W
Bekymring og Uko med de mange
Ting vil blive sorgæves, vil ikke ssre
til Folkets Lykke, ssr det ene form-d
ne bliver gjort: at vende tilbage til
den lebende Kilde, fra hvem al aans
delig Sundhed, Kraft og Lykke har
sit Ildspring.
Men hvorledes skal det gutes?
Ja, derom kunde meget siges. Men
Tiden er kort, og jeg kan derfor her
kun anslaa enkelte as de Toner, som
fsrst maa klinge for kristne Rigsdagsi
mænd.
Samvittiahedens Skærpelse er det
ssrst fornsdne, hviö Gud skal være
med iArbejdet, saa de enkeltes Me
ning og Stemme ikkc afgsres ved
Partimøder. .men ved Mødet med
Gud, Vøntkens Raadslagning for
Guds Ansigt. Thii Partiet fordeles
Ansvaret og formindskes, men i En
rum for Gud maa hver bærc siu
egen Byrde.
Kærlighcdens Stnrkelse er dcst næi
ste; tlji lmle Guds Villie samlcr sia i
Kasrliahcdend store Bud. Da Be
kymrinaen og Urocn i de manac
Tina, den stiller og splitter, man
Fchrliahcden fort-net Thi Man-lia
hedtsn søacr ikkc sit each ikcc sin cacn
Furdksl cller Æra ikfe at saa Rcst sur
siq selv rllcr sit part Parti. Mast-Isa
hedon kan oer alt for sit met for dc
andre-I, for dct strich-, for Fasdrclani
der-is Vol. Sia det sehn Er dettc
ikkc noaet af dot me sornødne for
Tanmarks Vele
Oa disk-til ondnu ert:
Hinu- Gudiks Villics bliver Werter
niscs :lI«’a.1l, der uil der bliue more 31111
for d« start-, fasdcsliac Liuöspomiimaal
oa more Evac til at lvsc dun. di
Zwrgömaat dcsr kam saa stasrkt from
i Fior, am Renselsc oa Højnelsc af
vort Falls Moral. Tot ver taugt
fra mig at merkt-, at vor Riacidaa ikkc
havdc Saus sor disse ZwradmaaL
Mcn jcsg vilde ikke vern- asrlia. om
jcg ikke tilsøsedc: Vi, sum ude i Fol
ket staar midt i Lampen mod de ncsds
brydcndc Kreisften vi, som daglia scr,
hvotlkdrs Laster som Drik og Usckdrs
liahed forgister Folkets Liv og snaer
dets Makv, vi scr ofte med Lcenascl
ud ester vikksom Støtte sxa den lovs
givcnde Magt, ikke saaledes, at der
maaske engang kunde bjerges en Lov
—
igennem, klippet og asstumpet for og
boge men om det kunde mærkes over
Land: Her er en Sag, hvorom det
store Flertal of Folkets Tillidsmænd
enes med Vatme og Kraft for at læge
Folkets Skade.
(Sluttes paa Side 6.)
, ,«--—. ...-.-·.-..««—. --
En Skam mcn itke vor.
Af C. Peter Christensen.
J San Francisro hændte det nys
lig, at den danske Præst der, Pastor
Hausen, blev arrefteret. «Bien«s aabs
no Rapport af Affæren lod straks
forncode, at Præften var »falden«
fom Offer for ondsindede Kvinders
Forfølqelfesfyge. ,,Bien«s fenere
Statcmcsnt bekrwftede dem-, idet Dom
tneren, der hat-de Sage-n til Behand
lina, afvifte denne mrd en —-- Ve
klaaelfe i Prasstenss Jan-an
Dct er ret almindcligt Ined Pras
steskandaler inden for den amerikan
sfe Kiste-, baade de stiltiende oa de,
bunt-out der rcsjfcr sia Spcktakel.
