»Yanskeren·f.
et halvugentlig Ryhedds og Oplyds
niixssblad for det danst Falk
f« i A m e rika ,
7 III-net at
DANTISH LIJTXL PUBL. nonskx
statt, Nest.
l
»Danstmn« udgaak hvek Tigng og Freng
. Pris pr. Aufgang.
De Fokenede Stank sl .50· Udlandet Um
. Vladet dem-s i Form-d
sesttlling, Bemling, Adressefokandring og
endet angaaende Vladet adtegsetes:
DANISH l«l."I’Il. PUBL. H()l-’slc.
Blatt-, Rebr.
-
Reduktion A. M. Andetsem
Ille Vidrag tsl ,.Tansteren«g Jndholdz
ssiumdlingeL zerssreivondancer oq Aktikler
If enhver Ark, dedeg adresseret:
A. M. Anders-n, Blan, Nebs.
Entered at Rlnir Posmfsipp as soc-onl
elass matten
Aslvertssmg linke-s made- knmsm upon
spplls»ati()n.
J Tilsælde af Ureqsmiæsscgdedet yet-«
Rvdfuxshen dedes man kluge til det stedltge
Postvælem Skulde des ikke bjælpe, dedes
man den-»Im sig til ·,Tanileren«d
Kontor.
Naar Lasseme denvendet ssg til Falk« der
svertererideekenten vor at lobe bos dem
sllet m en san cplcssnjnq rsm des ovestekede,
deded De altw ommle, at Te san Tllvettisles
Uentet i detke Blut-. T ei vit vcm til gen
istdig scyne.
Sand og pranifmristendom
EtBlik paa dcn luthcrfkssRcformatiou.
Sand og pmktjsk diristendom er
hvad etlwert Menncske, ctyocrt Folt
og enhver Tid trænger til. Og disse
to siendemærfer havde Firistendoms
men oprindelig.
Paulus prædikcde den torsfæstes
de sitistus som Guds Kraft og Guds
- Visdom.
«ViSdommen pegek paa det fande,
paa Guds Aabenbaring i Nisus
paa Sandhedsvejen til Salighed i
" dam, i Modscetning til menneskelig
Bisdonr.
Kraften peger paa det praktiste.
Mennesket kunde ikke selv folge Vejen
til Salighed. Kraften manglede til
daade at opfylde Loven og til at sone
for begaaede Overtrædelser. ·
Det var noget for Mennesket, som
isin formstkede Syndetilstand de
stmdig for vild, og som ikke havde
Erm- til andet end at vaandes under
Syndens knugende Vægt
Kristus som Guds Kraft og kGudssp
Blstm —«—«— o, hvor Synderen og han
papier lautli
Men som det var i Begyndelsen,
halt-des blev det ikke ved at være.
Netmestelig Visdom og Egenretfæri
bished fneg sig under Papismens
Udvisling ind iStedet. ’
Men de passede ilet ikte samtnen
- used Synderen. Den - Fortyndelfe,
der ltd, var usand, afvegen fra den
smindelige Kriftendomsforkyndelsr.
pqtdetmed var den ogsaa dleven
Musik .
Luther var et sandhedsspgende og
« stelieltgende Mennefke. Der-for kun
d- den Forkyndelse, der lsd, ikke til
fredsstille ham. H
Den menneskelige Visdom hanj
, W, viste ham ikke Vejen tilbage
M Smnfund med Gud og til Salig
tsch. Da al hans Afholdeiched, hans
M Mänger og Selvpinsler til
Mtilledehverken Guds Lovs Krav
Iei- M Sanwittighed
Um taler i det lætde Sprog som
Wegs materiale og
Ideale Bei-reizt DlsieOrd be
foldige, barnlige Tro tog fast Stadej
paa Bibelens Grund og tog sin För
nuft fangen under Troens Lydighed
Vi kan naturligvis ikke her i en
kort Artikel give In Udstgts over Lu
»thers Liv og Birksombed eller over
Reformationen —- end ikke i store
Træk.
