Olandsliyliörnence
Af Z. s dlngeinnnn
NYTle-ROMAN l FIRE DELB.
( Fomat.)
Der blev nu snalilcet en liel I)el oin liegge (le nngc
Folk Pigcrne var enige i at leite Lleres Frølcen til Slcy(,-r—
Ie. llavcle liun ringen Fejl — mente Kolclcepigen -—
im var clet kun den. at hun heller viltle likse L-n(-l lixsirc
lidt morsomt mn l(’r)llc i lzyen, og al(lri;; vilile i«i(le, lnsciil
man endet Stetls slsiste til Misl(lag. l (let Styka var liun
ligesim urimelig Smn sin Finler ug kuinle iinssten blin
vrerl, livor mil(l lnin v:ir. llr. sliisr sanslt clc lnsizge nn
cn unilerlig Karl. Farlig let-til slculde Kinn jn viere ug en
,sta(lslcarl" i sine Tingz gode l)riklcepengc gxiv lian eg
saaz men lian lirugte (L-lin-zijne og ilnkkecle vel inegiet mL-J
Hove(lL-t; liin i ir tennncliss nun-er ug lang, og sent l)ln
færslig et Karltulk lnmle clLs Jl liiss Len(lt. »ll;in kan
jo iilive kØLl" —- liewmirkmlL KtiliLsziigLsn - - »nu« Its-in
blot Lonnner til nt lziln Isiii l) nnn i l)xi1t,sn, ng ils-I clanr
vist ikke."
»Ju, Jul ck gunch j-;i·1·it" —--- Sitz-Die Stuupigcn - ..(-g
. det gnsir nnk nvLsr nie-il «l"iili-n; inen lninl jeg- iLLLs L.1n
— lican tsr lizins Mznnls «n -li·il;l;i« liniin p:i.i; lun Lnnnnixr
altisl Eli-den i Mr Sulkasrwk ug sxni inur licin j« iLL·: liryl
Jup (le første syv Aar."
«k»««kci.« (li:t er ()v(-rtru. Stinel" — sitz-Je kulclcclpigpn
— »mei- nogle Aar lccin sle jo obs-sitzt gerne l)i(- — liiin eri
Vel nie-Hit- (le sein ist iynk —— ng liun lirir ji) iklcn liyltlt
de nitten."
»du-dem Pigekrnu tlniltecle kletttr lsJinan rct gruniligh
fik Anton. iclel liJn oz kuilslxspn gik til Strngx k-« n«lli«
lig Besktivelse over llr. Sticer Aillzrnl al· kuslxxsk sisni
jklcc LunilL« liegril)L-,. hinrluiiss et anlru Kltinnisslxis Lunilts
sauleiles lilive los-et over et instit-. fsmn Linn-Li- kltst il;Lk
Var slcrevct eilt-r Inizi Yej til lnnn; »f«r linan —L-n(l·—r lkresie
til et limnllns i Flucht iur til Pukilinsrt K« »in-in kxir
lcn - .l";isnl;! «l(-t Ist-re MennrsLe m-(-i"l«.il-i(:r sing sisni
en lqswn Uni jtg iniltler xesl lässninnxn -« tin-weis
skrcg linn Lun n Otrikxs mecl Bruch kn—l.." llnklmnsi
biet lusiiist glutl n» lussLmLLth Nu snml litln Hm. tltst
variir.Sl-«1:i. llnn fiL entlelig siiukket lkznn chlt til kssi
te, ng nu viliic ilen ist-nie llerrc siixts Ins-il m ilcsii lnrle llitg
og hir til liyen Inul m i Mien. Meilen- cle cnslnn snth
kcLle Lleruni Mit-Lele- l unnn inm n til nsiss « s - ,;jsn·«lts «l«i--,:n
paa Pan-len. smn liiin til- lLs sitzt- .iit ·lt:t rulslulis l·«r Mckxj
steten. Yi iilc Stumler at lnsislce liclt zzinnnL-n, »H- lnin
bandede paa, at zugleile lntnle llr. Stier sitlen i l·"»r
gaars overfuldet L«nlivL-1«, sler liom ira liyen, og liavtle
Vonnnumlen iklce for sammelt liendkslcalis skylil givet
hnm Hule og nødt liclt Maul i hani, var (lL-t liøjlicnle
Menneslce forlcomniet."
