Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 26, 1909)
- M " Jeg stulde foreslaa alle danske Me nlqheder i Amerika sra Nytmtr as udsn Diskussion at stemme for at bringe Prceftelsnnen op iaaledes, at dens Wne bliver i det mindste, hvad den var hidtiL Chlcago, Jll., Oktober 1909· Thos. E. Christenfen. m·.—-— Mannakom Moderhaand er blød. selv naar den staat. » — Loven er til for at bsje de selvretfærdiges Stolthed; Evangeliet er til for at fjerne de fortabtes For tvivlelse. - Jo mere man ved, des bedre ved ncan, hvor lidt man ved. Jo min dre man ved, des mere tror man at vide. — Tunae Pranelfer løsner Red derne, sont EjiVlen lmr i denne Ver den, ou bicelper Hiertet til at koste Anker i den binsides Werden —«— Om du poa Guds Befalinq blot optog et Holmstraa, var det en helligere og ftørre Gerniim, end om du uden Guds Vefaling anwend te ltele Verden. Den, der har Krifti Eind, le ver oqsaa Flrifti Liv. Der-for dreier det sig i Kristi Rige om Sindsfori nyelse eller Ydmygbed og Kasrlighed, Tjenersind oq Inndljed Salig den, fom lever med Jesus her; han ital ogsaa fna Loo til at gaa ind, med hane til den Holle, ljan hur beredt for sitze. Ven, du, sum endnu ikke lmr smagt Guds Rigess Goder: zlom med kom nu. Prøv ikke paa at pynte diu selv, lom sont du er. Alt-. er qjort fyldest. Jesus hat betalt. Du er fri. Jkke formedelft din Fortjeneste, men alene for Jesu Skyld Den, sont bar smaqt Gile Naades Ssdme i sin SjceL vil og can ikke leve ham foruden, ikke heller hans Samfund. Man vandrer faa trygt med ham ved vor Side. Naar han et med os, hvo kan da være imod os. Du sum-, du ftyrer, Herre, du vil ag laa fIte oö fkelft i Hann. ,,Jkke os Hetkr. ille os, men dit Navn alene ital hat-Bren. L. L. Fta en Danmattstur eisk- so ais-« Qui-« nimm (J. I. sen sen.) (Mdt·) I Politik. N J Fotbindelse med dansk Politik kan jcg iktc godt undlade at tænkc paa det tyfke Ordsprog (fom for Reiten bar vid Lliiveiidelso), »Viel Geschrei und wenig Wollt-« Wiegen Skriqen oa liden Uld), sagde Man den, ban klippedis fin Zo. Di: jeg levede i Daninark, var d·ct most »Oper « oa «meire«, fom sununede onc Ørcne i en politiik Ti skussiom sclv om der var Anstrøg af andre Partien og svlv om Ven stre allerede da var dclt. Det iamuic kan vcl hørcss endtm, men det first-k ker ikke uær til. Nu csk Vonstre jo delt i tre Partien fom under (Valg kampen sidste Sommer og med Freit , ningsfoqen som Honodspsrgsmaal tog W skakpt Affiand fra l)inanden. Det mo derate Venftre var helt enia med Htjre i Forsvarssagen, Brich-ere fotmpartiet samlede sig om J. E. Thristensem og de Radikale iluttede siq idette Spørgsmaal til Socials sterne. Men da Oplysning angoacnde Politikken i Danmakk jo jævnlig gi ves i »Danskeren«s Spottet-, vil jeg ikke her drsfte den Sag ret Udftrliqt Kun vil jeg meddele nogle umiddeli bare Jndtryk, som leg fik, delg ved at fasrdes mellem Befolkningen, -dels ved Læsning af Blut-e Jeg fik det Jndtryk, at sammel dags Pietet og Patriottsme,, for faa vkdt saadant kan fremkomme i Poli tik, fandtes jun hos wire vg det unwert-te Venstrr. De havde da vg ha faa godt iom hele den sanfte " Prsestestand med fig. Dette gav felvs ftlgelig Socialisterne og de Radi kale Anledning til at ovetfalde »be Male Breite-C og de benyttede sig