Oasen
.s Cfsversariuscansenz
«saa srsnne Okssgange ladet ba
miq hone- Sqt So, 2.
XII.
J Nive.
J Ribe var jeg Kong erderik VIII’s Fsdselsdag d.
s. Juni 1907. J Anlceget staat en Bauta for Anders
Strensen Vedel, som døde i Ribe 1616. Paa den læses:
Krist signe hver god Dannemand,
Som baade med Mund og Pen,
Uden Skæmt og Tant med Flid og Tro
Vil tjene sit Fædreland.
Hans sirügerss Minde sindes der ogsaa. Han kaldes
«S-nderjydernes Talsinand for Sandhed og Ret«. Under
hans Buste er Dannebwg nielleni en Bege- og Egegren, og
ftlgende Udtalelser af han« »Der er et dansk og dansksi
det Smiderjylland, sum ikke uil indlennnes i det tyske For
bund« ogz »Vi ere danske og ni Dille vedblioe at vcere dan
ske, og vi ville behandles efter Folkerettens Forskrifter«.
Det var med cjendoincnelige Følelser, jeg gik dnikrina
iden gamle cerucrrdige By, lnns Grundlæggelse tabcr sig i
Hedenold, dog ved man for dist, at Ansgar lud Danmarts
on d e n K i r k e bygge i Ride 862, og maaske laa den.
hvor den nuværende Dornkirke l)ar sin Pladå. Dens- Op
førelse blev begyndt under siong Nielg ncesten 300 Aar
festere
Ribe er nu kun en Skygge af, hvad den engang nar.
Foruden dens to nuvcerende Ritter talte Byen 12 andre
og en Masse silostre J det li. og 12. Aarhundrede nat
Ribe en blomftrende Handelsstad, der stod i Eritis-fortan
delse Ined Europa-:- oesllige da indan Lande Da nasvneci
som Danmarks anseligste Etad næst efter Rai-tilde Au
ja! det var her »Ribe Ret« ekizsisierediy sum Erik Glipninq
stænkede Vyen, efter lwilken enlmer af Mandkkm der stsal
for 8 Stillingsz Vcerdi. skulde nanner og var dct en zugin
de blev hun begranet levende »for den kvindelige Æreg
Styld«.
Riberhuås, jo dn kan tro, jeg var der ude paa den maski
bevokste Voldplads nied de omgioende gamle Grave. Det
hele ligger-i Rniner, men flere af de danske sinniger har
kesideret der i Midalderen, og der red de »Was i By«, og
der sang de ,,Slottet, det er vundet«. Tet er underligt
at betræde en saadan gammel historisk Grund. Jeg tog et
Stykke as en af Slottets gamle Mnnkesten med mig og hat
dtt endnu — maaske det eneste, som findes i Amerika —
sc maatte sige Farvel til Riberhus.
Ja, jeg var inde i den gamle Donikirke, under hvis
Mvinger Bisperne Tausens, Broksons, Balslevs og
Wes Rast hat lydt, og hvor Støvet as to danske Konget
Mer. Jeg var oppe paa Kirkens store Taarn og saa ud
Mr Egnens grtnne frodige Enge, hvorigennem Riber Aa
- - Cellet Nips Au kaldet saaledes efter en anset Bot-get i
sähe, Svend Nil- paa Ksong Hans Tib) med sine mange
Itme stummen og bag de frodige Marskegne mod Vest
M man jer ,,Dronning Dagmars Brudekyst«, Blan
ank, Sylt og Fan-, og mod Øst Højskamling
« Dm Aftenen holdt jeg samtnen med et Par Jndremiss
; W M iWset »Brode Minde« i Nibr.
Das-n ester maatte jeg rejse her-fra. Men jeg er glad
Den Dag i Dag ded, at det forundtes mig at komme til den
Q, hvor Brorson »sang osSalmer for, der fødtes as et
Feder-vor« og længselsfuld skuede op »mod Salems blide
«
« O
Ribe med Mdigt M
Vogtes am Hans Krügers Minde,
Riberhus vi ej vil finde,
Det — de vandt med »Maj i By«;
End dog svulmer Kirkens Butt,
Og sta Taatnet vidt man skuer
Matten med den rige Hssh
Dronning Dagmars Brudekyst.