Jndcn for vor danske Kirke herovrr
lydcr der sjasldcsn llro i saa Genick-n
dc, i lmcrt Fald ikke faadan,« at dct
børcås. Eaa Vi maa hanc- aodc moral
ske Prasftcsr. Tot er der tnange Zinn
dcr tacht for, at ni bar.
Tcsrforznaar det nn l)(1snder, at det
skcr ist cllcr andet nimdnanliah saai
sum at en af nore Prasftcr arnsstercss
for ntccrlia prørch san refsisr der
fig let en bidfig Jndignatinm der er
lixnssaa licrettiaet, sont den er gn
skklia lnmt der sorcsliqarr nøqtcnns
«’Ieuisn paa Elakn for Ptæst og Kir
ke. Ell en paa den andcn Zide law-I
Udbruddet oasaa aanffc instinktknasszis
fiat, lnsiss det aørosis vitterliat for
auc, at Ekandalcn knn lntndcschi
Stand man nilde paalyms Prcrst on
stirkc Saadan man, ifølae, Vien«s
ntilsløredc Raper Saat-n have for
boldt sia i San F1«ancj—3co. Mast
bar ifkc vasrct i Stand til at mcddclu
um Skam fsor Prwst og Hirte. Tut-ert
intod Man det har fnndet tilstrcrks
kclia af Stank man vilde paalyms
Prwft oa Kirkc i San Francisco.
Det er med Inenneskclia Forfølgels
se som med Ulykkestilfælde. Det
kommer plndseligt, nventet. Slaar
MONTÅNR
lklecIE.(E1·l-ÄIID
i slct hemmte Swect Grass Distrikt i
YHI4I«()"«S"I’()XI«J VÄLLITY
LSDOU Ach-s uslsogl I(«:«·m- »g- l·«ru·::t-l«:tn(l. Du heclstss
pzm Amcrjlcsts Fusllxsnsl u· slct jrrigcruhs Vesqu Slcriv ritt-r
11:t·rtm«n- ()pl)«8nj11·gtsr. For Sxtlg wcl
Ul« Lss BIIUTIIISIN IJXII (·0.. Dtsldt N·
ltllå llZIJlsLlEL M()N"I«A.N·.X
Tusiux II Our ("llH ÄUU Hlså TIZHHCN - - WIZU
Tun-« III-tu- .’I1.NN—«Xl’(U.I- thTlFlIZ N — ’7,l)
WEIKÆ THE-PMB :’·« .-. skx WMMNÆMW « :
X
Vi iznssxer D.-seS Hunde-, z
disk-km isr it ----- · Jst-l »Ist-»Hu IikzgisnsL .s. Eis-T-« FI
vore klare-« til Dagenz laoeste noiermg j
«-,.s tut-il ijil Minim- hsnsrts Dis-« IT
Dei vers-ie, stec- Iinclu I handele-n IF
Er lm ikko itllceristissosn Fu Ums main-«- JHW lx·um1-«r, ihr Mut-k- :
tlkst gla.c-lis»s. »u- Ues vtl(l« ullnkggis us H Ist-Hinz J
BUT-X Vl KAN Sl".«xl)l«’««l·)sl«lsj. llYAld Yl Illilc HAR WHAT T
ak
z sAs Bnos. ;
T
WM YOU-If
DANA coLLEGE
Zung, -: -- NEBRASKA.
Stolen for Dust-summiere.
Eftcraarstetmiacn begyudcr den 29. November
Mk Ruqu strecer steh-ist seh-sitz
Spur-ei set Disp.
Ists-e Mist Klassist og videnikabeligt.
We ziemt-ist akademist Katqu
Muts-U Zecher-der til Trinttatis
Seminakium: Firmen-ist Kaki-It
kam-l- UdstederState Certisicate til faadqnne
iom beste-or Eksamm
cis-erdul: Bogfsrins oq Stenografi, eet a to
aariat Maria-.
Music- Orgam Pia-m Moltm Sans.
