Jandsliybörnene
As Z. s. lasen-end
X « NYTLDSsROMAN l ARE DELB.
( Fort-tu
Klyng srnilede rolig ad den naive Lavhed i de faa
Ord, der pludselig havde aksløret liam den sande Natur
hos denne Mand, han dog hidtil havde anset for ret ast
vrerdi8. Han saa for det sørste ingen Udsigt til at faa
det Lorltomne Brev tilbage, og han gilc ind til ein Dauer,
Iorn han fandt i en blendet, nrulig Stemnin8, hvori dog
Glæden hat-de Overvtegh
»Jeg er ganske vis derpaa, Faderl" —- udbrød hun
med et dejligt Udtrylc af den inderligste Gliede og Zik
kerlied: — ,,stær bar slcrevet og udøst hele sit Hjerte for
mig. Han bar skrevet alt, hvad lian kom for at sige mig
for tretten Dage siden. klan kunde ilclce bringe clet ever
eine Lieber-, naar lran saa mig. Jeg har vidgt det lustige-.
Faderl over tre Aar, og du ved det nok ogsair. —--- Niesten
hele den «l’id, han var min Lsrsren men ister lnkle den sidste
Maaned, før jeg blev konfirmeret, knnde jeg san tydelig
mærlce det; men da ltan sugde mig l«’arvel paa nsin Kon
ftrmationsdag. Saa jeg det allertydeligw lliusde him
Øjne den Das lcnn en eneste Gang set rigtigt ind i mine,
Var det silclcert den Gang lcnnnnet til fuld Vjslnskl sur »H
begge." «
»i)eri skuffer du dig dog nutzblcd mit liarn!" ----
Karede Fuderen med en urulig Mine ug syntes nie-ten for
legen ved llatterern l·"0rtrolip;hed. —-- ,.l·In ung l'i»t;e mail
indhilde Dig. at en Mund stralis er forelslcet i llende. n:1:1r
han viser hende Yenskirb og Deltnxxelse -—- Smn sagt, jeg
tror, du bar levet i en halv barnagtig Drøm her i alle de
tre Aar. l al den Titl, han var lmrte sur in lslitse Magister
lod nun jo intet Ord ljøre fra Zig. Nu. dn lntn endelig lcm«.
og du var sagt vis pau, din Drdm skulde guit i Upsyl(lisls—is.
var llan jo san fremmed og tilhagelml(len(le. sum lun nl
drig for hin-de kendt »H. Jeg trur Mike-, lmn san just dEU
en enesle Hung. undtngen nnxrr du venilte lnnn kyksqein
og lwad him tolle run, var ju kun den nye I)ug1n·ttili, lkan
gjerde Sau tneget al, og de länger, lian sna gerne vjlile
ltese med dig. Nej, mit Bnrnl med al lrans l«",lslcv.-erdig
hed og Lierdom og l·«ortrtelfeljghed er ug lxlsver han en
satrling, som aldrig kan gørc ringen fornuftig Pige lylt
kelig."
» »O! jegbryder rnig ilclce um at viere sit-J overmintde
form-stig, Faderl og hvad Ulylclce er der i lians smau Ster
hederP llan bliver tidt forlegen —- og san taler han ilclce
meget — det er sandt. — Noget adspredt lian han ogsau
viere og tale om ganslce andre "l’ing, end ltan egentlig
tasnlter paa; men det er kun, naar rnan ser pua hinn;
naar jeg vendte harn Ryggen, saa jeg allebedst, hvad han
virlteljg trenlcte Jeg kunde saa meget godt se hans An
eigt i det sore spejl over soiaen, og livad jeg da saa i
Rang Øjne, Var det selv samme, som jeg tusinde Gange
bar hørt i lians Sternme, ser naar lian kun over-satte de
-«gatnie græslce Digtere for mig eller talte om Vesterha
- vet og Naturen« —
,,l)et maa jeg tilgten« —- sagde Faderen — »l unge
Piger maa baade kunne se og here ganslce anderledes end
mdre Menneslcer, naar det gælder eders egne snma Iljer
teanliggenden Gør nu, livad du vil, min Pigel rnen lluslc
pas-, hvad der sømmer sig i dit Forhold til en syv otte
Asr kldre Mand, der jo aldrig bar talt et Ord om, lnsad
du er saa vis paa l«
Faderen gilt, og Vilhelknines Gliede over det Brei-,
hvie Tilvrerelse og lndliold hun ildce tvivlede paa, blev
start til en pinlig Forestilling om Urnuligbeden i at be
mre det og en Stigende Angest over de mulige Følger at·
hendee Tafeln-L
Denne spending og Uro i hendee sind, saa mange
bbndede Følelser fremlcaldte, satte hende i en Lebetag
tis Tilstand. Hnn sov ildce den første og anden Nat der
ekter, og den tredie Dag var linn alvorlig sys
Fsderen bat-de irnidlertid haft saa mange Forretnins
ser, at han ildce hat-de bemerken hvor meget nun led.