(Richardt).
Ptadiken ved Rsasdaqcns
Aabniug
d. 4. Oktober 1909.
As Sognepræst, lic. tcsoL
H. Ussing.
(Efter Talerens Manuskrith
Lukas Evang. 10, 38——42.
Martha og Maria —- saa snart dis
« se Navne nævne3, fer vi Billedet for
EI- os, og vi kender Fortællingen næs
- sten for gebt. Og dog er der man
ge, iom ikke for-staat den ret. Thi
det er jo ikke Meningen, at Martha
et vantro og Maria troende, eller at
. -M er den dygtige, virkfomme
sc Marke den uvirkfomme, beskueni
U Natur-. Hvem ded, om ikke Maria
Get- var lige faa flink til Hufets
sekuing som Sssteten2 Og sikkert
f It Mattha en troende Kvinde saa
M M M Ist-stellen imels
’ fis-m läg-et i betes Benyttelse
soncr og Printippcr. Og selrs om don
enkelte Sag er naaet til en nist- As
slutning, søler ingen dog Tryclbed,
uq til den Samlinq, sont nu ssul
bcgynde, mødeö Menneskcr med mer
end almindelig Bekymrina oq Uro
sor mange Ting.
Men un er det -Øjeblik, da Jesus
gæster os. DanmarksRiqsdag er sam
let for at hsre Guds Ord. Ligesom
Martha modtog Jesus i sit Hass, er
det nasaa eder, der indbyder Herren
her. Det er ikke Kirkem der trænqer
sig paa — ikke en Præst, der vil have
sagt eder Sandheden, nei, det er Sta
ten, der snsker Rigsdagens Samlin
jger inbviet ved Gut-s Ord og Bon,
det er Stateth det et eder selv, der
byder os at sale, og vel at mærke ta
le Herrens Ord.
Kcm der da være nagen Tvivl
em, hvotledes dette Øjeblik skal bru
gesk Selv den travle Martha maa
standse for at bate, hvad Jesus vil
heade. Wange Bekymringer vi
end kom med, og hvor wegen Uro
der er i Binden-, gesunde med Pla
net for det, der forestcmh her gel
ber det, at vi —- saa mange, Im kal
detozäkristne—kcm lege-Malt
Willsidedsswtteossttlleved
Jssu Bitte-. M losg- siu Um
m Inv- et okv
iscst or Nun-dan
on lmn moc- nLJ lydhøre Oft-net at ni
nma kunnt- skelnc de cnkklte Tone-r i
Orden fanlcdes som det bar Ærindc
til us just i dette LieblikY
Sei er fern-deut.
Ten førfte Tone, jeg stelner i det
te Ord, er den: Bi trænger til Sand
hed i Danmark i denne spät-. Bi træns
ger til at se sandt og mögt paa os
seh-, —- ikke i opfarende Ura, iaa
vi straks synes, at alt er ude, for
kort efter at mone, det har ingen
Nsd, men i tolig alvorlig Selvprss
velie. Thi fygt er vort Falk. Den
staune Ungdomstid i 48 hat ikke
holdt, hvad den bebudede. Splid on
Bitterhed hat« vi hsftet i Siedet for
indbyrdes Kæklighed og eyigt Arbei
de. Hist og her bryder en hæslig Byld
frem og nahend-weh hvor megdt Sygs
domsstof der fkfuler sig iSccmfundsii
legemet. Og Kraftlsshed, modlss Af
magt over for de stttste Livsopgai
ver taler for dem, der sendet noget
til Sygdomztegm med sirgelig Tode
lished om Tilltandeni Alver. .
