Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, November 05, 1909, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    IT
--Yanskeren".
et halvugeutlig Nyhevk og Oplyss
ningsblav for vet dankt Fell
i Amerika, -
sitt-i If
DANISH LUTE.-PVBl-. HOUSIL
state, Kehr.
Dunstkreis-« adgast hvet Tixebag og Fuhr-g
Pris pr. Vorgang.
te Intenede Smm Il .50. Udlandei sec
Blavet betaleg i Forstutx
skstilling, Bemle Adressesomndking og
cudet angaaende Bladet abtestetes:
DAlell 1 l TU. IUBL HOUSIOL
Bmm Nebr
Redntwn A M Anderer
Alle Bidmit m .,T.(Insseren« g Jndholbi
IstmnblivgeL Komivonbancer pg Amtlet
If enhver Art, bebt-S obre-Sterns
..M Andeuen, Hcmf N -..-b!
Ernste-d at. liliijr l obwktius ni- ke( nnd
classm met
Advektlslnjk H tue-( nxitdtk known upon
spplli ation
J Til Elbe at Uieaelmcegsighedet ved
Mvdfaashen bebe-S n: an ktaqe til det fteblsge
Goftvæfrm Stutde ver itte bxcklpe bedes
Man benvende ng nl » T o n s fe r e n « S
Kontor.
Nuat »Ja-ferne dem-endet sig til Rotf, der
shertererthdsumm vor at Lebe hos dem
euer-m m taa cylygnmgom bit come-rede,
beded Te amd nimme, at Te iaa Avernswei
Mtet t dette Mal-. Tet vit væte nl gen
Idig Irr-ne
Past. Fir. Anker er kaldet til Prwst
for Meijiahedeme i Lincoln ug Ta
vey, MIer hcm hat taget imod Kal
det og vsl flytte dertil med sin Fami
lie i en ncer Frcmtid.
Episkapalerne hertillands beretter,
at deres Aarsindtægt Vil dastke alle
deres Bevillinger og tillige en Unber
ballance fta forrige Aar-of 850,0()0.
Godt gjort.
Et vist Samfundsblad i Sydeu hat
befluttet at forhøje Abonnementss
prier for at holde Ballance i Kassen.
For at ballancere imod Stigningen af
Priien for Arbejdstraft og Materiale
tcnker vi ikke paa at forhøje Abonnes
ments p r i f en, men derimod paa at
for-ge Abonnements l i s t e n.
· En Faders Rand til sin Son: »Bær1
htflig imvd dem, som ikke er det imod
dis; for husk paa, min Sm, at naar
du er forekmnmende mod andre, saa
et det ikke, -fordi de er Gentlemen,
men fordi du et en Gentleman. Det
er ikke faa lct gjort; men du tun mau
sie sauledes afvende aner Mishag
« Ob din Forekommenhed og Overbces
imhed«.
Wtianerne i Syden udsens
der i dette Esteraar 29 Missionærer
til .Hedningeverdenen. Den rein-mer
« M i Amerika udsendet 18. Al
dkis fjr i Bettde Historie hat den
I — We Kirke vist en dybete eller mere
mfattende Interesse for Hedninges
- mission, end der er lagt for Dagen i
« IM· »Es-he Lucheran« tilfsjeh at
f T der est en dyb Understrsm af luthersk
Interesse og de venter spart at here
Im talrig For-gelte as deres Mis
sinnsstyrke
»Ehe Mercer Dame for Disabled
see-Wart Flugs-men« i Verhe
--deu If gmblet,Pa., mdsat til Ism
«M, er kleben lustet as Mangel paa
Etwas J 21 Nur but Himmel
iwhqftflere end 15 Beboere Man
h- Im taget Stridt til Befer
zwei fremtldtge Brug.
