»anslaeren"
et harm- I uuig Nyhevp og Dptysi
ging « lav for vet danst Folk
j: i Amerika, .
J Inst-et of
DAleY LUTIL PUBL. BOU8E.
L) platt-. Rede
»Du-M« abgsat hou- Titsdag og Frevag I
Pri- pk. Zugang.
I Ists-lebe Stam- sl.50. Ublandet Ihm
siedet heute-i Fokstub.
Mittag, Betaling, Adressefokandring og
uset sugaaenbe Bladkt adtesietest
DAleZ LUTU. PUBL. HOUSB,
Mast, Nebr
,
Redaktpn A. M. Auf-ersah
El
Ille Vidkaa nl »anfkercn«s Jndhold.
Ifhaudlinger. Hoxrefvoudancer og Amtler
If kulwet Att, bedes abkesietetJ
U. M. Aal-eisen, Vlam Nebr.
Entered at Blan- Postoktjce as second
class matten
Advertjsmg Rate-- made- knuwn nkmn
Ippllssst i0n.
J Tilsælde as Uregetmæsnghedek vev
Rubin-»Den bedeg man kluge m der stedhge
Lostvæfem Skltlde det ikke hmlpe, bebt-s
man heuoende fin m ,,Te1nsteken«y
kontor
Naar Lersekne henvender sig til Falk, der
IvettetersBladeunten m at kpbe bog dem
tllerm at san cplysmng om der weiteren-,
bedes Te attw onnale, at Te saa Roms-Zie
Uentet ( dette Blad. Tet on vix-re til gen
Idig .-eytte.
J alt hnud siriftus hatt hjdtil fo
rethgct fig, dar Um: awtig feile-L og
der er lagen Muligijed for-, at har
kan sche. Saale-dei- sfal det Vedviiue
indtil Enden. Ekulde en del Nation
eller Slægt forkafte baut, oil hatt
alligevel blive forl)erliget, faa si«
Lin og naa sit Maul.
«The Lutl).«
Prof. George E. Homard mener,
at Skilsmisfetilfældene burde fors
ges, for »der er blot et Stridt i den
nandelige Frigørelses mcegtige Frem
fkridt.« Rev. Francis E. Clark sigec
derimod: »En Lindring for umulige
ægteskabelige Forhold kcm muligvis
findes i lovlig Skilsmisse, men let
tilgængelig Skilsmisse vilde under
. minere selve Ægteskabets Grundvold
og gjke dette til et hsjtideligt Skues
spil.« Vi henstiller, om det ikke i Prof.
Sowards Udtalelse burde hedde ke
delige i- Stedet for ,,aande1ige"
Js) . «i·51!igs1:elfe-.v
stlge hvad ,,Christian World«
meddelet blev der paa een D a g i
Oktober Maaned givet 82,360,000
til Skoler her i Landet. Det var ved
den Tib, Skolerne begyndte deres
Momhed i det indeværende Sko
leaar. That-les M. Pratt og hans
Cjstek gav 81,700,000 til Pratt
Justitutei Brooklyn, N. Y. Yale
Universitet modtog 8425,000 fra
silliam D. og Henty T. Slocme i
New York, og Columbia Universitets
stattammet blev beriget med 8235i
000 fca fotskellige Velyndere. —- Der
er Mænd med For-stand og et langt
og vidt skuende Blit, som mener, at
qode Skoler er werd at ofke paa
Frihed og Kritik. Vi heuleder Op
Iuerkiomheden paa Artillen »Den
Wise Presse« af John Lotsen i
bett- Nunmer. Den indholder Kri
tik over et Par as vore betydeligste
Werg Produktioner eller Ub
tksc i Me. A hat optaget be Ar
Illeh der tritifetes uden Anmerk
«Met, og nu optaser vi ogsaa Kri
M Just fassqu mener vi, det
It- ss-ke—-eu m Der Ftihed fpk
Os- dss vil strive i UDansteren ,
s Mist FM til at kritifere.
et ursp; M der vil deckte Ef
Wte ss stunskynde Udvilling
p- vi mä ille me saa mstindede,
TMUMMUE Bi man kun
M es Winge- paa en
s M III Ist-If- fct hvek
s-..—.