, Underviuing give-i siedet-ins og Kunstmalinq udeu eksm
sein«-up
Uhu-erlebe Kurs-O i Dankt qi des i Colleqe Asdellngem
Kost, Undekvisnins og Loqi 816110 for site Ugek. For Stole-sont
( betalt i For-find 8130.00.
cktiv ester Katalog. .
c. I. duckt, Forst.
VWXW
W
ned og anretter Stude, der maaske
aldrig kan oprettes. Men modsat
beendet det ogsaa, at som et Ulykkess
tilsælde tan blive et Ment1eskes, en
SIagsLykke, saadan kan ogsaa menne
sskelig Forsølgelse, hvor det slaar sied
bringe det modsatte af, hvad Heimg
ten gik ud paa —— Velsignelse. Det
spaas, at saadan vil Tilfældet blive
for Præst og Kirkes Vedkommende i
Sau Francisco.
Dct er ikke altid nok at Kirkekloks
ken ringer, og Avisen overterer Gudss
·tjenestens Afholdelse. Der maa som
me Tider en besynderlig Uro til for
at voekke Menncskenje til Bevidsthed
om, at Prwst og sitt-te ckZistekey Lidt
sordres for store Resultaten Det er
undertiden det lidct, der tasllcsr merk
cnd alle do mange store Attraktionen
der stille-s i Fomrundcn og sum man
da ilkc kan forstaa, Folk ikke kau lade
sig bcrørc as.
San Francisco bar en snntk Kirko
vidundcrlig cfter danskc Forlsold. J
Sandlnsd dct vilde have værct en U
lyfkks, invisi dens- Mission siulde lmvc
lidt Skade ved en Prassts chltrin.
Men nn d«a Mirtcmndist lmr offenti
lignjort ist absolut Tillidsnotnnt til
Pnfwr Gunst-n, m «Vicn« lmr ydcrs
ligercs nmndsassnst Prasst og Mitte-is
tlivpntatimi, saa or det qodt nied en
Und Enttmittinbcd nt knnnc lasqge sia
pcm Bindi-, at der iste Inn« Imago ni
kan pan Prwst on Hirkcx mcn kun
Stank nmn vildc Wnlnmk Pisa-it on
stillt-.
. Eimsn tusnicr nmn nun den Zuan
lnsd i dnnfsmnwitnnik Junnmliistmb
.iosn links laut sin til ane i Affasrcn
ini hade dct nun-et i Dann-akk, snn
»vildc i cht Inindstc en Dis Tel of
Preisen lnnns anstrengt jin ntcd Nov
idyrrtss Entsmi for at icm on nslnidiq
.:lli’nnd kurssfasslct on en nsfnldiq Kirkts
degmdcrist
. --—-- W
Andenljuatidg-Naal1cd.
For kort Tid iidm lnssøato jlsa noalc
danilg Familie-r nch lnsd Dank-t. Da
im nndusdls cnia does at innen as
dont lioldt nort Zantfnndes Blade,
skønt do af on til bar haft noacn Be
tjcsnina as Zanifundcw Prassfcn op
lystis Inin Vasrh
»Vi lioldt »Danfkeren« for en Del
Aar siden, incn vi faade Bladet op,
fordi ni isasr for vore- Børns Skyld
ifkc ønfkcr den stnina indført i vott
Hieni, sont det bringet- aennein sine
Romaner nnsd Banan oq andcn raa
Snak i. Vi inne-Ei oniaa, at U Mad
ifonc ndaioeiJ ai et Nitkissatnfnnd oa
som rodinerosz on anlnsiach ai Prio
sler, linrde liolde oks fri for saadanl «
i Jxm foI-«,siktcd(- at den Zlaass Lad
l .
kninn toinnnr iliko »Tanilcicn« nn
intere. Mcn linad uar alleredls slcth
Da im koin lijcin laa Nr. 56 naa
Lniit Bord nivd Tllnnnsldolse oa Paa
lnsanndelse as »Landssliylinrneno«
Min forslr Tanle nai- da at ils-nie
nd til nnsnsn on lage niin Forsilrina
i inia inm. Mvn lworfor san ilkc
heller itlisinc et lillc Jndlasn i Juni-ass
..;-.1al."t oin iaadan Las-Inian on den-Z
Listaaclsc i nort ZainfnndiI Bindi
i
l.
