Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 12, 1909)
Dasein Sisverskariuscanfend «Poa grsnne Græsgange ladet ban mig hvile« Sal. W, 2. Regu. GortsatJ Nei, vil man vide, hvad den naturlige Vanding be isder i Sammenligning med den kunstige, tan man bare fe lidt paa, hvad Band t. Ets. den Regu, der forleden Mist —- rimeligvis over hele Danmark — hat gioet J et Kar, jeg otn Aftenen havde sat ud, var der en Tonnne Band efter Regnen. Saa megen Regn var der altsaa fal den i det sidste Døgm Men en Tomme Band vil i en Iille Have paa en Skæppe Land fige saadan noget som 130 Tønder Band ellet en 13——14UU ordentlige Spandfulde En Tumme Band over det L,.!e er godt og vel 1000 Tøndcr Vant pr. Tønde Land. Og hvis denne Tormne Band er faldet paa alle Dan marks 700 KvadratmiL saa er der Vand not til, at de: kunde danne en Sø starre end nogen, vi.har i Fordejer iDanmart Den tunde nemlig blive 8 Mit paa huer Let og 31263 Alen dyb.« Ja, saadan ftrev en Jndsender i noevnte Avis « Danmark efter et almindeligt Nedslag. Jeg saa intet til at nogen modsagde eller modbeoiste hans Paastand Not et det, at den giver os en Anelfe om den Moengde Vant en faadan Nedbør bringet O, hvad saa itte, naar mak« kommer til de ekvatoriske Lande, hvor det regnet i »Tove« d. v. s. Regnen falder saa stærtt, at den styller ned, fons var Regnstraalerne Tove og Reb. Jeg hat her i Anteritc ingttaget en Regu, der gav 6 a 7 Tonmcer Band paa ca. s Timer. Her følger et andet Udtlip, fra en amerikattst Aniis fka Topeka, Kansas. Det er et Regneftykte med Hensyn til Reguens Vcegt, fom en Mand hat opftillet. Tet gjaldt Craham County, Kansas. »Vi regnet itke en Nedbør paa 1 Tomme for en meget ftor Rean«’ figer han; »meget ofte faa vi 2, 3 og 4 Tommer, og i nogle Egne efter paalidelig support endog 8 Tommer. 1 Tonnne Regn paa en ,,Acre« Land vil veje amt. 113,5 ,,Ton «. O Fjor i Juni Maaned faldt der 10 Tommer Regu. Det oil blioe 1,135 »Tons« paa hver Acke, hvilket et en Nedber i Grabe-m Co. i den tue Maaned paa 653,760,000 Tons Band. Til at tøre faa meaet Band, beregnet efter et Ton (2000 Bund) til hvert Læs og 20 Fod til hver Vogn med Spænd, vilde bli ve et Tog, der vilde fpænde om Jorden 100 Gange«. Er hans Regnestykke rigtigt? Jeg ved det itke. Un detfsg det, hvem der kan. Men jeg kan indfe, at Regns Wadens Vcegt er noget ganske overordentligt. Her er nok et Regnftykke fra et andet amerikansk sind: »En Acre Land maaler paa finOverflade 6,272,640 Mrattommer, og en Nedbør paa 1 Tomme er derfor set samme Antal Kubiktommer af Band. En Gallon Band Waldes- 277,27 Kubiktommer, og en Tommes Regu Dld et list 22,262 Gall-Ins Band paa hver Acke, og da en sallon Band vejer 10 Bund, faa bliver Vægten af Regnen paa hver Arke 226,220 Pund." Nu stal jeg ikke komme med flete Beregninger. Thi M vi vors Øjne op, da er det soleklart, at