»Reformationsdagen er net-; lad
os holde Hsjtüt Lad os optegne de
Inangef state Ting, fom Sud qjotdsi
vors ssokitstes Dase. Lad os losre
WW of os i denne Tib
da der stilleg saa rige Anledninger
for lutherske Kristnr. Ladvs blive
hjertevarme og fvare paa Kirkens
Kalb med et Reformationsoffen som
-vil stille alle tidligere i Skyggen.
lDer er rige Anledninger for vor
Kirke i dette Land, men ikke uden
stor Anstrengelse og store Oste. En
stor Sag hat aldrig været fort igens
nem til Sejr, som ikke havde Kcerligs
heb og Selvfornægtelse til Foruds
sætning. Den kristne Kitke hat vi
bos os i Dag, fordi dens Udsæd var
Martyrernes Blut-. Dit Blod for
dres ikke, skønt, om dct var nødvens
digt, skulde du værc villig til at
,ofre endog alt. Hvad vi virkclig el
skek, vil vi tcempe for og dø for.
Men der fordres langt mindre af
dig paa Neformationsdagen. Vlot
et Takoffer, som vil vife, at der flys
der lidt varmt, rødt protestantisk
Blod i dine Aarer, og som vil hjæls
pe dig til a«t føle, at derfom Refor
mationen er et værdifuldt Gode for
dig, saa maa du hjælpe til, at an
dre kan faa Del i samme Gode. Det
er det hele.«
(Af X.)
Det bar i de sidftledne llger Amin
let til i Andenin sann vel Mond
og Mond imellcxn, om den be
røtnte liollandsie Jemand Hen
drik Hudson Al Ære nasse hmn on
hang- Bedrifter, sinnt Linn-j- Lio var
rigt paa Prøvelser og fattigt paa
egenlige Resultater. Men jeg gad
not Vide, lwad nun nilde sige oni den
ine almindelige Pandntten af Hollwiis
jderdoni
i Dei man i Virkeligkiedcn sorbavsc,
Tat endog nceget dngtige mnerifanslc
Blade kan nævne ham som ,,the
Kam-Jus Dutch explorer and nnvigats
ior«, da de let kunde —- og afgjort
Jburde —- vide bedre Hudson var
’ikke mere Hollcender, cnddiolumbuö
var Spanier, eller Vitus Bett-ins
Rassen Men hele dette Virvak e;
afftedtommet as den amerikanske Li
teraturs Faden Washington Jrving,
ider i et humoristisk Værk kalder
LHudson »Hendril« og lader ham
gaa for en «Dutchman«. Saadan
gaar det, naar man læser Historie
hos Digterne. Saadan, eller ligs
nende, vilde det gan, hvis man inte
ttak at studere navnlig Stotlandg
Historie hos Walter Scott eller Par
tier af Danmarks hos Jngemann on
H. F. Ewaldt.
Nei, vor ,,Dutchman« var en
regte Englænder og hed Henry
ihsudson Da han først kom til Hol
land for at blive Leder of et Op
tagelsestogh kunde han i al Fald
ikke læse Hollandsk og vist tun
iforstaa grumme lidt demf
i Stkømgliint
i Der er en gnnske mærfelig Lighisd
Jder ligger mellem tvende Par Ameri
ikanere, der hver soc sig blev hinan
dens Ulykke saa at sige.
i Man husker nemt, hvorledes Ad
Emiral Sampson under Slaget ved
iSantiago maatte lide den Tott at
ise næstkommanderende være den
iegenlige Fjret samt i Folkets Om
dsmme gaa as med Æren for at
vceke selten fta Santiago.
ischley er us tyik Asstamning og et
vistnok en meget dygtig Offieer.
Wen den Wi, Follet beugte ham
ester Slaget, havde den Modvirks
iM syst at make Sumpfs-m ipm
isoqstnveligt gtcemmede sig til Djde
ideroved Og hanvar jo bog eg
isas den, der i Forening med Rosse
ivelt havde lagt et betydeligt Ar
bejde, forenet used stor teknisk Dyn
M, ins paa Forbedring of Lan
dets Marktw- soa Flut-den ved Kei
W Muth viekel ; duede noget.
sie, de- hnt vi im dest- fot M
b :W Mu- se Im ever de
M Ists mitteniende Stu
qndt for ham i den bitte Skufkelse,!
