(
«l)an-lteren"
is the
Only sEM1- WEEKLY
Dame-sit vasmpme
Publislusd in U. s. A.
« is uwnul by
«Tm«; UNITEU DAMin Ev.
uns-L cui-kut«
mal is publishtsd by
Dan. Luth. Publ. Konse,
Bis-ir. Nebr.
YMMWIM
D
Eik
»von-liessen»
er det eneste hauste Blas ,
i Amerika, der udgast
to Sange
om llgen
udgives af
ssslsfl ««««. Plis. »Als-f
shusr. »Es-usu.
PrimiNutike send-I
im paa Fortuna-usw
:
Bcaik, Nem» Tiksoagskik «9·.· Ezzifikdsäjiäbtzsf1909.
« 18. »zum-;
Alfo. k« -»»»uden : kyld.
.j -d
Umuligt for hnm at« have ffacknct
Feuers Liv .
En franfk Journalist hat njjc under
ssqt Ins-holder
Jnles Hedetncttn en nf antrigs
ledende thtisimasnd, der for Tiden op.
holder sitt i Spanien i Blitdet »Ma
tlnsts« Interesse-, lntr fendt dette Vlttd
en llar ))iedextotelse nf stottq Illfotp
sog Futltold til Frankicseo Fetterö
Hetiretlelfe Eiter en otttltthtkteliq
Undersnxielse ev Oedenmn lontttten til
den Elntnitth itt del tmr innnliqt tot
Alfoitlo nt lntne stellt den dodizdøms
te, flnnt ltnn mtskede itt interne-nett
l
»Im ltnr ;tjot·t mig Bettræltelfer«,·
skeitter Sedenntn fm LItitdt«id, »siden !
jeq totn liter, fotY at form-sie tnig oml
Sandlteden nnxtttitettde fslomtettixi For
ltold til denne Init- Jezt Init· timet
Tid til ttt ttertfieere deOttlyHttitmer,
«jet1 ltar fatnlet.
Den spimslellltnndlov beste-muten at
Nonnen ille sknl ltenntte sitt Benimds
ning nden efter Fmbinettetsi formelle
Jttdstillittg. Terfotn Illliniftetraadet
i Tilfielde of Tode-dont ltifnlder Ret
tens Fiendelse, san hettttender det sig
ikke ettgmtg til Nonnen om lmns Rand
wed Hettsyn til Donttttens lldførelse
Og part den nnden Side ved Kotigen
godt, at hatt vilde handle ttkottftim
tionelt, otn ltan til Ministerpmssidens
ten ndtnlte en Metting eller et Øttske.
Jeg hat hart sige: »Meti i en Sag
lom Fett-ers, hvor Kotigens Populas
ritet stod paa Spil, eller nteget aloori
lige Folger for Spanien kunde blive
Resultate-L bar Alfonso fiktert drøftet
Dommens Udførelse med Pketnier
Ohan
Tet et« fil«t’et·t, nt tnttnite inadnnnel
Trostelfet sankt. Sied. Rette-n fette
sitt menet sornroliztt i flete Time
Modlntende Zlettmitnter noldle stott
gen Beim-L Fett-et- mentecs At viere
ssttldtq i Zninniutdetforfeget den ist«
Mnj 1Itt)i;, den tittxte siotmes Prol
lttttstidmt Hatt anfangs for at met-e
den exenllixte Ottlmttsssnmnd til Netto
lnliotien i Varrelotktx Pan den an
den Eide ltnode flet«e stsentntede dilet
ter on minme Antlmsssndorer fmmni
det Henrettelse oit tilmodet Rot-mil
delfe.
J denne Forbindelse lnn ieg opiz
Inst-, nt Pitven litttde intet fortnimmt-«
de Ord i«Vieqtflimlett.
Videre ntodtog den tmge Nonne
Gnade direkte on indirekte Trnszlet pan
Lin-L detsotn Fett-er bleo l)enrettet.
Dis-se Trusler fomctrsagede en an
den Henfynstagen « Klogfkab. Kon
gens Naadgivere vaklede lustige imels
lem disfe Stetttnittger.« Men ende
lig bevægedes Kotigen til Mildhed.
Men da greb Ministeraadet til
dette Argument, at i Betragtning af
Truslerne imod Kotigen, Ministeriet
og Netten vilde saadan Mildhed eller
Benaadninq blive miöforstaaet og uds
lagt fotkert af Anarkisterne, lccrlig as
dem i Barcelona, hvem Regeringen
lau i Kamp med.