Mod Oenfnn til de anclalic For
tasllinnxiz nouii soin ,,Tnnskcren« nd
trnlfer sin, »Forfattcren lade-r de
raa Flaraktcrcsr frcnitrwde i disle
Ranle ntcsd Banden, Lannen on
Skældm1,« da er der frenifat to nidt
forslclliae Opfattelser lier i Macht
« Den cnc Haar nd paa, at dcnne
Andenbaandsraal)ed, cller hvad vi nn
vil kaldcs det, kan anfcs for et licns
sigtsinæssiat Middcl mod Syndens
Uren"hed, hvorfor den anbefalos under
Henvisning til den helliae Skrift.
eDen anden miser den for ligefrem
aandelig »Skidenhed« on fraraader
den for-Gads hellige Navns Skyld
Man konnner uvilkaarligt til at
tænke paa hint døende Varus Okd
til Forældrene: »J taler saa forfkels
ligt, og hvem skaJ jog vel tro f«
Jeg for min Pakt tror da, at det
er meget u-heldigt, naar man har
henvist til den heilige Skrlft for at
hjælpe den Paastand frem, at man
maa bande og fværge ester Bandeko
ogSværgeren for at modarbejde Ban
den og Svcergm
»Skriften kan ikke rokkes,« ved vi
zth, wen da Ehimmer jeg, at ingen bsr
sanføre Skriften til Ansbefaling for
Fnoget hvorom der paa famme Tid
«maa tilstaag: ,,Eaentlia er jeg ingen
Ynder as denne Fremstilllngsmaade.«
Desuden Lan jeg ikke indic, at der
i de ans-vie Skriftsteber kan, hattest
paa
danske og norflåe
Ny Forsyning netop ankommen
———— Danssh Luth PubI.
-SLAIR NEBR
Storstjlet, Vælskbind .... ---- - - sLZö
» Casderbind, mcd Guldfnit 2.00
, Lontmebibel, Shirting .. .. .. .. 0·50
E » Ehagrin ag Guldsnit.... I«00
I » Jndia Papir, omlsøjeoe
Kanter.........» 2.5()
House
,noaen Hjælp for dein, der har
«Llenesit·eligl)eder overfor den onitalte
xllndenl)aand5-dllaal)ed« Det er jo jærs
lia Ef. 5, M, sont derer ljenvift
til. Men der slaar illi-, at det onde
straffess, naar det aalsenbare5, da
Zannnenlnenaen forbyder da agsaa at
jage lldlryklene »aal)enlmi«e-:4« da
»jn·afse5« i Belydnina af at geniaae
det onde. «
Dei-for trot« jea, del er nlieldiat at
lnnae Etriftfteder sont i detle Til
neldex tlii del klarer inaen Tina i
Leer Saal-n, da der er Fare sor, at
nian onerfnr dort Illlenialmdisjuit
snnnner til al skade den :’latelse for
Etriitenis llrokl«elial)ed, sont oafaa er
en niatia Tit-a for ost» der paalag osJ
at lede til Meistniz ined Eli-isten fdin
Uedeftjerne
Hund saa ellersxifden onitalte Op
sank-Ue annan at man ntaa aentav
ae Enasraerens Tlllisbrna af Wind-:
Namn da at nkan Inaa bande Meinte
fter lil Helvede oa frennnane Dia
nelen liaade i Stind oa ivVen efletsv
de letsindiae da raa Aander sur at
inodnirke Letsindiahedens da Raube
densJ onde Aand, den Opfattelse har
for mia at se en Del Liabed niedTani
sen om at nddrive chevle ved Beelfes
bnb, at ,,ondt skal ondt fordrive,« og
at »He-Malen helliger Midlet.« Jkke
at man bar hævdet den-e farisæifks
jcfuitifke Tanke i ,,Danskeren«; thi
der hat man jo netop anset de onl
talte AndenlJaandsiRaaheder for rene
da helligiY faa de ika bebt-ver at hel
liges ved den gode Hensiat. Det er
jnft dette Syn paa Sagen, sum bi-»
draaer til den store ForskeL der er
paa de Opfaltelser, man bar fremsat
neki Bladet· Men lief er Inaaske ikle
andet at anre, end at lwer bliner ved
fin Menan
ll.