Det var da heller ier vor Tanke
Hat gøre det. Der er i en anden Ar
tikel af en af vore Medarbejdere med
delt enkelte højst interessante Træk
fra Luthers Liv. Det var kun«vor
Tanke her at pege paa de ftore
Grundtrcek i Neformationen.
Og da er det, vi mener, at det
ftørste er, at den Kristendom, fom
Luther atter drog frem, den er fand
og p r a k t i sk eller svarer til Men
neskets Behan.
Hvad nyttede det, om en Religion
kunde fremvife not saa mange gode
Sider, dersom den manglede denne
jene — at vcere san d.
Og hvad nyttede det. om den var
spækket med mennestelig Bis-dom
LMoral og Anvisniyg paa Forsagelse
)og gode Tyden naar det netop er
Krafteth den moralske Kraft, Mennes
fket mangler.
Nei, alt andet nyttede intet. Tet
mærkedes ogfaa, da Luther begyndte
at prcedike, at der var noget i hans
Forkyndelse, der vifte Synderen Vej
til Salighed, der vier den til Kraft
kilden.
Der var ingen af Refornmtorerne,
der stillede sig sna enfoldigt paa den
hellige Skrifts Grund som Luther.
Der var heller ingen af de andre,
fder soin han kunde tale om Syndens
YFordoervelse ogsaa Arvesynde115, og
om en Synders Frelse ved Troen
.alene.
) Der er en skøn Arn der er tilfal·
sden vor lutherfke Kitte. Snorerne er;
for as falden paa de liflige Steder. ;
Maatte vi saa fandt agte Arven
dyrebar og aagre med det as betroede
sPund Det skal ikke vcere forgæves
L Naar vi holder os til den aabens
Fbarede Sandhed og forkynder det
Evangelium, der passer for Syndere,
Tsaa bil Herren velsigne.
Fett Ltnhenz Dage.
(As x.)
J Aaret 1509, altsaa for tW Aar
siden, skete der noget nede i Witten
berg i Saxenland, sont var bestcmt
til at skulle faa den allerftørste Bethei
ning for alle kommende Slægter oq
jTider. Da fik Motten Luther den for
Iste Grad af Doktorværdigheden (lig
B. D) med Myndighcd til
at udlægge den helligc
S k r i f t.
Soni vi alle ded, blev Luther Man
den, der reformerede mange Ting. Og
blandt disse er en af de niest betyds
ningsfulde netop den rette-, aandelige
Forstaaelse og Fortolkning af Bibelen
— Dr. Pollich, der not var Horn-d
manden ved Wittenbergsllniversitets
Grundlæggelse -— han var forhen
Pfofesfor i Leipzig — ital, efter at
have hart flere af Luther-I forsus
StriftsForedrag, have ytret, at denne
unge Mand var bestemt til at for
andre den gcengse Undervisningsnie
tode i Datidens Stolen —· Og da
han fast begyndte at prædike offen
ligt, da hang baade de lcrrde Dokto
rer og den simple Atbejder ved hang.
