X
s
W
far, at det Sværd, Tysterne hat ivuns
get, vil vise sig at vcere wecegget.
J de russiike Østerspprovinfer,
dlandt Eiter ag Letter, bor en ret uds
bredt Syst Befolknina Desværre for
den er den meaet ildeset i officielle
milka Kredfe Og en Hr. N. A.
Winken-, der en Tid har været anfat
i disse Provinser, men nu iidder i
Landbrugsministeriet, strev fornylig,
at han med Glcede drog bokt fra
Mtersplandeim hvor Tyskheden veg,
meus Eiter og Letter gik frem. -
Om disie sidste hed det:
,,Jeg erkender nu, at disfe Falk
fuldt ud wrligt og ved egne Flræftcr
gaar fremad og stadig prøver at ta
ge den aandelige Kraft til Hjælp.
For første Gang harte jeg —— og jeg
sca ogsaa med mine cgne Øjne — at
der bcr i 1905 ika kasmpedes mod
Rigsregeringem men lnn mod den
gamle ndlcuede baltiik-tyjte dinltun
Efterne ejer agrlig Villie til Fremfærd
paa de kultnrelle On1i«aader. At de
vil ovcrflojc Godåsejernc lalmindeligs
visJ Tyslere), er utoivlsomt. Tut vi
ste netle detle Aars estiffe lldslilling
i Dorpat, oa jeg lmr tun i Dannmrl
x haft Leiliqhed til at se uoaet liuiiens
de.«
Zank man licmf vil fe, er der in
gen lluillie Inod de to slavislc Falle
fcrrd, oa deregs Frmiitrasnaeu pcm
Tyflliedimz Bekuslning liilsrszs nnsd
Glasde Tyskerne uil man gerne til
Liva Most imar del aælder oni at un
dertrnkke frenmiede Fall, er faa ikle
Tyfkland den slore Lan-enteiltan
Jo, netop. Mens- det liberale Illus
land altid lmr stillet fin findt-unnen
de over for Preussens PolaspolitiL
san lieaynder virtelia den konserva
tive russisfe Presse at flaa til Lyd
for Jndførclfcn as det preuissifte Zy
ftem i de russisle Grasnseegnel Dette
gælder da oasna i Østcrføprovinfcrnc,
hvor Tyskerne paa den Munde ftuldc
»bringes3 til Ro«. Skønt Systemet
eaeutlig ille san siaeii at have bunt-est
gode Frngler i Tyslland, san er det
doa et Fsorføa Heerd.
Dis-se Tanker vækker —- som ri
meligt er —- Uro i Preusfm »Stat
de altsaa Afnatioimliseringspolitis
ken, som anvendes af Preusjerne,
over alt blive efterlignet, saa fik vi
en maegtig Regning at betale«, heds
der det. Og Sagen et for saavidt far
lig, som der bot langt flere Tyskete
uden for det tylke Rige, end der tum
mes Udlændinge i Tyikland. Det ty
sse Blad fortsætter: »Da-til kommen
at de Tyfke i Udlandet for det nieste
viser ftor Tillæmpeliesevne oa langt
lettete ladet sig afnationalisere end de
fleste andre Falk. Naar vi altfaa en
Sang efter et længere Tidsrums For
lsb vil se paa Balancen, turde vi
komme til den Overbevisning, at vi
hat gjort en meget daarlig Handel«
Saadan er det. Man piner Insel
ter, sindtil man en fksnne Nat dram
mer, at man selv bliverssat paa Nan
len. Saa holder man ap.-Eller ogsaa
er man faa and, saa man bliver ved.
J dette Tilfcelde viflnok fnarest del
sidstes
En Tut til Damnark
estek tybe Arn-s Opholdi Amerika.
(J. K. Jensen.
(Mut—)
Anndödaunclie og den« Bett-dring.
If- Dcrom fis jeg et levende Jndtryk
ved at bei-ge den gamle Provst. Jeg
havde høkt ham pkædike Dagen far.