Ministerraadet sengt-de sor, det
« stulde bltve bestyldt for Kujoneri.
ellek at det stulde indgyde Anat-ki
fmne Mod. Derfotn Kongen vilde
have staaet paa sit perionlige Ønska
vilds han have paadraget fig en Del
If Ministeriets Modstund. Skulde
hatt have iat sit Pulse igennew var
han blevet nfdt til at handle ukonftii
Hüttan os have asskediget Kabi
nwet 4 «
Spanien er det mest konstitutionelle
as alle de bestande Monat-sieh Konsl
gen var wungen til at lade sine Miniss
stre handle: han hande tagen Ret til
at modiwtte sig dere- Ooksnlnq. »
Jeg trot, at Mein-set namens-e
-- MMLO hat-de ver-i ved Masken den
W, sont-Mc M Mo Mc bl
vet henrettet. Det tør jeg iige, jeg
ved. Saaledeg er de Kendsgerningey
jeg hat famlet fra forfkellige Kilder
af højeste Autorite .«
Krigssikibet
,,North Dakota«
Fra Rockland, Me., nieddeles, at
det nye striqsskib ,,Nortl) Dakota«
ved Prøven der bar vist sig at vasre
Verdens hurtigsie og bedfte Krigss
skib. Det opimaede en Hut-tiql)ed af
22.:?5 linob i Tinte-n. Søsrerflibet
,,Delaware«, soin blev prøvet den Liz.
Okt., niente sør, at nydciden Ære nt
vaer Beiden-Z bnrtiqste sirigsskib
Men »Am-w Tokota« lmr nu flaatzt
del-:- Rekord Englands ljnrtigfte
Kriqsilibs Neldrd er 22.1 Finob inod
»New Dakota«s 22.25 Knob. Liges
san sknl »Am-w Dakota« have den
størslc Fimnpevne
Fyrstelige Gaver.
Jobn Steward Kennedy, en af:
Amerika-Z mindre kendte .
som døde forrige Søndag af Kighoste,
80 Aar gammeL i New York, bar
nddelt testanienlariske Gaver til et
Bcløb af over 825,000,000.
Her ikal ncrvnes nogle as de bonI-l
deliqsle Gover:
Presbyteriansk Hedningeniission
sä, 27 ).0,()00
Presbyteriansk Hjemmemission
82,250,000.
Presbyteranfk Ksirkefond 82,250,000
Presbyterianfk Hoipital i New
Yoxtåzeöoooo . -.., 44
Obert College, Konstantinopel
si,500,000.
Presbyteriansk Skoleroad 3750,000.
Metropolitan Museum of Art, N. Y.
82,250,000.
New York-Z offentliqe Bibliotek
82,250,000.
Columbia llninersitet 82.250,000.
United Cl)ai·ities3, New Vork, Pl
500.000.
Anierikmksk Vibelselikab 875(),000.
Elmrity Org. Soc» New York
875(),00o.
Dei-pag følner en lang Liste over
Gar-er paa 810()00(), 850,00() og
825 000 til forsselliae Skoler og vels
gørende Jnstitntioner .
Til fin Hnimh Zlasmninne, Wen-.
nersog employercde efterldd han onxir i
335,00(),000, hdomf Mrs. Fiennedys
Tel var ca. 816,0(«)0,000. Hans ch.
nere sit fm 8500 til ÆUW l)ver.
silanelisien indleder Mr. Flennedy
med folgende Ord:
»Da ieg bar haft overordentligt
Held med mig i den Forretiiing, som
jeg i over 30 Aar har drevet i dette
mit adoptive Fædreland, og da jeg
stiller ot udtrykke min Sympati for
dets religiose, barmhjertige, velg
ten-de og skoledannende Institutio
ner, bestemmer jeg disse testamentas
risse Gaver.«
Mr. Kennedy var Skotlænder.
Finland under Aaget.
Czntcn vil udnævne en uy Guverujr.
St. Peteksbom den 7. Nov. Pre
mierminifter Stolypin bar forebragt
Generalguvernør W. A. von BoecksY
man-J og dennes Departementschefs
Resignation for Czarm Man tvivler
i indvicde Kredfe ikke onl, at disfe
Resignationer vil blive tagen til Føls
ge, ej heller om, at deres Efterfølgere
vil gaa Regeringens Ærinde og tvins
ge Finland ind under en ftarp Kon
trol.