Anton var nu ganske vid paa, at et lirev, man san
1edes kunde vente sig tot-set paa, maatte viere fra Frølcen
Min-; lian tienkte paa lieniies dejlige Sang og falclt i
’- i saa lylckelig, sorn han vugjzeiles i et llav af Toner.
stinkt han vaagnede, Steh tun sin Hylklefløjte. satte
iig over Ende i sengen og Undede Sagte deri, men nden
It give den Lyd.
Da Kuslcen vaagnetie og san sin Sovekammerat sidcle
J galt-des i sengt-n med lukkede Øjne. Fleijten for Munde-m
og clet lienrykt begeJStrecle Ansigt, der var i en besyncler—
lig Minebevægelse. brnst lian i en Wdelig Lauer. »Ri
der Fanden Llig. l)reng!" —- rnalwe lian — »l)il(ler du
dig ind, clu blieser Paradis ind, ligeeom Hin skacle blie
Nytaar ind ?" —
»Rigtig, rigtig, Mortenl Der »vor rlet netop
vdbrød Anton. og lians Øjne straalede, idet lian aalmedL
den og saa uil mo(l den glødende Motgenliimmcl —- »ak
Jnl bvem der lcuncle Wiese Paradis ind i Verilen, ligesom
« Stadsmusikanten blæser N ytank ind ! .——— Der maa viere du
lyksnligste Menneslce i Venleni —- Det var kun en ringLs
Begynclelse, Motten !« s-- tilføjede ban beslceclen — »jeg
et ikke kommeer Saa viclt einlmL zu jeg lun lilzese alt. livml
Jeg tænlcer paa. Koin klet Lyd til, vilcle jeg rent forilierve
det. Jeg kan nok faa Lyrl i Flojten til en lille Vise, som:
skstte Havrel og dem, Lise liar leert mig; der klinger M
M smulct; men livacl jeg spilletle nu, var Jukk tin-inle
» Gange dejligae."
»Jo, (let klang rigtignok (lejligt!"
«og lo. -- »Hu er en allerlielvetles Musikanten l·«»r ilist
sinng Musik skal (lu dog ilcke lilive rig as spillcinnn(ls
— ngene. Dei er spiegeniusilc, kan jeg tro; det ly(ler doni
’ · kibe Tobak gings-eh naar der livekken er Ilcl eller To
. ., . s ki
« ,i«a(l inig orn detl" —- sagde Anton og nikkede —
Lzsden Tid skal noli komme-, da Jet kommer nd If Lises
Mitel Jeg bar kun ingen ret Dristighccl der-til en(lnu,
set cku".
. »Jeg vil lade mig birnge, Dreng, om jeg knn blivcx
jlog pas den slsdcler T« —- sagde Kugkew —- »0p dig nu
sg hielp mig at strigle de Brunel Noget man du vel
gjre for jeg laaner dig Selig. og vil du have l)nvre, maa
du gn- Pigerne til Hunde l«
»J-, det skal jeg nok l« —- svarecle Anton og sprang
munter uLl af sengetL snim var lian i fuldt Arbejile og
ging m lysteligt dertil, saa lcusken sprang mesl eine
Træsko i stanqu ng liegge cle lzrune dansecle i Baaseii,
»Den Dreng er liklt gul" — sagde Kuslcen tjl Pigerne1
sqtn kiggcde intl i stnlden og forunclrede sig over Anton
sms. —- ,,Han synger gnnske køntz mgi l bavde grint
Msve ita, havcle l høn liam blæsc Fløjtevirr pas
T smnde Hist-te Det var ten-indes knn l tro; det var
Tin scndteni m dejligt og kint at lian ikke selv niknte
det«
ask-n lo, og Pigerne lo mec! livokvcl de ikke vidste
nd der M m morgen-h
Anton lsngtuz nieset efter u ins Zykogclen i Tale
Ost u is- nogsn konnt-klug ovct, lide Jørgon bade sag
In de dich Mjllerfolk og otn deres og Forsynets Villi(
M M os dem Ille. Ist-n lsngtes ikke mindre ektek n
zfl et Clitnt II Risiken Mino Man ingsn If dem lod sit
» s- cks Klokksn slog ni stoci der en fromm-d Horn
M VII-en i Patron Use mt tot Stauden
F
-—- sagde Kuslien
W
I
»Ar. stier, Hin stækl« —- livisltede Kasken og put
fede Anton med Albnen. —- »se, om lian nu bar Pol-stand
til at kinge paa som et andet Mcnneslcel — Spring op
gennem Kølcltenet og lulc ham ind ad Forstuedøren !"