Ptædikenen var fort, hjertelig, men
hvekken san-läg vel gennemtcknkt eller
vel holdt. Bei-get var da »ogfaa lille.
Luften i Kirken var sammel. Dei var
midt paa Sommeren, cnen alle Vin
duer og Dsre var tæt tillukkede, knn
blev Døren aabnet lidt, bver Gang
en gik genncm den, og fault-des havde
det vist været i flere Hnndrede Aarl
Lidt friik Jlt i ioadan en Kirke vilde
hjælpe baade Præft og Menigl)cd, og
den var nem at foa ind, blot nagen
havde haft Omtanke not til at anb
ne for den. Men Mcnncikers Om
tanke er ofte meget kort. Efter Gudss
tienesten hilfte jeg paa den gamle
« Brot-sc og saa bød han mig op at
- bei-ge fig, saa kunde ieg faa Lejlighed
til at se den imukkeste Præftegaardss
have i Danmarb iagde han«
Jeq bei-Sie ham næfte Dag. Jo,
hqn boede paa det meft Millier Sied,
man san tænke sigx En stor prcegtig
Habe med Bustads og gamle ærværs
disk Troer-, heldende ned mod et
prkssuct smalt Sand; faadan var
M
Stedet M sad Whalvandev Time
paa en Havebænk under de prcegtige
lstate, gamle Træer med Udsigten over
Sundet til den smukkeKyst ved den an
denSide, og der talte vi om de Tinkt
fom hører til Guds Rige. Forholdss
vis mange Spørgsmaal var frem
me, faa det fotekom mig nceften helt
underligt, at vi kunde faa saa mange
drsftet i saa kort Tid. Men Sagen
er, at der var en Klarhed i Opfatteli
sen og Fremstillingen, som hverken
behøvedc lang Tid eller kroovede
mange Ord. Jo, da han var Student
kom han ofte i Vartou Kirke for
at hørc qamle Grundtvig. Der var
saadan en skøn og højtidclig Alvor
over ham. Saa liavde han hørt Bi
fkop Martenfens udmærkede Katekisai
tion med Bonn-ne Ja saa over-def
ede vi noale as de dybe SpørgåimaaL
fnm dennc højtbegavcde og dybttasm
fendc Mund havdc behandlet Vi talte
otn Damncrk oa Amerika, otn Stu
dium on stamcm om Provftcng
sVørn oa cress Markieren mn haus
Getning sont Provst, om en af vol-e
Brief«-L socn han havde kendt sont
ganske ung og vasret faa glad ved,
oa imcns iløj Tiden. Saa fkuldc vi
have Staffe, og jeg skulde hilsc paa
Fru Provstindm Honodindtrykkch
jca modtoa as bcsqacs de ikønnr gamlc,
var dettc: riatig aandsdannede Men
«nejkcr! Hoor det er ikønt at komme i
Von-ringt med faadanne. Wonneka
kau jo godt Ucerc gode og brave Kri
stne, mcn dog tillige faa kann-de og
der kan nærc noget fraitddcnde i de
sto-I Versen Vol er alle seristnc et i
Herime men derfnr er de ifle ens.
»Mei! dct kundc doa aodt vaer at
Ivi »den Zkade for us fclv og andre
Eknndc aflæaae nogle af note Kanten
Zog i Siedet optagc noget more i os
Uif det Sind, der knndc omaaas den
højlærde og forbeholdne Nikodc·:;:..