Det er bleven meddelt. at General
Markoff, forhenvasrende Chef for den
rnssiske Generalstabs Mobiliserings
Departement vil blive ndnasvnt til
Viceptæsident over det finfke Senat.
Ministeriet har besluttet, at den rus
lsiske Tkasikministek ital have den
Mkste Myndighed over de finske
Jernbaner. »
Skolekrigen i Frankrig.
Paris den 7.-Nov. Det sman
Episkopats Krigserklæring imod de
offentlige Skoler og dets Forsøg pua
at troinme de kutolske Stemmer smns
inen til det kommende Valg hat af
født en ret alvorlig Situation.
Illlonsignenr Gely oq andre Disson
»per bar offentliq forbudt katolske Fur
ældre nt sende deress Vørn til den of
fentliae Stole, dersin der er Pladis i
den kutolile, on Fortisldre er alle Ven
ne bleuen amnodet om at proteitere
pim det kraftigste inod de Zkolebøziuz
sont Epiikopntet har for-lutdt.
Den fransle Kultusminifter lnir
beordret en lindersøgelse for at un
dersøae Situationen, og Resultatet
uf denne vil afgøre Neueringens Stil-—
ling. Slolelasrerforeningen, som er
en Forening pon ll)0,0l)() Medleini
mer vil ad Lunens Vej Prøve Kirkensfs
Ret til at blnnde Fig ind i den of
fentlige Skole. Forfatterne til de VI
ger, foin Epifkopatet liar foilmdt, vil
ogsaa anlægqe Sag itnod Kirkens
Styx-elfe.
Erkebispen af Rennes hat for nys
lig ladet Offentligheden tilflyde en
Meddelelie, lwori hmi erklærer, ,at de
katolfke Stemmet maa samle sig om
sitt-keus« Beskyttelse.
Katekismen bliver revideret for at
leere, at det et en religiøs Pligt at
stemme paa den Kandidat, som hat
bundet sig til at forivare Kirkens
Interesses
Kinesiske Studenten
Sau Franciseo den 7. Nov. 47
unqe kinesiske Mæiid ankom i Gaar
fra Orienten ined Damperen ,,Cl)ina«
hertil Den kinesifke Reqerina skal
bemle Opliold pcm Eollege’rne lieri
LandeL
Nreste Am vil yderligere 153 Stu
denter ankommt-, oq de 200 vil nende
lijem, fna fnart de har tilendebragt
del-es Studier.
Ten kinesisle kliegering lieslnttede
at sende de unae Mennesker til U. S.
A» da vor Reqering eftemnn Kinn
Boden fisa Boceropstanden Bodens
Ztørrelie var pag 810,0s)n,()«u, on
liele Veløbet vil blive brugt til unge
Kinesers llddmmelse. Enhver Stu
dent skal lasse i 5 Aar.
Tona Kwoh On, en ·kineiiik Em
bedsnmnd, er Fører for de unge, og
han vil præsentere dem for Prcefis
dent Taft en af de første Dage. Han
hat selv graducret fra Yale i 1884.
Ei fatsk Rygte.
Momcsnblndeue fortalte iLørdags
ons, at et Nygte var fløjct ud over
Landen at Exprassident Roosismslt var
bleven dræbt inde i Afrika. Der var
flere, fom falte sig foruroliqedc over
Rygtct, indtil Roofevclts Svoger
Dounlas Robinson eftertrykfeligt sag
de, at han ikke satte Lid til det. Mr.
Robinson brændemærkede det førfte
svagc Rygte som falsk, on da det se
nerc blev fortaltl)an1, at bnn skukde
have faaet Melding om Noofevelts
Død, udaav ban en andcn kraftig
Nægtclfe. Man money at Nyatet er
spundet ud fra en Magasinartikel af
Rossevelt om Farernc vcd Jagten i
;Afrika. Scnere bar Rygtct stiftet
JForm og taler om Sygdom Men?
Ade omhygaeligfte Undersønelfer af
Nyaterne hat ikke kunnct finde deres
Kildcx Mr. Robinfon følcr sin over
bevist out, at dersom nogct usccdvans
ligt var hcendt, vilde han børe derom
san tidlia fom nogen. —- Liacsaa vi
fet man hen til, at det engelske Koloi
nidepartemcnt straks vilde børe der
om, men dct har heller- intet l)ørt.
