,.Qansktgvrn"
et halvugeutlig Nyhedds og Vplyv
uingiblad for del haust Falk
i Amerika,
ist«-W IV
DANISA HWE PUBL. EOUSE
M les-.
,VIIIIex-en« absaat hoet MEWMC
Ptis pr. Neigung.
De Iorenede States sl .50. Udlanlm II.00
sladet betales i Form-L
MERM, Betnling, Adressefomndking vg
andet angaaende Bladel Wasser-O
DAlekI l«l"l’ll. PUBL. IRRLle
Blum Revr.
Redaktsn A. M. Unbeden
slle YiTtag til ,,Danskeren«s Jndhvld:
sfbandlingen Korrespoudancek og Amtlet
If enhver Ac, bedes txt-regieren
U. M. Andenen, Blum Nebr.
Entered at Blaik Poimktkse as second
elass matten
Ach-entging Rates made- knuwn npun
sppll.satis)1«t.
J Tilsælde as Uregelmæssighedet ved
Not-quollen bedes man kluge til del sleblige
Hvstvcestm Efulde del Mk incrpo dedes
Man benoende fxg til ,,Tanskerkn«s
kontor.
Nsar Læfeme dem-ladet sig til FOU, der
MrteterlBlavet,enten tot al kpr hos dem
eller ot m ma Lplnsnmgom tet ovmmde,
Jedes De oltld omtale, at Te ma Avemsles
sentet l dette Blut-. Tel ml vkkre til gen
Idig mun.
I
—
Gypjy Eins-m i tstiikagos
älututvattct
Forud for Gypsy Einimii Lplog
igeunem Liljicugoszi Elutuluartscr our
der delte Mcntnger um Dir-Judens
heden af et saudunt Skridt, og lige
saa er der bagefter. Men der er jo
flet ikke ransleligt at« begrilnz at
Stadssprcestekue og andre Stndzfoll
i Byen, som bestandig holder sig paa
Afstand fra Udskuddet, at de mener,
at Gypsy Smith skulde gøre Ugo
saa. For dem at merke anderledeszi
vilde aabenbart være en Fauitertlæs
fing og en Jndrømmelje af, at Gyps
fv Smith kunde udtette, hvad de ikte
kan.
Oboe vidt hans Fremgangsmaade
san var den klogeste eller rigtigste
-derom skal vi ingen Mening udtale.
Wen een Ting bør noteresl Gypsy
Smith mener aabenbart, at Udfkuds
det, bar samme Skaber, Fäder og
stelser som andre Mennesker, og at
de bjr bringe-s under Guds Ords
Jndflydelfg om det er muligt.
Dette er en Sandhed, som lieh-ver
at fremholdes til enhver Tit-. Fari
steetne paa Kristi Tid udmærkede sig
llandt andet ved, at de holdt sig paa
Issttmd fra »Toldere og Syndere.«
De gjotde Jndvending imod Jesu
sorhqld til disse — »denne unnenn
mer Syndere og ceder med deutl«
Sau faste var de i deres Ovetbes
visning am, at det nyttede intet at
have med det Pak at gere, saa de
endog fordsmte Jesu.. for hans for
stelliqc Forhold til »Syndere.« Men
Jesus fvarede, at de karske havde ikke
Lcegen behan, men de, fom led ilde,
- og at han ikke var kommen at kalde
l ectfætdige men Syndere til Druden
delse.
Men Farisceere hat vi til enhver
tid ca der et Ypperstepræster og
IIriftkloge iblandt dem. Og vi, der
holder o- til Kikkem vier alle udi
satte fotatkomme ind i det—at
selbe p- paa Asstand fra Udfkuddet
s- maafke fordi vi holder ad for gode
M uthavemeb dem at sites eller
isauste as en pænere Grund — det
W W
" II —- thd- FCMW
Bad es endnu wintere,
at hvad
M Smitb —.vg for Reiten en-«
O
«
l
!
i
l
s
standig Jer Difeiple sein sine Red
fkabet. »F ere Jordems Salt«, »J
ere Verdens Lys«, fagde Mesteten til
sine Disciple. Saadau var det, sau
dan et det, og saadan usIII-: det
vedblive at wogte
Med Hensyn til FrcmgangBmm
den for at komme dem i Tak, der
ellers altid holder sig borte fra Kir
ken, er det maaske ikke af Vejen at
minde om, at den steee Bodsprædis
kant, Deberen Johannes, optraadte
ude i Judoeas Ørketu ,.Og al Jeru
salem og al Landet omkring Jorda
nen gik ud til ham.« De forskelligste
Klasser lod sig drage ud i Ørkenen til
Johannes-. — Det var paa ,,et ede
Sted«, Jesus famledc de 5,000 for
uden Kvinder og Born om sig og ta
lede til dem om Hiinmeriges Rige og
siden bespifte dem. Det var heller ikte
pack et befolket Sted, hau talede til og
bespifte de 4000 Mennefker.