oa den uknltincredc oa mniddelbake
Sacnaritauerinde med iamme Takt
da fammc Hiertelighed Ja, det var
dette, jeg kom til at tasntc paa ved
Beiøaet hos den aamle Provst: oa
dette Bei-g vil ftaa som et af de flim
neste Minder fra min Tut til Dan
mark. Men jeg nævner intet Navn,
thi der er nok flere blandt os, som
lender den gamle Provst. Vi er jo nu
ofte alt for nysgerrige Og faa kri
tiseter vi og fremdrager Skævheder,
og det gsr m« faa godt, at det lykkes at
udstaffete Næsten med mange ftygs
ge Udvækfter, at fylde vort eget Hier
te med Tomhed, og at glæde cheves
len, Bagvafkeren. Fjantetheden hat
altid let ved one-; det uvæsentlige at
glemme det vcefentlige. Men det Jndi
tryk, jeg her modtog af virkelig
Aandsdannelfe, kom silkert fra disie
Menneskers inderfte Væfen, og det vil
»jeg helft bcholdr. thi det mener jeg at
have baade Gavn og Glcede af. Og
i Haab om, at «det lunde komme andre
til gode paa «samme Munde, sendet
jeg det ud iblandt Folket gennem
.,Dansterens-« Spalten
(Mere·)
Dct rede Wagnng
J den tyske Rigsdag Var Sachsen
indtil de bevægede Opløsningsvalg
for tre Aar siden reprcesenteret ved
nassten udelukkende Socialister, og
Sachserne maatte derfor døje den
Tort, at deres Land af de øvrige Ty
skete dlev kaldt ,,Det røde Kongekige«.
Det er dog first nu, at Sachsen med
Rette tun kaldes san, idet Socialdes
motraterne rytker mandftærke ind i
selve den sachsiske Landdag.
Som bekendt hat Sachsen i en
Aarrække eksperimenteret med Balg
fystemer. Man Instede at komme bort
fka den middelalderlige Treklasfes
valgket, som Kongeriget havde til
feelles med det preusfiike Junkerland,
Inen der maatte satntidig finde-s Ga
rantier mod et Socialistvælde. Om
sider mente man at have fnndet Los
ningen med et Vaquystent, sont var
ndnrbejdet af den for kort Tid siden
afdødeStatsminifterHohenthaL Hans
Forflag, fom blev getmemført, gan
fke vift ikke uden Betænklighed fra
de Konservatives yderste Flei, gik ud
paa folgende:
Valgretten er direkte og hemmelig,
men hverken lige eller almindelig.
Stemmeberettiget er enhver Suchtet-,
war han betalet direkte Statöfkat,
er fyldt 25 Aar og hat haft Bopæl
inden for Lands-Its Grænier i to Aar
og t Medsen i mindst feks Manne
der. For at opnaa Valg ktæves ab
solut Flertal, og faqr ingen af Kan
didatetne dette," formqu der Om
W
valg. Garantierne mod Flertalsmiös
brug sagte man deri, at der gaves en
kelte Kslasser af Vælgere indtil fire
Stemmer. Saaledes har Statss og
Privatembedsincend med en Jndtægt
af 1400 Mark 2 Stemmer, med en
Jndtægt as 1900 Mark tre og med
en Jndtægt af 25 Mark 4 Stemmer.
Lignende Bestemmelser gælder for
Landbrugere. En Landmand, der ejer
et Areal as to Hektor, afgiver to
Stemmer. og de fire Stemmer op
naar han med en Ejendom paa otte
Hektar. Med de forskellige Dannels
sesgrader forholder det sig ljgedan.
’—Sagførere, Lceger, Forfattere o. s v.
faar indtil fike Stemmer i Forhold
til deres aarliae Jndtcegt, oa enlwer
eBcelger, der har gjort et Aars fri
.villig Tjeneste i Heer eller Flaade, har
to Stennnee Endelig faar Baslaeien
med Opnaaelsen as 50 Aais illlde- «
;ren en Tillnsaszftennne doa saaledessp
sat inaen kan afgive niere end fir(l
StennneL i
l Det var denne noget indniiledez
Valaret, der omsider blev til Lon, en
nu sknlde den altiaa staa fin Prene.