Aldrich og Cummins
i Chicago.
« Lordags Aftes holdt disse to Sena
torer deres før bebudede Foredrag i
Chicago. Aldriet), Formonden paa
den nationale Møntkomrnission, talte
i Cornmereial Club onI, at en stor
Forandring maatte soretages i det
amerikanske MøntsystenI, særlig hvad
lldstedelse af Pengesedler og Orga
nisation af dort sireditsystem angaar.
Senatoren sande, at Iimnmiösionen
endnn ingen fasrdig Plan hat-. Der
stnderegk Han pacwenede, at i ansz
dre Lande her-oder man, at lldstedelsz
sen as Penaesedler bør vasre underz
Neuerinqens Kontrol, da dette kanj
kun praktiseres nennt-In en Central
bank» Odvedsagen for Fi«o111n1i—3sione11;
var at finde det bedste da Diseste Fiss
Hans-system, sont Verden nonen Eindes
bar lmft, on det dar nødnendiqt atj
ndt'aste Plan til et direditsystenn lwors
efter Finunstspanikfer kan kontrdlleres
um ikke helt ahnet-gez
Senator Connnins talte i Mar
qnette Club scerlig om, bvorledesj
»Um-le Joe« og andre »Standpat-Y
fees-« hadde prøvet paa at fastte de
,,progres:-sine« nd as det republikanske
Parti. Cummins erklærede, at der
socn Cannon og hans allierede kunde
ndelukke ham og alle andre, som øni
skede at have stemt imod Aldrichs
Payne Toldloven, om de havde vceret
i Kongressem saa vilde en Majoritet T
i de nordlige Stater sra Ohio til
Rocky Mountains blive udelukket.
Hanmente, Tiden var kommen, da,
der maatte spørges om, hvad der uds
gør en Rehnblikanen Og da vilde
hverken Aldrich, Payne eller Cannon
blive taget som Voldgiftsmand, men
Vælgerne vilde blive Dommere, og -
den nationale Platsorm vilde blive «
den Nettesnor, hvorefter ,,Jnsurgen- «
terne«s Partitroskab sknlde prøves.
Mr5. pankhurst
i Washington
Den engelske SnfsraqettesLeder
Wes-. Pankhnrst erklasrede i et Fore
draq, sum hnn holdt i Fredags is
Masonic Tentpse i Washington, D.
LE» at ,,Pc’anden aldriq nil blive i -
Ztand til tilfredcsstillende at lese de
store soeiale, industrielle on andre
Probletner nden i Zanlarbejde med
Fivinden ved bendes lldøuelse af:
Ztetnme1·etten«. Videre saqde hun:s
»Vi mener det lige saa allmer med
vor Fiamp for politisk Frilyed sont
eders Forfcedre, da de kcetnpede for
der-es llaflnengiglyed Deter en Vor-,
gerkrig, vi sen-er nted kvindelige Van
ben. Vi kan ikke kæmpe med Gevcerer,
men vi kan gøre en uudholdelig
Støj.« Hun vilde idet hele taget
belcere sine amerikanske Søstre otn, at
de maa komme til at beuge samme
Vaaben, som Snffragetterne bruger i
England.
—.—-.----—— J
En Rancbmand støtter —
Cook
Lcwiftom Jdal)o, 6. Nov. — Wal
ter Stilcs, der i 15 Aar bar været
Ranchmand i Orofino i denne Stat
afaav i Daa edsrcftet Vidnesbyrd til
Støtte for Dr. Cooks Paastand om
at have naaet Mount McKinleys
Top.
Stiles aflagde sin Ed paa, at ban
tilliaemed flerc Kammerater, fomI
var paa en Tut sammt-ji i Alaska i
Sommcren 1906, var i Tyonek, da
Dr. Cook oq bans Selfkab kom til
baaesfra Bier-zust.
Stilcs fiatsn at han aentaacndc
kalte nwd Cook oa Vanil, lwilkc
boaae fortaltc detaillcsrct om den-s
Bjcraboftiaelsc. ’
Varril erflasrrde flcre Gange, at
Toppen var naaet oq beskrcv. book
ledes han svingede med Stierneban
neret paa Bjergets Top. l
Barril var meget stolt af, at han«
var den eneste, der samtnen med
Cook havdc udført denne Bedrift.