je ts- vek M, im de Eiter
" M habe M, im er de
W wr- pas-passend- faa de
»Ist Mo- nat-deute i nagst start
Hvad vi lieh-ver
J ,,The Luthercm« læses fslgende
overvejeisesværdige Ord om vor Tids
sehst-: »Der er Rsrelse i Kirkm
Wange af dåns itærke Ledere peger
m Kirkms fotnemfte Behan. Nogle
«Mfættet underlige Jdeer, mrn der
sen mecka sending i Beqivens
Uswr. Nenn-Ita- iptrger om de
M Stbr. M vi lieh-ver er
M fas- W Fortschrian iom
W M. M merk Storaqtisi
I—
er for megen Spekulation angaaende
Religion og for lidt Religion. Det
er ret og vel for en Kemist at tale
oin Analyse as Brod, men nit et det
Tid at ipise. Brodet fra Hinimelen
er ikke givet for Laboratoriet, men
for Bordet.
Vi er ikke her for at teoretisere ocn
Gild, men for at høre ham og kom
me til hom. Firistelig Tænkning er
ikke Tcenkning oni Kristendoni, men
at tcenke kristelige Zank-en se paa hele
Verden nin Flristi Eind. Felix og
Feitusz on ngrippa blev wungen til
at tænke om sirisius:9, nien deres
Tænkning var itke kriiielixi Paulus
tcenkte, ioin Firistnk tasnkte Gnds
Aand liavde lwrt hinn. Han ejede
kriiteliq Jiitelline115. Tet, vi nn be
lnmer, det er det. der giorde Zweifel
len intelleni stillt-:- og Pnnlnisx ikke
«Ji!tellizie;:s:s. inen en af den Delikt
lannd oplyst Intelligenz Gnd lede
eq oplyse us i det Llrliejdch sum linger
for os. «
... .--.———-.«-0--- --..
Stemmetet for Kvindm
Om sivinden ital have lige Stein
nieret ined Manden — det blieer læns
gere jo mere et levende og Namen
gende Spørasmaal
Om Lady Cooks Epandom, at Za
gen vil sejre inden oin et Aar baade
i United States og i England, det
er uvift. Men det er nanske Dist, at
Zpørgsciianlet itte leider sia ainije
Det Dil lnwe sin Vefverelie
HvorledeJ ital vi da sont kisistne
Borgere stille og dertilf Et Ord der
loin Uil ikke Værc af chen. -
i Etlwert oplyst Mennejte ved, ati
Mændene itke altid liar lmft Stenpj
interet Den Tid liqier ikke langtj
ltilbcige, da den alinindelige Vorger
iinnen Ztennne lmvde i llominnnend
eller Staren-J Erweise
For øvrigt er det ja ingenlnnde i
alle Stater. at Mændene endnn den
JTag i Tag hat almindelig Stennnes
stet« Det er kun efterlmanden, socn
Oplysning og Civilisation strider
lfremad, at den almindelige Borger
Haar Stemmeret i Statensz Anliggen
der.
. Og hvordan er det saa sket at
Manden har faaet Steninieret, lwor
han ikke fsr haode det?
Jo, simpelt hen ved, at det Prin
cip, iom forleden blev udtalt paa
den ftrste politier Kvindekongres i
New York, at begge Køn er født med
lige Frihed, Uafhængighed, Intelli
genö, lige Rettigheder o.i.v., blev
hcevdet og iflog igennein for M asn -
denes Bedkommende.
Dei er det samme Princip, der
lægges til Grund for og hcevdes i
vort Lands Uafhængighedserklæriim.
Der siges «alle Mennesker« udenHeni
syn til Ktth faa der er al Anledning
til at hævde det ogsaa i For-hold til
Mindest
Gnade man det egentlig kan for
holde fig, at man i Udviklingens
Gang og under Fremskridtet hen
imod almindelig Frihed og Lighed er?
kommen til at standse ved Mændene
eller til at drage en skarp Grcenie
mellem Kennene?
Det er kun enkelte Mænd, der nirg
teö Stemmeret —- Forbrydere, Jdi
oter og de uoplyste. Men Kvinden
kan dog ikke i Almindelighed flaas i
Klasse med nagen af disse.