Anton Slcynclte sig at folge dette Vinlc. l Gangen ira
Kølckenet til Forstuen mødte lian Frølcen Mine. ,,Han
er der, Frølcen !" — ssgde lian glad —- ,,han har ilclc(- rin
get endnu; men hnn staat og pynter lidt paa sit Hals
tørlclxkkle". .
,,ll1! san lFHb og luk op, Anton — Svarerle Entke
nen og skyndte Zig, lilussende rød, ind i Dagligstugn
Anton nahm-de nu Forstuedøren og liulclcede kejtet;
men hans bonrlcagtige Hilsen blev besvaret endnn langt
un(lerligerc.
m
»Jeg beder Dem meget om Forla(lelse, hvis jeg koni
Iner til ljlejlighecl san tnllig T« —— sagde den nnge Magi
ster. Hans splintcrnyc, Horte Kjole var knappet slcxkkvL
og han bulcleede for-Anton, idet linn tubtc Hatten. llan
lofteile iklte det neddulclcede llm-e(l, niedens lian traatlte
lot-er ertrinet og Sklgte at fange den trillcncle Hat. —
i»()m l«"orlarlelse, llr. Justitsrninlf ut jeg er sna lri"
"vedb1ev han.
l »An! alt furlailU —- ers’g0! kmn nsertn(kre!" —
Sngde Anton og ruhe lnnn llittlen —- ..l«’r«ølcenen" liur laut
ge Wert-i »Hm-. llnn er rnslc sont en Fisk i l);i;z. og liun
er pyntit sum tlct mi- Sonslag".
Nu Sitzt Magister Stier jun lln Its-Hist- tsg lprsninsrlsceslc Hin
FejllngtrlMI »Um lnrlnlelsc!" —- sngele lian —- ..j(:g
tmeilm iltst isanndtitsrauclcn selts, der skulde hin-e lklej
liglie(l".
,,« ·.cj pnn clet Lag! ellers alt forla(1t!" ——- Hvareilc
Anton. —--- ..Ji.-·L( er ilclce Frølcen Minos Finler --—— jcg for
silcrer l)cm" -——
»in-i lrur jcg noli utlen vixlere l«"()rsilcrin;;, inin
ungc thif« - aflsrod llr. Stier liam mul et g()(.lnimljgt
StniL —-— »l)n er nislc lusllisr iltlm synilerlig inilviet i alt-i
socialc Liw Former- llig hat jeg llckc set lIer Mk. Du er
vol nylig kommen her i "l’jencsten?"
»Je;.; blcv fdrst i Uaar jaget pan Purtcn paa Post
liuset" -—- svurcile Anton —- »inen nu er jeg nlleretlc sont
lijennne her i lluscL Vier san artig og lad De kun. sum
lle ogsna tsiir lijennne, l-lr. Stier! — Nu linmincr Fris
lcenen vist stritch og san ltUn det jo snnrt værc zifgjan
Ilun liar lnkngtes fsan gruelig efter Dein« —
.,llunl for nutzen DrengP er du furstyriet !" —- titl
lirøtl den ungc Nutpqisr og studsede —- »ln-«»r kan slu
vide" —
»Jo, jeg vctl nolc" — sisatede Anton polisli ——- »men
Don-s lliilslclutl er gaaet MS, og Deres chole sidder galt
—-- mna jeg lijxelpe Dem?"
lluns "l’jenstngtiglietl lilcv der nu dog ingen Tid for
III-. Stier til at n«io(ltage. Mit-en aabneslos til Sidevicrels
set, og Justitsraatl Kyng lcokn den krerntneue i Mødc unscl
et lijerteligt Vellcommen.