Regnen er geb alt det andet i Naturens Vetden et Undervcerk, som tun Sud- almcegtige Kraft kan udføre Jeg husker fro min May at en Kvinde fagde under en Regnbyge i en It SM: ,,Gud ske Lov for hver en Draabe, der kommen« Vi but-de prife Gut-, naar han sendet ,,Skyen M sud over tststige Lande«, og noar han giver Solskin tstrt Rennen, ja, for alt andet bar han loves. ,,En Regn sf M, lod han strjmme ned« (Sal. 68, 10). Hvem Met- Reanens Draabek, hvem lan taelle hans Gaverl sen hsan væke æret for dem alle samtnen Han give os stemdelez baade tidlia og sildig Regn baade i Naturens is Uandens Vordem og han læte os ved sin Aand at »als-de os stotligen i Gudp Scdeu karg-wes ek ragt, hvig du ikke vix muss W gaar fkem med dit Bud over ttrstige Bande, W oa büb Wærlighsd Acht Jeg san Ham, som Born. It Jesus mig elfker, det ved jeg fac ntje ; Jeq læfet det klarti hans bristende Hie Jeq fer det ja, nagt jeg betragter band Smerte; Q, tænk bog en Sang paa hans bri stende Diene. It W miq elster, det ved jeg iaa nich M W nu lyfer iaa klart for . mit Øjr. II W Ia Frost-n er veam til Side; VIII suchst-eh for mig vil lieu strikt "M«Witssmer, damb sum-»i- sitt-usw . Spikitistifk Humbug. Ea affljtet betlinfk Bedragerfkr. J Berlin hat Asslsringen fornyi lig af en kvindelig fpiritiftifk Bedro gerske vakt uhyre Opsigt. Hendes Navn er Abend, hun er gift og hat drevet sit Spil i en halv Snes Aar. Opdageren er en berkmsk Journa list, der fro first of kom til Fru Abends Meder Iom en cerlig Tvivs Tende, der dog gerne vilde være med -til at widerfng om der muligvis spat noget sandt i Spiritismem men »An hurttgt opdagede, at Fru Abend og hendes Wand tog hele Selskabet ved Nasen. Journalistens Navn er Buchnek. Da han sont pas Spur eftet Bedro Hzeriet flgte han Bist-nnd has det zhemmelige Politi, og der blev opstil jlet en Felde, fom Bedragersten lod »He W i. atmet-Ost- use-i. Den flrste IN Mner komth W M i betimmelig Tid Spiren med Himmelens Bande. xv1. Udleveringeu. Jeg har foran meddelt noget, fom e«n dansk Adels mand saade til mig; her noget, som en anden as sammt Rang sagde, ikke dog ved privat Samtale men ved et MI de. Hans Ord led: ,,Kristendom er at ndlevere sit Hirt-it til Gnd«. Er det ikke en Udtalelse, sont er en Adelsmanl vcerdig? Der spørges ofte, hvad er Kristendom, og Svakenc blivet selvfelgelig forskellige efter de forskellige, der give1 dem, selv om de i det grundvceseutlige er ens. Adelsmau «den giver os sit Svar paa Spørgsmaalet, og liau tage1 ESagen paa Kornet »Kristendon1 er at udlevere sit Hierti til Gud« det rammer lige i Centrum. »Jeg gav ham mit Tro, mit Hierte skal vcere hans hellige Bo« hedder det en af vore Nadversaluier. Det er det samme sagt med an dre Ord At udleoere sit Hjekte til Gud er at tro pac ham, at lukke sit Hjette op for ham, saa Kristus findet sig en Bolig derinde. s