Ihan maa lide. , det oilde slet ikke
von-TM Melig , oms ogsaa han
grwmmer sig ihjel, saa daarlig han
evner at lægge Baand paa fig selv.
Thi havde hans sidste Reise Nord paa
end kostet 10 Millionen vil han dog
aldrig opnaa den Ære at blive neds
tegnet i Historien fom Polens Op
bogen
Og dobbelt værre er det, at Dr.
Cook indtager en saa regte mandig ag
dannet Stilling til Peary, trods den
nes idelige Mistænkliggjrelser og
Overdængen Man kanjun boun
dre en Mond som Cook. Stille og
brainfti af Væfen, udholdende og op
findsom under farefulde Forhold,
grundig i sin mangesidige Forfken,
rettede han sit Inse, aabne Aasyn med
de fmnkke, ftraalcnde Øjne op imod
dct Punkt, sont ogsaa ban havdc
Mod paa at finde og — trods min
dre Udtuftning og desligpfandt
Hertil vil jeg knytte et lille Trcrk
fra Historicn.
Da Franklin ftod i Fokbør for en
Kommission ovre i England for at
give Oplysning om de faktika Til
ftande i de nordamerikanske Kommer
og en af disse høje Herrn baanende
jpurgte hom, om der var nogcn joks
disk Magi, sont kunde faa disse Fio
lonier til at falde til ste, svarede
ban ved iædvanligFrejdigbed: »Nei,
naar blot disse Kolonier vil rot staa
samtnen i fuld Enighed, da er der
ingen jordisk Magi, der formaar
dette«.
Tot Var flet·ikkc sua tov1i’ somet.
Vi tan som enig Nation føre hvadi
fomhelst igennetn Men vi kan ikke
enes om Æren·
At faa Spørgsmaalet om Akten
«,settled« kostet langt starre Biber
værdighed end det Problem, hvis
heldige Lssning affsdte Æren
Bagvendte Verdenl
Tet er zielen under Ekibet, der
Mr det muligt at holde en bestemt
Retning. Uden Køl kan intet Far
tøj styres ordentligt Tet forstaas
vist førft ret, noar man en Gang selv
bar prøvet at styre f. Ess. en Fiskers
tvafe ,,bi de Bind«« fom det kaldes,
naar man holder saa ncer mod Vin
den sum muligt. Tet er en fortvivlet
Forretning.
.stad Kalen er for Stil-eh er Ka
mkteren for Mennesket. Der et nok
nmngfoldige, der synes at kunne
finde en livlig Furt under Medgang.
Miin kommer der Stormdage, da
der fkal ftyres ,,bi de Vind«, ak, do
driver mangen en Menneskesnekke ud
af Kurs, ud af Maalets Retning,
fordi den for Øfet usynlige, men for
ret Kurs nsdvendige Kel, Karaktes
ren. Inangler. — Dette er ogsaa en
fortvivlet Fortetning.
En chftilling.
Nu reifer Kristiansborg Slot sig
uf Rufuerne.
Hele Landet har skænket Sten til
quningen forn et Udtryk for, at det
ikke alene skal vcere en Kongeborg,
men en virkelig Rigsborg—— et SM
der paa værdig Maade skal repræs
sentere hele Landet.
Bilde· det ikke vcere en smuk og
tiltalende Tanke, om vi Dunst
Amerikanere ogsaa paa en eller an
den Maade gav et Bidrag ved den
Lejlighed —- et Bidrag, der kunde
staa for kommende Slcegter som et
Udtryk for den Kærlighed og Tak
nemlighed, vi nærer for vort Fide
land og det Falk, hvorfra vi stam
merk
Hvilken Form en saadan Gave
butde have, kunde jo overlades til en
Komitr. der kunde fothandle med
rette Vedkdmmende derhjemme om
Sagen.
Man kunde tænke sig et Klokkes
sptl til Tom-net i Lighcd med det,
1der findeg i Randhustaarnet El
ler vi kunde montete en of Salene,
fom far· maaske kunde bilve kaldt
»Den dankt-amektkqnske Sal«.—-Els
let en Statt-e elker Maler-ter
Der et je Former not. —
Bar der Stein-sing for Sagen
ogvi tosg fat nu,vilde det me
weih-Ab til Jndismltns of Muts
Späteij sokf Ha mutig Dksstetse as
IJdeenHz » , .