Deren lultkedes snart eiter dem begge. Anton blu
lstitnende i Forstuen og stirrede listige paa den lulclcede
Dei-.
) »Alt, jal" —- sagde lian ensclelig nie-d et let sulc —
1..nu fester lian hende da, og m er liun Finstern-; saa
lMit-et- der lyst for dem i Kirlten —- og Saa —- ja, saa kom
Imcsr jeg nolc til Bryllupsgildet og tagt maaslce Lov til
sat gaa bag eiter liende med salmebogen, naar hun gaar til
Kirlcen —- og blæse paa Lises Flejte for Btyllupsgæstet
ne —- og se Pigekne dnnse bei-de at ELauget — det slcal
blive liefligt !« Under disse Betragtninger gilt han tilbage
til stalden· llan blev snakt sitt i Arbejde af Kuslten og
Pigekne, og der var ingen lldsigt til, at lian den Dag
lcnnde faa Justitskaaden i TIJe eller faa nagen Klar
hed i, livad der angik lum M txt-je
Neste Dag gilt det liam ikke bedie. Hatt havde
kun den Gliede nogle Gange at se Ftølcen Mines dei
lige Ansigt, nam- liun folgt-e Magister stzek til Forstw
døken Hun nilcltede da ogm gerne mildt til den venlige
Die-ig, der san beundtencle pas liende og alticl stod be
redt til at væke bende til T jene-ste· Plan greb enliver
Lejliglied til at løbe Ætindek kot- liende eller hjselpe
Husfolkene, saa sinkt Inn knn troede, det var noget,
Frei-en Mine kunde Finste, eller som kunde væke til Be
hag. -
snaledes gilt nogle Dage ben.
Endelig ltom Onsdagen Blis .ltotn luntende med
Enspændervognen Jst-gen spendte stængeme fka pai
Gaden og lod Blis litt-ge Vognen til Krybbe
,,Mosteri Mostet!" — taabte Anton og hjalp sin
modeklige Veninde ned at Vognen. Hun omkavnede ogl
ltyssede liam med uwivnnlig Bevægelse Jørgen syntes
ogsaa tøktz lian niltlcede til Drengen, men lultlcede iklce
Monden op. De blev alle tte modtagne af Justitsraa·:
den pas Kommen Eiter en hel Time-z Forklating og
Rasdførsel mecl Bytogden gilt Jst-gen udog spendte for»
Anton kulgte Mosteken til Vogns igen. Han var nn«
ogm ket lijektelig beweget »Tak., Tak, kecke-te Mo-»
ster !" —- sagde lian — »jeg alt-il nolt akte mig og blive til
nogetl Jeg Sltel heller nldtig Flaume at bede til voi
-'l-Ierke for dig og Jøtgen og lille Lise os de gode, dpde
Mølletkollt. Hils og kys lillechise kta mlgl —- Hun km
det nu vist dejligt i Priestegaakden bos diese gemie, gode
store, som han koste m meget —- og l man iklte were
bedkjvedesp
»Gu(l velsigne dis, min Drengl" —- sagde Mosteren
og kyssede hstn endnu en Gang til Pan-el.