Den formentlige Elslcers Optioldssted vidste lian ildce.
Da Magister stcr efter det sidste Bett-g hat-de forladt
Zyem ver han rejst pludselig og uden et eige hvorhen.
Fjrst tretten Dage derefter, eorn Frølren Mine ganske
rigtig havde udregnet, var det lorulyldcede Brev kom
met, sorn iiun daglig korud bat-de spnrgt Postbudet orn,
og sorn nu ilclce kunde slcakkes til Veje. Den keigende
Das hat-de man set i Aviserne, at Cami. theol. Mag
claudius Stær var udntevnt til Adjunkt ved Latinskolen
deri Byen. Plan maatte altsaa snart indkinde sig for at
ltlj--·««»,--eivesrtage sit Embede, og da maatte jo elting klare eig.
mente Faderen. Dermed søgte lian et berolige bat-de sin
Detter og sig selvz men to Dage gilt hen endnu, og den»
use Adjunltt lod ildte here fra sig. lngen vidste, lworl
hart ver, og Frølcen Mines "l’ilstand korvxerrede eig. -
l
. l
Det ver atter Postdag ; men intet nyt Brev var kam-!
stet. Zykogden bat-de med Bekymring overlaslt sin Dat
ter til legens og linskolltenes Ornsor8. Hans Vognt
holdt for Djrew Hen skulde koretage en nødvendig
Embederejse. Kerl blev bsn dog opltoldt ved to andrer
korretningen Der korn Brev fra den nannte-te Jurisdilcsl
M ow, et den udbrttdte Festningssleve, der var røinmeH
fr- Zyens Arrest og deelcyldt for Mordet paa de gamle
Ujllerkolh tm etter var pas-Stehen, og der wankte serv-les
Vosn med Politibetjente efk Im Fu gin
M Jst-sen llsaeekrsmmer etegen et Klio nden for Ky—
» iosdem Port og korn ind pe- Kontoret med en stor Feld-e
- Pepirer, sein lun ksrst nu efter sin Kones Rad list-de
Ist es med Fokventning kandet under Kmnpeth-0ver
W i den ask-leite Meile-Leu Jergen net-de ildxe
M ved nagen Tlng i Fehden, det Tyvegods kein lldce
-» wmä—usdehm.—Mkaund-osm Ferse-n
erst- via. og mitk- hmts must zog akk- Isjst den
f· icon-, den betroede hern den Hemmelighed for en Bld
Den Ma- Pekke blev ne nehmt es under-Ich Den
M
indeholdt en betydelig Mirngde store Obligationen alle
nowrede i Banken og lydende paa den rnyrdede Møllers
og Husttus Navn, saa vel som de gainle, barnløse Ægtes
folks gensidige Testamente, der indsatte den længstle
vende til Universalarving, og som, hvad andre angilc, dog
kun skulde have Gyl(liglied, livis de begge døde uden
Livsatvinger. Denne sædvanlige Formel var ilclce mie
ladt, nagtet Testatnentet var akfattet i de garnle Ægte
follts tredsindstyvende Aar. Dette kunde have sat deres
sunde sang i Tvivl, hvis denne ilsdce havde været be
vidnet ved NotarialsAttest. T estamentet indelioldt Be
stemmelser om en liel Del smaa Legater til lutter fattige
Follc, som de tilforn liavde understøttet, men kørst og
korlods et nieset betydeligt Legat til deres forrige tro
"l«jenestetyende, Jiirgen Maslsem Hønselcrænimer, og Hu«