Læberx thi her var et Vidnesbyrdz
iaa vxkkende og verende, at det fandk
Genklang i mange fattige Sjælc, soni
deki vandt en evig Rigdomsslat, for
di det, som Melankton fagde, itke fed
tesi Luther-s Mund men i hans Hier
te — dette store, varme Vierte, der
selv havde været iaa dybt nede i An
sssteh men som var naaet til herlige
Aandens Htjder. til Wetö
Iris-d
Luthers Liv og Gerning burde«
alle, der kalder fig tned hans Navn,»
have dog noget Kendskab til. Red-«
Wen as Wie Linier hjtet til.Læ·s
W M ca bmde verfok have
M til at Wille et og and-t, son
Mkau Mnytfot Fletsallet af
W Hlads We i
Wut-n W var ofte stillst paa,
III-Gast Mk Sing, der kunde
at den,v der iidder til Doms, selv maa
Brei-H reiik Ja, ganfke vistl for de
Ting, Lukhtzs fied befkyldt, var Kejs
serxn vistiiol·« Mist fri. Men lad
os Idee lidt Historie om denne niægs
tige Werde-Wissen
Han fødtes til Verden af en sinds
lyg Kvinde, Johanna (eller Joanna),
Datter af Ferdinand og Jsabella as
Kastilien Han blev Awing til fite
store Fyrstehuse, saa Slælmcn spils
lede ham udstrakte Besiddelser i
Heenderne Efter sin Fader fik han
i 1506 Neberlatidene, dengang tun
seks Aar gannneL Ved iians Vedstes
faders, Kong Ferdinalids, Tod fil
lian Spanieng og Neapels moner
,(1516), og ved den anden Vedftefas
ders Død sMaxiinilimi, 1519i blev
lian Hersker over det ostriglke Stor
liertnadmnnxe Endnn sør lmns Rod
fel lmvde säolnnibns fnndet den nye
Vordem en siøn lille Vngaegaoe til
nat-l; og ved den Tid, Karl den
Stute-s («d. e. Cliarlennmneszil Kejfers
kmne tryktes paa hanci Bande-, nur
»Max1ellan i snld Fort nied sin Jord
111n5ejliim, InedensJ Sorte-J imntidia
nnde!«tmim Mexico. Qn under bank
slieqerina indtoa endvidere Pisarro
Vern. Tette Vil nltiannnen link-, at
ban nied llndtcmelie af Russland, Eng
land oa ankrin var icm qodt sont
liele Entom-E- Herffen niedeniki lian i
Nord- on Zydanieriku knnde note
Man paa alt, lians Soldater on Felt:
herrer tmf paa. ·
Der ei· i sin Tid nedtennet munge
finnlle Tini-. On: dem liteikitcsleliae
Ulmre Nanife nisl lim- adifillige
Eli-Weines sont at dasfte lianii Zyn
der-Z Qlkaimfoldiqbed Men Zanlee
den nil freut for Tagen Ter er
wende Billeder, et zlllaleri us Titian
on en Cklmeering nf Velnnn. sont
ntvetydint miser Tyrisllieder: de tnlke,
korte, maddicelignende Lieben den
studig aabne Mund, der lod de plum
pe, brede, vidt skilte Form-»der til
Inne; den freinikndte llndertasbe, det
nsle Scha. den karakteriske Genia
bedsichasie og de sløve, dumme Øjne
-- — Karls eneste Digten og Traqten
qik i Netning af at sikre sit vceldige
Riae ior sin,egen Familie, jaa der
ikke mere sknlde vielges romerfk Kei
ier, men fide-. Denne hans Ærgeks
righed afstedkom de evindelige, fkygtes
lige Keim-, der kendemærker hans Re
gering. Tln ban havde et Par Ven
ner, hvis ftsrste Lyst det var at scaa
ham en Stteg i Regningen —- hans
Hellighed, Paven (der som bekendt
ftoar fom Repræientant for et Ritze,
der ikke er af denne Verden), samt
Kotigen af Frankrig. Disse treGentles
men spillede i Lutheks Dage et sam
ntenfat SpiL
At nu Karl vandt faa mange glim
rende Seite, som Tilfældet vat, skyli
des da paa ingen Maade hans egen
Felthekrekunft. Thi det eneste, han
grundiat havde lært, var Froadseri.
Dtuktenskab, swindeselskab samt en
delia at bivaane Begravelser. J den
ne sidfte Egenfkob var han ligeftem
en Kendek, et Geni. Han giotde dybe
og grundige Studiet over Ligtaler,
da hans syge, pirrelige Sind dtev
ham endog til at fao sin egen Be
gravelse foranstaltet, faa han selv, fid
dende i sin Kiste, kunde afgtm om
nu ogsaa alting gik efter alle Kun
ftens og Romerkirkens Reglet. Stat
tels Klokkefaakl —- Nejl men den
Gang havde Spanien Soldatet og
Ofsiceter, der var vcerd at tale om,
og Mgdomme stmmnede ind i Karls
Kasse fta de mange rige Bein-della
fra Mexico, Peru, sra Rederlandene,
der bosstaveligt buanede af Benge.