Jorden rundl
Sydpolarforskeren Shackleton hat
holdt Foiedraa i Stockholm i det an
lropoloaistx aeoc11af.c elsfab, er uls
tin-out til detless LLiezniedleni og lJar
lnvret i Bindi-ung- og til Ellliddag has-.
Momen, soni ndnasonte liain til Kom
mandnr af Nordsljerneordenen·
Ilnlioldt Piqel)andler. Tet!
piecizsiikc xTol liti bar oed den belaisfiJ
Sirasnfe anlioldt en Anieiikaiine der
netin vilde asieiie til lldlandet niei i
to fenitenaaiiae Piaei fIa liøln Da
dissie stod nden Paoirer on Print-,
satte-I de tilbaae til del-es Fortder
.
Fiinesiske Vner aalnieå Efter en
If den linesiife Reaerina ndftedt Er
Flasrina nil i HeulJold til §2 i den
iiiiefifk-icwanske Traktat af -«l. Sep
tember dALL Byerne Limqfchingisnm »
Tsclintsrl)ie, Tontaokon og Paitsaokon
Zlive aabne for Udlcendige oa for »
Handel med disse fra 2. Nov. at
regne.
.
Zeppclins Nordpolsplaner. Norsk «
Luftsejlladsforenings førfte Mode
doldtes forleden i Universitetets Fest
"al i Ncerværelse af Kongen med Fol- »
Ie. Aftenens Taler var den tyske J
Professor Heraesell, der om sine egne J
Ig Zeppelitis"Pla11er"ons Lüflfkibsrej- I
er mod Nordpolen fortalte, at de j
Tørft vilde knnne virkeligaøres, naar !
Zuftftibel havde faaet en Aktionsms
Jius paa 2,500 Wut oa en Fortda
-iahed af -3——l Dane. Taleren tro
sde, man kunde lade Ckspeditionen af
iaa om 2—-ss3 Aar. J lsllO vilde (
nan nore 2 Jordan-sinke i lflli nil- -
ns man for-einat- lanae Pronetnre .
mer« Haoeh ca i 1012 liaalnsde man
It naa Epitzbemen.
.
Et Oldtidiifund J Ombeer ved
Plloastra i Everria lmr Oldmanikei ,
W, Dir Otto Frist-in freindraaet 1
Nordens-»O asldsle liidtil kendte, l,l)l)l)
ilar aantle ’kællslii)k1iiitil1, der er byai
ilst i Vandei, dels paa Bredden J
Mannian fandtess Vaalnsn oa lalriae
iiediialser af Elen, sinoalen Horn on ,
Tra-, et Nan as Fortse- oa Bii-k"eslani- (
ner oa derpaa Huden lmomf der
iaas Reiter-. Desiiden Fade af Ler
Rildsoimslceiider, derliar hast-et bringt
:il Pupi, siitoxilcr ni «LTildsis-ik:, vwron
Iiioi«te, Netdder oa -— hvad der »ersten i
er det interessantefle ——: Hvedekorn «
Ia Æblekoerner, der offen at Hoc
Jen og Æbletræet hat« været kendt i
Norden for mindst «1,l)00 Aar siden.
Kobenhavn den 5. Nov. De hoben
havnske Professorer ønsker at eksamis
nere Eooks Papirer alene.
Det Forslag, iom det amerikanske
national-geofrafiske Sclskab tele
graferede til Kobenhavns Universi
iet, fynes ikke at skulle blive taget
til Falk-e idet D’hrr. Professoren
som skal eksaminere Dr. Cooks Pa
pirer, er bestemt imod Forflaget, som
io bekendt gik ud paa, at en ameri
kansk Komite skulde vcere til Stede
oed Eksaminationen.
Prof. Torp har dog tilstillet Kon
sistoriet det am n. g. Selstabs For
flag, for at det kan træffe den ende
lige Afgorelfe i Sagen desangaaende
.
En norlk Tankelæser, dep 36saariqe
Emil Knudsen fra Stenkceri Vesi
Norae, men boedei Trondl)iem, sw
rede fornylia med tillmndne Øjne en
Motorhaad ad en indviklet Rute gen
nem Ksbenhavns Harm, fra Hinle
broen gennem Jndrereden, til hjjre
L
gennem Lynettehavnen, i en Bue mel
lem denne og Trekroner og tilbage til
Hønsebroen. Der var 4 københavw
ske Læger med som Kontrollører: Dr.
