Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 29, 1909)
W Bekymring og Uko med de mange Ting vil blive sorgæves, vil ikke ssre til Folkets Lykke, ssr det ene form-d ne bliver gjort: at vende tilbage til den lebende Kilde, fra hvem al aans delig Sundhed, Kraft og Lykke har sit Ildspring. Men hvorledes skal det gutes? Ja, derom kunde meget siges. Men Tiden er kort, og jeg kan derfor her kun anslaa enkelte as de Toner, som fsrst maa klinge for kristne Rigsdagsi mænd. Samvittiahedens Skærpelse er det ssrst fornsdne, hviö Gud skal være med iArbejdet, saa de enkeltes Me ning og Stemme ikkc afgsres ved Partimøder. .men ved Mødet med Gud, Vøntkens Raadslagning for Guds Ansigt. Thii Partiet fordeles Ansvaret og formindskes, men i En rum for Gud maa hver bærc siu egen Byrde. Kærlighcdens Stnrkelse er dcst næi ste; tlji lmle Guds Villie samlcr sia i Kasrliahcdend store Bud. Da Be kymrinaen og Urocn i de manac Tina, den stiller og splitter, man Fchrliahcden fort-net Thi Man-lia hedtsn søacr ikkc sit each ikcc sin cacn Furdksl cller Æra ikfe at saa Rcst sur siq selv rllcr sit part Parti. Mast-Isa hedon kan oer alt for sit met for dc andre-I, for dct strich-, for Fasdrclani der-is Vol. Sia det sehn Er dettc ikkc noaet af dot me sornødne for Tanmarks Vele Oa disk-til ondnu ert: Hinu- Gudiks Villics bliver Werter niscs :lI«’a.1l, der uil der bliue more 31111 for d« start-, fasdcsliac Liuöspomiimaal oa more Evac til at lvsc dun. di Zwrgömaat dcsr kam saa stasrkt from i Fior, am Renselsc oa Højnelsc af vort Falls Moral. Tot ver taugt fra mig at merkt-, at vor Riacidaa ikkc havdc Saus sor disse ZwradmaaL Mcn jcsg vilde ikke vern- asrlia. om jcg ikke tilsøsedc: Vi, sum ude i Fol ket staar midt i Lampen mod de ncsds brydcndc Kreisften vi, som daglia scr, hvotlkdrs Laster som Drik og Usckdrs liahed forgister Folkets Liv og snaer dets Makv, vi scr ofte med Lcenascl ud ester vikksom Støtte sxa den lovs givcnde Magt, ikke saaledes, at der maaske engang kunde bjerges en Lov — igennem, klippet og asstumpet for og boge men om det kunde mærkes over Land: Her er en Sag, hvorom det store Flertal of Folkets Tillidsmænd enes med Vatme og Kraft for at læge Folkets Skade. (Sluttes paa Side 6.) , ,«--—. ...-.-·.-..««—. -- En Skam mcn itke vor. Af C. Peter Christensen. J San Francisro hændte det nys lig, at den danske Præst der, Pastor Hausen, blev arrefteret. «Bien«s aabs no Rapport af Affæren lod straks forncode, at Præften var »falden« fom Offer for ondsindede Kvinders Forfølqelfesfyge. ,,Bien«s fenere Statcmcsnt bekrwftede dem-, idet Dom tneren, der hat-de Sage-n til Behand lina, afvifte denne mrd en —-- Ve klaaelfe i Prasstenss Jan-an Dct er ret almindcligt Ined Pras steskandaler inden for den amerikan sfe Kiste-, baade de stiltiende oa de, bunt-out der rcsjfcr sia Spcktakel. Jndcn for vor danske Kirke herovrr lydcr der sjasldcsn llro i saa Genick-n dc, i lmcrt Fald ikke faadan,« at dct børcås. Eaa Vi maa hanc- aodc moral ske Prasftcsr. Tot er der tnange Zinn dcr tacht for, at ni bar. Tcsrforznaar det nn l)(1snder, at det skcr ist cllcr andet nimdnanliah saai sum at en af nore Prasftcr arnsstercss for ntccrlia prørch san refsisr der fig let en bidfig Jndignatinm der er lixnssaa