stra, Katen Larsdatter, samt disses eneste Bam, Lise Jor
gensdatter, dog med den udtrylckelige Betingelse, at ,,Pi·
igebarnet skulde optugtes blandt Follc ak fin og dydelig
iUmgængelse og lirre alt, hvad en tarveljg Landsliypricsts
"Datter onitrent lærte i disse oplyste "l"ider." saaledes lzicl
det, som det syntes nied Mellercnz egne Ord
Jørgcn llønselcrceninier hin-de iiikket velforiiøjet, da
lian lulrte Um, livad der var testnmenteret hain og liiins
Rom-; linns lljne xiir lilevcn winle us «l"ziknemmeliglicd
niud de list-re g;n«1e, sum san sintilit liitvde lietienkt der-es
fnrrigts ist-title; men dit lian nn Wirte-, livarl der stotl um
ngliilkncls Uplugtelde tritt-sur lYiiiirlteriek llth, Mex
lian vred og stampede i Gulvet. ,,Nej gamle l"—l)rummede
lian —- »(let liliver der intet als -- - For main l l)cl1»l(le
del nltsiuninen og tnge tlet med- jer «i jer Grav! Sei se!
vi hiir tltig ilclce været dem inrnemme nolcl —- og nn vil de
lel·ter kleres llnd gzire vurt eneste liarn til en fin. sippet
Jonifrul — Skriv kun i Prntnkiillixtk llr. IlvfogerL nt vi
vil ingen Penge have pin den Munde-! —- U link ilcke
lsolgt vurt eneste Darn til de gamltu dkslde Manne-ker, der
inn vil runde over es og nirt Biirn i der-es tirav !"
l lzyfogden bad liain beliknkc den Sag vel og overveje
lden mal sin None, inden lian slckilcl en Lylilce fra sig og
lsit llimk sum ju dug kein ira gocle Yenner og lnd til iit
viere lierwnew Yillie
« »Hm! jth tlet en Linden Sag lkursynet titstilctc jeg
ilcke pnit » vor llerre surlzicle inig clets l)eri knn hnn
liave ket, llr. Byingedl —- slcriv lcun ingentingl l)et
kunde jo vzrre, at min Kone og.» som lian siger, Forsynel
ser nulc san klart i den sag." Jørgen lclziede sig bag Øret
og faldt i dylie Tanlcen
lantlelig indeholdt ogsuu MøllerYlestamentet Beste-m
tnelSe om en Kapital, der om tolv Aar skulde tilfalde Pat
tigslcolelclassen i Møllerens Mädels-, men for livis Renter
i tolv Aar »den-§ ovennævnte lcicre Karen Larsdatters
søstersøn, Anton Kund-ein skulde nyde skolegang og
Optugtelse og holdes til Bogen sum en holden Mand- Spu,
indtil lian liavde lært, livad lian kunde tjene sit Bist-d fur;
men slculde lizin hytte sig selv" -—- lied det. »Skulde hnn
ilclce have Hoved eller Lyst til at blive ved Bogen, lcnnile
han scettes paa en slcriverstue", var der tilføjet, »eller
ztil Musikken, enten hos stadsmusilcant slcade i Købstaden
Keller hos en enden stor Musikinedter i Buropiasp s
- saaledes leid det.
i »Hm! ja l« — sagde Jørgen og nildcede —- »det var
smultt betænkt ak de garnlel —- Hoved bar vel ildce, stak
kell han kan les-re en Vogn i Grøften ved little Dag og
spørge em, livor mange snese Æg der gaar paa ex skolc.