riselig af Anlwningew Speialii steme vllde ingenfonchelst Fastning have, men vel at Folket siulde have W- II its W Mlellek em, ai M sde kunde jo bruges ved onden Lejlig hed. Natnrligvis var det Meningen, at de kuttde bruges i Tilfcelde of Re volution: Disse selvbestaltede Freds apostler kunde altsaa godt forlige sig med Tanker om at trwkke blank mod sit eget Lands Sonnen tnedens de udskreg det sont Krigsgalskab og Mordlyst at gute dette mod ydre Fjettder. Dein-, synes jeg, viser til strækkelig klart Hulhedett i deres Standpunkt Natttrligvis var de var sotttnte med saadattne Udtalelser, og de opnaaede da ogsaa at putte Blaar i Øjttene paa mange velmenende Folk, sotn ikke fortnuar at gennents sktte den ækle Aand, sont gettnetnsys rer det ltele Parti. Men Larnt kan de Mit-, det nnnt nnnt lade deut. Jsasr hin-te jeg dette i Ettettdltorg pan angdtnnstt stundidnter og Stillere uj andre Partier afltrødes siadia nf dicii se Fort-Es itttetsintsnde og tttettitmisløse Rand sen ltad dettt en Mann ltoldtI inde ttted det·e—:- VrønL intillet lsjnltt et Ljebiik, ttttsn stinkt intr del del stimmt-. En as tnitie Vrødte sont nat i stsertetttinde den Tan. lotn fittere im det. Tet· stod tted hatt-It Zide en lsktjrøstet Ft)t", sottt brnnte zllknndett ttlntt«e. »Tet inn- Rei«, sande tttitt Vt«oder,» ltøsete ettdtttt. san blitnsr Te mere betttærket.« Fyrett skannnede sitt on tmk til Eide. Ett As de Tittg, Jocinlistertns ndskreg ina mein-L nat« Jttdiorssziett as Poiakier tntn de stote Goal-de Men jeg intr ntt ett TIlnelsts otn, ttt dissts Fnte tiie ttildts Dust-e at fortttnn til at xiaa ttd tnttt Lattdet on gøre det Arltejde, Polakierne not-. seltt ont de trnes ttted Zoeltiltjel i Bitten Mtsn de ttil not note sitt til Nettstnnd fot nl Flugs Hiwltt sitt nodlidettde Met:ttc-5ltst·. J notitit inw de im jlere Gattin- Letliglted til nt ltmne Masrke til Pttlitki·et«tte, sont on san for tttiq var notiet Nttt i det nam le Ftkdreland Mett sen sttttesJ, de san tnenet rettline ttd, on det« tntt en inmi liq Naittitet over dereIOpførseL Men dette aabenbctrer jo inen det hule Stude, sont Socialisterne indicate-v De taober højt pna ,,Friktcd, Listhed on Vrodersknb« for alle Mettttesker, og de regnet ikke pna Nationerttes Grcettdser. Mett ttaak de selv skal viere tned at udføre Jdeen i Livet paa en Mande, sont ikke synes at vcere til deres egen umiddelbare FordeL saa er de de allertnest intoleranteMeni ttesker. Hvor kortsynede og inkottses kvettte Menneiker dog katt viere! Hvorvidt det ellets virkelin er hel digt med Jndførelsen of Polacker i Dattntark, skal jeg lade ocere usagt, nten Socialdemokraterne burde voere de sidste til at gøre Opltævelser der over. Ja, det gjorde ntig ondt at se, hvor meget den Aattd hat faaet Ind pasi det danfke Folk, thi den er i Grundett baade andlos og lovløs. Vel øttsker de Love, tttett de set slet ikke, at uden Gudsftsygt og scedelig Rett hed hjælper Alverdetts Love intet; thi det endet ttted, at inter Mond laver sitte egtte Love ndett nogetsonts helft Hensyn til sin Ræstes Bel, on sna bar tnatt Attarkiet eller Lovløss beden. Natttrliswig er ntan sorsigtig med sine Udtalelser, og matt opnaar derved io Tim: matt blotter ikke sin selv, og man vinderTilhrengere blattdt aodtkoettde