Paulus fremstiller Sagen saaledes: »Jeg død (Rom.7 ,.10) Loveu blev ham til Ded, idet han itke kund opfylde »dens Fordiing eller bære dens Aag. Meu i sii jNød tog han sin Tilflugt til Kristus og fandt Autagelfi sog Liv hos horn, og da lyder hans Bekeudelse: »N« leve Ljeg i Guds Saus Tro« (Gal. L, 20). Da var Udleverin kgen stet, fra den Tid tilherte Paulus ikke lanigere sig seh «n1eu Kristu-3, saa han siger om l)an1: »Har: er den Gud «hvem jeg tilhører, og lwem jeg ogsaa tjeuer« (Ap. G. 27 23). Da var Udleveringen sket sor Paulus-: da var hat bleven Judehaver as den Firisteudom der bestaar i at ud levere sit Hierte til Gud. f Du, der lcefer dene, talder dig vel ogiaa eu jiniiuu ·,,·.5iristue er vi jo allt« liedder det saa oste Ja meu de ;er ikke sandt Alle har itke udleveret deres Hierte ti TGud, og dersor er heller ikte alle Kristne Seien Werke Igaard siger: »Det at blive en Kristen i det uy Testamentesx sForsiaud er beregnet paa at løsne (som Lægen taler out a løsne Taudkødey at løsne den eukelte ud as det Summen beeng, ved hvilket han hænger i umiddelbar Lidenstab, og sotn i uuiiddelbar Lidenskab hænger ved ham. « Er du saadan bleven les-net sra alt det gamle Samineuhæng, revet der·ud fra som en Brand as Jldeu og bleven over sat i Guds elskelige Sens- Rige2 Er du bleveu en un Skabning i Kristus, saa det gælder ogsaa om dig: det gamle er sorbigangent, og alt er blevet nyt? Paulus si ger: ,,Vi er Guds Værk« (Ess. 2, 10). En Kristeu er Guds Vcerk: Gud har i sit Vætksted nystabt ham i Kristus til at vaudre et nyt Liv i Tro. Er du et »Guds Værk?« En Ven i Danmark sortalte mig, at han havde hart en as gamle Pasi. Birkedahls aller sidste Prceditener, hvor han med en inderlig dyb Fslelse, der bevkegede Hierterne i Forsamlingen, talte om ,.det knuste Hierte«. Paulus fik sit Hierte knust paa» Vejen til Damaskus, see han sit det liegt ved Troem Peter fik sit Hier-te knust ved Je su Øjekast, ssr han Paaskedag fik det liegt ved Jesu Hilsem sagde den alderstegne Prcesiemand. Dersom du er en Kri sten, da har du faaet dit Hierte knust og dit Hierte liegt has Frelseten. Da en ung dansk Præst for slere Aar siden blev ind sat i sit Præsteembede, sagde Provsten ved Jndsættelsen blandt andet: ,,Min unge Venl du maa nu sorestille dia, at du er kommen til en Strandingsplads, hvor alt det Vrag, der et sotlist i Livets Stem, er drevet op; deras skal du ssge at stelse, hvad der kan frelses.« At viere en Kristen er at have lidt Skibbrud, og at viere bleven red det sra Bkagaodset as hom, der er ude at ssae oa frelse det fertabtg Se det var med lignende Santer, at Adelsmanden sagde de ansirte Ord: Kristendom er at udlevere sit Hier ke til Gud.