Ren Keiieren var Karl for at finde
W for Wir-away were Wu
iis vor han doq ist-.
so- en W Don-mer var det
MLuthet ital-.
Lad osåfe lidt met-merk paa denne
Mier. J 21 Hart Ildeten var
ban endnn en Drenq, uden Spor af
M. Dg mbt Mem de tredive
es fytre var hau en sammt Mand,
Dusin Retter i alt. Dtak san dertil
uhyre Mængder af Øl og Vin, saa
han svulmede iynlig under al denMaSs
se Mad, der proz-pedes under. Ved Af
tenstid spiste han Nadver —- væfents
lig samme tunge Retter, alt, der paa
store Begivenhed. Da indtog han
sit Hovedmaaltid: flere Hsns, Ænder,
Gæs, Hasel-, Biß Kammer, Strlms
me of stcerke Drikke med Kæmpekiler
iaf Tærte og Sukkerkager til Esset
and Naturliavis maatte han fkynde
’sig nied at faa alt dette under Besten,
«oq derved liørtes sære uiiderjordifke
Ende-, niedens baii ivrigt san sig om
efter incre. mete. — J Grunden kan
man ikke siac"aiidet, end at det var
nasiten et MirakeL at han lundc holde
Linist i 58 Aar, selv oni lmn gradnis
ist«-v holt vanikadt og i mange Aar
«maattis bæres fm Sted til Sied.
v Jo. en saadan steifer var det, der
skulde liøte Bruder Martin og den
Ilieie Zag, han var
siirkens Reformation
Og denne Stildrinq af start d. 5
er itte opfundet. Eii arundlærd Eng
lcrndei«, Roger Ascham (1515——
Hin-w liade en Gang Lejliglied til
at sc Messen-n asdcy oa linn siqer der
oin bl. a., at Karl drak fem Gange
faa nieget, soni noaen anden fande
oa nt det fyldte Tiliknerne med For
midrinq og Ærefryat at fe, hvilke
Etnliler af Fodemidchr lian kunde
skaisi Plads til i sit forkrøblcde
fpinlle Lege-me
Her kunde jea nu lmvc Luft til at
ansine cn Pasfns af Luther om den
,Tid-: devane med Henblik iiao
Spijo oq Dritte-.
»F fort-nun Tid var Menneskene
lanm sundere im itærkere: men i Vor
Tid svaskker Vi selv vore Legemer Tlii
det er fiktekt, at livor der holdes
varer Mennefket sin Styrke til den
tin-net gamch Men oinvendt bliver
kede og sdelagte ved Umaadelighed
der ftr Tiden.
Gud hat indrettet det sauledes, at de
sattqu der oftest kun har et Stykke
Brsd med Band til, lider ingen Red,
men er friike, stcerke og muntre; me
dens de eige, hvis Borde bugner mi
kommen alle Begne fra, gerne er
ivagelige og hat blege Ansigter«. —
Videre hævdek Luther- at fligt Fyli
deri gtr Mennesket uskikket til at
here Guds Ord og til at
b e d e, og at Fraadfeten og Drankes
ten i Minet og Gebt-order er langt
mere fæisk end et Drin
nagen Munde kunde klemmes net-.
Men hen mod Midnat kom Busens-.
der Vcegten af udfsgte Sagen jom er·
i
i
i
Talcsinand for:
Maade nie-d Mad og Dritte, der be-·
liøjosie Alder, oa manae bliver dervedl
endog de allerftcerlefte Lege-net ivæt «
falder i mangchaande Sygdomme ogs
Vi irr jo ogsaa, at«
Tidemes politiskc Zanuurnspil var
Luther guuftig. Tctte var not den
vcrlcsnliae Grund til, at Fiejferensdette
Fyldesvim respekterede Luther-J Zif
terhedsgaranti cfter Worukscrdaacsnc.