Det man altlaa være af helt andre
W og Grunde at Samfundet
noster hende Stemmeret
J M modetne Samfimd nydee
Drenge oq Pisa- samme Rettiahedet
bat-de i Himmel og Skalen. Som
M fast de vesentlig Kamme Op
Wsk- W oq Udvikcing.
W ve- W mass
W W dan, las den ene
fast en Siena-se i Samstmdets Sty
Mic- den enden Me.
M er Stunden?
D- W i Reglen to Hmsyn
Ess- W M II W sc i
-s W Der-, W er
lem privat og offentligt?
Vi mener absolut nej.
En aplyst, intelligent og omsotgss
fuld Kvinde kan ikke viere ligegyldig
for Livet uden for Hjemmet, og ligei
saa kan en ditto Mund ikke viere ligei
gyldig for Livet i Hjemmet
Hjeinmet og Samfunddlivet staat
ikke i Forhold til hinanden som to
scerskilte Stater eller Ejendomme,
inen meget niere som Blonisterknop
pen til den fuldtudsprungne Blonist,
som Hiertet til de andre Lennner i
Legt-met eller som Centrunimet og
Cirllens svrige Dele staat til hinan
i Zwinden er itke b l ot Onsinodeiy
toa M anden er ikke b l ot Etatsnmnd
ellei Politik-L
: Paa dette Grundlag kaii Gran
isen nltsaa ilke draqez Floinden kan
,tII-.iu sin Interesse i komnmnule og
Jstatslige EpørgL innaL fordi de ogfaa
link sin Vetydning for Livet i Hieni
met. Og M andens politiI ke Jnterie se
cher ikte niindst toge Zigte paa tsiuet
i Hjemmet
I Lignende sorlwlder det sig med det
andet Hetisyih
i Hur det ferste rannnet del in Ilet
likke de ugifte Fivinder, sum deiner
selnstændigt Erhverv og betaler Etat
kaf derei- Ejendoni lige saa fnldt, sum
enlnser Mond gør
» Men ogsaa for den IIiite Winde
slam det ikfe til sont Grund til at
megte ltende Stennneret
Zandt not —- ,,de to ital viere eet
Ked,« og »Manden er sinindens Ho
1Ied«. Hatt ei- ogsaa Familiein Ho
Ved Familien er en United under eet
Name -
Men netop soni Kriime niaa vi
hceude at Monden og hnnzs Vustru
alliacvel er to PerIouer med hver sitj
personlice Ansvar. I
Mandens Tro frelser ikte Fioneii,;
og sinnend Tro stelier lige saa lidt
Monden Adam lod sig sorføre as
Eva, men detfor var lIan ikke udenI
Ansvar. !
sivinden inaa have sin egen Me
ning, iaa sandt ioin hun hat sin egen
Zanwittiglied og ikal selv staa til
Anivar over for sin Gud.
Tag for Eksempel et lokalt kommu
nalt Spsrgömaal Det skal afgsres,»
om Byen skal tillade offentligt Udi
salg af berufende Dritte
Hvor k a n en Kvinde vcere uden
Interesse i et saadant Spsrgsmaals
Asgørelse, der kan faa en saa umaades
lig Betydning for Livet i Himmetl
Men ocn Kvinden faar Stemmeret,
vil hun i Reglen benytte den? Der
heutydes til, at i Omaha, hvor Kvini
den hat Ret til at stemme i Stole
spørasinaal denytter hun den ikke
Man saa være. Her i Blatt hats
vi smlia een Gang set Kvinderne udei
til Stolevalg, og de gjorde sig gæl·.
dende, saa det baade spltes og huskes
des. Dei-es Jndflydelse faldt i kris«
stelig Morals Interesse
Det er not tunlich at om winden
faar almindelig Stemmeret,« at den
ikke vil blive benyttet almindeli"g,
men kun naar der ersstærk Agitation
appe.