J. Mjlgaard, M. D.
Saus Francisco, Cal.
»Danskeren«t Spalt-r stal ftaa
til Tjsftefte for Drsstelse of den heu
stillede Danke.
Red·
Kouge i Gartenland-.
At være Konge i et lille ubetydeligt
Land, der kun hat en Fortid at være
stolt af, er omtrent som at være gift
med en rig, gammel Enke, der pluds
selig mister sin Fortune. — Man
kommer uvilkaarligt til at lcenges ef
ter dot tætte Krat.
Rygtet vil vide, at Kong Georg
er· kcd of fin Handel. Hatt blev i fin
Tid importeret fra et fremmed Land
for nt blive Kotige, men nu fkal han
værc bleven overbevist am, at Em
bedet helft man gcm paa Omgang,
nanr det gælder at være Hellenernes
Komm
Sfulde Kong Georg fratræde, vils
de det fsrste Valg rimeligvis falde
Paa Heringen af Abruzzi. Polarfors
ster, Bjekgbeftiger m. m. Sau kunde
Heringen maafke ogsaa faa Lov til
at crqte den riqe unge Amerikanerins
de, fom hans Hu ftnar til, men som
hans kotmelige italienske Fræuder iks
ke har vi.llet male.
Ylltsmmuen en prceqtig Historie
bvad Heringen og Pigen angaar
Var de fskst en Gang ordentlig
gift, saa kunde han jo naar som helft
fslae Kong Georgs Eksempel og fra
sige sig Bestillingen.
Teguden ser ogsaa Heringen mere
autagelig ud end noget andet mer
værende Honigs-ean og Grækens
land maatte være glad ved at sikke
sig en saadans Tjeneste.
(Eftek »Omaha World Herold«.)
W
Fka stets Feltre
For »Damit-ten — of John Las-sen
. Den kristeligc Presfr.
Det er næften utroligt, hde For
fattere as Bladartikler kan tillade
fig, og hvor lidt Selvlritik de ofte
besidder. Naturligvis venter man ikke
meget af Verdenspressen i Almindes
lighed; og derfor Itsder det heller it
ke saa meget.noar man tilfældigt deri
fnlder over et og andet, der enten il
ke er saa ganske fandfækdigt, eller
ogiaa mangler Værdighed i Udtryli
ket. Men i den kristelige Presse but
de det være anderledesz og det er her,
at Bidragsyderne arbejder under et
ftortAnfvar. Af Apostelen Pauli For
maning til Kolossenserne (-4, 6):
»Edcrs Tale være altid yndelig kry
dret med Salt«, leerer vi, hvilken Be
tndning der ligger i en Monds Ta
le, og dette burde gælde dobbelt an
gaaende det, man gennem Presse-n
zqiver til Osfcntligheden. Den sannno
iLIpostcl minder ogsaa Titus (2: 8)
lom at fsre fund, ulastelig Tale«.
, At beuge nværdige Udtryl om dct
fbcllige form-get de troende on Innn
Zpine en ærlig og kritisk :Iiednktion.
Isom ikke aodt kan indlade siq pcm
Hat irettefcrtte voksnc Folk. der ovcn
Hi Købet maasfe mener at være Gads
Bam. Dcrfor burde Forfatteren
lncerme sig den kristelige Presies
Spalter med en hellig Alvor on
Icned noget virkeligt at fige; og faa
thut-de dette siges paa en fand fund
Zog ulastelig Munde, lcm at Læseren
Elan bibringes det Jndtryk, at Emnet
«blivet behandlet i et Emnet værdigt
Sproß og paa en Emnet værdig
Mande. Jeg har set adskilligti »Dan
skeren«, lom tyder paa, at man just
ilke al Tid hat taget tilbtklig Hen
fyn til dette Animus og derfor frem
kommer diife Linier. Man butde
Cur-lede- ikke tale om at lade sig
s..fvinebinde« til en Herrens Wenig
hed, eller sammenlkgne en Mrds
Tjeners Stilling med »et vsst Dyts
melletn toRegle« Der ernok vf
medic-e og Wende Udttyk for ina
danne situationeH san at man ill
seh-ver ved sent-stellen as raa og
formen-e okd « mm de m
1Guts- sjkn las W Fort-old «
« sen er der M til at bin-me de
Nogle nye
ital-aktuelle gkulnsaliousliatt »
Nr. 101.——Et smukt dobhelt Kutt, Stsrrelse 31-2x
ZW, med ophsjede Roier og Slsjfe samt Okdene »Til
Lykke« paa Forsidm Paa Jubsiden et Vers og Linier
til Jnfkription. 10e Sti. 81.00 Dul.