Trods sin lljcrtcsnsqode Villie fandt
Karl det unmliqt at førcs demu- mo
Idiae tyfke Munk til Winklenten og
chmlet Man lasse-r tmnliq, at lpan
fort før sin Tod formatde sink- Vorn
ou Venncsr til ntcd fast Haand at nd
rydde alle Kerkere -— om fornødent
med Jld oq Eva-rö, nagst hansi Eun,
Filip d. L. as Spanien, med fønlia
Onchu eftcrkom Om denne SIn kan
her tilføjeg, at til bam var Miserean
ftore Haab knyttet, idet han i 155it
blev gift med Mary af England.
Kessel-en havde felv som ung vasret
forlovet med hende, og hun havde ef
ter hakks første Kones Dtd erklæret
sin Villighed til at blivc bang anders
Koffer-inde. Men den »Statöpliqt«
at ægte hende overdrog ban til sin
haabefulde SM. Kunde hun nu faas
en Arving, da vildc England fo ogfaa
vcere knyttet til Kesserdsmmet Thi
Mary (,,bloody Max-M er hendes·
Kendingsnavn) var Katolik om en.
Hals-; hun foragtede den af hendes»
Fader grundede Anglikanerkirke, lodI
l
t
mange evangeliske Bistoppei og Prie-v
ster htænde —- lom RogerQ Damm-,
Ridley, Mitter, etc. —- Karl lod for
ordne Bjnner for dette Saal-s Opfyls
helfe, og felv tiggede og tryalede han
Himlen (faa godt en laadan Ædes
dolk nu vari Stand berüh, at en
lille Wechsle- maatte lkyde frem,
lom hatt M det, »ti! Werts
sodeE Ren Himleu farblev lasset
Des lud as fjlae Vroder Martin
til Wem-O the-das Form. M. 10
den IS W lsfh Mittern
W fes W cum-, at
W« M W In M
l
Niddere, Venner og Velyndeke var
ganane ham i Msde uden for Sta
den. »Gud vil bære med mig«, var
hans Ord til dem, der hilsede paa
hont. Lcenge blev hatt opholdt denne
første Nat as Venner oa bessgende
Sent søgte han sit Lese, Inen kunde
ikke setze. Saa vandrede han stille
frem da tilbage paa Gulvet, stod lern
ae vcd Vindnet og skuede histop mod
Guds Stierner, slog sagte Akkorder
paa sinLnth og fandtTrøst og Styrke
ved Vøn og dcetnpede Toner. Alle
rede nn hat lsan sølt Ensomi
beden, trods de manae Venner,
fordi nele Afgørelsen bang dog alene
paa lyans Ja eller Nes.
Den sølgende Tags Eftertttiddaa,
sil. t, sit han Vnd at indsjnde sia for
Ftejseren En leiserlig Herold led
saaede lmm Fnrst Kl. G blev lmn
taldt ind. »Von en Troste dwkket
nted Gnldlndladwc siaer Lende-Inan
den srn Venedig, »du tned Overlwg
nf fannne Elaas, sad diejseren Ved
nun-J ene Eide sad alle Fyrfterne ned
den anden dtnrdinalerne«. Hund
Elan Tanter mmme as disse Herrer
lmr njort siq unt Luther tan nmn for
fma as namnte Sendentcmds videre
Nedtennelsen ,,Lntl)et« er nn naaet
san tannt i Malflnln at lmn fort-after
.xti!·let«imdene-:— Anmut-Her on siuen at
»si: Lie,1111k11:d addt kan fdrmlte Rad:
deren, at Mateslnbet tun dolose-zu at
sinnst-l lltnxtt ikle er Ennd, samt nen
tnder til llint Stvindefnslleisskalx Plato
dntlntndler i sin Vom dllemtblikken«.
Jnndnn nrdeider onde Tnnaer.