»Vok Hei-te vnete med dis, Kniegtl og give dig den
Menneskekotstanch du trenget til l« —- bmmnsede Jotgen
—- »sindet er godt noltz men et lille Fee et du. Nu ingen
Kelllngetietl —- saadan vii Fotsynet nu jo have det
Husk pu, ins-d jeg hu lett dis, Kniegtl ironi, fromt
—- siget Jeg —- men til Mag-del Kerl tot din Hat og
. Den l NMl — Ewi» Demed gsf hsn Blls et smieh
. os Vognm trillede necl nied dem nd Geden. ·
BLLEVTE KAPUIL
: Mel-l Antone stillins vat- det un tatest-et en betydes
c lis Form-Mus- Byiosed Kyns itsde tut Mod tot
I den listige Dis-» es not-get Its st vers lan- Fots
W. Use wildes-« bebst-te hast l Einst indtil fide-e,
W
kot, ofter nennen-e Kendskab til hans Anlæg og Lyst,
efter nagen privat Undervisnjng, at sætte ham i en skole.
Drengen hade faat Købstadsklæden Han havde nu
ombyttet staldkamket med et net lille Kvistkammer, som
han om Narren maatte dele med Kontotjst Qvist, ak hvem
hatt kot Resten skulde være uafhængig. Her var han vel
ingen velkommen Gæst, og han maatte døje en Del For
haanelse og smaatytanni af den opblæste, æstetjske skri
ver ; men han fandt sig deri med den største T aalmodig
bed, da der ingen anden Plads var til ham i Busch og
des for Resten var ham et Patadis.
Han blev mer og mer inddraget i Husets indre Liv.
Han var den smukke Frøken Mines Yndling. Han kun
iie nu hver pag se hende og høre hende tale. synge og
læsa Hans Beundring for hendcs skønhed var HCIJc for
bunden med den Hengivenhed. han havde nicht for
hende fra det Øjeblik, hun med der dejljge Bljlk havde
rakt ham Kringlcrnc ud af Vinduet. Denne hans Stille
Kasrlighed utlstrakte sig til alt, hvad hun havde kært, feil
gelig ogsaa til hendes Forlovcde, den lmrde ng lidt sære,
non ved n:1-rmerc Bekendtskab højst elskværdige Magi
ster staat l deres Selskah tilbragtc Anton Eine Uka
ligste Timcr Morgen ug Alten. Justitsraaden saa han
iun ved Buhle-L hvor Kontoristcmc du ogsaa War til Ste
:1c, og underljdm paa Kutme Haar han, mere til pgcn
Ovelscs end til Hin-u, fik Lms til her at passe since Kritik
Est.
Sin giunlis Ye-» sij k:1:i(l;:ix«(«r«. llsins l.ix.—t:nl)rmlcr,
iaa Anton nu kun sjuslklcin og klot mai-nie iili nl ske. naxlr
Hiwrsen Var lraværemlc Siden de sirlste Begivcnhechr
siavcle han csi (l;j(lelig Fjendc l l«"ulcl1n;egtigcn, ilcr mil
lulig l1avllc willst at holde sig pas sin Post. Jlun naar
Xntoik ulyenlkisrkct af Zwei-sein kundc listc Sig ins-l tilklans
i Karlelcaiimsi, var dct en stor Gliede- for slcm lnkgge .
thi Solnlug Alten i Juli link-de Sivcrscn liknet sig til
lisn nyc, licimncligc l,ylcl((«spillcr-klul), (lcr for lau page
iitlon lianlo nij sig pas ,,Kiipcll(:ts" Rainer. og soni kun
lau fortroligc ug rot lot-vorne Spillcrc liiinlc Adgang til.
l’:ilck(kposch1 var nylig afgaach Postnicslcren brumme(l(
weil clct sicldiu l)i(1uot-sl’iirti paa Avisslgriverno General
l)ust(lir(:c1iomkn ug l«"ruentiinincrnt:. Hans, som endnu iklce
ganslce havile faaet Kræflor isit slcikvt Sommcnscitte Ben,
laa paa seligen i KarlelcamrcL l)cn lille, vakre Sidse
Kolclcepige, dom liavde værcl til Gilde, satl ærbar ved lians
Zide i sin somlagsstads og lzeste for ham i lians Yn(llings—
bog: Arilcl llvitselrlts dank-ice Krfinilca
»Stop nu, sitlse!" —- ssagcle Hans —- »Klolclccn bli
ver noli wenige- Pas pun» naar Drcngcn er vecl l-lavelaa
gen og lulc liiun inil gennem Stalclenl galc saa kun over!
men giv mig lørst et Kys i Tugt og XIV-re, siden del er
Helligclag og min Fødselsdag!"
