»Yanflceren",
et halvugeutlig Nyhedss og Oplyss
uingsblad for det danst Folk
i Amerika,
other if
DAlell LUTIL PUBL. FOUSIL
statt, seht-.
»Dausteten« upgaat hvet Tindag vg Freitag
Brit pr. Aar-gang.
De Fakenebe Sie-m I1.50. leandet II.0(
Vladet betet-s i Fotstub.
Destilling, Betaling, Adressefokandting o;
andet angaaende Blabet obtain-D
DAleH LI,’TH. PUBL. HOU8E.
Blatt, Sieht
Redakten A. M. Andersem
slle Biprag til »Danskeren«s anhold
Ifhutlblinger, .RD-«I«esvondnncer og Amkle1
If enhver A: t liebes adcesiekett
A M Aar-eisen, Blatt Nein
Entered sitt lair l osmftice as se( smal
class matten
Adieu-nenne Rate-s made- known npun
»Dpr ation
J Tiliælde as Urkgelmæsngbeder ved
Modfaqslsm bedes man kluge til der neblige
Goftvæsetn Sfulde des ikke hin-we, bebe-g
man henuenbe sig nl »Tansketen«g
Kontor.
Naar Bei-ferne henvender fig til Fall, der
avertereriBtadet, emen tot at rohe bog dem
tllerm at faa cvlngnma ow des avesxeredk,
Iedes De altid onnale. at Te ma Ave-russe
Isentet c dem Blut-. ket vtl være nl gen
Idig senkre.
.
At sluttc fra Mr. Pein-Vi- Lamle
i den stste Tid lau det Mute-:- mu J
ligt, at ämn er befrasftizust und at uu
· dersogc Null-J Not til Furt-ringen
om at have chict Paa Armut, me
ner »Omnl)a Bei-C
J »ka.« for 15. Okt. er der ind
ljbet en ScrtterfejL sont Korrektur
læferen bar oversct. Der staat: »Vor
store daufke Koloni iB l air«. . .
Skulde være: Vor ftore danfke Kolos
ni i Racine, hvad Farbindelfen,
bvori Udtrykket forekommer, for Re
iten visek.
Smaa Selvfoknægtelser, smaa Be
viser for Ærlighed, smaa Ytringer as
Sympati, smaa navnløse Vennebeviss
ninger, smaa Sejre i det stille over
mtutlige Fristelser — disse er Guld
ikaadh som, nasar de væves samtnen,
Mauer klart i det Liv, fom Gud fin
det Behag i. Dean Farren
Tak for hvert et Opmuntringsokd
fra Vennerl Det skal altid være vor
Syst at fylde ,,Danskeren« med faa
Meveetdigt Jndhold fom muligt. ng
vi heb-ver vel naeppe at sige, at vi
Ilerder os over enhver Haandsræks
sing i saa· Henseende. Ligesaa glces
set vi as over al Hjælp til Bladets«
Mete Udbredelse. Se vort liberale
Ircemietilbud :
Efter den for Morderhaand falds
ne Formel-e Staters Præsident Gar
field hat man folgende Udsagn:
«Verdenshistorien er et guddommes
ligt Digt, hvori hver enkelt Nations
Historie er en Sang og hver Mand
— et Ord; men gennem al Forvirring,
M Voldwandlinger og alt det blodis
se Slagteri lyder en Tone, herlig
for de ydmygt tænkende Kriftne, en
suddommelig Melodi, som taler om
M og am Fredsdage, der skal
comme.
Mist-ed er den Troendes Mede
- met udm Hausha- ek den kkisme
Wdelke kmi en Hykler· »Moden
After« Wehe-, at hvad der et klkes
:hed, skal Duften af dem endnu sporek
i Verden lcenge efter, at vi er von
dret bott.
»Bei modekne Korstog.«
Det er det samme, som vi skrev otr
i Fredags, Gypsy Smiths Optog
igennem Chicagos Slumkvarter ellet
»the red light distrikt«. J »Chicago
Posten« af sidste Uge fkrives dekon
blandt andet:
»Saa kom jo altsao denne Evange
list, »Gipsy« Smith til Chicago, e
eller andet Syndikat betaler ham
men saa maa han jo ogfaa vife Re
snltater, hun maa vise, at han er «ot
the job«; hon er her for at omvende
altsaa knaa han otnvende
Men at holde Brmldtaler, der fam
Inere eller mindre let Wooirkeligk
Flvinder til at halte-, lil at flaa or
on slon iig for Bryftet, det kan Post-at
Moe i Zkandernp ogsaa note der
til krasoess innen Nenmlitee lnn Ord
eq Zkuefpillertalent, og at en Taler.