Mettttesskex, sont ikke for tttanr at gennetttskue Løntiett Men hvis ttogett vilde sPørge mig: Hvad hat fremtaldt inadant et Nod raab sont Frk. Esches «Rejs dig, mit Folk«, saa vil jeg spare: Dei hat den Gudløshedens Aand, sotn gøc saa ftærk Propaganda i de modertte Fri hedsapostlersnger og Blade, og sont mjder os hos nymodens Digtere, Jottrnalister, stuttfinere og fra et po litisk Parti sont Social·demokkatiet, «They are fotces for wil«, «onde Magter«. Her i Amerika somler den neAand vort Folk paa Dansegulvet, om Drikkebordet og Klsrkttægt, me dens den got-, hvad den kan, for at tomme vore Gudshuse. Den skaber letsindine, fattige, splidagtige, nlykke lige Hieni, eller den er endog Aar sag til, at der bliver slet itttet Hjettn men den kan aldrig skabe et eneste lykkeligt, ist-rückt velordnet Mem lom dog er Grundlag for enhver fast og kraft-ig, lykkelig og fund Samsttndsordning. Men hvad ital man vente, nam- Rennestet slger sig m fra tin Stam, han« Plan og sieng spottet lntrde give sig lelvi « J spenddorg var Kandidaderna Ooddejet Nie-geord, dsirez Leerer up LanddrUSMolem dand Olrik, ra dikal benimmt-nd os schalt-r Un Mm sammt In of Russde — Stillere angrebOlrik for hanc-Stand punkt i Forsvarssagen Det blev ligs net ved en Mand soin stod og traads te i en Sandbunke, saa at det stadig gled bort under hans Fødder. Hr. Olrik blev meget indigneret og hort viste Beskyldningen paa det bestemtes ste. Jmidlertid ansaa han det dog for fornødent at fremsætte sit Stabe i Forstjarssagem og saa asede og traadte han i Sandbunken, saa det stod estei·, og derved blev det. Lad mig lser indskyde, at samine Hans Olrik har sktevet en Bog om Biskop Absalon, sont er meget dygtig og in tereissnnt, baade sont et Led i Dan nia1«t"-:-, tinlturens og stirkens Histo rie. Men han var vist her kommen paa en sejl Hylde (slod5eje1· Meer gaard brngte det sur ntig slaaende :Ilt«gittkiettt: «Vi hat« itke Rand til at Mre ooit Fcedreland til en socialis stiil Forsmssstation.« :Iit", lwor niexset nma finde sig i at viere For søgsstation ogsaa blandt os- heranre sotn er sor godt deriil Men lnmr Kortsnneilsed on Jnal stal made. aaar del saadnn. Men det nndanais it«t"e, at oi tader denn-d - - kliedattøs ten talte niest oni de sinaa on sor søinte i Zanisnndet lHnn asorde det nsed en oisJ Betteljuden inen der isnnesis nqu alliaevel at vasre noget iuamnielt demen. Don ksiorde lian et ibedre Jndtryk paa ncig end en an sder nandidnt ni imnine Parti, jea jlnnste og saa ved et Vaslgerinøde Oe lle Personen synteszs ntig stim. Men jeg tender Meiitiest·ei·. sont lim« ladet Hsixs lnsdoare as denne Zocialisterneis tilitmelandende saa var-ne Onisom »for de sinaa og sorsinnte, sont sandes lig ikie er styage.«—- Men jeg konnner »der til at tasnte paa Tsasoelen i en Uykenaels 3t"it·telse. Hin-J ikte lsan tiaode nasret saa sod, lsavde han mep pe forsørt Eva. — - Dn sannnenlilang der Religion on Politik! vils noaen indoende —- Lad inig liae nnderrets te dig om, kære Ven, at man godt lau nett-anti- og bedønnne Politik sra et reliaeøst Standpunkt nden at sam nienlilande dein uaa utilbørlia Vis, on at Bibelen ogsaa har sit Snn paa daade Verdenshistorie og Politik, oa at jo mere et ret bidelsk Sle Var »faaet Lov til at komme skem hos et jFolk, jo