En anden Tina er det nied Hensyn
til Sporasnmalet onl, lmowidt den
Slaaszs Lassnina bør indføresi i Hjenp
niene aennein vort Sanisnndsz Vlad
Her Inn- jea, vi lan komme lasngere
end Iil delte dllleninaer da vidl fur
sfelline Opfatlelie1«. Ozl jea trnr OR
saa, ni links lonnne lamaere ikfe
inindsl for VladetsJ eaen Sknld Der-·
»nu· vil jea aerne liidraae niit til, at
ni i dette Epømsniaal kan lonnne
’«til at »Im-ne eet.«
l Man ben- ikke jkntte sotn faaz Ema-S
.jea selv nden Skade fan lasse da tin-a
lske kan baue Nytte af at liest-, det
kan alle andre oafaa lasse nden Ska
de. En Pia-it maa vel ofte nyde el
ler døie ’1ioaet, som vilde vaer ufundt,
maasfe livszfarligt for en oa anden af
dem, der er bain betroet.
Det er heller ikke nok, at enkeltc
andre troende Mennefker hat været
glade ved at lcefe «Landsbybørnene«.
Thi det var maaske dog ikke færlia
AndenhaandssNaahederne, der glas
dede; og hvis det var, hvem indeftaar
da for, at det ikke var »den gamle
Adam,« der gottede fig? J hvert
Jald er det ikke raadeligt heller at
flutte iaaledest Hvad enkelte andre
ttoende Mennesker har gloedet sig ved
at lceie, maa man kunne paansde alle
da enhver ved at føre det ind i Hjems
mene gennem deres Avis.
Nej Iad os flutte fom Herrens
Aand leerte Paulus at slutte, naar
det gjaldt om at forene Samfundsi
brsdre med forskellige Opfattelfer til
eet Sind og til at »mene est-« og »det
jamme«. Der stod nogle med- den
Qljfattelse om et og anbet, at del var·
DER-andre mente derimod, at det var
sendi- -"Sekv om Paulus vae nok
Atm- at den hat-de Ret, der
.hævdede Sagens Godltcd og Tillatik
Jligl)ed, vidnede hatt alliqevel for Bed
t«otnntcndc: Hav din Mctting ltos dig
jile for Und; tncn lad unsre ntcd at
tJøre dist, sont her er Tale out, for de
Brødrcs »Ale sont ntcnctz nt dct et
tttntot ot;dt. Tlti »dt-t ist« gudt ikkc at
.qøre nagt-t, sotn ftøder din Bro
det, for-um« tstlcr ætt gilt-r ltain«
Nu vcd vi, at dijic Oder on »in-—
ttctttdislscr findt-r en Tot nf Entn
ittndislirødrtsnts sog Instit-ni- tttc"d). Ott
liticttt tmt ittc ustntftccs for, at disn
Einst-J Lassnintt ital wide »Ein-lis
ituins ltuis ttunle us dont, sont er Dis lit
lmctY Wien lud Dis du ltktc us Disk
rettsz Rand at sittttc sont Apostclcn i
Dottts Tilfusldtk Ttst ci« ttodt iffc til
forrswtns tttcd distt Zions Form-Hin
tttsr i not-i Etttttfnndsrs Bind.