Thorsteinsson fra ,,Psykisk Forst
ning«, Prof. Friedenreich og Lcegers
ne Fanø og Jørgen Arenholt. Disfe
fliftedes til at agere Øjne for Tankes
lasseren ned nt lade deres Synsinds
tryk fdrplnnte sig genncln deres Ner
Uer til hnns Beuidftl)ed, idet des holdt
hanc om Honedet, mens de holdtUdkig.
Nogle Tage efter gnn linn en Se
nnee for en talrjg anre lebenhaons
ske Leegen
Vil Flnndernstninger holde op?
Berlin den 5 Non. Cn engelfkstysk
FlnndeFdrsmaelse nntngeis nt Viere
under Onsejling. Grunden til, at
nmn itte nteget sm· lJar opnnaet en
Fursnmelse pna dette Oncmnde, er
den, at England sknl lude benyttet
In feil Fremgnngstnnade i Forhands
lingerne Efter at den engelske Un
Ierjetretwr Eir Eben-les Hat-dinge «
Jed Medet i Kronberg Inellem Kei
ser Wilhelm og Kong Ednmrd ists
Fik et tilfredsstillende Svar Organen
Je Flaaderuslninger, san fkal Kong
Fdward lmve bevceget skejseren df
Østrig til at foretage nenlige Hen
tillinger til Tyskland deåsnngaaende.
Forfntteren til en anonym Artikel
Kreuz Zeitung disknterer i Dag Sa
xen on spinnen hvad der kangøres
Ior at bringe Tryghedsfølelsen til-·
jage i England over for Tyfkland.
Den tyjke Kanslers Ord til Wien sy
Ies at kunne hentyde paa, at han har
saget Sagen under Overvejelfe. Da
Tyfkland afslog Englands Forslag
naa det viere Tysklands Tut til at
"1·emkomme med et nyt Forslag.
.
Steinlwil-Sngen. En Skuefpiller
saskker Opfigt. Paris, 5. Nov.—Me
)en-3 den prcesiderende Dominer i
Ilnnr Fonniddag var i Fcerd med at
cflmre Mute Steinl)eil, tmk hendes
Zagfører. Anl1in, plndselig en Mond
rem, sinn, efter lwnd hnn fande, øns
fede nt tilstnn, nt lmn lchde uæret
)elngtig i de Mord, for lwilke Mme.
Zleinljeil er nnklnget.
Jlnbin nplasste et Bren, under-stre
vet »Im-In Lefevre«, i ljnilfet den
1e lmd DnI nt fnn Lov til nt nflasqge
sn Tilst.melse. anføreren pegede paa
sn Mund on fngde:
»Delte er Jenn Lefenre«.
leked et tnet Ildtryk i Ansintet be
mntede Mme Eteinheil Monden
nedenis han opmtnfede en Erklasring
nn, at han forklcedt sont en stinde
)g beerende en eød Paryk lmvde nee
.«et tned nt myrde Steinbeil og Mine.
Inm. Da hnn Var scerdig, erklæreds
Nme. Steinheil, at hun ikke kunde
Ienkende lJanI som den ene af Mot
Ierne, lwem hun tidligere hnvde be
fkrcvet.
Monden blev efter den prwsideno
cende Dommers Ordre taget i For
Iaring af Politiet, og for dette til
"tod han festere, at han var en Skues
spiller ved Navn Reue Collard, og at
Jan ikke havde haft det ringeste at
zøre med Mordet. Han havde kim
dandlet efter en pludfelig Jndfkydeb
se for at redde Mme. SteinheisL om
hvis Uskybdighed han følte sig over
bevist.
Kong Georg vil abdicere.
Købenbavm 8. Nov. — Forlydeni
det um at Kong Georg af Grækens
land er i Lag mcd at købe Steenss
bygaard i chrbeden af Købmhavm
lmr vakt Uro i diplotnatiske Kasde
llndcrlmndlixmeme opfattes nomlig
sont chis for en forcftaaonde Tron
fmsigclsc « »
S!I?eldingcr fm Athen lyder ogfaa
paa, at Situationen der attcr er un
demaart en snadmt For-aufdring, at «
Konq Grom rimeligvis vil festg«
nødt til at fratræde Regel-ingen.