Men er der saa nagen Fare der
ved? Det et jo i Grunden ltgesom
med Mandenö Stemme Wange
»Mænd er liåegyldigr. indtil Politi
kerne kommer og putrer dem ud, og
der er ingen Tvivl am, at mange jo
yblivet beugt som Stemmekvcea
Spsrgsmaalet dliver til syvende
og sidst tun destr: Er Moder-ne i Ul
mindeltghed met-e udsat for at lade
Ia bruae til Fremme for en paarllg
Cas, end Mapdene ers Vt tm nei.
Sau selv om W kmi com til
d W Vec- stemms ved Inselte
statige Mitten-c faa er der W
first-isten WORK Mist
M W W.
Vensialu
For nogle og tyve Aar siden kom
en DanstsAmerikaner hjem paa Bei-a
med sin engelfktalende Sin, der var
tretten Aar gammeL Familien op
holdt sig nogle Maoneder der hjemme,
men iaa forlod den for bestandig Dan
mark og tog blivende Ophold 1 Nord
amerika Sinnen havde leert en jævni
«aldrende dansk Drens flygtig at ken
Ir. men sendte eftet Tilbagekomften
til Nordean et langtBrev om fi
ne Rejjwpleveliex pg em, hvor mor
somt det Hunde være at fortalle hin
enden om stne Qplevelsek og sent-e
Wen Mode og Blomftuz Bre
M bcev heiseren oq de to Drense km
---—.· - · - - -.—--.——
,i wrresuondnnce, der blev fyldigerei
Hm hjitteliqere nennt-m T’li1reiic.Clle-Z
ve Aar ester koin den atmrikanske un j
ge Ilsnnd atter til Einwa, og det;
traf jin saalede5, at de to Brevsk1·ivess«
re knnde nasre sannnen noqle Lage
End skiltes de paa tm, lnsnwdtretteni
Aar er Anakr, de tu er liegzse blenneI
Familie-faser og stckrkt bnndne as Ar
bejde, og der er ilke megcn lldsigt til
et nnt Mode mellem dem. nten stadin
ganr Brcvene over Atlanten, sra Tan
marl paa Dunst on fra Amerika paa
Engelsf, og der er nasppe nimme Men
neii(-r, der kender binandens anndelige
Lin iaa nøje fom disse to.
Tette er Venslad
Vor Tid er iøvrigt ikke gnnstig sor
Venikabets Frennne AMan hat ikte
Stunder til at pleje en Forbindelle
saaledes, at dcn blivek til virkeligt
Venfkab. Man vænnes i det moder
ne Samfnndsliv til at se Konkurren
ter og ikte Venner trindt omtring sig.
Og man fordruger frem sok alt saa
megen aandelig Kraft i Lampen for
Tilværellem at man ligeftem ikke ev
ner at give sig hen, faaledes som Ven
jlabet kræver.
Naar Dagens Gerning er umwe
syuker den trætte Sjcel samtnen over
en Avis, eller den ssger Stimulans i
Fotlystelserne, men den er sædvanlig
for mat til at scette sig ved Strivei
botdet og veksle Tanker med en Ven i
det fjerne eller tilbringe Aftenen i for
trolig Samtale med en naerværende
Ven.
Men trist og tomt er et Liv uden
Venskab. Selv Familielivet tan ikfe
erstatte Venskahet
Lces engang igen ,,Vilhelm Mei
ster«! Hvilken Glans staat der ikke
ud fra denne Bog om Venskabetl Hvors
iielvfslgeligt og nøjagti gt søjer ikke
Venslabet sig ud i Vilhelm Meisters
)Liv! Den Elstav, som Goethe stildrer
i Vcerket, er alt andet en idealistiik,
men over Venskabet er der Reiihed
Og gaar vi Historien eftet, sra de
fjerne Tider, da Ynglingene vandrede
i Athens Ssjlegange under Filosoferi
net Vejledning, op gennem Middel-;
alderen, hvot Venskabet trivedes meliI
lem Riddete, mellem Munke, mellem’
Bergerne i de opvoksende StædeL og
videte frem i Aarhnndredetne, altid
vil vi finde, at Benskabet hat spilletl
en Rolle i de state Mændt Liv En
standng cneboer bliver ingen Stor
wand.