»Nej, Hans! der faar clu ilclce!" —- svarede Siklse og
pillede undselig vecl sit Forlclædebaand —- ,,det er kun,
naar du brælcker et Ben, Hans! og det tænker jeg, du
gøt aldrig mer."
»Mei- vii du da aidkig have mig, sidgepss —- udbkød
Hans pluilselig og greb liciules Haancl, medens han fas
Stede sine müßt-, gra- Øjne paa hende — »er der min
Gammelagtiglied ellek mit skæve Ben, der er i VejenP
Nu hat jeg dog kcndt dig og tjent i Saat-de mecl dig
lige saa længez Som Jacob tjente km- Rachel. Use fra
den Dag. du stod for Præsten paa Kirlcegulvet og blev
et figtigt Uuds Baru, sotn du var cløbt til, lige fra den
Dag hat jeg Mlet til vort Bo; for jeg tænktc nol;, du
skulde tage mig en Gang, naar du lcom til skels Aar og
Aldet — og cksk ins-n enden kom, du holdt met ak."
»Me« jeg hat imens fylrlt de otte og tyve, Hans! og
nu et jeg sagt-us bleven for gammel for dig —- og der
hat du jo helle aldxig snalcket okn før" —
,,Du for gut-molk hvor vil du ben. sidses jeg et
jo sytten Ast Olclre —- og hat jeg aldrig snalclcet dekom
føks Jeg hat jo alclrig kaldt dig ander end min lille
Kinn-Ah ogodesrtil hat du altid let noli saa mildt" —
»Ja-, det stu- jo kun dit Goglerh IslanSI og andet ei
det vel heller iklce enclnul — Men nn kalclte Madame-n
Jeg slcal nolc lulclce Drengen ind, naar lian er dek. Gocv
Nat, Hansl« Detmecl ishr liun ule at· Dørem og bewie
Kintler var nieste-n ligcsaa røde som hendes .-Ekmet.
lim, hml — smislcede Hans og gned sinc store Hæn
der —- »stolt Icvindel prægtigt Pigebaml —- tagcr mig
min sieh hvot sammt-l jeg erl blivek ung paany — lade1
lyse for os pas Sønclagl —- Gud ske Lov, jeg bkæklcedt
det Ben! —- kunde ventet fjorten Aar cndnu pas saadan
et Kys! —- hvem skulde ttoet, det kunde komme saa ho
vedkoldsk lim, hml sigek nu op hos gamle Bulderbai
— steuer Hoden under oget Bord —- th, ja, men der
gsmlc skal ince lægges øde ; —- Ræven maa vi have Fin
gre i, og der i denne Velsignede Nat! se! saa list jex
tjcnt Husboad bodst paa det sidste. —- Købet Saa Husc
jævne Jørgon —- flytter ind med sidse til Miklcelsrlax
—- Hejsal" —- Han gjorde et Hop, saa sangen dan
Seele uncler lim, og sang et Styklse af en lystig Viscn
Kort eftef sprang Anton inil ad Døren til liam.
»Prægti8 Knøsl komme-r ket til Pasi« — sagdc
Hans- -— »le Agl, naar du set Lys deroppe hos Rzrven
san springer du efter Bylugilen og lians Flolc! Nu e
jekk vis i min sag, Antonl Nu, jeg kan støtte paa llonct
That jeg set hele Historien fra Høloftet —-—— hat lagt mit
"Hjekne i Eli-d —- nu korstaar jeg det. Han tager Pengi
ud ak Brevcne hvet Paklcepostdag og lægget dem i Breve
han liat plyndtet korrigc Postdag og ladet liggo over
bang Nackt-. To tykke Erwe, med tre røde segl for
hu ban ahnet i Das og gemt i skakken med Laasen
Hmä der M l de Brei-glichen kom hsn i et Pat- andre
der las over km fertige Pathe-post. Han stsk endda e
gocl sluuip ssdlck l Lommen. Dem skal ban doble med
Nat. Vandt lisn stumme mang- Pengc en Gang, kund·
lieu endmi Ton-he slippe km det etc-TM mian den Rad
m tü« Geist blivst des nagen Inydt —- su tin-m- hat
Euer-, os clst sur nd ova Awbond."