Et lille Fæ er lian —- Gud velsigne nam! knen lcvidre kan
lian sorn en Last-ke, og en fatlig Knægt er lian til at tude
i en Hyldefløjte Kunde cler blive en stadstrompeter ak
liam som Hr. skade" —
»l)et vil nolc give sig, Jørgenl« —- sagde Byfogden
—- »lad nu Drengen først leere noget, saa kommer han
vel paa sin Hyldel Korn igen en af Dagene med din
Kone, saa slcal vi tale nætmere om det hele l«
Kort efter luntede Jørgen paa sin Blis ned ad Gaden
og standsede ved Postbusporten for at se, otn lian ildce
lcnnde faa kat paa Anton for at hilse liakn fra lille Lise
og hans Mostet og kottselle liam om det vigtige Fund i
Molleslcovem
» Kli- flk sldkis M matt Lov til at standse, før den
benyttede sig at· Lejliglieden til at snappe en Vislc Hø fra
den nye, konstituerede GaardslcarL der besørgede Forrets
ningerne for Hans Litsenbroder.
»Fy, Blisl" —- bruminecle Jørgen og gav den et Puk
ltned Hælenz men den folgte nu Gaardslcatlen i Hælene
ind gennem Porten til stalddøren »Hvor vil du ben,
Blisl" —- büiknmede Jørgem medens han under en Tug
telse vilde vende det stivrnulede Dyr ; men nn hørte lian
et forkærdeligt Bulder paa Postlcontoiret og kendte An
tons sternme melletn to andre, der tilligemed Drengens
overdøvedes ak den store Postmesters Tordenrøsr
,,l-Iold Mund, allesamtnem naar l taler med mig
—- liørte lian Postinesteten raabe. — »0rn» Fotladklsq
Ar. Agentl det Felder ilclce Dein —- lieller iklce Dem;
siversenl Jeg talet til den handsatte Dreng. saadan en
Pog vil snalcke med og sige volcsne Menneslcer imod, ret
ligesorn de satans Fruentirnmerl" I
»Mein naar de voksne Mandtollc lyver, Ar. Postme-’
sterl" —- reabte Anton. !
»Er du pinende sal, Dtengil Jes trot, den lebendige
satan er karet i digl lyve? siger du, ligesotn der var no
gen i Verden, der løj. nden du og disse Djævels Fruens
dannen der vil korsvare dig og Zige, du er eilig. Ave-d
to vol-ene, myndige Mænd her hat vidnet og godtgjort,
det vil saadan en Pebling vove at ncgtesp
»Men nam- de begge to et Gevtyve, Ak. Postknestetll
os neu baade Madame-n og Pigerne trot, jeg et en eilig
»Dteng" —
,,Gsvtyve?" —- taebte Agenten og Fuldmcgtigen pan
en Gang —- og knyttede llændetne mod Drengen. !
l 08 trot- ?" —- overdjvede Postmesteten dein —- »lived»
lktnentimmerne trot, det Eulde leg ogsaa tro? saa maatte
Jeg jo viere Zell Hold Mund, allerlielvedee Dtengl ildte
et Okd met-l Jeg ved Bei-Led. , Du list sovet og drømtl
san et Murmeldyt —- du hin- gjokt Ansktig her sorn en;
Nu og villet tttelclte Tyven Im ind lgem eftetat lian
first list vie-set net es plyndtet Kissen lige for din Noce
Dn et en der-le en sinds-Ists Knle Du et kuld ek»
Ugn es slsddet till Mis o- tnla Kam list du proz-net
O
k»
kuld at· Løgn —- du hat gjort os gale med din sludder,
og nn bar du rendt Byen rundt med snak om et Brev, som
leldtig hat eksisteret, som intet Menneslce bar set, og som
heller jlcke Staat paa cltartetl Palc digl paa Porten rned
digl sæt aldrig djn Næse paa min Dørtærslccl —- din Fod
jnden for min Dør —- siger jegl«
»staar Brevet ilcke opslcrevet, saa er det kommet med
en Taslce kra Landetl" —- raabte Anton ak alle Livsens
Kræfter —- »og Tyven i Vinduet var Hr. siversen selv!"
Men nu blev han kylet ud ak Kontoret ved Fuldrnæg
tigens Haand, og han gilc grædende over Gaarden lien
mod Karlelcamret
,,Anton! hvad liører jeg om dig P» —- sagile Jørgen
og dumpede ned at Blis — »et· det sandt, at clu baade
har løjet og løbet med sladder ?"