« Tag mig helt — du skal mig eje, Tag mig, sorn jeg staar og gear Bort fta Syndens vilde Veje Hieni, hvor Faderhjertet slaar. :,: Ej mig selv, o nej, :,: Men kun Gud tilhører jegi Led du mig paa Sandhedi Bei Left mig, bær mig, slip mig ejl i Det var Fru Abends Mand, der Jledede Mødet. Ved Buchners Side Jsad en hvidhaaret Kvinde, der liden fkabeligt forsiktede, at Fru Abend var en Kvinde, man ubetinget kunde ftole paa. i Værelfet blev fvagt oplyft af en ’Lmnpe med r-dt·Lys. Mødet aabs nedes med en spiritiftifk Saltne, der blev sunget med stor Kraft Derefs ter rejfte en af de Tilstedevætende Fiig og tyste Vetsigneuen over For ; samlingen· " ’ Mediet, Fru Abend, strsg sig hef tigere og heftiger-e over Banden og blev mere og mere ophidset. Til fidft ftod hun med vidt aabne Øjne og ftirrede ud i.Rummet, som om hun iaa Syner langt dorte. Hun var i den Tilstand, hun paastod at ikulle være i for at faa Forbindelie med Aandernr. Iediet nier. ; Qmsidet Wie Jru Abend at talr. Htm talte det fokstrækkeligste Tosk, fuldt af gwmmatikalste Bom de sendet, der talte gen W. um have fasset en Use B derefter begytidIS htln at tale til enl ganfke unsz W 1 Forsamlingen — Süd væke med dig, mit Barnl ljd det. Du bærer paa tunge Tan ker. Det er en Mand, du fsrger over. Han er langt dorte, dg du stal roligt lade ham labe. Han et ikke beftemt , til dig. Vær glad og munter, Li vet hat endnu wegen Olæde til digl Den unge Pige muatte rækle Me . diet sin Haand for at komme i nærs merc Berating med den talende k »Aand«, og Mediet rev heftigt i hens .- de, san det paa een Gang iaa halvt .kuhygge1igt og halvt komisk ud. Til en gammel Pebetmø iFors s samlinqen havde ,,Aanden« den glæs i deliqe Meddelelse, at hendes Ung Ljdomselftcdc stadig huskede hende,1 szslønt han havde forladt hende. Og« Den Dng vilde han vendc tilbage til» skbcnde og hjemføre hcnde sont sin? EBrnd Den gamle Dame var ude Eiaf sig selv of Henrykkelse. , I · Hex-mann. Plndselig begyndte Mediet — alt «;faa yru Abend —- nt fcegte med Armcne og raabc Hernmnnl LHc --r in ann! Det gav et Sæt i eni , marktlckdt Dame. Hermann var. s zNanncst paa hcndes afdøde Mand II Oq nu begyndte »Hm-mann« at Jortællc gennem Mediets Mund, om Zfine Følelser i Dødsøjcbliktet, omj fgsin Man om fine Bern. Den mark-: ’sklndte Dame hulkede lnsjt og knndes " knnp faa fremftammet et Svnr tilk Hernmnn Tillmrerne sad lydftillc i i « o . den dybefte Spænding. . l Da Hermann var forsvunden, kom l fdet andre ,,Aander«. Det veksledel HEFT stadig i Astenens Lyb. Fsrst sent stiltes Deltagernr. Den firste Listen, Buchner var til Stede, havde Aanderne ganske vist tnlt gennem Fru Abend, men de hav de ikke antaget Smkelsefokm saa de kunde fes. Det havde været for nannt. Det stal vcere ksligt, naar Aanderne skal kunne fortætteö saa meget, at de kan fes. Det foksiktes de i hvert Fald Fru Abend. En Aand viser fig. Til den folgende Asten havde Buch ner truffet Aftale med en ung Pige for at prøve Ægtheden of FruAbends Aander. Frn