Vi trænger til at se den Sandhed
under Øjne uden at fort-singe dens
Alt-or, saa vift fom ingen- Sysdom
san deutet VIII-M use-I at man
hat Nod til at tend- den- fom den
ek. pas-im W am su
dc faler Profit-r M htm- Ud, der
W sollst inb- st der insen Nid
Huftrum
Skitse af Washington Just-O
Ovetsat for »Dsk.«
(Sluttet)
»Hvorsor siger du det?« spurgte jeg. »Der er da ikke
tilstodt hende noget2«
»Jitet tilstodt?« genth han« idet han tilkastede mig
et utaalmodigt Blit. »Er det intet at blive tvunget ino i
en saadan ussel Hytte og henvist til at udssre selv det
simpleste Arbejde?«
»Har l)un da sorget over Forandringen?«
,,Sørget! Nei, hun har tvcertimod været lutterLiv oaj
og Munterhed. Hnn synes at voere i bedre Humor end;
nagen Sinde for. For mig er hun idel Kcerlighed, Øms
hed og Opmuntring«.
»Prregtige swindel« udbrød jeg. »Du kalder dig
fattig, min Ven: —- du bar aldrig vasret saa rig, thi du
har aldrig for vidst,l)vilken uvurdeklig Stat, du ejede i
hende'·.
»O, var blot dette forste Mode i Hytten overstaaet, saa
vilde jeg tunne aande lettere. Men i Tag bar hun lJostet
de sørste Erfaringer as at vcere sattig: lnm er blevcn ind
sørt i den simple Lejligljed; hun har tilbragt Tagen med
at ordne det taroelige Jndbo; l)un bar forsørfle Gang kendt
til Trwtlsed of legetnligt Arbejdex hun hat sor forste Gang
set sig ontgioet as et Hjem »den Ekønhed og Hygae; og nu
sjdder lnm nkaaske udmattct og sorknvt on ænaftesz over
lIdsigten til en Fremtid i Fattigdom og Savn«.
Der var saa Wegen rliimeliahed i det, lmn lmvde sagt, at
jeg ikko form-wehe at svare noaet dortil, og oi ait vioere i
Tavslseo
Efter at lmve orejet as fra Landeocjen ges-mein en smal
Alle- fuldstcrndig overflnaaet as Trasen sik vi Lie Wa
Zuset Det var tarveligt nok at se til, men dog indbydende
En oild Vinranle skjulte lselt den ene Gaol: adslillige
Potteblomster stod smagfuldt arrangeret ved Jndgangen
og paa Græsploenen soran. Hm Havelaagen forte en no
reven Gruikigang mellem nogle Vlomsterbuske til Deren
Da vi ncermede os Huset, hortes Musik. Leslie greb mig
i Armen. Vi stod stille og lyttede. Det var Mary, der
spillede en lille Sang, som hendeö Mand holdt iærdeles
meget af.
Jeg mærkede Leslies Haand ryste paa min Arm. Han
traadte et Skridt frem som for bedre at here. Det knir
kede i Gruset derved. Et lyst og straalende Ansigt viste sig
i Vinduet et Øjeblik og sorsvandt. Saa hortes lette Trin
og Mary ilede os i Mode. Hun var klædt i en simpel men
smagfuld hold Dragt. Nogle vilde Roser bar hun i
Haar-et En frisk deme farvede hendes Kinder-. Hele
hendes Ansigt straalede af Smil. Jeg havde aldria
set hende saa henrivende stan.
,,Kcere Georgel« raabte hun, ,,jeg er saa glad veo, at
du endelia kom. Jeg hat lengtes saa meget efter dia, og
jeg har flere Gange veret nede ved Besen for at se, om
ikke du kam. Jeg har stillet et Bord an under et yndigt
Træ deromme bag Huset, og jeg hat plukket de oejligste
Jokdbcrr til vor Aftensmad, thi dem ved jeg jo, du holder
saa meget as. Og saa er alting saa velsignet stille herude.