, »Ach kære Morbroder! er du der P« — udbrød Anton
leg fløj i hans Arme — ,,hvor kan du tro« —
J »Jeg tror det ilcke heller« — sagde Jørgen — ,,Inen
lkastet paa Deren er du —- kylet nd som en Visk raaden
Halm — det baade tror jeg og kan bunde paa.«
; ,,J.t, det er sandt —- (let nægter jeg ilclce" ——- sag-de
Anton og tørrede sine Øjne.
,.( lg litt-but liiir clu som en janimerlig Dreng — kan
du neigte det P«
,,l)et er ogsaa sandt, Morbroderl men nu er det
for-l)i."
»llar (lu'gle1nt, livatl jeg liur sagt (li»«.;s- — Ben i
Nirsenl liar jeg sagt — from som et Linns iizir jeg Sagt
is- nien lieu i Nitscnl Hvor vil du nn lien, Krabat? lnsad
Ytienker du nu part?"
« .,Jeg vil liente mit ich og Sige Farvel til Haus« og
saa —- ja saa rentler jeg hen til Frøken Mine« —
..llvem er Frølcen Mine? ——.livatl vil tlu lierP Er
det ikke l)e(lre, du didder op bag inig paa Blis og rider
lijeni tnetl inig til din Muster og lille Lise P«
..Txej. Mc-rl-r()s.lerl Muster skal ikisits have Skam as
mig! —- lian skal ikke se mig igen som en raadden Visk
Hain-. iler er smiilt ji«-in Klzlklslingenk Lise Slciil ilclce se
Inig igtskk izir jeg kumrner som en Prinz« —
,.hliilclcrsladtler, Anton? lsIr dct nu «l’i(l at tænlcc
paa de iluinme Bartie-Eventyr? —- llvem er den Frølcen,
sin vil til P«
»Hi! lzyraatlens —-s Justitsfngdens Dauer — den
smulcke l(«røl;e11 Mine —- liun, som gav inig Kringlerne".
,.l)et er Stindtl de Kringler linsker jeg ogsaa" —
sagde thrtgen —- »du delte dem ærlig rned mig; Nu, saa
hent tlit løj da og kom! Jeg følger nied dig til Justits
randei·is. Vil de beliolde dig i nogle Dage, slcal vi nok
finde paa Rand! Un er en lylclcelig Dreng, Anton l«
»l)et synes mig dog ilclce, Morbroder!"
,,()g ved du, livetn du skylder din Lyklce. Knægt ?"
»Nej, Mokbroderl Fnldmtisgtigen og den rige Brev—
tyv derinde er det da iklce."
»Nej! iklce ringen levende sjæl i denne Verden
kan du taklce for din Lyklce —- nej, de døde —- de brave
garnle, som døde under Dynerne — dem kan du lcysse paa
JHaanden i deres Gravl — dem kan du takke for, otn der
nn dog kan blive noget ak digl Du skal i den sorte skole
—- du skal holdes til Bogen, Antonl eller ogsaa pas en
skrivetstne eller til stadsmnsilcant sit-ade· Hvad vil du
llielst ?«
l »Jeg vil allerhelst vide, hvordan det er kat rned dig,
Morbroderl for jeg er bange, du iklce er rigtig i Hovedet.
Jeg kan ikke kotstna et Ord ak, hvad dn siget."
»spring nn efter Tøjey san skal du nolc faa Rede
paa Tingen Han er et«F-e, stnklcels Dreng!" — mum
ledc Jørgein — »Herr kan ingenting begribez man maa
tygge det for nam. Men det er sandtl Hans Litsen
broder bar jo brcklket et Ben, siger de. Jeg vil ind og se
til liaml"
Jst-gen kulgte no eiter Anton ind i Karlekammeket
og kotn kort eiter tilbage rned Drengen, der bat alt sit
«"l’øj pas Naldtetr. At lian nu sknlde leere noget og be
igynde et nyt Liv, ivar alt, livad han navde forstaaet at·
lJiilrgens Tale; men det var noli til at give harn irisk og
lkrejdigt Mod. Han svingede lvstig sin Ktep og gjorde et
Løb pas sin Hyldefløjte til Afske(l, medens han nilclcede
mod det lille Karlelcammervindue og til Kølckendørem
lins-r begge Pigerne stod og saa bedrøvetle efter ham.