Det fortcelles ogsua om Haus Mel
scn Hunge, Norges store Vækkeliess
prædikant, at han optmadte til at be
gynde mcd ude i Skoven og prædikes
de for Træerne. oa saci kom der Men
nefker og lyttede, og de bekendtgjorde
de følgende Medeiz saa der kom flere
for hver Gang indtil Skovcn blev
fuld af Tilhørere
Saadant er vasrd at jage med i
Betragtning uden dog at oplmje det
til Regel. Thi Jesus talte jo ofte
baade iSynagoger, i Privatbufe og i
Templet i Jerusalem Og det var i
JedelandsHovedstad,Jerufalein, Apo
sstelen Peter holdt den førfte Pinse
’Vrcediken, ved hvilken 3,0()0 Sjcvle
blev vimden for Guds Rige..
Summen as det licle bliver for os,
at Vi alæder os over, hvor et vix-ke
ligt Evangelium forkyndes for baade
bøf og lnv til Synderes Omvendelfe
og Frelse.
W
Fta Livctg Festen
For ,.Da!:sl«cren«
As sahn Tarsen.
Prwsidknt - Jadttyk.
Sensationspregjen beronnncr Pur
fident Taft for hans Optrasdon oa
Fremgangsmaade blandt Mormonor
ne. Scerliat syncs det at tilsrcdcsftillo
at man endelig er kommen saa vibr
at man i sin Stræbcsu cftcr Sam
fundsenhed kan soette baado Religion
og Moral til Side. Præfident Tast«
er en fand Amerikaner, skrivek Ean
Francisco Ekgaminer; han er paa en
Gang Katolik, Jøde, Mormon oa
Unitar, og saadan sfal det vasro
Men Sandheden er inarere den, at
Taft er en Smigrer. Han refser on
og roser dem, han er samtnen mod,
Iige meget hvad de er. Hemde i Cali
fornia stod han og fortalte Falk, at
de faa faa lykkelige ud og havde san
danne dejlige Born, saa det var ham
en ten Fornøjelse at se paa dem.
Det var unget, der flog an has Falk,
men noget virkelia betydningsfuldt
fik ban ikke sagt. Taft er uden ijvl
en flog og dyatig Mand, der ønsker
Landets og Follets Bol: men der
som han tror at kunne løse Samfuni
dets oa Livets Opaaver Ined at fiao
Falk overfladifke Behagelighoder, saa
vil han en sksn Dag komme til at
indrømme sit Fejlgreb. Hans Nærs
vcerelfe og Tale indgyder ikke nogen
moralsk Respekt, idet han ikke ben
vender sig til det dybere i Mennefket.
Selvfolgeligt givet han Jndtryk as
ikke at have noget bestemt Stand
punkt. Dei kan være rigttg nok for
Pkæsidenten at Sage sig en Morskabss
tut over Landen men vi venter, at
hani Udtalelfer paa en eller anden
Munde stal pege paa det nationale
Jdcal —- lade de nett-male Grund
ptincipper komme til Sane. D et
er der for lidt of has Tast. Roosei
velts religisfe Opfattelfe var vist ikte
for klat, oq han er, saa vidt jeg ved,
endnu Luthetanerne et Svar stol
dig5 man Noolevelt vilde unget, og
M sik al Bd det Judttvd ss W
ut hsv M «"t Hi M
Amekitmm e- st Maus-.- Ist-.
aere for sit Parti. Dette ei· da i hvert
Fald Tilsældet herude i Besten. Man
skal »give them a good«titne«, saa
saar man deres Sternum Saalænge
Ida-; e, den« eneste Anbesaling, Mas
ser » langer as en offentlig Taler-,
saa konnex-et der ikke nagen rigtig og
stiant i Samsundet. Men isin
er det bedrsveligt naar selv Landets
Prcesident stiller sig i samme Klasse.