licrettiaet, sont den er gn skklia lnmt der sorcsliqarr nøqtcnns «’Ieuisn paa Elakn for Ptæst og Kir ke. Ell en paa den andcn Zide law-I Udbruddet oasaa aanffc instinktknasszis fiat, lnsiss det aørosis vitterliat for auc, at Ekandalcn knn lntndcschi Stand man nilde paalyms Prcrst on stirkc Saadan man, ifølae, Vien«s ntilsløredc Raper Saat-n have for boldt sia i San F1«ancj—3co. Mast bar ifkc vasrct i Stand til at mcddclu um Skam fsor Prwst og Hirte. Tut-ert intod Man det har fnndet tilstrcrks kclia af Stank man vilde paalyms Prwft oa Kirkc i San Francisco. Det er med Inenneskclia Forfølgels se som med Ulykkestilfælde. Det kommer plndseligt, nventet. Slaar MONTÅNR lklecIE.(E1·l-ÄIID i slct hemmte Swect Grass Distrikt i YHI4I«()"«S"I’()XI«J VÄLLITY LSDOU Ach-s uslsogl I(«:«·m- »g- l·«ru·::t-l«:tn(l. Du heclstss pzm Amcrjlcsts Fusllxsnsl u· slct jrrigcruhs Vesqu Slcriv ritt-r 11:t·rtm«n- ()pl)«8nj11·gtsr. For Sxtlg wcl Ul« Lss BIIUTIIISIN IJXII (·0.. Dtsldt N· ltllå llZIJlsLlEL M()N"I«A.N·.X Tusiux II Our ("llH ÄUU Hlså TIZHHCN - - WIZU Tun-« III-tu- .’I1.NN—«Xl’(U.I- thTlFlIZ N — ’7,l) WEIKÆ THE-PMB :’·« .-. skx WMMNÆMW « : X Vi iznssxer D.-seS Hunde-, z disk-km isr it ----- · Jst-l »Ist-»Hu IikzgisnsL .s. Eis-T-« FI vore klare-« til Dagenz laoeste noiermg j «-,.s tut-il ijil Minim- hsnsrts Dis-« IT Dei vers-ie, stec- Iinclu I handele-n IF Er lm ikko itllceristissosn Fu Ums main-«- JHW lx·um1-«r, ihr Mut-k- : tlkst gla.c-lis»s. »u- Ues vtl(l« ullnkggis us H Ist-Hinz J BUT-X Vl KAN Sl".«xl)l«’««l·)sl«lsj. llYAld Yl Illilc HAR WHAT T ak z sAs Bnos. ; T WM YOU-If DANA coLLEGE Zung, -: -- NEBRASKA. Stolen for Dust-summiere. Eftcraarstetmiacn begyudcr den 29. November Mk Ruqu strecer steh-ist seh-sitz Spur-ei set Disp. Ists-e Mist Klassist og videnikabeligt. We ziemt-ist akademist Katqu Muts-U Zecher-der til Trinttatis Seminakium: Firmen-ist Kaki-It kam-l- UdstederState Certisicate til faadqnne iom beste-or Eksamm cis-erdul: Bogfsrins oq Stenografi, eet a to aariat Maria-. Music- Orgam Pia-m Moltm Sans. , Underviuing give-i siedet-ins og Kunstmalinq udeu eksm sein«-up Uhu-erlebe Kurs-O i Dankt qi des i Colleqe Asdellngem Kost, Undekvisnins og Loqi 816110 for site Ugek. For Stole-sont ( betalt i For-find 8130.00. cktiv ester Katalog. . c. I. duckt, Forst. VWXW W ned og anretter Stude, der maaske aldrig kan oprettes. Men modsat beendet det ogsaa, at som et Ulykkess tilsælde tan blive et Ment1eskes, en SIagsLykke, saadan kan ogsaa menne sskelig Forsølgelse, hvor det slaar sied bringe det modsatte af, hvad Heimg ten gik ud paa —— Velsignelse. Det spaas, at saadan vil Tilfældet blive for Præst og Kirkes Vedkommende i Sau Francisco. Dct er ikke altid nok at Kirkekloks ken ringer, og Avisen overterer Gudss ·tjenestens Afholdelse. Der maa som me Tider en besynderlig Uro til for at voekke Menncskenje til Bevidsthed om, at Prwst og sitt-te ckZistekey Lidt sordres for store Resultaten Det er undertiden det lidct, der tasllcsr merk cnd alle do mange store Attraktionen der stille-s i Fomrundcn og sum man da ilkc kan forstaa, Folk ikke kau lade sig bcrørc as. San Francisco bar en snntk Kirko vidundcrlig cfter danskc Forlsold. J Sandlnsd dct vilde have værct en U lyfkks, invisi