dygtigere og lytteligere har Idet Falk oasret Men jeg siger et ret bibelsk Syri, ikke et vrangt og ensidigt som has Katolikkerne og yders liggaaende protestantiske Sekten — Men cndnu lidt fra Valgdagen. Ef ter at Kansdidaterne og deres Stille-re liavde talt, blev der stillet Foreipørgi Isler til de sørste fra Repreesentanter sfra sorskellige Foreninger om, hvorles sdes de vilde stille sig til visseSpsrgss maal, Iom laa disse Foreninger paa Objekte Der var mange, ca. en halv Snes. Og saa maatte Kandidater ,ne en, to, tre, paa Omgang op at svare, thi det gjalt jo at vinde Stem nier. Det var temtnelig udprægede demokratiske Ideen sont reprwsens teredes as Spørgernch Inen de sik minstige Svar af alle, ielv af Godgs ejcren. Kun en Gang lagde jeg Mærke til, at han gjorde sont Kat ,ten ved den nanne Grad, han gik indenom Not saa interessant var idet, at to kvindelige Repræsentanter Iogsaa mødte frem. De var Udsen dinge fra Kvindeforbund, og de spurgte standidatekne om, hvorledes de vilde stille sig til Sagen om Kvini »dens Valaret Det siger sig ielv, at Kandidaterne var galante med Da ncerne. Selv Højremandem sotn dog iikke vilde arbejde for Sagens Gen snemførelse i denne Samling, ansaa det for givet, at de med Tiden vilde I saa den fordnikede Rettighed, og han var ikke derimod. —- Da mente jeg: Det er demakratiske Tider i Dan markl Og det er det. Men det er som leg ist hat nævnt, underlig at se, hvorledeg ultra demokratiske Jdeer og nedarvet konservativ Tradition rundes .og brydes ikke bloti famme sFolL men hos de samme Personer. Om Aftenen begyndte saa Tele grammerne at komme, som meldte om Valgets Udfald. Udhængte Li )ster i Aviskontorerneö Vindner viste disse. Jeg lagde mest Meerfe til, at Ktbmhavn var ovewejende forsvarss venlig, og at J. E. Christensen havde sine Alhængere mest blandt sin Landpmænd, Jnderne J Svendbdrg blev Godsejerem Miremandem valgt men med et meaet lille FlettaL Alle tre Kandidater havde omtrent sam me Untal Stemmet Dette Ufer. Handt anbet, hvok stærkt Sorte-Ide moktatiet er udbredt selv i Proan imst. J W lvnss M W mod at vcere noget i Aftagem hvad saa end Grunden kan vere. Maaske det er Spsrgsmaalet om Byens Be fæstning, maafke det er de religiøse Vkekkelser, — man siger, at Hoved staden uu har sin Befugelsestid — maaske der er nogle, som hat nok af Socialismen, maaske alle tre Jndflys delser har gjort sig gceldende. Men Resultatet for denne Bys Vedkoms mende er Nedgang for nævnte Parti Det er jo givet, at vi herovre ikke kau være saa optaget af den danske Politik, fom de der staar midt i den. Men der er dog mange, fom gamle Danmarks Velfærd ligger paa Hier te, og jeg er en af dem· Og min Kærligljed til det gamle Land med dets rigo Minder blcv ikko ringere ved at des-ge det. Gid Gud vil holde jin Haand over det tære Danmark og dets Folk med de mange rigc og Vet figmsdc Mindcrl Der ønfter jcg af Hjcrm Te forftellige Partier haode dcrcs Zantljngsfteder om Aftenen. Højre lnwde dortst- i Raadhussalen Her blev holdt finaa patriotiske Taler, der mindcde lidt om Aanden fra Trcaarszs krigen, oq der blev snngct Izu-dre landszsfcmgcn Men nogle Socinlister trænato Ined Vold ind i Salcn og istcnttc jtraalcndc cn af dettc Par tis Damian-. Tette vatte fclufølges elig Um sur en