Abend havde for Skik, at naar der kom nye Medlemmer i ben des Krebs-, fsk lnm dem paa en meget bebtendig Munde ndspurgt. Saadnn ogsaa med den unge Pige, Vuchner bavde sndgaaet Forbnnd med. Den unqe Pige fortalte en lang Historie blnndt andet, at hnn lsavde hast en Fsæreste ved Navn Erik, sont des-Inner re var afgaaet ved DødetL Summe Crit troede, mens han levede, aldes les ilke paa Spiritismen Den unge Pige fortalte op ad Vægge og ned ad Stolper over Erst Da Aftenen kont og de nødvendige Forberedelser var trufne, begyndte Eriks Aand ganske rigtig at tale gen nem Frn Abends Mund. Han talte mange trøsteitde Ord til den unge Pige on sorsikrede blandt nndet, at siden han var død Var lmn bleven fnldlonnnen overbcvist om Spirits-Z mens Sandhedl Man maa hnske, at alt dette forcs gaar i et halvmørkt Værelse, og at omtrent alle Tilhsrerne tror san »M--»-..- W blindt paa Fru Abend, at de sin der den ringefte Tvtvl formafteliq. Bag i Berelfet var der et lille Rum, foran hvilket der var et For hceng. Pludlelig asbnedes Forhcens get lidt ag en hvid, bslgende Stil kelie viste fig. Det var Eriks Rand der fortættedes Iaa nieset, at den kunde fest Tilfkuerne sad i aandes los Spaendinq. I Ost-genau Aanden fortfatte sin Tale til den unge Pige. Den vidfte akkurat det samme, sont den unge Pige havdck fortalt Fru Abend. Men heller itke mete. Plndfelig springer en hennnelig Politibetjent med et Scet ind imod Ekiks Aand og griber den fut. Han rauher, at Lyfet sieblikkelig fkal tæns des, og det viser sig da, at han hol der Frn Abend fastl Omlring hende liggek forssellige Slør og andre Ting, hun hat haft Brng for til Frem maningen af «Aanderne«. Der blev natnrligvis det forskræls keligste Hurlutnhej. Mange mente, at Politiets Optrwden var lige faa flem fom Gudsbespottelfr. Andre var rasende over Snyderiet. Der var ogfna dem, der endnn efter Afflørim gen stolede paa Fru Abend. Men det er vel dog kun ganske enkelte. De fleste nil nok efter rolia Overoejelfe blive klar over, at de er Lpleven taane ved Ncesen af Fku Abend on bei-des Mand. Man fandt forskellige aode Gemmesteder for Zlør og andre Gen stnnde til Brng ved Fremmaninq af Rande-me Fru Abend hat soin sont drevet sit Spili en lmlv Snes Arn-. Tet er —-———--- ..-.... »-. DEN BEDSTE JULEGAVE »D·A—N-s·I(—E I AMERinKsA Det stoke nationale Fragtvæklc Vort Folks Historie i Amerika l Bind. Elessut os slaekltt indbuadet i belv Meter-ca ss.00 poktofkit tilsendt« udkommer sent i December og indeboldek over 800 store sidek Teluh 260 Poktkætteh 24 etc-re Cruggebilleder (meel over 1200 mindre Port-wettet ), ce.100 Billedek sf B nin et· umle Lendmckkek etc. of national Interesse, unt tust-se specielle Naiv-sey Provpelttek, Kon, II· III H umsehn-;- » s » »sp- —-——-:»«L ( DEN ÆLDRE TID. I··kis l610 tll IMIM Ists I«· S. VII. Umn- Afpdnjt As Yes-rings kaum-Dr l Ist-I nskshssssesscik stets-stillsqu xutst Entk lhhtorng i Äms-Uhu im ils- »Wie-to- «l’«1-«r »z( ums til s-« »Hm-. hi-! tsr » hsltlkslr.kttt ist ziltisr stark-«- lis-1)-(lc«.ng its-» Inn-»schw (1·-n.