Nr. 102. — Kort med indlagte Blade, MAXZIXY
prydct med Landfkabsbillede og ophsjede Blomster pao
Forsiden, Vers indeni. 10e Sti. 81.00 Dus.
Nr.103. Et smukt udskaaret Korb 31X2X51Æ Mde
med Rosen Paa de indlagte Vlade Ordene: ,,Hjertclix1
Lykønfkning« og et Vers. 10c. Stk. 81.00 Duf.
Nr. 101. —- Et mcgct smagfuldt Kort ZTIFXZ mcd
ophøjcdc fnrvetrykte Linie-r og Forglenmugejcr, indlagte
Vlndcs med Ordcne »Ti! Lnkke« og Ver-Z zuwika
10c Stk. 81.00 Duf.
Nr. 105. — Udjkaaret dobbelt Hort ikkaXstH
prydet mcd Fomlemmiaejer oa Vnand Jndlame Blide
mod paatrykt Vers. 10c Stk. 81.00 Tus
Nr. mis. —— Fint udskaarnc Kost -11,-.«-)(53 med
Blomster iSilke, Orden-: »Kasr1isg Hilft-n, »Hm-m vol
figno dig« ellcr ,,.x3jertelig Lt)k-1115t«uing« i Guld. He Sti.
50c Duf.
Nr. 107. —— Tasrdeles fnmafuldt cnkelt start l1,-k·»X
III mod Nuli up onbøjcdc Fomlcnnnimsjcr og pcmtmkt
»Ti! Lykkc«. sie Sti. Mc Tus.
Nr. 1«8. Zmuft udskaarct enfelt Hort IRS-X
ZU mcd andmxxd oq opleech Naser. Ordene »Ti! Lyk
fc«, smmnc mcd Vioer öc Sti. 50c Duf.
Ztort lldmlg as nye Juli-fort oil sonstiqu i god
Iid. Fuldfmsndig Furtrgnrlfe udkonnncsr Temer
Zumkt lldvnla of Brot«-ehrt tilicitch fkit for 10
Centsty starre Ude for 25 Mut-J.
Tanifh Luth. Publ. Hause,
Plain Nebr.
J
at ,e alt det umge, dystrr. søkgelige
og paavirkes detaf i sin Tæntning.
sa, det vover Hr. »X« at byde os
onk den Apostel, der skrev Reiner
bkevets 8. Kapitel; den Mand, som,
kaldct as Herren ved en speciel Aa
benbaring, blev Hedningernes store
Apostel, den Apostel, hvis Missinns
gerning optaaer det ineste af Apoftlei
nes Gerninger —- den lærdeste as
alle Apoftlerne. Det er haardt at
sknlle læfe en saadan Kendelse i et
kristeligt Blad. De, der har ftudeket
Paulus dybeft og bedft, itildrer ham
som en varm og ivrig Natur, sm
benginen og hasderlig. hsflig og
venlig i sin Optrceden. fuldstændig
frygtløs og heltemodig i Lidelsek,
med en fin, stærk og bevægelig Jn
telligens. Hans var en praktisk Vis
dom, forenet med Koldsindighed og
Tolerance. J Historien optrædetl
han som en Mand med intensiv
Energi, fikker Bestemmelseskraft og
nafviselig Nidkærhed Disse Egens
skaber, der var gennemtrængt af de
reneste religisse Følelser. vejledte af
en højere stundstaly og modificerede
ved en udftrakt Erfaring, karakteris
seret ham lige til hans Livs Ende-.