dens- Mission siulde lmvc lidt Skade ved en Prassts chltrin. Men nn d«a Mirtcmndist lmr offenti lignjort ist absolut Tillidsnotnnt til Pnfwr Gunst-n, m «Vicn« lmr ydcrs ligercs nmndsassnst Prasst og Mitte-is tlivpntatimi, saa or det qodt nied en Und Enttmittinbcd nt knnnc lasqge sia pcm Bindi-, at der iste Inn« Imago ni kan pan Prwst on Hirkcx mcn kun Stank nmn vildc Wnlnmk Pisa-it on stillt-. . Eimsn tusnicr nmn nun den Zuan lnsd i dnnfsmnwitnnik Junnmliistmb .iosn links laut sin til ane i Affasrcn ini hade dct nun-et i Dann-akk, snn »vildc i cht Inindstc en Dis Tel of Preisen lnnns anstrengt jin ntcd Nov idyrrtss Entsmi for at icm on nslnidiq .:lli’nnd kurssfasslct on en nsfnldiq Kirkts degmdcrist . --—-- W Andenljuatidg-Naal1cd. For kort Tid iidm lnssøato jlsa noalc danilg Familie-r nch lnsd Dank-t. Da im nndusdls cnia does at innen as dont lioldt nort Zantfnndes Blade, skønt do af on til bar haft noacn Be tjcsnina as Zanifundcw Prassfcn op lystis Inin Vasrh »Vi lioldt »Danfkeren« for en Del Aar siden, incn vi faade Bladet op, fordi ni isasr for vore- Børns Skyld ifkc ønfkcr den stnina indført i vott Hieni, sont det bringet- aennein sine Romaner nnsd Banan oq andcn raa Snak i. Vi inne-Ei oniaa, at U Mad ifonc ndaioeiJ ai et Nitkissatnfnnd oa som rodinerosz on anlnsiach ai Prio sler, linrde liolde oks fri for saadanl « i Jxm foI-«,siktcd(- at den Zlaass Lad l . kninn toinnnr iliko »Tanilcicn« nn intere. Mcn linad uar alleredls slcth Da im koin lijcin laa Nr. 56 naa Lniit Bord nivd Tllnnnsldolse oa Paa lnsanndelse as »Landssliylinrneno« Min forslr Tanle nai- da at ils-nie nd til nnsnsn on lage niin Forsilrina i inia inm. Mvn lworfor san ilkc heller itlisinc et lillc Jndlasn i Juni-ass ..;-.1al."t oin iaadan Las-Inian on den-Z Listaaclsc i nort ZainfnndiI Bindi i l. Mod Oenfnn til de anclalic For tasllinnxiz nouii soin ,,Tnnskcren« nd trnlfer sin, »Forfattcren lade-r de raa Flaraktcrcsr frcnitrwde i disle Ranle ntcsd Banden, Lannen on Skældm1,« da er der frenifat to nidt forslclliae Opfattelser lier i Macht « Den cnc Haar nd paa, at dcnne Andenbaandsraal)ed, cller hvad vi nn vil kaldcs det, kan anfcs for et licns sigtsinæssiat Middcl mod Syndens Uren"hed, hvorfor den anbefalos under Henvisning til den helliae Skrift. eDen anden miser den for ligefrem aandelig »Skidenhed« on fraraader den for-Gads hellige Navns Skyld Man konnner uvilkaarligt til at tænke paa hint døende Varus Okd til Forældrene: »J taler saa forfkels ligt, og hvem skaJ jog vel tro f« Jeg for min Pakt tror da, at det er meget u-heldigt, naar man har henvist til den heilige Skrlft for at hjælpe den Paastand frem, at man maa bande og fværge ester Bandeko ogSværgeren for at modarbejde Ban den og Svcergm »Skriften kan ikke rokkes,« ved vi zth, wen da Ehimmer jeg, at ingen bsr sanføre Skriften til Ansbefaling for Fnoget hvorom der paa famme Tid «maa tilstaag: ,,Eaentlia er jeg ingen Ynder as denne Fremstilllngsmaade.« Desuden Lan jeg ikke indic, at der i de ans-vie Skriftsteber kan, hattest paa danske og norflåe Ny Forsyning netop ankommen ———— Danssh Luth PubI. -SLAIR NEBR Storstjlet, Vælskbind .... ---- - - sLZö » Casderbind, mcd Guldfnit 2.00 , Lontmebibel, Shirting .. .. .. .. 