Jørgen trek sin Blitz nd at Porten og fulgte Anton
til Bykogdens Port for at se, ltvorledes det gik hem.
- Justjtsraaden var rejst dort, og Frøkenen laa Hyg. Da
hun hørte, lian var jaget fra Postliuset, l)lev lian paa hon
dcs Befuling meget vel inodtaget i Huset, og Pigerne vare
stralcs ivrige i at under-holde liam i Kølclcenet Nu kaldte
Jørgen liam nd for at sige harn Farvel og dog give ham
litlt nøjere Forklaring om Møller-«l’estamentet. Men
klette mislykkedes eldeles, medens Jørgen bestandig komd
satte, livad lian selv, men ilclte Drengen vidste, og mest
oplioldt sig ved eine Betænlceligheder derved.
»Herr jeg for-tut dig iklce endnn, kære Morbroder l«
—- nfbtiid Anton hem.
,,l«ed det nn viere godtl" —- sagde Jørgen til sidst
—- ,,du er en lvldcelig Dreng, siger jeg ; men til at blive
priestelærd hat dn ilclce Hoved. Hold dig til slcrivers
stuen eller stadstnusjkanten, siger jeg, og lad djg iltlte
lolclte til at las-re andet, end livad du korstner l«
»Men hvad jeg sorgt-nah bebt-ver jeg jo iklce at leere,
Morbroder l« —- jndvendte Anton.
»Deri bar dn Retl det siger jeg med. Du er iklte m
dnm endda."
»Men hvad du siger otn de garnle, døtle Møllerfolk,
totstaar jeg ikke. Hvor lcan de raade bande over mig og
dig og Moster og lille Lise, nnar de ere døde og borte ?"
,,Det slcal de heller iklce, near jeg man rande ?" —
svarede Jst-gen —- »men der-som det er Fotsynets Villie,
som Bykogden eigen og der-vom din Moster er ak samme
Menlng, m ex det en enden sag; for bvad der er For
mets "Vlllie«med os, skal bverken jeg eller du satte os
op inwti. For-staat da det ?"
»J-, det kokstaer jeg meget godt, Motbroderl men
de dsde Møllerkolk er jo iklte For-Weh og dein ver det
Jo, dn Insde vilde Im Inig til Ptut eller stedstrompk
tet og lille Use tll en fern-n Jan-kru, som ihlke vllde
kendes ved slne For-leite, neu linn blev stor« —
« »Gut-k- ristts, Antonl det er die-Ungern es det er
, -
.ä»·
Knuden — forsaar du det ilclce endnu, faar du sporge
Justiteraaden derom, naar han kommer hjem, eller give
Tid til jeg kommer paa Onsdag med din Moster. Hun
skal nolc viere Mand for at forlclare dis, baade ltvad jeg
og Forsynet og de dode Møllerfollc mener."
Jorgen var jmidlertid kommen op paa Blis. Han pas
kede den nu med begge Hæle, nilclcede: Farvell og tra
vecle ud af Forten
TlEN DE KAPITEL
Det var rnøtlct otn Aktenen, da Byfoged Kyng kotn
hjem. OAnton satte Trappestigen til hans Vogn og hjalp
ham ned, uden at'der blev lagt Mærke til ham.
»Hvordan hat- rnin Datter det?" —- spurgte lcyng
—- »er hun oppe P«
»Jo, dct har hun weret decn i Midditgs" -——— Svarede
Anton —- »og hun Ser grumme kjln ud; men hun lIar in
«gen Ro paa eig. lslun tror l)estandig. der er nogen ved
ll);5ren. og itt man ilcke passe-r rigtixx paa. nimr del ringen
zNu har jcg lovet hende at »Um her udenlor og passe paa
lige til Sengeli(l."
»Ist-n lnsinl er delteP ——- er det ikke den lille Anton
J·· i Postlmhet P«
Ju. llix Justitslneksterl jeg er rigtignolc mig. og jeg
«.-r Hund«-m fm l’»stlmsel, at jm nlrlrig kommer der mer."