Valgene i Sachsen er bleven fnlgt
Hined allerstørste Interesse af Preus
lsen, der jo selv staar soran en Balg
vrefornh tnen oasaa alle andre, der
liak hast Leilialied til at prøne den li
ge og alniindeliae Valarets Mangler,
saa hen til det nye i Forventning oni
at man her var inde paa den rette
Bej. ;
Te alinindeliae Valg fandt Sted
snu for nt)lia. Landdaaens Illiedlenikspl
«tal er under den nye Ordning ndnisl
det fra 82 til Ol, oa Land on Vyl
ei adskilt san ledeis at Landet har --18I
spciredsiy de stuie Vyer 20 oa de min
»dre on ntelleinstore Byer 23 Firedse
De Konservative har l)idtil hast lanat
over Fleistallet af sanitlige Manda
1er, indtil forrige Vala endog de to
;T1«ediedele, medens Socialdemokra
’terne hidtil niaatte nøjes med een
Plads.
Nu blev Resultatet et ganske andet.
Ved Valget valates endelig ll Kon
servative, 4 National- liberale og 16
Socialdemokrater. Det betyder altsaa
en vældig Sejr for Socialisterne. Og
endda er der Udsigt til, at de rede
vinder meget niere. Af de 57 Omvala,
der stal foretages, kommer Sociai
listerne nemlig med ved de 53, me
dens de Konservative qkun kan delta
ge i 23, de« Nationalliberale i 29 og
de Frisindede i 9.
Det vil sige, at de Konservative i
allerheldigste Tilfældse saar 37 af
Landdagens 91 Pladser og altsaa har
mistet Flertallet. De øvrige borgerlis
ge Partier tager ingen Stik hieni.
De frisindede, det virkelige Venstrei
parti, havde hidtil s Pladser i Land
dagen, men de har ikke saaet en ene
lste Kandidat valgt i første Omgang
og det er tvivlsomt, am de faar nogen
Plads ved Omvalgene. Socialisterne
tager hele Kagen. De kan i heldigste
Tilfælde faa 69 Mandater: saa glal
gaar det dog nceppe, men man er klar
over, at Socialisterne vil vinde en
Mænade Kredse ved Omvalgene, lige
ledes over, at de bliver Landdagens
største Parti, oa det anses ingenluns
de for usandsynligt, at de kommer til
at raade over mere end Halvdelen af
samtlige Mandater.
Sachsen kan da med Rette taldes
det rede« Kongerige Socialisterne
faar Lejlighed til at eksperimentekej
med den socialistiske Stat. Thi naar
de alene hat Flertallet, staat jo intat
i Bejen for deres Planet-. l
Udsaldet har fremkaldt star Be
styrtelse blandt Valgsystemets Fiel-rev
Man har tun een Fortlaring paa den
voldsomme Svingning, nemlig den
at den tyske Finansreform har spils
slet ind og paavirket Melan-ne Mens
sman er dog ogsaa klar over, at det
nye Valgsvstem ikke Ufer sin Op- «
gove. Sachsen vil i hvert Fald dei
sørste seks Aar blive kaldt det rede
Kotigerige z
s .« .,»«.»-.· »
Den-starb Wis.
; For Tiden er det mildt Vejr her;
jdet har været toldt, baade haakd Frost «
og Sne. Det var godt, der kom
Sue, da der var en Mcengde Kartof-L
ler, iom ikke var taget op. Sneen,
bevarede dem fra at blive skadet afl
Frosten. Det har været og er meget«
tm. Om det ogiaa regnet en Gang«
imellem, fcetter det ikke Band i Jor-:
den. Alligevel var her en god Host·
Herren san not velsigne Mark-erstes
om ogfaa vi wire-, det er for tm.
»an fidfte Tid hat der været oc
vil der blive travlt i Præstegaarden
Mrö. J. K. Jensen rejfer, om al1
gaar efter Bestemmelsen, den 8. Nov
til en Øjenlæge i Milwaukee med de
res yngste Sen; de fkal nok blive det
en Maanets Tid. Lad os bede vo
himmelike Fader trøste dem og give
dem Hjælp til, at det maa lykkes med
Operationen Der er» gjort Forde
kedelser til at bygge en ny Stald ved
Præstegaarden, og der skal ogsaa
bores Brønd
Torsdag 4. Nov. var der Kvindes
made hos Pastor J. K. Jenseits
Vi hat atter kunnet glcede os ved
et Missionsmøde Det begyndte Fre
dag den 19. Okt» og der var Sluts
ningsmøde Senng Aften. Paftor
A. S. Nielsen og Hustru torn Tots
dag Aften· Paftor Nielfen talte til
os bande Jredag Formiddag og Ef
te1«niidi«-nx1. Pusior Jensen var itke
til Stede den Efterniiddag. Mes.