der er neltolende, oa det ital Monden
Dcere, kan rauhe nd over en Forfoms
ling: »Alle, der oil oeere sit-inne for
Alvor stao op,« on san alle til at sum
op, det imponerer knn ved overle
disk Betragtning.«
Videre: ,,:llltsaa: ,,Jn order to ma
ke good« for at vise, at lmn var no
get nd over det olmindeline, nmatte
Gipsy Einith hitte paa nert stort.
noget originell
Oq soa fondt hnn poa at luve ex;
ziccmpepamde as begejslrede Firisteni
dont-I En-id—:«nurnd ned iaennem sel
ve det »røde Lust-« Worte-ist«
Heu iInod Elntnilmen .,:llej nnge
Mennesker er blenen ledet i Frislelse,
er hlevet dist, hvod de helft ifke jlnlde
se, og Gova Emith har qfnet Chiro
goö vcerste sioarter en Rel"lmne, der
ikfe knnde have verret l1edre. lwiis han
havde oasret i deress Sold, der leoeri
af Last, ’ Ztcdet for i del-ec- der Dil;
holde den nedes
Vi skal ikke, som vi skrev side bei«
fatte os med at bedømtne Gypiyl
Zmiths Fremgangsmaade; men vi
finder os beføjet til at gøre nogle Be
mcerkninger til, hvad »Shi. Pst.«
strivetn
For det førfte mener Vi nu, at
Past. Moe i Skanderup ikke hor
fotskyldt at blive offentlig quatterei
seret som en Skraalhals eller Stur
spiller, som det her er stet. Oq hvad
Gypsy Smith angaar, da har flere
af vore Præster, sont har hørt ham
og set hans Virksomhed paa nært
Hold, heller ikke opfattct hom faule
des. Beage de to Mænd, iom her erl
sammenstillet, anses almindelig blondt
dem, der kender dem og ønfker at se
Mennefker frelft, fom alvorlige Mænd
med Nidkærhed for Sjceles Frelie
(Forøvrigt er det jo felvfagt, at vi
.som Lutheranere ikke kan anerkende
shverken Or. Smiths reformerte Leere
ftandpunkt eller hans Metoder. Men
vi kan glcede os over hans Virksomi
hed, ligesom vi glæder os over andre
nidkære og fromme Mænds Wirksam
hed inden for den reformerte Kittel
Og hvad saa Or. Smiths Avertes
ring eller Neklame for Ehicogos
værste Kvarter angaar, da oil vi min
de om to Ting. Det ene er, hvad Bla
det siger i samme Artikel. »Der got-es
intet derimod; men der suakkes og
skrives.« ,,Hver Gang et Valg har
været paa Tapetet, hat Reformpar
tiet— og det Parti er altid
Reformparti, somikke er
vedMagten-— svoret paa« ofv.
,,Men hvem hat vsl brudt sig om det?
Jugen, mindst as alt Politiet og Po
litktmcr. Ssterhacmden er de flestr
kjrt træt as det WH« Der indrtms
sitt W, at der intet gires
for at udtenfe Ridtet Wen Po
liäeh Politik-tue eller Byen kam fan
lm Ist met
-- Wunsch vivil Wehe Opmækks
M paa, det er, at Synd og
Luft altid itser Mittei, holder
MERMIS ogttivei bebst kMsrket
glcede os en god Dag at se vor cerede
stollega staa op og itte alene kritisere
Gypsy Smith for, hvad han hat for
søat at gere, tnen optage — samtnen
med andre —- Kampen mod et Onde«
som den selv indrømmer er en Stam
plet for Byen.
Der har nylig været afholdt en
« Berdenskongres i Wien til Betæms
pelse as »den hvide Slavehandel«.
Hvad andet er det, Talen her er omf
Lad cis da ikke finde Fejl has dem«
s der i det mindste gar et ærligt For
T søg paa at udrydde Lasten, medens
- vi ikle selv rører en Finger dersor.
Og saa ,,Politiet« —- som Blade1
— for-eslaar. Ja, det tan gerne viere, at
- der sknlde tagt-s nied haard og fast
Haand paa Lovuvertrædelserne Met
der er sandelia ogsna inange as La
sten-J Traslle sont trtrnaer til ittt
alene Lotsen-I liaarde Haand men na
saa Etninaelietis lceaende Balsam og
optisjsende Kraft.