0·50 E » Ehagrin ag Guldsnit.... I«00 I » Jndia Papir, omlsøjeoe Kanter.........» 2.5() House ,noaen Hjælp for dein, der har «Llenesit·eligl)eder overfor den onitalte xllndenl)aand5-dllaal)ed« Det er jo jærs lia Ef. 5, M, sont derer ljenvift til. Men der slaar illi-, at det onde straffess, naar det aalsenbare5, da Zannnenlnenaen forbyder da agsaa at jage lldlryklene »aal)enlmi«e-:4« da »jn·afse5« i Belydnina af at geniaae det onde. « Dei-for trot« jea, del er nlieldiat at lnnae Etriftfteder sont i detle Til neldex tlii del klarer inaen Tina i Leer Saal-n, da der er Fare sor, at nian onerfnr dort Illlenialmdisjuit snnnner til al skade den :’latelse for Etriitenis llrokl«elial)ed, sont oafaa er en niatia Tit-a for ost» der paalag osJ at lede til Meistniz ined Eli-isten fdin Uedeftjerne Hund saa ellersxifden onitalte Op sank-Ue annan at man ntaa aentav ae Enasraerens Tlllisbrna af Wind-: Namn da at nkan Inaa bande Meinte fter lil Helvede oa frennnane Dia nelen liaade i Stind oa ivVen efletsv de letsindiae da raa Aander sur at inodnirke Letsindiahedens da Raube densJ onde Aand, den Opfattelse har for mia at se en Del Liabed niedTani sen om at nddrive chevle ved Beelfes bnb, at ,,ondt skal ondt fordrive,« og at »He-Malen helliger Midlet.« Jkke at man bar hævdet den-e farisæifks jcfuitifke Tanke i ,,Danskeren«; thi der hat man jo netop anset de onl talte AndenlJaandsiRaaheder for rene da helligiY faa de ika bebt-ver at hel liges ved den gode Hensiat. Det er jnft dette Syn paa Sagen, sum bi-» draaer til den store ForskeL der er paa de Opfaltelser, man bar fremsat neki Bladet· Men lief er Inaaske ikle andet at anre, end at lwer bliner ved fin Menan ll. En anden Tina er det nied Hensyn til Sporasnmalet onl, lmowidt den Slaaszs Lassnina bør indføresi i Hjenp niene aennein vort Sanisnndsz Vlad Her Inn- jea, vi lan komme lasngere end Iil delte dllleninaer da vidl fur sfelline Opfatlelie1«. Ozl jea trnr OR saa, ni links lonnne lamaere ikfe inindsl for VladetsJ eaen Sknld Der-· »nu· vil jea aerne liidraae niit til, at ni i dette Epømsniaal kan lonnne ’«til at »Im-ne eet.« l Man ben- ikke jkntte sotn faaz Ema-S .jea selv nden Skade fan lasse da tin-a lske kan baue Nytte af at liest-, det kan alle andre oafaa lasse nden Ska de. En Pia-it maa vel ofte nyde el ler døie ’1ioaet, som vilde vaer ufundt, maasfe livszfarligt for en oa anden af dem, der er bain betroet. Det er heller ikke nok, at enkeltc andre troende Mennefker hat været glade ved at lcefe «Landsbybørnene«. Thi det var maaske dog ikke færlia AndenhaandssNaahederne, der glas dede; og hvis det var, hvem indeftaar da for, at det ikke var »den gamle Adam,« der gottede fig? J hvert Jald er det ikke raadeligt heller at flutte iaaledest Hvad enkelte andre ttoende Mennesker har gloedet sig ved at lceie, maa man kunne paansde alle da enhver ved at føre det ind i Hjems mene gennem deres Avis. Nej Iad os flutte fom Herrens Aand leerte Paulus at slutte, naar det gjaldt om at forene Samfundsi brsdre med forskellige Opfattelfer til eet Sind og til at »mene est-« og »det jamme«. Der stod nogle med- den Qljfattelse om et og anbet, at del var· DER-andre mente derimod, at det var sendi- -"Sekv om Paulus vae nok Atm- at den hat-de Ret, der .hævdede Sagens Godltcd og Tillatik Jligl)ed, vidnede hatt alliqevel for Bed t«otnntcndc: Hav din Mctting ltos dig jile for Und; tncn lad unsre ntcd at tJøre dist, sont her er Tale out, for de Brødrcs »Ale sont ntcnctz nt dct et tttntot ot;dt. Tlti »dt-t ist« gudt ikkc at .qøre nagt-t, sotn ftøder din Bro det, for-um« tstlcr ætt gilt-r ltain« Nu vcd vi, at dijic Oder on »in-— ttctttdislscr findt-r en Tot nf Entn ittndislirødrtsnts sog Instit-ni- tttc"d). Ott liticttt tmt ittc ustntftccs for, at disn Einst-J Lassnintt ital wide »Ein-lis ituins ltuis ttunle us dont, sont er Dis lit lmctY Wien lud Dis du ltktc us Disk rettsz Rand at sittttc sont Apostclcn i Dottts Tilfusldtk Ttst ci« ttodt iffc til forrswtns tttcd distt Zions Form-Hin tttsr i not-i Etttttfnndsrs Bind. P. P. T lt u t« c litt. Past· Thalbe strchr privat til mig: »Im er vis paa, at saglig For limtdlinti unt de forfkellige Sitte-ras tntml vil gavne baadc Saaerne og Bludct.« Denne hans Mcning deler jeg. oq derfor optagor jcg gerne bang Jndlæa —— og vcdføjer nogle Att ntwtkttinger Mctt lad mig, før jeg konmter med mine Attmærknittger, sige, at jcg langt hollere vilde haft en fortrolig Santtale om Sagen. Thi denne har ikke alenc en negativ, men ogiaa p o s i t i v Side; det gælder ikke ales ne om at vrctge, men fuldt faa tut-get om at v æ l g e. Og netop ved Valqet af den Slags Lassning møder vi Vattikeligbcder, sont ikke godt kan onttalcs for Offentligltedcn. Mcn i en foriroiiq Ennttnlts kttndc sttcidattt klare-J. Dortncd til Sagen, san godt dct her leider sitt gøre Past. Tltotcby meinst-, nt Etriftcn Or bit-nett tttisrsltrnktt i Forbold til .,Lttttdislmlnitsttettc.« Tot tin-net- im du tmtnrlitwiszs iktt-: for nt tttjirsltrnnv Don lttsllinc Ztrift — -- dtst ist« du noktct ttf det, jm allernødiqst nilde gørc tniq Wolf-in i. Lnd tttiq lttsr ptste pitct noxtlc Zkrift siedet-: Joh- 3, LU: »Gott don, sont "aør ondt, findet Lystst og kotttnttsr ikkts til Wirt, at bitns Gewinner itke sknli ic- ottetbisvifes imnt«. Oliørdmin at hatt-J Gewinner itke sknlle rantntcs). Rom. is, 12: »Lndct« osZ nflwxme JMørkists Gewinner ou iførc Lyietss Bimban Ef.5,15’-: »Mo« alt dem-, »Mit-r dtst ftmsicsz ittttnsttlitttsczi Vcd Lysct.« (Nørdntn: Men dct kotntncr altsatntnen for Dagett, tmar dct irets ltcsasttes af Lysct). Santmenlign 1· Kot-. 4, 5. og 1 Tesi 5, 5. Jeg fcr ikke rettci·e, end dct med Tydelighed frentgaar nf de aufs-site oq flere Steder, at det onde (ogsaa Banden oa anden Raahed) søger Møizket, trivesi Mørket, kaldes der for Mørkets Gerninger, som den, der øver dem, ikke vil have til Lyset, og sont ramch og straffes af Lyset. Det er nemlig det iamme Ord, der i Joh. 3, 20. oversættes »overbeviscs hom« (R.: rammeö)«ogi Ef. «5, 18. paa Dunst hcdder ,,itraffes« (R. irettes iættes, og som bi i Joh. 16, 8. tids ligere var vante til at læie »straffe« Verdcn o.i.v. men nu ,,overbevife« Verdcn o.i.v. Det er aktsaa min Opfattelse af disfe Guds Ordö Udsagn,. at Lyset .overbeviser om og ftrasser det onde — piicstop ved at vise det, som det er, som sandt· Og derom san dersikke nceres Tova k-. Mm om san dette at en Forfatter ladet Synberen fremtræde i og med tin ist-zip- taki kalpisth sit fix-· bitt anp M M Mk « ’ l— i Frit Tegel-aktiver for 191(). For at inttooueere vor stoke Vogkatalof til hvereneste Lælcr as dette Blat- tsil v sende absolut eFilum-ever Foikckatcuver for 19 o, Pers-Im De xndfender Navn oq Adreser paa 10 eller ji«-re- Venner,der er nteresferet i gvde Boger. J. V. Mcllw c- sclt - Manns-plis. illa-. Nyt: Bock-keeping « Tag Cl lcnrsns i li(«)k-kseping sra ihn-R — Asnssnkunsk ic(««1-k«.