Povl jUkadfen var død, oq Begrcwels
sen formit fm den nye seit-ke. Jeg
hat laut Masrke til, at der nu og dc
oed fandanne Møder ster Dødiifnld1
det er ligesom Herren derigennem vij
minde nis onl, at vort Timeglas km«
uasre ud1·nndet, naar di mindft ventet
det. Pasior Erikfiin fm Nacine an
kom Fredaa Listen Han var formu
dret den første Dag. Om Lørdager
fortsattes Medet i den nye Fiirte
linor bexme de frennnede Priester
talte Ordet til os. Maatte det m
ogfaa fkm Lov at beere Frngt
Søndugen sna uel sont Tagen for
nd var Net varnit on sinntt Beitr Fil
halv ti lnsqynte Gndötjenesten met
SkriftemnnL Pastor Nieter fort-et
tede ved Alte-ret, oa Pnftor Crikset
holdt -«Tsøj1nessepmsdilen nd fm To
gens Telft for fitldt.9115. Oni Ef
terntiddagen tnlte Pastor Nieter scer
lig til de unge. Der vnr mang
baade Born og oeldre ogfaa. On
Aftenen var der mange igen. Veggc
de fremniede Præster talte et Afskedsi
ord til os, og Pastor Jensen udtaltt
en Tat for oe svundne sidfte Dage
Paftor Eriter Var Gcest liess vor-(
Prcestefolk, Postok og Mrs. A. S
Meler var Gcester hos H. Haner
Det var itte alene Prcefterne, de1
havde et godt Ord at sige. Mrs
Meler havde mangt et venligt Ord
Blik og Haandtryk at uddele. De
er over 7 Aar, fiden de var Præste
folk her. Tak, Venner, fordi J ikkt
afslog Jndbydelsen til dort Mede. Oe
nu til Slut en venlig Hiler til vor·
donfke Folk alle Vegne, hvor »Don
steten« hat faaet Lov at here med ti«
noget, iom man ikke kan undvære.
En, fom var med.
Sktftende Emner
Paveus Returbillet.
En GavetilGrcekerkongex
Da den nuværende Pave Pius d
Tiende efter Leo den Trettendes Døl
rejste til Rom for at være med til a
foretage Valget af den nye Pave
faldt det ham mindst af alt ind, a
han selv sknlde blive den udvalgte
saa sikker var han endogsaa paa, a:
han vilde vende tilbage til Venedig
at han ved Afrejfen til Rom tog er
Netnrbillet med det samme.
Som bekendt fik han aldrig Brut
for denne Billet, og Samlere baade «
den gamle og den nye Verden gjordt
sig derfor i de ferfte Aar de utroligi
fte Anstrengelfer for at faa fat i dettt
Kuriosfunr. Nogle gil den lige Bei oc
tilbsd Paven fabelagtige Summek foi
at fælge dem Billettem men den for
dringslsse og beikedne Kirkefyrstt
holdt tappert Stand over· for all
Fristelfer af denne Art. Andre hat
ad Omveje —- ved Bestiklelse og pao
hundrede andre Maader —— spgt at
komme i Beiiddelfe af den eftertrags
tede Skat, men forgceves; lwok lidet
fanmittiqhedsfnldt man end var i
Valget af Midler, og hvok snedigt
ndtænkt Planerne end var, det prel
lede alt af over for Pavens Omgivels
sers Ærlighed.