Fra Livcls Feuer.
For »Tanst·et«en«
:’lf sahn Tarsen.
Ved denne Tid as Blain ital Altar
tin Luther-J Natin nannte-J ipwtestani
list-e .8ti·edie. Hang- Lllcinde er koste
liat. da stsal met-e ei- tasrt Blatin
Zde Opdaaere, sont levede eintrina
ils-ans Tib, Var han seltt den største
Tni lmad er vel alle Opdaaelser iniod
ldenne ene: Ludaaelsen ai det santh
Evangelium og den rette Bei til Li
Vet. Luther haude fornnnnnet Frelq
lesen isit eaet Hjertex nien lian op
daaede hanc oasaa i thriften oa i
Historiens Hans var en Menapdagels
se as vor tristeliae Bernelærdont
Hatt ruddede Besen oa tlarede Be
areberne for en Slasat der nandrede
i Fardonnnens Mist-te on lediarels
sen-J Jsortiiklina Hatt tiiste, at isolge
Ekriften er Xtristnizi alene Vejen —
liaade Und-I Vej til Mennesket og
:!Ikt-tinestet—:« Vej til Rind. Luther
satte Gnds iorliarniende Naade i Kri
sto iniod hele den romerske Kirkes
Selvretfærdighed og dens saataldte
,.aade Geminger«. Hatt leerte otn
den striftliae Fattiadom i Aanden,
som ikke findes i de pavelige Ge
inatter eller i Romertirkens Bevidsts
hed. Det er dette, der gjorde Lu
ther til Tidens store Opdager — en
Aand og Batiebryder, som den romeri
ite Kirte forgæves hat ssgt at mestre,
oa hvie Minde vil leve blandt tak
nemlige sandhedsssgende Sjcele, saa
længe Sandheden forkyndes og Sand
hedens Frihed iiydes.
Fra Rom ineddeles der, at Pavens
Garderobe er den kostbareste ihele
Werden Etiketten fordert-, at han
bærer en forskellig Draat hver Dag
i Aaret De fleste as de pavelige
Dragter er prydet med ssældne Steue.
Panens smaa Kalotter er af den fi
neste Zitte, og hans Tøfler er as
pragtfuldt broderet Fløjl Men hans
Handster er endnu mere kostbare —
de er af fint hvidt Uld, og er paa
broderet fine Perletores. Hvor for
skellia er itte det tyvende Aarhundres
des ,,.itristi Stedfortræder'« fka Kri
stnei selv, oni hveni vi læser, at Rie
ve have Huler og Hitnmelens Fugle
Reden nien Mennestens Sen har ikke
det, hvvrtil han kan hælde sit Ho
ved. Hvad mon Kristus vilde sitze
dersom han bessgte vor Tids Rom og
den foregivne Petri EsterfslgerL
Han vilde antageligt slet ikte blive
indladtl
Saa sit vi da Passionöstuespillet
opstrt i stor Stil ogsaa i Satt Fran«
eigca Der er arrangeket to Opfstels
sec, hver paa site Ufteuen Det be
W Ue at »Als-fes, at der er fuldl
Sus, og at man Unter alvorliat paa
at fortsættr. Det er den katolske
Arles sttaeliae Vertmmelse ogsaa
her i Besten at have indfjrt denn
mierkelige Underholdningsmetode
Den Mangel pas-Uteftygt tot del
We, sein her kommer til Ghin
ihmetkirhw Wer Wenn denl
Præmietilbud
Nr. 2
Hymne mimkkrkerle selvskærpendp saks krit til cnhver nv Holder af
»l)8nskeren««, Som nasseka sl.50 sum Forskutishetaling for et Aar-.
«
111 Samle Homer-G sum furnyer den-s Abmmement, sendes sgkstsn for
25 Lents ekstra.
Den er altid sit-M
Dei-FI- deans Meksnssms.
set- g t- set
saksen esr 8 Tmnmer lang, fuM Ni(-kel-1)lc·ttcsnst »g- stslvsknsrpesmhn
Dem clcr kcnder Zinkens-L furclkkckkcr den snsm sur alle andre-.
Linl ikkc distme Anltsdning won- uhcnytttsL
osuish Luth. Puhtishiug Haus«-,
lZl«-UR. Xl«Jl-3lc’.