—·p«inmmso Fkoltz Tyltslx Musik ils-r ugsim giltst l·«clervmning i isllpslcoltksikg mail-m- n Jts Hi ei Nin-mail Cum-e, lilghsclmol Col-nist- ug est l«r-ex)iu«::lury Cum-se- Slcriv Ost-« C«·k»lEO-«8- « .1..xt.x1i"r1s;xsxs:x. Zwt«as:-1ctaal. sog indmiumer saa acriie en dybcre Jsorstaaclse af »at for-e til Uyset« ---- neknlig at stille det undi- direltc i Belygniug af Guds Ord. Oa dog staat det for uiia, som dct ljsr omtalte ogsaa nced nogen Ret lau taldegs at drage dct aude freut i Lyscst og lade dot sei-, sum det er i . al jin Vederstygaelighed, saa den, der øver det, slet itke lystesz ved at bliue stillet i en saadan Velysuing. Ja, saas dan staat dct for mig Ternusd er saa tillige, fra mit Synspuukt fet, svaret paa et andet Spørgsmaah neinlig dette, om det er forsvarligt for en troende Forfatter at skrive paa denue Monde. Jeg tior ikke, man ined nogen Ret kan fige, at vedkommende Forfatter gør fig skyls dig i sine siarakterers Raadhed. Her er jo Tale om Modfætninger. Dra gcr Forfatteren det onde freut for at fastte det i Gabestok og straffe det saa kan der jo ilkc viere Tale om, at halt gin- sia delaatia deri, eller om ,,:’l»denl)aandks«-dliaal)ed.« Met- jea fcr nok, at Zpømszmaalct: om det er rct at udbnsde slig Lies nina gemiem note Blade — er ikke dermed absolut besvaret Pasi. Thore by liegt-is paa et dobbelt Excan — Henfuuet til Barucin aa Henfynet til de spaqu :’lt Vorn, foIn Voller op i et imm de Oft-m, lwor de inacn Banden ellcr andisn raa Saal harrt-, ntm wasrts inmd advareszs intod fliat, at de skuls de last-e at baude og bruge raa Snak af at lasse »La«dgl1ylmr11ene«, dct tror jea like -——— tvasrtimod Dei eue- « ste ststldcs saa vasm at man ikkc øns stede, at vol-e Baru. sont vofser op lher i Amerika, sknlde law disse styqs zgcs danske Eder at kentm I Saa er der Henwnet til de ina «a e. Maasse · Altsaa »for ikke at forarae en Bro der,« sont isaulus skriver. Han old ste at lcegge Beslag paa fin Fribed til rette Tid. Oa det vilde vlsselig ikke vasre svært for mig at læage Be slag paa min Frihcd i det, fom her er Tale om. Men Paulus vidste vg faa til andre Tidcr at hævde sin Fri l1ed, f. Eks. da han ftraffede Peter (Gal. 2, 11—14). Men var det nu ikke bedst at lade Foll læse Fortællingen til Ende, da den er begyndt. Og naar de saa har fet den til Ende, saa vil de være be dre i Stand til at dumme om» den. « - Lad mig sluttelig sige, at lelv om , vort Syn paa Littemturen ikke stulde f kunne falde hell sum-men, saa kan yi sikkert vcere fuldt enige am, hvad der - « siges i følgende Vers (Ef. 4,20 og d, 4): ,,Jngen raadden Snak udgaa ’ , af eders Mund, menl saadan Tale, " fom er god til form-den Qpbyggellsi at den lan staffe dem Rande, cioin høre derpaa" . . . »Ublu Possen-es gækkclig Snak eller letfævdig St - lom alt er utilbtxljgt Cisgpyes « ikke ihresin xdöxl ask-i er Dem-, » .