»Der ei d- su imkksskksug Historie t-« —- qgkic Au
km —- »W.m vl Ek- ku VII-net pas dat, san-tm bat
des It Flug-Fu VII o- idm on M Use-am sidst" —
, « «
W
»Der-for skal nu Byfogden selv viere Vidne, set at
Honnet Mand, den Byfoged —- holder ildce ak Bysladdek
— slcælder en nd, naar man lebet med leis Snak —- lad
heller ti slcælmer slippe end gør ee n krlig Mand Um
Det kan være kønt nolcz men nu skal han faa syn for
sagn. — Han lod Raden slippe med en Bøde og en stren
Prælcen for Doblerjet paa Markedsdagen — men slcrek
sig dog nolc bag Øret, hvad vi vidste om Komedien bek,
jeg filc Benet itu for. Han spiller nu liøjt spil, des
Fuldmægtigl men nu spiller jeg rnin tredie Truinf nd —
og Raden er Bett Vi har dog god Tid endnu. Lad n
liørel hvordan gaar det dig selv med din Justitsraad?’«
,,Prægtigtl" —- svarede Anton.
,,08 med Frølcenen ?"
»O! liende kunde jeg løbe Verden rundt for —- og
var hun sulten en Gang, saa tror jeg vist, jeg kunslc hente
Brød ud til liende af en gloende Bagerovn" —
»De Kritigler, liun gav dig, kan du nolc aldrig glerns
me; men livordan guin dct med Kskrestcm liun liar faaetk
han er nok saa Sprikngliksrd ug duu bly dem-»i, ut hak
nicppc kan taslle til lcm. naar han ser paa et kønt krimi
folk. Jlmrdan kommer han nd af det med sit se pas
clin dejlige, unge Frzjlcens"
,,Jeg tror heller jlcke, lian ser paa liende !" — svaredc
YAnton .,han let-Her kun med liende og med mig, og sons
lme Tjder duklcer han« san del dlczcrcr nijg i Hjertet" s
»Me« cr nun da ikke kornøjet med Pigen?"
.,Jo vistl der kan du tro. Hans! for den Tro filc jek
i den ene Haand f()rleden" —
»
l ..l-lvord;1.n det, Dreng
l »Jo, set du, naar vi sjdder i Lysthnset i Haven, livos
Ivi kan se llavet og Skiliene langt bono, og han saa læscs
leller funicller um noget smukt, sotn andre Kvinder lu
sagt cler gjort —- om der saa er for mange Hundredx
Aar siden — saa nilcker han og vil tage hendes Haava
som det mr om liende. —- Forleden lik lian fat i mir.
Haand i siedet og kysscde den af Vanvarez men saa Ists
Frøken Mino — Og jcg med, og saa var lian nær bleven
vred; men lian vur straks god jgen, og da hun gilc bot-g
saa lian cfter liende med et Par Øjne, som han saa vor
Herrc selv paa Ryggen."
»Der man være en sær Karl, den Magister! mikr
hvordan gaar der dig med den Lømmel af skriver ?"
»Der kan jeg ikke sjge er saa grumme rart" —- sogdk
Anton. — ,,Jeg vilde meget heller blevet i staldlcainret
hos Motten Kuslc end knmmet op til Hr. Qvist. Han
gør altid Nar ad mig; lian pukfer og knubser mig all
imellem. Jeg man pudde lians Støvler efter Pjgen og
kan aldrig faa dem blanke nok, og naar de· andre rasen
hvad jeg gøiz og er god imod mig, ved han aldrig, livad
han skal finde paa, for at plage mig."