W
1
- « «,«. -.-.sp-«·.—
den ncltige Alver, sont nødvendigvisz
inaa finde-s hos det iyndige Mennes
ske, der i hanc anskuer fin Frclser og
Formqu Soin Protestanter misnni
der ni ikke Romertirken den Aste-,
den nur tror at indlægge sig; og ine
denis ni inderligt sørgcr over dents
dybc Mørle og organisic Uklarlied,
takker vi Herren, sont gav us Refor
maiionisn Ined den-S nandelige Klar
hed on dens Skel imelleni Lys og
Markt-. Det er en sorargelig Pro
fanation af det hellige at ville get-e
Kriin Dødslanw til Genitand for en
temmlfk Freitcftillicin. Denne ucnids
delbare og nirrværende Eftergsrelse
af det perfonlige Gudsforhold kan
hverken virke æstetisk eller religiIsp
fordi det — og da ifcer book Kristns
frenistilles —- inaa blive en nren
Blanding, en Legen med det Allerheli
ligste ——— med det heil-steh soin Slægs
ten kender.
Mi- Inne- Emp.
Mel.: Nærmere Gud til dig.
Ej til en Arm af Kød,
Men, Gut-, til dia,
Som mine Lenker brtd,
Klynger jeg mig.
Tryg med dig i Fotbund,
Salig med dig hver Stund,
Sikker pas Blodets Grund
Lys er min -Vej.
Ej til en Tvivlers Ord
Ferster jeg Lid.
Du er min Klippe stor
Nu og altid.
Dit Ord, fom Næring gov
Er nu min Bandringsfiav,
Og Kerlighedens Hav
Boder jeg i.
Komme, bvad komme vil —--—
Mod eller mcd —
Blot jeg er fæstet til
Herren, min Frei-.
Da svarer jeg en Gang
Glad til Basuners Klang:
Du, Herre, er min Sang
J Evighed.
Sister P·
W
Præstrlsn i Amerika.
(Jndsendt efter ,,Ugebladet«)
J Professor Ovcrskous dramati
lske Arbejde »Capriciosa« fortæller
Pensionisten Kam-due at hans Pen
sion er for lille til at leve af og for
stor til at d- of — han er faadan i
sen halv forsulten Tilftand hele Ti
den«
Den Replik can slaaende anvendes
paa de danske Præster i Amerika.
M hat bygget store, imukke Kir
ker, Hsjstoler og BIrnehjem og det
er jo altfammen rigtig godt oq glces
deligtz kun synes jeg, at Glæden hat
et Staat-, san længe de, der forkyns
der det levende Ord i Mkkem ille
. hat en An, hvoras de kcm leve uden
at komme i Gall-.
M gelber mest de Breiten fom
lever og bitter i Byernr.
M ved jv alle, i hvikken Grad
l l
Priferne paa Fodemidler er fteget i
de sidste 1()---15— ZU Aar; vi ved,
at sløbeevnen af et Tusind Tollars
tm er ikke ftørre end af scks Hunde-e
de for en lu-——-15 Aar tjlbage. Og
naar nu Prasstclønucn ikke er siegen
i fatmne Forbold som Prisekne pna
Livetis Fornødenbeder, fcm er den
jo praktisk blevcn forringet, netop
paa Grund af dens ringere Gebet-vite.
For at tage et Eksempel: En
Præst, som for ca. 15 Aar sideu hav
de sm« out Aaket, men nu hat«
8800 hat faktfst mindre «øn nu,
end Uan lmndc den Gang, da han
jo jkke for sine dissuu kan købe nu,
hvad han for ZWU kuude købe den
Gottg.
sog synccs nu, at alle Vi Menigs
lnsdssMedlemmcr ikuldc se at faa ret
tcst paa demu- St"(1umtk. Hat vi Raad
til at byggc nye stirer on sorftønne
dem, saa hat vi vist ogjaa Evne til
at betale Ordets Forkyndck en sau
dnn Lan. at lmn Lan lcvc sorqfrit og
udcn Vorwurf-Ia virtcsi sit lwie Kalt-.