·-: Hishi-« htsr i Lands-( As dtst com-s ·---·1(«n«1; jnlmessimte lnclhuld fis-stump Vcsc DADSILH spplDACklUD .-Il-’ Abllclslchs klett- slusslot lssssUanz sss Unsinn-Umk tkn »I( Ins-winning mssil t» snmn sktlw i »Nu-« Darm-« lind-Ah Vltas liest-ims- ltisiliuztslnr ist Anuzstkas Nunlvwlkydt « 1741. DANHICII 0I««I··ll’IsIIU-2I( I Iclcktdbfs ’l’l0.8§lclkl(iI-js« Uhu-sit Umer- August goals-rat ils-un Wiss-. Ewige-» sstdlct Dra Insskli", tlpltug l Hing-It Ist-d stunk-T lljls i 1775 ux m. u. lieu bit-«- Utsastlikk l Amt-riss: Augu stiuesmnmkssn Jsluth its staunst-h l III-. cis-a los-su- sisnslns kamst-»sc- l Austritt-It Pindus-n Unless-goss- (17«-f« lNZIHL Malo-is churgtx Tcmshinutunkz l««tu«»«i DsmkiAmefilcsnemu Liv os Vitluombed pas for-stel lise Omksscker. Its ATUUIIC RIqsIFIHLLIOJ AIYSJIT l lDTH IIIIIL l. DAzIslslsi Ulsslcssklslc 00 UANSIC S f. I"rtl Pakt III-sch. 28 Snluth U lsurlrnstusn '-«. Ulcx UAISIUQ lis Istilsjhlslcsblh Cassiushic lslluilQ Ins l-. kpølhmlcn M- siilrsn (- l««rtr.-I«»--r. 4 sinn- Grun prbullesslwr Uns-J »u. lsså l'«I«l-«it—-Ut,-r), 4 syst-samsqu l Kurz »so-s smhi Uttbrcchssn Is. DIEN- ls’0l"s:8’ls;l)l·1 Itlkslclsz SIC l«l"l·ltl·;lt§lU-: I(ll«(ls;. fest lI. S. Vis- mz l. I. III-seu. Zu Hist-in 17 Imrnnsttmx sc Urania-histo itHs unml 250 l«««·t-·;i«uo««s). 11 Uns-singen O· ldjsssc l«’ldl«l(ls:84)ils’llsl). cost I« Urania-stu ;'- l-«»rlr;,c-«·---. s, lkygninmsr m. m. DAIRKIT l AUlsZIclch KIND-sich Pisi k-0. VIII-dich Ins-d 220 Amt-r- Trskgt m: o-. 75 Psmtrxkktlcsr Its (1t- hmyclpliqsto solch-las dir-ist« Nin-W nsr i sit-n kursi-- llislnltsl sik des- Hslcs Aar t-un-lc-s.-d(,«, As disk-m Init«i«k·-.-i Ins-stig: Pule Las-km darika Hun» i Grind-r nla »Im. Heut-) Preis-km stunk-R Pinntsr ! Luni slunu ifur HIR- mc Jan komm dank-ski Kumiul kut- demn- Stut. Glis-los Lockung-sich minsk lsznntsr »k iixrntts Jan-ki: Mission-r t Spion lsr. III-« li. cis-um- «»nmnsmtitssm Grundlwggor l Amerika (17W-——1k(-m). syst-les hol-Ists- Uen ji«-Mi- dunskss Muts-! Ins-d lUsstn I Ussronictn 11829-—--1’«. Don tut-su- sknnciicmvikzko Korn-us ng tot-sti- Bankjcr 1 Minos-sum Hut-V Ur. Glas-lutes- l«lsule. s«-n tøkste praktiscerendo den slce längs i Wisconsin (1842). De kenne dank-les Landsettlementer dannes l Ame rika (1845——-48). De tot-sie dansks Foreninger guts-es l Amor-Um - (1842-—«). Dst tanzte Jan-lin- Skrlkt om Amor-Um. l«. J. III-i boruu Hamman kut- 1·«’mlgmnter til Amor-Ums VER vdkomnier (1847). Dei sorgte Ahn-Its Uns-blast 1 Amtes-Ihm «skun(llmt« vie-", uflzlvos at U. l-. Chr. Hause-n i New York (1847). III-ANDRE I III-ZU kslltkks lNIIVAIDIUUCS Ill« IIIW Y0lllc 06 AIUIIIIJ STISIUNL