,,Skulde have dygtig skrub, den Radl« — man-le
de Hans — ,,andet lijælper aldrig pas saadanne fine
Lømlen Men sig mig, Anton !" —- vedblev lian — «nu er s
du jo ogsaa bleven en fin og fornem Dreng, siden du et
skolekammerat med en Frøken og kan sidde til Bords med
en Justitskaad — og gaar klædt soxn en skriverdreng —
nu skammer du dig vel snart ved at være i Lav med en
singe Gaardskarl?"
»saa var det mig, der sknlde have Skrub, Hans! —
Men ved du, at lille Lise er kommen til de gamle, rate
stære?"
,,I-Ivad er det forsnakP er hun fløjet bort med Trek
fngleneP"
,,Hr. stærs Forældre, mener jeg. Det er to garnlq
graa Menneslcer, og saadanne Mennesker er der iklce til-i
Verden, det siger baade Justitsraaden og Frøken Mine.
De har kun set dem en eneåte Gang, tror jeg, men naat
jeg tænker paa, livad de siger om dem, og hvad Ar. st
ilcke heller kan nægte, san kan der rigtignok ingen um
.saa rare —- nden det sknlde være Frøen Mjne selv, fo
·lmn" — «
»Ja hnn er kneget bedre end nogen af vor Herre
Engle — det liar du fortalt mig saa tidt. —- Men sel der
er Lys i Revens Hu1e" —- udbrød Hans nu pludselig. —
»At·sted, Anton! nu gælder det, at han ilclce merkst
Uraad og snyder os! Äfsted, forsigtigl Du ved
Besked" —
Anton niklcede og var ude af Døren.
-.----«
Fuldmægtjgen var denne Akten kommen langt tju
. ligere hjem km Jct nye, hemmellge spillehus end sau
« virule Den ustadige Spillclykke havde denn-e Gan-z
været bam særdeles gunstig Han havde fortsgc Nat
: (lrøu1t, at liim lmvde været i Kalifornien og havde gravis
- slg saa dybt ned j en Goldgrube, at han ilclce kunde lcom
me op igen. Denne Drøm havde baade ægget hans Vin
desyge og vakt hans Frygt for de overhængende Følger at
- hans Urecleljghed Kun ved en meget stor Gevinst
kunde han maaske redde sig endnu. Med fortvivlet Fol
; vovenbed havde han stralcs sat alle de Juni-de Bank-o
sedlet, han denne Gang bragte med Zig, paa et Kort o
»unclet betydeligt. Dette Vmsespil WI- lylclcedes hatn te
uange. l blind Lidenslcabclighed og med en næsus
overttoislc Tillid til sjn lylcke, havde han tredie Gang
sat alt paa Spil og sprangt den betydelige Bank, sm
en fremmed Spjllcr denne Alten havde oplagt.
som bei-user as slu magelpse Lyklce var lan ilet hjs
- med sin skat, havdc lulcket sjn Dør i Laus, tændt Lys as
velbehagelig tænili en Cigar, medens han"eftertalte si
anlcoseddelbunlcc vekl Bot-det.
Det syntes maulng at nogen kunde se, lwad W sog-»F
tog sig pas dette Kamme-, der var i endet stolcvmlc os
til Guarden. staldljygningen og Kaclejcamret lige over
- for var betydelig tavere Desuagtet plejede hin als-.
at welche Rullegatdinet ned for sit Vindue, m sm
ban tændte Lys, men i disse Dage var det taget ned tot It
Wolke-, og sidse Kolclkepjgg der stod kot Vmäenp las-de
beholdt det lsengere end scdvardigh Heu m nd If Vis
duet. Der var wirkt i Sarden Alt var stille-, og las-.
var slnlkkct i Katlelmmtet At man km Hufen Zud
konnne til staldcu og Aøloktsy os It man det, mä It
· ljkte en Tages-on, kund- se alt lind lun kontos sitz XII-H
Zum like ind.