P. P. T lt u t« c litt.
Past· Thalbe strchr privat til
mig: »Im er vis paa, at saglig For
limtdlinti unt de forfkellige Sitte-ras
tntml vil gavne baadc Saaerne og
Bludct.« Denne hans Mcning deler
jeg. oq derfor optagor jcg gerne bang
Jndlæa —— og vcdføjer nogle Att
ntwtkttinger
Mctt lad mig, før jeg konmter med
mine Attmærknittger, sige, at jcg
langt hollere vilde haft en fortrolig
Santtale om Sagen. Thi denne har
ikke alenc en negativ, men ogiaa
p o s i t i v Side; det gælder ikke ales
ne om at vrctge, men fuldt faa
tut-get om at v æ l g e. Og netop ved
Valqet af den Slags Lassning møder
vi Vattikeligbcder, sont ikke godt kan
onttalcs for Offentligltedcn. Mcn i
en foriroiiq Ennttnlts kttndc sttcidattt
klare-J. Dortncd til Sagen, san godt
dct her leider sitt gøre
Past. Tltotcby meinst-, nt Etriftcn
Or bit-nett tttisrsltrnktt i Forbold til
.,Lttttdislmlnitsttettc.« Tot tin-net- im
du tmtnrlitwiszs iktt-: for nt tttjirsltrnnv
Don lttsllinc Ztrift — -- dtst ist« du noktct
ttf det, jm allernødiqst nilde gørc
tniq Wolf-in i.
Lnd tttiq lttsr ptste pitct noxtlc Zkrift
siedet-: Joh- 3, LU: »Gott don, sont
"aør ondt, findet Lystst og kotttnttsr ikkts
til Wirt, at bitns Gewinner itke sknli
ic- ottetbisvifes imnt«. Oliørdmin at
hatt-J Gewinner itke sknlle rantntcs).
Rom. is, 12: »Lndct« osZ nflwxme
JMørkists Gewinner ou iførc Lyietss
Bimban Ef.5,15’-: »Mo« alt dem-,
»Mit-r dtst ftmsicsz ittttnsttlitttsczi Vcd
Lysct.« (Nørdntn: Men dct kotntncr
altsatntnen for Dagett, tmar dct irets
ltcsasttes af Lysct). Santmenlign 1·
Kot-. 4, 5. og 1 Tesi 5, 5.
Jeg fcr ikke rettci·e, end dct med
Tydelighed frentgaar nf de aufs-site
oq flere Steder, at det onde (ogsaa
Banden oa anden Raahed) søger
Møizket, trivesi Mørket, kaldes der
for Mørkets Gerninger, som den, der
øver dem, ikke vil have til Lyset, og
sont ramch og straffes af Lyset. Det
er nemlig det iamme Ord, der i Joh.
3, 20. oversættes »overbeviscs hom«
(R.: rammeö)«ogi Ef. «5, 18. paa
Dunst hcdder ,,itraffes« (R. irettes
iættes, og som bi i Joh. 16, 8. tids
ligere var vante til at læie »straffe«
Verdcn o.i.v. men nu ,,overbevife«
Verdcn o.i.v.
Det er aktsaa min Opfattelse af
disfe Guds Ordö Udsagn,. at Lyset
.overbeviser om og ftrasser det onde —
piicstop ved at vise det, som det er, som
sandt· Og derom san dersikke nceres
Tova
k-. Mm om san dette at en Forfatter
ladet Synberen fremtræde i og med
tin ist-zip- taki kalpisth sit fix-· bitt anp
M M Mk « ’
l—
i Frit Tegel-aktiver for 191().
For at inttooueere vor stoke
Vogkatalof til hvereneste Lælcr as dette
Blat- tsil v sende absolut eFilum-ever
Foikckatcuver for 19 o, Pers-Im De
xndfender Navn oq Adreser paa 10 eller
ji«-re- Venner,der er nteresferet i gvde Boger.