Den Nation, som for Tiden er i Vor
den i de Forenede Stater trcenger
heiligt til, at dens repræsentative
Mænd — dens Ledete —- skal væke i
Besiddelse as samsundsdannende
Kundskab, samfundsdyggende Prin
cip, Dygtighed og Alt-on Pkæsident
McKinley besad ikke saa lidt as d en
conservative No og Værdighed, der
vcekker Respekt og Benndring has
dem. Ewig lnkkelige Lod det blev at
sie-dec- on opdrages i et kristent Sant
fund. Mcsiinley var »he1t igennem
en Mand; man sandt ham ikke lefle
med de forskellige Neligionspartier,
eller — sont Roosevelt —- auser det
for en Fornærmelse, at et Falk, før
det asgiver sin Stemme sor Prwsis
dent, ensker Forsikring om, at den de
stecnmer for, vil hævde de Jnftitns
ltioney der staar i Sancklang med
Isandhed og Retfcekdighed
, Rooseoelt flog frygteligt as paa
EPrincipverne for at faa Katolikkerne
.til at stennne for Tast: og under
Tafts Administration hat den ka
tolske Kikke hidtil ikke «manglet
Mænd: Washington, der var-enger
dens Interessen Landets øverstc Bi
skop apholder sig der i Ugcvigi ad
fssangen for at vaage over Tidens
Lovgivning. Jmens ganteii Tast
med Unitarer, Markt-ener, Jeder og
Katolikker Landet over. og Tiden
aaar iden gatnle Stendricnu men
Sandhed, Retsærdighed, fand Fkil)ed,»
fund natioml Udvikling og Vcekst —
om dissc betymrer VerdensdiplomasJ
tien sig Skke s
Guldvtyllup. l
Wuupum, Wi-: Den LI. Zept
mus- smnlech Elckgt og Vennen af
Mr. og Ach. Jakob Petersen i Hel
liguands sijrle for at fejre deres 50
Aar-:- Bryllupgfest Pastor C. H. Jen
sen talede over den 126. Davids
Enlme og mindede om fvuudne Dage
og Aar, fom var blandet med Glæs
de og Sorg. Tiden gik med Sang
Musik og Samtale til Glæde for
Brudeparret og Gesten Mr. on
Mfåx Petersen modtog 85500 i Guld
tilltgcmed andre Gaver fra Slcegt og
Venner og Helligaands Menighed.
Der var samlct en to a tre Hundrede
wasstet Mr. Peterscn var med i
derjan j Tanmark 186«1.
Hnn er 77 Aar gammel, og Mrs.
Peterseu er 73 Aar. Det er 20 Aar,
siden de forlod Langeland, Danmark.
oq kom her til Waupaca, Wis» hvor
de bar hast dereP Hjem sich. J 13
Aar var Mr. Petersen Kirkepasier i
Helliqaands Kirke De har 6 Bot-m
531 Børnebørn og 3 Bornebørnsbørn
Vrudeparret forlod Festen med
Glasde og Tal til Menighed og Kvins
deforening for deres Gæftfrihed mod
dem og Hiertens Tal til alle buode
nær og fjern for Gaven, de niodtog.
En Ven.
Jer Billede.
(Meddelt af X.)
Mon den Tante og det Ønike al
drig stulde være opkommet i din
Sjcel, kristne Læserl at du bog saa
gerne, laa gerne vilde have let Ful
feren, mens han vandrede synlig om
hernede —- hvordcm mon Jesus lau
ad?
Js- der er- huster jeg ret- heu
tmod halvqndet Hundrede Malerin
iom lagst at gengive hons Trek, san-«
dem lom han stod for Kunstnernesz
Fantafi. Men det er jo upaalideligt,
selv otn det maaste ikke er uberettis
get. Der er to, lom vilde være mit
Balg: Titians og Munkacsys, »sein-Y
og den rige punktirt-« da »Hältst-s
for IMP
Ucn W W et odaq tec
ust Ist-d Deb.