Eid. Jeg gik nd for at sc, lwad det var for Futt, soIn voldte Forfnmclseih og jcg saa da, at de tun- fnldc. Im sit natnrligvig ittc bedre Lauter um Zocialdcmokra terne ved dette Optrin. Men dctte bringet- inig i Crindrjnsp at under Forlmndlnigen om Foktnjddagcn blcn Mandjdnnsrnr omaa adsnnrgtr as en lldsendjng fru ansljoldLsforcning otn deres Ztilling til den Sag. Don Isocialistiske Ordfører paa Tribunen tog da itlc Ordet for Fattigtnandens Suapcs, sont ellers tit bar vwret gjort, lnen nun syntess at hylde Afbolsta ·gen. Onk han tm her havde sit Parti bag fig, ved jeg ikke, men der hørtes innen Modsiqelse fra de ellers alt an det end tavse Tilhørere af bans Ret ning· Noale af disse gik omkring med store Plakater, som gav nsikre Vælgcre Anvisning paa, hvorledes de burde ftennnc. Desuden havde de travlt med at uddele trykte Eksems plarer af den før omtalte Opsang. Jeg fik da ogsaa et. Jo, de synes virkelig at have faaet indfsrt noget amerikansk i deres Madde at gøre Neklame paa. Jo, det bryder og gærer i Folket derhjemme. Om det gaar mod Nat eller Dag, er ikke godt at fige. Dog gaat det jo mod den ftore Dag, da han, som skal dømmc alt og alle, kam-net i ldtmlens Skyer. Og faa var det dog bedst for os alle, enten vi er Politikere eller ikkr. at kunne være saaledes stillst, at han ikke skuls de fordønuue alt for meget af det vi hat været med til at arbejde for. Det er saa vemodigt at sknlle sige: »Jeg sdte bort min bedfte Kraft i fremmed Ledinasfasrd«. Maattc vi i Stedet bruge vor bedste Krafti vor kæns Frelsers Tjeneste Det kan ogs ifaa gutes paa Politikkens Arena. Mon det er desvcerre kun -saa faa, sont mir det. Men enten vi Un befats Hter os med Politik eller ikkc, saa lad os vcere med at bygge hans Rige Det er mit Rand. (Mete.) New Lisbom Wis. Ziden min sidste Meddelelfe har vi attrr haft et Dødsfald iblandt os, det var en Bruder til Chr. Hausen hvis Død jeg sidst strev onl. Hans Pe ter Haner døde pludselig af en Hier tefygdom, som ham on hans Konc kørte hjem fra Kvindetnøde hos Chr. Niclsens. Han havde ligesom sin afdøde Broder ikke været rast i lern gcrcs Tib; der blev ogsaa kun en Manneds Tidsrmn mellem disfe to Brødrcs Bortgat1g; den enc døde iførst og den anden sidst i Sept» og i Famatet døde en tredie Broder, Niels Hausen, fom jeg ikke før har ncevnt. Det er underliqt, at alle disfe tre Brødre, fanledes kam til at følge faa nær ester hverandre i Graveu. Der er nu kuu to Ssstre af dem tilbage, som er bofatte her. Ja Dtden kam hurtig og forte dizse Menighedss medlemmer ind i Ewig-heben Det er fvært for H. P. Hansens sprgende Enke, der nu staat ene tilbage med en stor Bsmeflok, hvoraf dog nogle er voksnr. De er dog qodt stillede i A— timelig Henseende; men Savnet kan jo være tungj nok endda. Herren trøstcs Dem og hjælpe dem at beere Sorgen. -Mrs. Hjortsvang og tre af Bar nene har vætet paa Bei-g herude for en Tid fiden. De var paa Vej til dekes nye Hjem i N. Dak. Past. Kroahs er nu ogsaa afrejst til deres nye Virkekreds i Luck, Wis. De forlod New Lisbon Tirsdag Mor gen D. 19. Okt. Vi staat jo saa uden Præst nu for Tidem og" det vil nok blive vanskes lig at faa en igm Der er jo Mangel paa Prwster i Samfundet. Det var godt, om vi knnde faa nogle flere af Dem, faa vel sum de store