J. V. Mcllw c- sclt - Manns-plis. illa-.
Nyt: Bock-keeping «
Tag Cl lcnrsns i li(«)k-kseping sra
ihn-R — Asnssnkunsk ic(««1-k«.—·p«inmmso
Fkoltz Tyltslx Musik ils-r ugsim giltst
l·«clervmning i isllpslcoltksikg mail-m- n
Jts Hi ei Nin-mail Cum-e, lilghsclmol
Col-nist- ug est l«r-ex)iu«::lury Cum-se- Slcriv
Ost-« C«·k»lEO-«8- « .1..xt.x1i"r1s;xsxs:x.
Zwt«as:-1ctaal. sog indmiumer saa
acriie en dybcre Jsorstaaclse af »at
for-e til Uyset« ---- neknlig at stille det
undi- direltc i Belygniug af Guds
Ord. Oa dog staat det for uiia, som
dct ljsr omtalte ogsaa nced nogen Ret
lau taldegs at drage dct aude freut i
Lyscst og lade dot sei-, sum det er i .
al jin Vederstygaelighed, saa den, der
øver det, slet itke lystesz ved at bliue
stillet i en saadan Velysuing. Ja, saas
dan staat dct for mig
Ternusd er saa tillige, fra mit
Synspuukt fet, svaret paa et andet
Spørgsmaah neinlig dette, om det er
forsvarligt for en troende Forfatter
at skrive paa denue Monde. Jeg tior
ikke, man ined nogen Ret kan fige, at
vedkommende Forfatter gør fig skyls
dig i sine siarakterers Raadhed. Her
er jo Tale om Modfætninger. Dra
gcr Forfatteren det onde freut for at
fastte det i Gabestok og straffe det
saa kan der jo ilkc viere Tale om, at
halt gin- sia delaatia deri, eller om
,,:’l»denl)aandks«-dliaal)ed.«
Met- jea fcr nok, at Zpømszmaalct:
om det er rct at udbnsde slig Lies
nina gemiem note Blade — er ikke
dermed absolut besvaret Pasi. Thore
by liegt-is paa et dobbelt Excan —
Henfuuet til Barucin aa Henfynet til
de spaqu
:’lt Vorn, foIn Voller op i et imm
de Oft-m, lwor de inacn Banden ellcr
andisn raa Saal harrt-, ntm wasrts
inmd advareszs intod fliat, at de skuls
de last-e at baude og bruge raa Snak
af at lasse »La«dgl1ylmr11ene«, dct
tror jea like -——— tvasrtimod Dei eue- «
ste ststldcs saa vasm at man ikkc øns
stede, at vol-e Baru. sont vofser op
lher i Amerika, sknlde law disse styqs
zgcs danske Eder at kentm
I Saa er der Henwnet til de ina
«a e. Maasse ·
Altsaa »for ikke at forarae en Bro
der,« sont isaulus skriver. Han old
ste at lcegge Beslag paa fin Fribed
til rette Tid. Oa det vilde vlsselig
ikke vasre svært for mig at læage Be
slag paa min Frihcd i det, fom her
er Tale om. Men Paulus vidste vg
faa til andre Tidcr at hævde sin Fri
l1ed, f. Eks. da han ftraffede Peter
(Gal. 2, 11—14).
Men var det nu ikke bedst at lade
Foll læse Fortællingen til Ende, da
den er begyndt. Og naar de saa har
fet den til Ende, saa vil de være be
dre i Stand til at dumme om» den. « -
Lad mig sluttelig sige, at lelv om ,
vort Syn paa Littemturen ikke stulde f
kunne falde hell sum-men, saa kan yi
sikkert vcere fuldt enige am, hvad der - «
siges i følgende Vers (Ef. 4,20 og
d, 4): ,,Jngen raadden Snak udgaa ’ ,
af eders Mund, menl saadan Tale, "
fom er god til form-den Qpbyggellsi
at den lan staffe dem Rande, cioin
høre derpaa" . . . »Ublu Possen-es
gækkclig Snak eller letfævdig St -
lom alt er utilbtxljgt Cisgpyes «
ikke ihresin xdöxl ask-i er
Dem-, » .