Jmidlertid ejer Paven ikle mere
lelv den beremte Billet; han hak gl
vet den bott: hvad der ikke lykkedei
for Penge eller ved List, det naaedes
i Flor ved en fimpel Bin. Da Kong
Gern-g af Grækenland en Gang i
Fjor bessgte Paven, yttede han i
Samtaleng Lib, at det kunde mor
ham at eje den meget omtalte Bil
let. Uden at fige et Ord gik Paven
da hen til et Stab, aabnede det, tog
Billetten frem og takte den til Kone
J
-——-H Kreis part Fand-H
X
Ä
glateviueder os gluletqnlsker
for Hmaa og Hier-.
L
Under denne Titel vil der i Äar paa vort Forlag
udkomme en ny illustreret Gavebog til Brug
( for Sondagsskoler og Hjem. Bogen bliver paa 32
- x Sider stort Kvartoformat med x9 Jllustrationer,
hvoraf flere helside5. Tehsten bestaar af Juleevange
lief, Julesalmer og passende Vers. Paa Forsiden af
» Bmdet Billede af Englekoret Julenat, og paa Bag
sx fiden et stort Julctræ.
Priscn bliver 25 Conts Pr. cnkelt Efsexnplan
J Partcr stor Rabat. Provccksemplar tilsench
Y( portofnt for 2 Cent5. «
Ä
Y Bogen ocntcs kastsdig omkring JO. November.
n Nærmcre Unmeldclse sen-etc. .
si- J
Cz Zimtislt Früh publ. Hause» w.
l Plain Nebr. ; :
s .
· .--«- --.».. ---.— -.- «.— »
Man-n, idet lian blot fagde: »Im vil
form-e Dein den.«
Nn er det Flong Georg, der be
storlneis af Snlnlerne; Inen det er en
Selvfølge at hun er Inindst ligcs saa
ntilbøjelig til at saslge den soxn kda
ven·
—
En kcdclig Fsorvckcsling·
Da Lombrosogili Vandet
J Anledning af Cesare Lolnbrofos
Død fortoeller et Pariserblud en for
s nøjelig lille Historie om en beklage
: lig Fejltagelfe, der —- saafreint den
s er fand — er en nyt Vidnegbyrd um
-·at end ikke de største Aander er nfejls
e barlige.
Det var i 1888, da Lombrofo ar
«;bejdede paa et Voer om ,,Kvinden
. som Forbryder«; han henvendte sig
»ide til den davækende Chef for dct pa
:«risiske Sikkerhedspoliti. Garan, med
.,Anmodning am at faa overladt nogle
, Fotografier af kvindelige parisiike
t Forbrydere til dette Værk. Goron op
-sfyldte straks Lombrofos Ønfke; alle
E««rede ncefte Dag afgik Fotografierne
1·til Italien.
tj Da nu Bogen var færdig, sendte
-»Lombrofo lom Tak for udvift Velvil
Tlie et Eksemplar til Or. Garan, fom
sstraks gav sig til at blade Bogen
iigennem for at se, hvorledes Lom
ibroso havde benyttet det tilsendte Ma
· teriale. Der Var helliget de parisiske
Billeder et helt Kapitel; Lombroso
zhavde forfynet dem med en 50 Sider
lang Kommentar, idet han tog bvert
ienkelt Fotogtafi for sig og udviklede,
I bvorledes man i det ene Anfigts
Linier kunde finde de typifke Mcerker
- for Lidenskabelighed, i det andet det
Iikarakteristiske Tegn paa» forbryderii
k«fke Anlæg under Paavirkning af Al
s kohol oft-.
k Saa vidt var alt saare godt, og
: Bogen vilde have vceret meget in
s teressant og belcerende, hvis ikke Hr,
- Goron pludselig havde gjort en kedes
I lig Opdagelse, Da han kom til at se
nwmere paa Billederne, blev han
; nemlig klar over, at han i sin Tid
E maatte have taget fejl af Skufferne
It sit Strivebord; det var flet ikke For
» brydersker, Lombroso havde faaet til
! sendt, men derimod en Række fuldi
ftcensdig agtvcerdige og hæderlige kvins
’ delige Straahandlende, der — som
I Neglementet btd —- havde indiendt
" Andragende, ledfaget af dereg Jota
" grafi, om Tilladelse til at drive deres
Wirth-tuned Han havde vel i fin Tib;
savnet diöles Fett-grosser- men ikke
faaet oplyft, hvor de var bleven af;
og det var aldrig faldet ham ind, at.
det var dem, der var fendt til Jtalien
.