Pan en Vasnt foran stejseren Inw
de ntan opftablet en Tel af Luther-:
Elrister. En Jurist, der ved et man
leliat Zanunentmss lmnde snnune
Nann sont en as Luther-J bitteer
Modstandere, Johan Eck, var nd-»
Inennt sont stejsereniz Zaaføretxi
»Martin, Keiseren lmr kaldt dig ind«
for at besoare, unt du bar strevet
disse Vogt-r samt andre Ined dit NavnT
paa, oa om dn vil tilbagekalde ellerz
sresndeles kendes ved dem«. « Lu
thers Jurist, Hieronimusks Schurf,
Professor i Wittet1bem, var betcrnktj
not til at made: »Lad os here Tit
lerne!« Luther svarede med nceppe
hat-läg Nest og under meerkbar Skæls
ven, at lsan havde skrevet dem. Til
det nceste Svar bad han om en Dags
Betasnkningstid, sont det angik hins-f
Sscels Salighed· Dette tilstod mani
darn, trods Kejserens Jndvendinger.s
Hvad der saa stete den næste Dag
lmr vceret skrevet og sagt saa ofte, at
vi alle kan det udenad. Da skjalv Lusk
thek ikke mete, men med fast, dog in-.
aenlnnde trodsig Stemme ndtalte han
de Ord, der er bleven kendt Ver-den
over. j
Men sornd for denne historiedans
nende Bekendelse gik der noget, som
slnttelig skal omtales.
Til bint store, »Ohne-«
svanare Forhør havdeLu-«
tber sorbredt sig ved
V e n. Oa saadan en Bsnt Ethvert
Ftristenmenneske maa vist søle oq sin
de, at han selv, vi selv, jeg selt1, er
medindbesattet i denne gribende
Paalaldelse Man sales Ordene som
qrebne ud as sit eget inderste Bevidsts .
ist-denn s
Luther havde sagt Ensomheden sor
ud for denstore Time. Gan vidste,
hvad der sorestod, og hvad Fslgen
tunde blive Sau state han da den
eneste Hjælper i Liv oa Did. Een
Historiker kalder denne Linn-stund
en Jakobskampz en anden sitzen at
den indeholder vor maegttge Rossi-«
mationssalmc »Bei Gud han et saaI
fast en Borg«. .
Luther mente at være ene og ube-·
mærdet og bad detsor ester Sædvane
heft. Og det sartælles, at der dog
alligevel var sen, som hsrte ham oa
paa Stedet nedskrev, hvad han dates
Lad os da nu here Luther bede: ;
»Mtige og evige Gut-, der er
tun eet at se paa Jordent Hvor aabi
net Folkene der-es Ihmde vtdtl Oder
ringe ca ubetydeltg er das betet Til
tto til qul W er W svagt og
Ist-bellst- va book et Dimelen mora
Ug —- bsn, der störtdet gemma sin
Icpostler same Herden- vssel Sc«
s- e- M- som- Macidec sigrz
vmtteM-MMMMMH
mig bi, min Gub, mod helc Verdent
Forstandxog Visdoml O, XII-r detl
Du skal gsre detl Ja, du alene ital
detl Sagen et Ikke min, men din
ISelv hat jeg intet at gøre med dizie
! jmias Hemi. Sen yitdc such-we
fredelige Dage, fjernt fm denne Um.
Men din er Sagen, o, Heu-et den er
tetfærdim og den er evig. sStIIa med
mig, du fande evige Gudl Jeg stoler
ikke paa Mennesker. Alt, hvad der er
ladeligt, hvad der hat kødelig Sans,
betyder intet her. —- Gud, o, Gudl
fhsrer du mig ikkc, o, min Gud2 Er
fdu da død? Nejl du kan ikkc ds, du
skjuler dig kun. Hat du ndvalgt mig
til denne Gerning? Jeg beder dig om
Vished deri oIn dct er din Villin thi
i hele mit Liv vildc jeg aldrig cllers
have gjort diese storc Hektor noact
iInod. Stark med mig, o Bindi i din
kærc Sans, Jcsu Krifti Nnvn, han,
iom er mit Forsvar oII Verrat-, ja,
min faste Bom, ved din Oclligaands
Kraft og Etrusc-. -— Horte-, bvor er
dII nennt-? TJu er Inin Guid: bnor er
du? Kom! Jeq er jo rede til at ben
IIive mit Lin nusd Lamme-ts- Tcmlmod.