W W ur, at bis-T we
M AMI- m Wisgsvst
M- Im stim- at tm m den dei
MMWM
han var en uindbydende Fremd-nim
· ja noesten ftastrdende. Tertullian
imenth at Frelseren var langt fra at
have almindelig mennefkelig Sksits
bed, langt mindre da himmelsk. Ori
genug gik til den Yderlighed at sige
at han var ,,lille- og vanfkabt af Le
geme san vel fom qf Tav Herkomst,"
og at ,,l)ans eneste Sksnhedsbar i
bang Sjæleliv«. En sindig Forstet
mener, at denne almindelige Anstuels
se i Kikkens Barndom fandsynligi
kan antages at hidrøre fra de Krist
nes ublide, hundfede Kaar med For
følgelse og Pinsler og Heut-Meilen
Mcd de lyfere Tiber-, der siden op
randt, ftiftcndc ogsaa Anstuelsen on1
Jesu Udiccnde. Hint Ord fm Esaias'
Vog nmatte nu vige for Davids Pro
feti. Nu tillagde man Herren den
inest www-jeden legemligc Skønlnsd on
Llcajestast Gregor of Nizza nnvendte
Højsnnxnsns Billedsproa pna Jesn
»Person inmicl sont ncm lninsjs Leere.
T»Sikkcn«, sigcr Hieroniniit:·8, »knndc
xlmns sfjnlte Guddonnncliglicds Majo
kstcvt der stinnede cndog fm hans
linknncjkcliae Aasyn, ikke undgan at
Etiltrwtkc alle, førfte Gang de san l)mn.
IHavdc der ikke vasret nuget hicnmelsk
Lned hung- Frcnitrwdcm vilde Apost
-lerne ktfc øjrblittelig have fnlgt
!l«)c11n«. Oxi sdrysostonnis bar udtalt
»i sit Hiiiidfprog at »den personligc
Elmilnsd, sont Fadcrcn i Hinnnclen
give-r De dødclige Draabe cftcr Tran
bc, hat« lmn ndgydt over sin Sen i
fnlde Inman — medan Augusti
nns nch fasdvanlig Vrltnlenlicd nie
ner, at ,,han var sløn i Mode-ri
3lød, ikctn i Forwldrenes Arme-, støn
tma Hist-set on støn i sin Grav«.
Sidcn hen opfandt Muntenc man
ge »fronnne Bünan ined Henfyn til
Billeder nf Herren. Derfra stam
Iner Historicn oni Abgar, Nonne as
Edessn, der jendtc en Maler til sein-J
for at faa hans Portrckt mater- Det
vistc sia at væreen nmulig Opnave
for Kunstnercin lnfdder det, paalVinsnd
af den ftærke Straaleglans, .dec
udstrøinmende ofHerrens Aasyi1.Jdc-t
Jesus dog anerkendte den ædle Hen
sigt, aftrytkede han sit Billede paa
et Linklæde, hvormed han plejede at
aftttte Sveden paa fin Pande og
sendte Kotigen det. Dekfra stammer
endvidere den Opfindelfe om Vero
nicas Tut-dankbde som hun under
Herrens Gang til Golgata vikkede af
sit Hoved og takte ham at qfvafkk
Blodet om sin Tinding Da hun atter
fik Most-eh var Jefu Uafyn fynltgt
detpcia. Derfra stammt endelig et
tredie Mirakels Poktræt af Herren,
idet man fortællek, at et Astryk af
hans hele Skikkelse efterlodes paa det
Lintlcede, hvoti han var svsbt i Gra
ven· Fsrst kam det i Nikodetnus’
Besiddelfe, derncest gik det over til
de Kvinder i Jerusalem, for saa si
den, ester forunderlige Skcebner, at
havne iTntitn Italien, Aar 1578.——
Veronicas Klæde er nu i St. Peters
Kirte iRom, paastaar man, medens
dog baade Milan i Norditalien og
Jan i Spanien hvcr for sig trium
ferer over at besidde det optindelige,"
regte Vetonicwsdlæde i
En Historiker, Nileforug, (dsd
1450) figer fslgende: »Im vil besI
strive vor Herres Udieende, laadan
fom os overantvordet fta de asldslc
Tider. Han var saure ihn. Han
vår fulde syv Fingerspand hsj. Hans
Haar var stinneyde brunt, men ikkc
keck wit, "og bøkgedesörtse i blsde Fol
der. Hans Bryn var wirke og binde
og fm hans Øjne syntes der at uds
strcmle et mildt, gyldent Lys. De
var meqct lmukkr. Hal- Næse dar
fremstaaende, hans Skæg yndigt, dog
ikke synderligt langt· Hans Haar-,
derimod, var meget langt, thi aldrlg
havde en Saks rørt det, faa lidt som
noget Menneskes Haand, undtagen
hcms Moders, nam- hun i hans Bam
dom flrøa dct of Fryd. Hans Lege
mc var smukt formet, mm lidt frem
bøjct. Hans Hudfarve var som den
modnc »Hm-de, mode-us lmn af Ansigtsi
trwk most lianede lin Moder, fnarcre
oval end uf1«undct; der tmudte tut-.