Mænd, Scriba fkriver onl- Vi er jo her en Flka spredte Fam, og naar Hyrden Hnn er borte bliuer Faarenc vcl end inn mere adspredte. Vi skal fort-la big have Betjening af Past. Chri stensen fra Shennington to Gange losn Maaneden Det var ja bedft, ont ui ian kunde faa vor egen Præst; det er ikke godt for en Meniahed at nndnasre en Amtes-argen Vi er dog glad ved, at vor Nabprn-Ist kan be tjcne o—:-. Past. Kroah boldt sin Af fkedsspmsdiken Søndag d. 17. Okt. Han nalate"font sin Tekst 1 Kot-. L l——5. Grundtonen ihans Tale varts »Im agtcde ncia ikke at Vide noaet iblandt eder nden Jean Rristns on hant korsfæstet.« Han tnlte i al Yds Inyabed og Oprigtiqbed, oa det var oqfaa aodt at Incerke i bang dagliac J Liv, at han var en ydmyg og optis tig Herrens Tjeuein Han vilde fac gerne vise oö Vejen til Himlen, om vi saa vil vandre den bliver vor essen Sag. Jeg vil her i Anledning af Post-or Kwoghs Bortrejse fta os nd tale mine Tanker og Fslelser for dem i folgende lille Digt. Bi hcwde Prwftefolk faa gode, Kuu kort fik vi beholde Dem, - De i Oktober os forlode, l Og m: i Luck er Dekeg Hjem. De Sangkor evede med Flid Og lærte dem Sange leere, Som ved hver en Højtidelighed, Blen sunaen til Herrens Ære. Vor Taf vi dersor vil dringe frem For Tiden, sont herudc svandt, Man sna vi nie-des i Himlens Hiern, Hos: Jesus, sont os monen va11dt. En Hilfrn Vi ogfaa sende vil, Til eder, Venuec jaa kære. Gud give siu Kraft og Naade til. Ederssssemjnq velsignet man vcerr. Korr. N7t: Bank-keeping Ta et Kursns i Bookskeepjng km Dane- -Amerikausk Korrespondance iskole, «l’yler, Mitm., der ogsaa gis-er I l7n(jervisuing i alle skolekag beendet-en de til et Normal Oourke. Htghschopl Uourse og et Prepamtory Course skrlv Ost-sit cjrRuh-Ists H J. MARTENSEN. JBibelordbog Jndeholdet ca. 45,000 alfabetisk ordnede Henvisninger til den hellige Skrift. Udarbejdet af K. G. med Anbefaling af Prof. Gisle Johnsom ste jgede Udgave. 520 Sider med Fugleperspektiv a? det hellige Land samt adskillige Jllustrationet. En ypperlis cjælp for Vibellæfetr. Yedsat pries Sk- 1.20 Dauish cum. Publ. sonst-» sltiy Uebr. Nye Postiller. H. Ussing: ,,Troen5 Gode Strid« En Ausgang Predikener over Kirkeaaretg qumle Epistels rækkg 527 Sider. Solidt indb. 82.40. 21. Busch: ,,Vidne5byrd fra Frue Kirke i Odense.« » Stenogrofifk gengivet. Udgivet af kirkelig Forminq for Jndre Mission i Demnach 833 Sider i sætdeles inmkt kompe enres Shirtinggbind 82.60. Med komponetet Leda-tm og Hist-net s2.80. Danisss kais-. Publ. hause-, Rait, Nebr. Andagtsbögeu AND-— Bill-. Beete En lille Skatkiste ........... 02370 R. P. Matten Husandagtsboq ............ 1.50 Dr. Martin Luther: Kristelige Betragtninger ...... 1.00 H· Messen og O. Mund: Tag og Læs ......... 1.85 Gozuers Skatkiste ................ .60 Hohes lille Skatkiste . . ............. .40 Unqdommens Statkiste ............... Oh Draaber fka Livets Floh . ............. .40 Oe paa Jesus . . . . ........... . Es Den trofaste Forjæitek . . ............ so Jeiu Sindelag: Betragtniwet til hvet Das I Mannes-n as Macbuss .25, med Guldfnit .......... .40 Bist-II U. J. Luthe- Wbog, Wer med sb tragtninqek til hver Das, ordnet-e eftet W M Sidek i solidt Halm-ins- ............ 1. 60 Vanillj Enth. Wil. gottse. Ists-, seit-. Ist-s