Hun lagde sin Arm i hans og iagde, idet hun saa ham ind
i Øjnene: »Don vi dog ital være lykkelige her?«
Stakkels Leslie var heltsovervældet Han lagde sine
Arme om hendes, tkykkede hende til sit Bryst og kyssede
hende atter og atter. Ord kunde han ikke saa stem, men
Taarer trillede ned ad bang Kinder, og siden hat han ofte
sorsikret mig, at omend Lykkens Sol siden atter tilsmilede
ham, og Livet btagte ham mange Glæder, saa har han
dog aldrig oplevet en saa lylkelig Stand sont den, da han
sorft egentlig fandt sin Gustten
— j—·—
var paa Fcekde ,,De lægede mithlks
Datters Brøst, som am det var en
let Sag, idet de fagde: Frev, Fredl
dog der var ikke Fred« (Jer. s, 11).
Mon ikke vi i vor Folkekaratter har
en Fristelse til at lytte ester denSlags
falfle Profeter2 Og om der i Øjebliks
kets Alvor ikke taled rent nd saales
des, jkjnler der sitz da ikke noget af
det samme under den Tankegang,
at alt not ital blive godt, naar vi
blot faar nennemsørt vissc ydre For
andringerL Naar de skyldige straffes,
naar disse eller hine enkelte fjernes
—- eller, fotn nn saa manges Tanker
samler sig om: naar vi faar gennems
ført en nn Valqordning eller For
-fatnina«:srefonn, saa skal dct nok da
igeszk Alt 11ej! Vistnol kan der Unsre
Grund til at optage saadanncspømcss
nan inen den Sandhed, vi tnrnAer
til i TnntnarL er itlc Sandhcdcn i
"en rnlclt ydre Zan, Handvoan um
enkelte Manne-steh eller nonet merk
Zandlwd i Dis-se For-unsr, men vFand
lnsd i det inderste Hier-tu Enndhedensv
Fursmaclso af, at Etmdonnncn fid
der l Follehjertet, saa tun en gen
neinnribende indre Fornyclfe fan Iw
ge sag-.
Man lmori lsestaar da Eng
dummen ?
Her skclner jeg den ncrsth Tone H
Jksin Zwar: M er furnødent ’
III-Jud Horn-nd Bidner lnmde i den«
nun-le on den nne Paar allid pract
.pna 5rnn den dnbeste Grnndjkadth der
Irr Zandllcden onsaa for o—: Hin-J Je
rennacs llnner Herren over sit namle
Enncdmnisfalh »Min, den lcvench
Milde-. bar de forladt for at lnmxle
.si«»1 Brauch renne-de Brandt-, der ilke
kais-. holde Band-« Ren 2, lle Lq
qenltent Prall-ten Hangin taler Gnd
zfaaledegs til de lljemvendte Jeder-:
l»fs Uenter niesen on se, det bliver til
;intet, on naar J hat- fart dct Nan
da blæfer jeg det dort. .Dvarfor? for
mit Onsccs Etnld, der liager ede
:nnsn-:» J bar travlt, hocr med sit eget
Das-« Gang. l, 9).
Zank-des lydev Herren-I- Ord vg
jsaa til os. Eet er fornødent: at vi
.forstaar »von Falls Dattel-s Brsft«
Jan vi ser, at den inderste Grund er
»den, at ogsaa vi hat forladt Guds
Bese· ’
Men er dette ikke for ftrengt sagt?
Er Danrnark ikke endnu et kristent
Land, og hænger ikke Folkets storel
Flertal fast ved vore erdres Tro?