l,
Fra IltahsMissioneiL
Eorria on Wasdin de vandre til Holle,
Sollt-, Illylte, de ganaer paa blind - - -——
Zaadan hat« jeg nnmttet aaa on sige til mit Hiertei den sidste
Maanedcs Tis. Vi har jo nenilig hast stor Glasde her iArbejdet
med at san reist Herren vor Gud det Kirtehuå Og i alle de For
hold har vi haft den ftørft mnlige Lytke, siden det blev bestemt af
Udvalget derhjemme, at de vilde opføre hele Ilirtens Ydre Ub
nurrket Byggevejr har vi haft hele Tiden, og der har ilke vastet anden
Forsinkelser end at vi et Par Tage niaatte vente lidt paa Sten. De to
Mir-nd der forstaar Arbejdet —--— vor nnae Artitekt Mr. Lanridsen oa
nor nnge Vygmestek Mr. Ovid hat løft deres Opgaver paa den
mest tilftedsstillende Maade Godt oa doa billigt arbejdek de, og et
det ellers almindeligt, at en Bygning ier bedre nd paa Teaningen
end i opført Stand, kan dette i hvett Fald itte aaslde den danfkslus
kherste Kirle i Saltssftaden Det er en liaefrenc Fryd at se, hvor
smnkt den bliver saa vel i Helheds-Billede som i Etikell)eder. J den
ne llae venter vi at slnlle lnnne paabegynde Taalasgningem og
umiddelbart derefter vil vi saa kunne gaa i Gang med at istandsætte
slrypten til Gudstjeneftelig Brug. Deus Jndvielfe venter jeg skal
kunne finde Sted hcn ad Jul.
Alt dette er svasrt glædeligt, oa vi kan ikke nok fom takke Her
ren, der i faa ihnderlia Naade hat set til dette Arbejde og givet fin
Beliignelie derover.
Men saa har vi ogfaa haft en fvæk Prevelir. idet niin Huftru nu
i fire Ugcr hat vceret til Zeugs-. J de sidfte Daae har hnn doa Gud
ske Lov atter kunnet vcere et Par Titner oven Senae. Men da
det netop er falden ind samtnen med Travlheden, tan man not for
ftaa, at wem-t, meaet er bleven vansleliggjort —-— baade i det daglige
Menighedsarlejde oa lasrlint i.sjettitiiet.
Jea har nn foruden den danske Reliqionsskole oa den engellke
Søndaasskole faaetikke mindre end to Flonfinnationsklasfer i Gang.
Den ene paa David den anden paa Engelsl. Fort-ledig er der doa
stun een Elev i hver, men der ventes flere. J den engelste er det en
ung Pige, der efter at have qaaet aennem vor Ssndagsskole nu
gaar til Daabgsorberedelse Hun aik i sin Barndom til Mormonsk
Sendagsskole Vore Venner vil nok flaa Krebs ocn disse Unge her,
i For-bannen, saa det lunde ved Guds Naade blive til afgøkende Bel
fianelfe for dem, det flore Skridt
Som man vil se af de anferte llvitteringek, er Gavekne til
Ktypten her fra Landet nu naaet lige op mod 82500 Der mangler
tun nogle faa Cents. Burde vi ier have dem med og faa flge Stop.
Det var jo det Mast-ke, der fra Jndfamlingens Beahndelfe blev lat
iom Hsjmaal Saa hat vi fra Eniaus Meniahed iRacine modtaaet
dennes gamle Orgel — et udmærket Instrument En Mand her i
Menigheden hat tilbudt at lave og form-e Predikeftolem og vor
Bygmester ligeiaa Djbefonten Den blivet fttbt i Cement givet
med oldkirkelige Symbolen Mr. og Mes. Linden J Charang fkæns
ker et Glasmaleri og vor Frelfers Menigheds unge i Rncine forikels
lige Alterkarx saa vi hat Grund til at viere taknemmelige.
Fra Udvalget havde jeg i Gaar Telegrann at Pengene var un
dervejs —- dem de ved Paftor Unkerö Jndflydelfe bevilgede til Mr
kens ydre Fuldendelsr. Ja her er hvet Das noget at sige Tat for.
vermel- laa Tut ca Mittering for de stdeu sidste Melodeien
modtagne Gavevx Mes. P. Indessen, Jmnestowm Kansas, Il.
Mefoteninqen i St. Paull Umw- Postwattamie co» Ja.
Uc. Med det Millan indkonme 7248882 i alt 8249932
Kett-lie: J fmiqe Aste var der feilagttst tat —- Zeilen
var min —- JIMI Haufen, Plastik-tw- Ueb.« Mde viere »Boshe
nh Wenighed Plainview Nei.«
« Nod hilfst i Herren
Ortes
Ida-W «
Its-alt since-«
It IM, Altwi- cttn Utah