Ve- tt. hattet-seid Den- ßpspiulkapnfsl ek- nl ipverordenllit liistortsk Interesse. met clet fremdmaesr til-Im ums-les ukssmlto klug um do aller Oldstg danske Indvsndrøns til Was-n aß et- illustmrcst tin-il en Kur-klu- at sjaeldna Bitte-der as overokdenllg Viere-L 5. DIESIIC IT II LlITISTIclb feil I. s. Lunis-sitt on I« »Im-gessen list-se J» stets-sc H j««k-t«--H·-r. 03 Hygnlnxsm 0. DAISKIH l Pichslcss III-Ica Ifkcl l«:· Il 6 P«rtrnslltsr. :.' BIHMMHHX 7. DIJT iIJISIcH IllllplDIclISADIPUNII Iml J. P. Paul-fu« 11 Punrii-chr. Je Chsssqpsshillostlor (mecl 4W Pisntsu ils-H. l Kqu civtsts sumtumltsm Lilssrptirlists s-l(«. s. l)I-:«l« lizxsklsj HøsTsleIsAslls’l-Wl). feil Lustle M. Iliolloahlsch A l'«-·«·ustl(:r. 1 tirujsjsishilltsslts uns-d sei-. 85 Paris-Et ttdr), Hummndtsts Julnl.-.-uttm-bl:csrkc: m. v. 9. Als-N this-SICH INIKIchIC UANIA Als LIle such-A. Vecl Ost-! »so-. 9 Portmktteh 2 Gruppcshlllcsclok Uned ca. 80 Port-ket tor). 1 Zygnink m. v. 10. Wsslclsä limuslyk AUVUWHITIUIUIL Vecs c. A· III-to 4 Port-Euch 1 Gruppe-Umwe- (mm1 26 konnt-Ugo s Byzninser. 11. DANSICB l LANUsluLu 06 Its-IMM. Vers Jst-thos- c. Apfels-es. « steter-. 26 Forum-usw« 7 Zygningetn ts. DAIIIUB l··0!«lclcll0.lslc01.chsl f Alls-stich Vul scr. Pater-Ital 24 sichs-. 15 Purtrætttsh 2 Gnmkselnlledek Uned 34 For-crustaer 5 Syst-anem Ulnuentene m. v Us. UANHICIC Ulcfttultkklxld Vgl II. DI. Fett-mi- ot sk. k. Blinden-. s P»rtrs-«Uor, 1 Grupkiizliillede unt-il 80 kannster C Bygninser. tsc. lIIDlIICILIDOi 00 subbchslkcuchkllsIchle II- V« IT «DANsKE l AMERlKA" har mpdt den mest velvillige Omtale If Fressen herovre saa vel som i Dan mark og omtales sorn et Verse ak enestaaende Betydnirig. sorn bpr ejes si enhver Dmrsk-An1erikaner. der bist Interesse for sit Folks Historie· Dette Praxstvaerk vil vaere DEN BEDSTE CAVE hvormed De kan glxde Venner og Freude-· her sorn hjemme. da Vaerk et i Telut og Zilledek representerer ALLE Amerik subslcriptionsbetlnselsen I. Vers-et udkornmer i IS a 19 Heiter a so certa. Hvad der usuomrner over rs Bester leveres Erit. z. Viert-et kan endnu tilgt-es til en redueeret Pris ak 87.oo. ved Indbetaling as spoo for kørste Bind. (9 Reiter-V og Restbeløbey sz.oo, inden tue Mai rgro. z. Elle-· rnock lndsendelse If Woo levetes Verlier elect-at og sterkt indbunden i 2 Bind, bvorsc Iste Bin-I sendet portoirit til hvilken som betet Adresse her eller i Dsnrnsrly og Idee Kind susnsrt det mitkommen «4. nte Kind Jene indbundet i Itsrkt btlv Moroeeo Osm sdet Kind udkomrnet ekter Nytur 1910 i Restes-. meet Fortsettelse If de enkelte Afsnit i Vorkets Pstt II umt med der store Aksnit ora XOLONI ERNEs HIsTORUL meet Inckberetninser ir- de den-he Ko loniek i Ameriks, o- med nett-M- Oplyininset betet-et pu den nye U. s. census i wro . W BEIDE M. . ACM WORK-« c. MSMUSSEN PUB. cO.; MMGGMMINNEAPOILS MINN."