Jo, jeg tror det — derfor can vi og-s«
saa endnu takke Gud for, at han ikke
bar forladt os. Der er andre Falk i
Verden, som er kommet ncermere til
den ftore Folkebrsde at forkaste Gad
Folh som allerede er ved at falde
Lind under Dommen i det lille Vers:
I »Da waltes i Barnemund Guds
Ord,
Da toaes Guds Ssn af Dage.«
l Gud sle Lov, faa langt er vi ikle
lommet endnu. Men allinevel: om vi
ikke hat villet forkaste Gild, bar vi
ille glemt Imm? Beerer ilke vort of
fentlige Lin lerneliat Vidnesbnrd ons,
at Gud ligelom er bleven bortet
Den moderne lldviklinq snnteg at
fsre det tned sin: J Videnskaben, men
te man, kan man flet ikke anerkendc
Mad; tnan tnaa gaa nd fra den
Grundlov (nantet man intet lan nide
deraml), at alt er gaaet naturligt til.
J Kunstw, raabte man, gcelder iklc
Heniynet aodt og ondt, kun fksntJ
Moral og Religion er kedelige Ster
relser, der kun spolerer Kunsten. J
Farretningslivet, lsd Feltraabet, Seel
der det at lave Fortetning, at komme
frem, at asre Penge; den gammels
dass Moral hat tntet der at sige. J
Politillen —- ja, iea behsver ille at
tale til Danmarks ledende Polltilere
om det, de kender laa langt bedre end
jeg. Det strelmelvangre Lesen »Heu
iigten helliger Midlet« bar ædt slg
saa lanst tnd i det polittfke Liv, at
almtndellge Samvittighedshensyn ofte
lyntes en thdring for en vix-klein
Politik, og aabent udtalte man, at
KrWom og Politik hat intet med
hinan-sen at Stre. Oq Preisen, nann
lia Mtadspresiem hat t en lang
Ratt-Ue for Wie Delen behauptet
og religisft ligegyldige Menneiker itl
Ledere og Ordfsrere i ncksten alle
ftsrre Spsrgsmaai. Kirkerne lod
man staa; men Gud, den levende
Kilde til alt sandt, rent, godt og
Eint, fotlod man oa gravede fig
Bunde awdetstedD ak, revnede Brin
de, som ikke kunde holde Band. Uds
viklingens aandlsfe Lov blev iilbedt
iom en ny Gud, og sanielsft drii nte
man, at Kampen for Tilvætelsen som
et hensigtslsst Sammenlpil af til
fceldige Kræfter ikulde fette Samfnns
det frem til bestandig højere Til
stande.
Ei offentligt Liv, hvor Religivncn
neppe tør ncevnes, mens Moralen
aabenlyst kan haanes og ellerg helft
blioe beimgtei som et underordact
Henfyn .i anden ellek femte Raskke
det er et offentliat Liv uden Gad
saaiandt Gud maa viere den førstix
hvot han ital vasre med. Oa det er
Syadannnens Rod, det er vor Brod-.
Vel ved jeg, at baade Fritænkere na
Forlannpere for en ny Moral ellec
Unmml lxar Ret til at sidde i Folketxs
Rand sont i saa manac andre Tillidst
poster i Landct. Og kriflne Muan
iler ensker ikke Fribeden indikrwnkrhk
tlii Aandens Seite vindeås ei ved
Wann Men des starre er Bredem
naar de Kriitne i vort Land tier oa
derved fmntylker til den andløfe
Tone, oa det er tilvisksse form-deut, am
vi skal liaabe Paa Lcraedocn, at vi
ser vor Brøde on betet-der den for
Händ. «
At iidde vcd Jesu Fødder, deri er
der SInet·te; thi ingen lan sont lyan
aabenbare Zynden Men doa er det
godt at sidde der, lhi netop derfor
kan han ogsaa læge. Og saaledes
skelner jeg den tredie Tone i liaan
Ord i Dag: eet er fern-denn Vend
am til Gnd, den levende Gudl
Oa dette Ord lyder ikkc her iom en
Onwex.delsesprædiken for dem, der»
med velberaad Hu har sagt sig løsj
fra den lristne Tro. Hvor inderligJ
vi end unstet-, at Jefu Kcerligbedsotds
knnde naa dem og kalde dem tilbaae,
saa bar de i et frit Land deres men
neskelige Net til at staa paa deres
Overbevisning. Men det lyder sont
Guds Kald til dem, der vil here til
bang Falk, som Jeiu Alvarsotd til
H
—
alle dem, der end-m insker at sidde
oed hans Fäden
Marcha, Marthen du, som hat bu
det mig til dit Sus, hvotfor hat du
haft san trcwlt med Lampen for Til
voerelfen, Fremikridt og Udvikling, at
du hat glemt, hvor Kilden springet
til Lin og Velsignelse ogsaa for alt
dette —- Martha, eet er fern-deut.