Hnn havde et stort og bredt Syn pan
Livet, en meget klar Opfattelfe ogj
tilegnede sig Principperne nced ftorl
Dygtighed Han var sine Tankert
nassen, ooerordentlig logisk og sor-i
stod med iærdeles Kraft og i velvalgsi
te Ord at fremfætte sine Tankenj
Han optraadte nced en ophsjet No,j
var overordentlig begavet, og i sine
Taler ncermer han sig ofte det poc
tifke i Udttykket. Gan var ftor vgl
ædel isin moralste Udvikling, cerlig
i Hensigt es optigtig i Tale. Han
var ydmyg, omforgsfuld for andre
sympatetiic og omfattede hele Sloegs
ten med Barmhjertighed og Kerlng
bed. J sig ielv var han tntet: hanj
kendte kstn Kristus og ham karg-l
festet til Frelsr. Dette var hans hst
Zefte Ære, og han hengav sig med«
sSjæl oq Sind og alt til stn Fräser-«
«Derfor staat den ,,tungsindige« Pan-;
Flut sont den fstfte blandt stiften-J
ikirkenc Helte og Slægtent Pelgsress
ike. J bam var alle disse state vg;
shekllge Eimer formedei Kristi Stand. «
zHans Overlxevisning am, at han var«
idet slade Bindka Bot-eh rsnim
os ftytkede htm- Kærltghed baade til
han- Mester oq til Staate-h indtil «
Fdet still-sitt hanc Urbejde for W;
Oblev at me alles ijer. »Im er
blenenaltfotallr.atieq dogfor al-.
tina M stelle male-« (1 Kot. s
w. M Clav- t Betten va
W sehne Vlik for Mtenltvsis
W n Miso-d pa sann-;
tm W, sen-m W tot-s
Ist M W. FW oder t
Herren altid; attcr siger jeg: glæs
der cd«r«; ogr »Ist-g formaar alt i
Flristnkz fom gør mig stasrl« H, 4 og
1:3). Og videre til Thesfalouiternm
»Værer altid glade. Beder uden Af
ladelse. Frembringcr Taisigelse i
alle Ting« (5, 16——18). Gaa og
læt Paulus at kendcl
En anden Forfatter, som leveker
ikke iaa lidt ugentlig til »Danske
ren«s Spalter, udkastet en Dom over
Biikop Martensen At omtale For
fatter ud fra Martensens Dogmatik
kan kommei Tankek om, at den nu
hedengangne Biilop var videnfkabes
lig, fonmdrer ikle —- det man zo
indlyfc ved en ganske overfladisk
Undessøgelse. Mcn hvokledes qun
nd ska Bcgyndclien af Annurrknins
gen til nævnte Dogmatils Paragraf
2 eller ud fra noget andet Sted i
Marlensens Værker tøk flutte, at
denne filosofiske Tygtighed kom til
at forstyrrc Biskop MartensensGudss
sorl)old, det er on Gnade. Hvorles
des Martenfens Gudssorhold var,
det can jeg ikke indlade mig paa at
heb-Imme: der er kun to Tim, man
saa nogenlunde kan dømme i angaas
ende et Mcnneske, og det er dels Be
kendelse og dets Liv. Jeg sendet
ikke noget Sied, book Biskop Matten
sen hat frcmsat noget iom dognmtifk
Sandhed, tcr fikider iniod vor krist
ne Tro og Bekcndelsc; og det er fik
kert, at hans Lio var en uafbrudt
Vikkiomhed i en nossten dsd Slægt,
for den Herre, i hvis Tjenesie han
sind. Hans Dogmatik er et vældigt
og indgaaende kritisk Fotsvar for
Kristendommem og hans Eiik bliver
alle Vesne betragtet som noget af
det liebste, der er skrevet over dette
Æmne efter Aposteltiden Den et
benyttet ser of fremmede Kittefmni
fund fremfor deres egen autoriserede
Ettl, endogsaa hell herude ved Stille
havets Kyst Saaledes ved den pres
byterianske Præsteskole i San Ansel
mo, Taliiornia. Mattener bliver
ogsaa af de state kristelige Forfatteee
i Tyskland Mut-is for EIN, anfei
for at viere Nordens Mrkes liebste
Fryd oq sitt-sie Zoolog. varvidt
en· iaadan Bekendelie og Virkfomhes
er forenelia med et forftyeret Ends
forhsld, overlader ieq til omtalts
Forfattet iqu at even-eh Nen
isll CW migvedqtknnnettm It
M —
1- M
D
Isc- suks M
sk « uns-a- i war-mik
Mmoklksth Ton-upon ME;
wem-ums i ins gis-M
Mssmswgm,;·,, «