(
4444444444
Nov. Om Mandagen den 29. negin
der Brorson Hsjfkole Om Form
fra Kl 9—11,30 indskrives c. wr.
Kl 2 Efterm holdes Rechnin
de med Taler af Kredsens Priester-,
som herved alle indbydes til a: M
ge med os hjem fra Kredsmødct «
Montana.
J. J. Kildfig.
Adresscforandrig.
Pastor Theo. P. Becks Adresse It
nu 470 Prospect Ave» Bruuklyn
N. Y.
Missiousmsdr.
Om Gud vil, bliver der Mission-z
møde i Fremont, Nebr» fra 25 ---:38.
zNovembep
E. R. Anderscn
Præst.
Jndvielfe og Mission-Bunde
l)oldes, om Gud vil, i Vor Freliers
Menighed, Staplehurst, Nebr» fra
»d. 25. til d. 28. November. Den spr
ste Dag er Taksigelsesdagenz paa de
holdes der Takfigelsesprcedikem oq
Kirkcns nybyggede Krypt bliver ind
viet. Freng er bestemt fom de unget
Dag; Lordag og Søndag holdes al
mindelige Missionsmøden
Spørgsmaalet: ,,Hvorledes tun
Herrens Villie med den enkelte bedß
blive gennemført?« vil blive drsftet
og ved Ungdomsmødet vil der blive
forhandlet om folgende Linien »Le!
af dem, der alt som unge føgte Plads
i Kongens Guard«.
Præsterne M. Th Jenfe11,P. P.
Thifted, J. Markusfem og maalce
Missionær Jens Dixen vil deltage
» Menigheden indbyder herved til
dette Møde. Alle, fom vil gæste os,
fkal være velkomne. Tilreisende, sont
skal hentes i Seward, bedes meld
deres Komme nogeti Forvefen
Jvar Marius Haus«
Staplehurft, Nebr.
J iiur Homss
Z our chilciren
?
W
(
is the titlo of anew book kresis i- sm «
the press of LUTIMAAN Krauqu
Ivs llmsskz Deconih la lr is sc
gern-s ok leer-ums by 0 Kur-nirer (
(ir-iiver0(i in 1904 before the- facni sy(
mal student, body 01 the sein«-i
»F Min « in dtrindesn Not-was sm ti
trunsiairsti by Peor Sirommtk
Thi- lecturcs treitt ter vustiz tin-?
- par-laut sulijerst main-r Lindrung-i x «
innl w eli under lO pro-net ri ire.r(l.«. us
wirst-i r m sit-ai! nennt-ihr- following :
from-, Homol Jst-soc zwei imme
«oas rlo wo wer-ro a irrt-» from-is
»or- cko wo irr-fr- o» als-Alm» in
»so for-r- of For-, r» check-weh
J» kr»i««l«osk. «- moml pwstyf
»so bar-»h- of r- pmso year-r- »o.
The transiation is somit-able, the
styio lucitl and pure. Thi- present
edition Is a band-ums volurno in
cloth and gold, 232 pages 12 mo. Al
tes-other it is a very doslmbie wi
« umo at the mode-r pries of 75 wars.
order through
thll LIMI. PllsL I0llss. F
III-Am Nin-a ;
vs vvvvvvvvvvvvvsvsv sv
Luther Collcgc Aabuingsfcsp
Luther College indbyder hermed
paa det venligste til Aabningsfest
Søudag Eftermiddag den 14. No
vember Kl. 21,-2.
Mission-ma- pg Anhang-fest
Om Gud vit, qfhpEdek Trinitatig
Menighed ved Kenmare, N. Dak»
Missionsmsde den 26., 27. og 28.
b