»Ur-nd er del for en 81"121ch«"
»Je;; er kostet paa Dørcn af Fuldmægtigen for Br-:
nsts skyld og alle de andre lljstorier, og den store Post
mesiter hnr forhudt mig at komme tilbage Men det siger
intetk Nu (-r jet: hjemme her, og her er meget bedre."
»Ja Saal« — sagde Justitsraaden og studsede »
,,s.iin Dauer ltiir altsaa s— nu ja! du kan blive lier indin
x«(lere!" llan skyndte Fig jnd til sin Datter.
Kort eftcr lizjrte Anton i Køkkenet, at der var stor
(;l;edc i lluscL l(·rzilix-ni.sn mr pludselig blasen raslg som
en l««isk. dztgde stucpigen, og var færdig itt lcyssc ssjn Fa
dpr s()rcl«t-net. llrad der var lulkn(lct, vjdste llun vel ilike,
men ssiu rnexzct hin-de lmn noli forstanet, at Justitsraaden
Ihavde trusfet en Doktor undervejs og sat harn ai paa
(l.«c-«1givcrgiiar(len, og at den frommer-le Doktor vilde sc
til l«"rok(.-uen i Morgen ti(llig.
Koklcepigcn vilde af en lille Samtale med Kusken
wide-. at den Doktor var l··rzjliencn.s sorrige Lærennxsten
l-lr. Star, der jo nu licd Magister. og havde vix-Inst lnsr for
en l« tre l"gcr Siden. or; at de nxer hat-de lcørt ham i Umf
tcn usle ved Bomhuset, l1mr him noli havdc ganet «mlcrjn;;
i use Dage og ventet paa et Brev.
»Ja saa!" —- sagde Anton halv højt og nilckede
»det ltar vist været svar pan det Brev, jeg blev jaget paa
Porten for."
De nysgerrlge Piger frittede nu Anton for at ka
noget mere at vide af hvad ltan havde tobet Kundslcab
0m; men han afbrød snart denne Underholdning og tog
sin Fløjte frem. Han spillede saa lystigt og nydeligt
for dem, at de var nær ved at danse, og de blev dobbelt
glade, da de nu ogsaa kunde høre Frølcen Mine synge i
Dagligstuen
saasnart Anton hørte det, puttede han sin Fløjte i
Lommen og lyttede. lngen kunde faa et Ord ak ham, m
længe Frølcen Mjne sang. »Der var da dejligtl" —- uds
brød han endelig.og aandede nu først lydeligt — ,,san
smulct lcan vist ingen anden Frølcen i Verden synge! —
Det slcnlde lille Lise hørel lwor vilde lnm ilclce blive glad
og holde at· den dejlige Frøken Mine!"
»Jeg trot, Gud hjælpe migl Dkengen er bleven be
tagen af vor Frølcens kenne Rost« —- sagde Koklcepigeth
da Anton var gaaet til den liam snviste seng i Karls
kamt-et.
»Og jeg trot, vor Frøken er bleven Kærest med den
ne Ar. staat-« — sagde stuepigenx — ,,de bar jo hindre-,
før vi kokn hertil. Er hun ikke bleven Kærest med lmm i
Dag, saa bliver hun det ganske vjst i Morgen«
( FortscttesJ
Hostie-« De a e
k. is oore Blaue?
,,Danfkeren«.
Nobel-obtain udtomm to cause spukt-.
kostet tun 81.50 om Inter. Der entst
dtmite Nyhedsblaty der udkommet
to Gange om Use-.
-.
,,Dansk luthersk Kirkeblad«.
l
l
Diflcielt Organ for Den form-be danlke eh.
luth. Kiste l Amerika, udkommer agent
llq og kostet tun 81.00 om Aar-t.
-0-——
»He UngeS Blad i Amerika«
» Carus for Ungdommen, udkommer en Gang
l om Männchen og toster soc om sur-t.
—
— -, ,.—--—
———
Dz- . »Bornebladet.«
It Muster-i slad lot Ismene. et Ihm-tm
øsR M lot Sindagsfkoler. adme
use-ais II kostet soc m M
Send alle Bestllltnger til
DAleli LUTH- PUBL. HOUSE
»s i o sum-seen · s o