Thi Sagen er ret, oq den III- din, og
foalcdcg ital im aldriq ifilles fra
dig. Lad nltinq slo i dit Nonn! Ver
den skal lade nIiII Samvittialied nlses
fuwrct oq VIII« den end fnld of Lin-v
le, san Init Legt-m, din Ekalmina,
dincs Oktnders Geriiing, lIlIsv sonder
ilidt, dit Ord ocI din Annd qør Inig
doa aodt Alt dcttc kan kIIII tinnss Le
gemct, Sfælvn er diII oa bkmsr dig
til, oa den ital for evigt,væ1·c lioss dig.
Amon! Hjcrlp min, o, Mndl Aman«
Saalcdcs bad Vwch Martin. Lyk
salia, bvo der as Hiortct føler fis at
have vcisrct Ined oHI at være IIch i
den Van!
W
Mm Gronbekk heitiovct
Anna Cattnine Ulrønlnsrb fodt Hul
ltsnnard, fødtLR Ott. 1828i Allins
ger, Bornholm, litt-n asmeniet til N.
B. Grønbect den Z. Okt. Ispr
En Tid hoc-de de paa Bornholm;
nnsn du Gronbeck vnr Jndre Missio
nær, blev lmn forflyttet til Fyn 1870.
Her var deres HjenL indtil ban fik
Knld fra de Dunste ved Willow Creek,
Clay Co» Iowa, at komme over at
være deres Præft. Det var i 1880,
de kom lzertil og købte en Ejendom
bvor de smnlede Egnens Dunste om
Guds Ord, først i der-es eget Sus.
Mer Grønbech sont fuldt nd delte
fin Monds Glasde i at virte for at
smnle Falk otn Guds Ord, qav ger
ne Huszrnnc for Falt, sont vilde here
Ordet otn Eynd og Naade Herren
gav dem Rande til at grundlægge
Bethlehems Meniahed, sont nn har
sin smukke Kitte, der ligger en god
halv Mil frn Grsnbecks Hieni. J Aa
ret 1893 hfemkaldte lWerken sin tro
Tjener, og hang Huftrn overlevede
ham Mng Aar. Det var mange Aar
bun formedelft Leaetns Svaghed ikke
kunde komme i Guds Qui-, men Ti
den maatte hun tildringe i »die-n
met nted Haandardejde Hun blev ved
at bo paa sln Faun og bar-de sine
to Born hos sin, sont troliq plejede
deres Moder-. Den 18. Oft. om Mor
genen sov hun stille og rolig ind nden
noget som helft Tegn paa, at ben
des Tid snart var ommess mange
Aar led hun of Astnm· Hun, som
blev nasr de 81 Aar, bevarede sin
Ungdom i Alderdommem det friske
og frejdige Sind, bevarede hun til
det fidsth iaa —- var Legemet wagt,
lau var hendes Aandös og Sjæleevs
ner ikke ivækkedr. Det var enGlæde at
bei-ge den gamle Mrs. Grenbeclx
hun havde fin Bibel hos fig; af den
site hun beltandig ny Kraft. Hun var
hirwme t sln Bibel sotn fau, og naar
Talen dreiede sig om vor Udgang af
Tiden, faa lsd det: »Ja, Herren vil
lnart tage mtg hien1·« Hun var til
fredg, fom Herren vilde; hun kendte
lkke til Livslede; men naar Herrens
Time kom, var hun rede. Den 21.
Okt. blev hun ltedt til Ovtle pau
Speneet Ktrkegaard ved Stden as
ltn Mand. Paftor A. L. J. St
holtn kalte t Arten ud fra Anb. 14,
13 og ved Graden. Range fulqte
hende, den gamle leere Præstefruh
lau Wen var fyldt as gamle vg
unse, der ceede dende fein en Moder-.
Weils-Im sein hun hat bietet
Rentabedah sandte stne klare teuer
over pp se Prolet- og ftp lau W
W OW- der dran mod spen
eee, ice-, lænceekemdespfemse den
ken-e "
zusi- mx Haide- sey-m