visit
Kote smt es Its are Institut-, flnt ,
I- ks Im Its-uns
er nsasdöidlxr El Gordien-Is
I v Ia n
Untat-l Kunststng fsuekhd un
ps IM soc-stritt It erson- Ist
ji«-nunm- sor p« qeade umkr
eve tut-ad for »Im mit ist-I Ine
) For 25 Cent
Weist sub bitt-. formt-stunk s:
l II
IVM ho- st I
e-» »g- --..i.-»kks3:-.Isip...«..»
Im ec« til Ihmuenmslnr. Its-Beim
Im Ortsstatut
«-ss-i«.cs«kssiI-.I
En socialistifk Koloni.
Om dette Emne beretter ,,Østfja-l
landsk Folleblad« efter »Hm-vers
Weeslly«:
Der foregaak for Tiden ilie saa
faa Forsøg paa at grunde nye Sam
fuud i Ime Vordensegne efter socias
liftisle alle-r i lwert Fald helt koopes
ratims Principper. Et af disse For
søa hat nu i flcre Aar vasret under
Genuemførelse paa Mexicos nord
lige Vestlyst, ved TopolobampoiBugH
ten. Der hat et socialistisl Samfund
opnaaet betydeligeLandafstaaelsek sraj
den mexilanfle Regering, oC paa
visfe Betingelfer vil disfe blive endnu
mere for-gede, iaaledes at Kolonien
vil komme til at udgsre en hel lille
Stat af frugtbar Jord og med en af
de bedfte Hayne paa Nordamerikas
Stillehavölyst. TopolobamposBugten
er nemlig en udmætlet naturlig Havn
med Pladö for et ubegrwnset Antal
af Skibe.
Klimaet er forttlnligt. Omtrent
alt under Solen, fra Hvede og Majg
til Dadler og Bananer, trivcs der.
Jordbunden er rig paa allehaande
Naturskatte. Havet er fuldt af værs
difulde Fistesotter.
Her hat altsaa Samfunst likret sig
alt omligaende Land. Messieo inde
holder nemlig store Arealer ubenyttet
Land, og Sieger-lagen ftger at op
muntre til Jnsdvandring ved at give
denne Jotd bort paa læmpelige Vil
kam-.
Dei ernu fem ca tyveclay siden
dette Samfund orgausseredps. M
dettez Medlemmer udvalgtes laa first
en Skare »Wenn-M til at brage det
ued ·os animiqu- nocapim Dei
(