Odem Venskabet bsr sluttes med,
kan der ingen Regler gives for. Det
er naturligh at jævnaldrende af sam
me M fortrinsvis indledet Benskabii
fordiudelset Neu det vil oste bise
sis,.-at et Benskab san komme iStand
mellem en ældre as en yngre og hlive
til Im Meile for begqe Partei-, ia
zdeteren Formietcmikqh lam veli
M Mig- fot m Up- hvor de
uns- Mpiat tommer i sjrste Riese i
LW sc Hm de samle of den
M LW W til at W
il- w
sind-e me W W Per
www m W of ist
W III-s GW Motalksiee is
kan Vcnftabet ntcsgct godt nich mel
ltsni dem, og dct kan blive til stor
nundelig Berigelje. Men ljnor der er
stas og Mangel paa sædelig Ener
gi, der stygtcr baade Venskab ogsiccrs
lighed
sZtorværk kan goes-, hvor Vcnncr
staat fatnmen, hvor den one
kan forlade sig paa den andern og
lwor den one fan figc den anden
fin Hiertcns Mening. Datnnatks Hi
storie hat et novertræffeligt Eisena
ppl paa StorvcrrL udført of Ven
ner. Lwilken Ven var ikke Absalon
for Kong Valdemarl Hvor træffet
man i Historiens Dagslys Vennefkib
kelser sotn dem, der fylkede sig om
Vennernes Ven Absalon. Man fkal
lcefc derom has Saxo selv.
Det sande Venfkqb kan ser Dssden
itte bryde. Saxo, der beretter om
Venfkabet i Livet mellem Stormæns
dene paa hans Tid, fortæller ogsaa
det sksnne Sagn om Benskab, der
gik ud over Livet, om Biskop Vil
helms Venfkab over for Kong Spend.
Der er i hele Berdenskitteraturen
næppe nagen faa sin og san gribens
de en Stildring af Venskabet som
Saxos Fortælling om Wilhelm, der
eftek Svends Dsd beder Gud om at
gsre Ende paa hanö Liv, hvis hans
Tjenefte i nagen Maade hat vætet
ham til Behag.
,,En Mond med mange Venner
vil finde sig ilde steht«, siger det gam
le Testamente, »men«, tilspjer det
,,der ex den Ben, som bænger fa
stere ved end en Broder«.
»B. T.«
Sankt ct Visen stut.
Æretw Landsmasnw
Eidscn ui bcgmidtc vortArbejde med
at smnlis Underikrifter paa Dort Op
rcmb onc billig Pokto, hat vi rettel
mutigen Appcl til vorcs Lands-zitternd
og vi er glade og stolte over at kun
ne sige, at dette aldrig har værel
forgæves; der har altid vceret Lands
mænd, der hat været villige til at
gere, hvad vi bad dem am.
Nu hat vi kun en sidfte Ting at
bede am
Vi beder indstændigt om at faa
de Lister hieni, iom endnu er ude;
vi beder ingen om at samle flerc
Navne; vi hat faaet al den Bistand,
som vi med Rimelighed kan forlangex
men lad os faa Listen der er ude
hvad enten der er mange Nonne pas
eller fau.
Vi kan saa qodt tænke os, at en
oa andeu, der har 2 eller ö eller lc
Navne paa Listen, venter iHaab om
at faa stete, men det er der ikke Tit
til læugerez lad es fcm alle de Navne
der er stkevet,paa, 100 Lister med 2
Nat-ne paa hvet er straft 200; »det«
lebet pp gähnt-um« lom Sktcedbes
ten insbe.
Som Listen tm er, er bei en laut
Kwdreslex sie-Ideal hat den dans
Its Neserkng fanet en strree hjemnie
fra, pq silqu nagen Binde en hlyj
Unterweist-vi- lm stvt im Dansti
udcs for Dammes- Ort-user
Vote MIM Hari kenne III
F . .
s
l—
»P- , —
vist en sjaldcn Tjevnftagtighcd og vi
can ikke nokiom tukkc dcrfor, men gør
os nu dcnue sidftc lille Tjenostc, saa
skal vi ikke plaac Dem merk-.