Du kalder dig en Kristem du Inster
at bevare Kikkens Velsignelfe —- for
dig lelv og dine, ja for dit Falk dg:
Land, Dom da din Kristenddm ihn.
Kristendom er ikle nedarvet Skik
uden Jndhold. Kristendommen et
Aand og Liv. Miendom er ikles
Sendngsftemning og Lenkammeriub
san lidt som den er Prasftcveltalenhed
eller Missioncrrnaatrængenhed Den
er en Kraft. sont fornycr Hieriet og
otnskaber Livet Den er en Lins
inagt, fom bringer alle denk, der riet
den, til at arbcsjde for, at Guds Vil
lie man sfc pan Jorden, sotn den
skek i Ofnnnelen
Der findes Vannere med den Jud
skrift: »Fall«-s Villie, den bsjkste
Lov«. Politisk kan der jo heller ikke
indvcndes noqet derinmd. Men hvors
fm lnsnter Folkets Villic sit Jndlwldf
Et kriftcnt Falk spørger efter Gndg
Villic, før det donner sin egen Vil
lie. Og det er sandelia forwdent i
Tanntnil, um dort Fasdrelnnd endnu
sknl hanc Lon til at knldesks et kri
stcnt Land, at det Banner Mir-:
Folcots Villiin sont er Lnndctss Mie
ftc Lon. erkcnder Guds Villie for sin
Wirst-I Lon.
Tmr vi —- dct danske Falls store
FlertnL sont knlder sig lristent —
pan Kristendommens Sandlyed eller
flie? Tror vi drt älte, da er Kri
stcndommen for aod til at bykle med,
oq nort Folk for godt til at leve paa
Løqn —- saa lad os fna Sklnnet bort
og en nndvn Grund lcmt under Fol
kets Liv. Men tror vi pna sit-isten
dommens Sandhed, faa lad det ken
des, at vi mener noaet dekmed.
»J er Jordens Salt,« figer Jesus
til sine Difciple, ,,men dersom Sal
tet mister sin Kraft, duek det ikle til
andet end at kastes ud og ttædes ned
as Mennefker.« Dei er fornsdent, at
Saltets Kraft spat-es i vort Fall, l
vor ngsdag, i vor Presse. M vor
PL
——
JBZWIPSM deskcmjle
TM Wild cis-Im s. IMML
begyadck sit skolcaak Mandas den 29. November
lmlmcsldtslsesr Amt-los k« »g- Fortstmkgslcsr hat«-ums M
J. J. Kuple
Luther
1bigb Scbool and College
Bari-un Ulisconsim
.——.-, .
Føkste Ast som
den sofern-Je Jst-alte evangeliskslutbenke Kikltcs skole
AABNES DEN 15. NOVEMBER
Akadcmi .- Porretning « Musik
Grundlg og Praktisk Undervisnlng
Pksstis Bequeabetl · Moden-e Uclxtyt - Rimelis Omlkoctmas
Tilskkiv Forstsntleksn om Kurs-los og muten ( )s-1ysnthg.
JOHN A. LARSEN.
ums-e us 1· Nweww st--«:N(:I·:ti, mwA
JBibelordbog
Jud-holder m. As,000 lesbettst ersucht Misaner til Den
Wer-ist Mduasc.o.msuøesa1msaiskos.mu
W. sie-Gemme secsuescedsmlmkswd
«WMMMMW. suppoeeuscistp
first-endete
Ztedfqt pri- PLLO
Mill- cmä Publ. Heule,
sitt-, sei-.