Mcd venlig Hiler
Foreningen for biklig
Porto til Don-start
Lack, Wie-.
Tirsdog Asten den m. Oktober
antinn Postor C. M. sirogh nied Hin
Familie her-til Luci. Te fandt ved
del-es Anton-st, ut Lcjlighcden var
alle-rede optaget, og det er jo ikke vi
dere lnsl)ageligt, isckr ilke paa dcnne
Aarstid at vaske uden Hiisly. Men
Hufets Vebore var villige til at flytå
te nd et Par Timek efter. Det var
en ftor Tel of Menighedens Medlems
nier, der havde tagct Priestehjenunet
i Besiddelse, vel nærmcst for at faa
Hufet opvarmet og tillige isrge for
lidt Forfriskninger til voke nye Prces
stefolk efter Rejsen·
Søndanen efter, den 24., holdt Pa
stor sulo sin Tiltrædelsespreediken
for en sior Forfamliiig. Han tog til
Tekst Ef. 5, 15——21., hvor det lydek:
,Sek der-for til, at J onigaaes var
ligen, itte imn uvise, nien som vise,
og lebet den beleilige Tid, fokdi Da
gene ere ande« o.f.v. Det var en
Fortnaningstale til Efeiekne, og Pa
stor Krogh rette-de det ogsaa som en
Formoningstale saavel til fig felv
som til Menigheden. Hun gik ud fra,
at en Prwft burde itke vasre en Her
lker eller Konge over for sin Menigs
lied, Inen en fand Herrens- Tjener og
Vejleder, og Menigheden but-de heller
ikk ovetlade alt til Præfien alene,
det burdeikke vawe sonii Lignellen
Iom Prcesten, der for-legte at trcekke
Vognen, men da han itke kunde faa
den nd af Pletten og vilde se lig til
bage, hvad der var i Vejen, fad hele
Meniqheden oppe i Vognen. Saale
des burdc det ikke verre, men soc-lede
er det fiktekt mange Siedet i Menigs
bedenke, iat det hele Akbejde hviler
paa thæsten Men hvad der er den
ftskste Hindting for et velsignet At
bejde mange Steder imellem Pkcest
og Menighed, det er det uhyggelige
Partivæsens og Herstelyge, og hvot
det findet Sied, der kcm Guds Riges
Sag like fretnmes, og der tun its
blive noget velsignet Samakbejde
mellem Prælt og Meniahed.
Summe Dag holdt Pastor Krogh
sin Tiltmdelfesprædlkeni Milltown
Menlghed, og Studenten den st· Ok
tober holdt han Gubstjeneste og Ul
tergang l Eushing Menighed, da de
fov Tit-en er uden Priest.
Fredens Hilsen til Wurm
Web-tilgst
Johan ergenlen.»
fis-W »We- Iw,
at colleqoscvinder bcivek ist M
·delsedltecuftmer, machtlos-Os
MUWWIUMUMU
O
Præmietilbud
Nr. 2 .
Denne udmærkede seslvskxvrpestnlc ssks frit til cnhvcr ny Homer as
»l)anskercn«. som jmlsemier 8150 som Forskudshetaling for et Aal-.
Til ginan Homer-e. sum fortsyer deres Abnnnement, sein«-s Sakstsn for
25 Cents ekstra.
Den et· altick skawi
Des«ck denn- Mel-samme.
des- g«k set.
Sukstsn Nr 8 Tumult-r hin-, suldNic·k(s1-plistt(-r·«t ug soslrsknsrspsnilin
l)c-n. der kcsnksr Sukspm sonstrskkkpr den from sur all« .-»«lr««.
LUJ iklus dcnnc Änlnlninzx wiss-c uhcnyttwh
Daaish Luth. Pablishing Hause,
l31«.Hlx’. Nl«)1klc.
»I- - -
WW