liden Rodmc frem. men der flinnede
Værdiqhed, Seel-IMle Mildter 021
usorsmrrct Rand-Hm fm Inn-:- Ilasnm
Han var i del Oele tagct megct lig
fin middonuncsligc o; ubrfnkittrdc
Moder«.
Eu Bejkrivclsc of lignende Karat
tcr tillasgqrs en romcrsk Konfui. Len
tulu«:-. Leu kmn duq førft for Lyset
mod Elntninmsn us dor: Ecmntskpcllmss
jbundrcde oq antagcss nlmindeligt nt
lockre et Fabrikat af en Musik Tet
fn1«n··.ivc-:i at mrre fluva til Sonn
tet i Rom Mcn mmr man lasset der
km hast«-, at Lcntulns dødc i Llarel
Zä, iudlnscr Vcdmmst klart unk, du«
Herren jo Vcd den Tid ika var smact
ofslssslligt frem. Tot medium-: doxs
her for Fuldstændigbedens 3,kyld vgl
form unman from oJ u sciiim cjal
nlligcvcl bar autagct det for male-.
»Der er fremsmaet (figcr altsoml «
Lcntuluw og lever enduu et Meuneltes
mod store Lytta-, kaldet Jesus Krisl
sur-» sm nf sinc Disciplsj: Oluds Son.
Heu ksurrjscr dødc on lsxslbnsdct time-.
Hatt er en Mond af ljøj Skiklcslsc og
mcd crdel Frcmtrcwm Hans Llasyu
er asrcfrygtindgydcnde, saa det baadc
tiltrwkkcr Tilskuerne og holder dem
paa Afstaud. Han bar bølqendcs, krøls
let Haar, der forekommcr lidt mur
kere og af ftsrre Glanz der, hvor det
flyder ncd over Skuldretie. Tet er
fkilt i Midten efter Nazarmxsnes
Stif. Hans Bryn er, glatte og for
thderlig hsjtideligsrolige Der er
lngen Rynke over hans Træk ejhellet
nogen Zeil, medens en fin deme
fremde-ver Kindernes Sksnhed. Hans
M es M et fuldkomnr. Han
lbezw-· rsdbrunt Fuldskæg Gaaretss
Kulsr), ikke meget langt, men delt i to
lHan hat klare Øjnr. der inne-s il an
ltage forikellige Kultker til forskels
llige Tider. Oan er frygtelig i fine
»Trudsler, rolig i stne Formoningek.
’elfkende og ellket, livlig, men med
stadigt Alver. Aldrig san nagen
ham smile, men derimod fælder ban
oste Taarer. Hans Heender og Lem
mer or full-konnte Han hat alvoks
lig Veltalenhed, er tilbageholden og
høflig, den sisnneste af Menneskens
Bot-Mk
Vi mindes paa saa mange Maadek
om, at vi stammer fra Katoliktek.
Himme, allercde i Skalen, kunde del
foredtages med Mefrygt at vor
l
i
t
.
l
Frelser aldrih ftnilede Hvorfka wid
ste man det? Striften sigekizikkr. at
han ikke imilede. Den Jde hat
vi nok fka den katolske Tid Den er,
det, blevet henvift i Folkets Bevidfts
hed, liggende fom en dunkel Ulmen
i Folkehjertetö M, hvorfra san man
ae Brokker og Stumper af« katolfk
Overtro eller Oveekeijfs·nikig endnu
hat« Sted. —-— Det er flet ikke utils
ladeligt, om en Kräften omskriver Ri
ckards Linier og fpørger: »Hm- han
fmilet? b v o r f o r ikke?«
Sluttelig meddeles her en Bestei
velse af Herren of en Nntidsmand
«Det er den gmnle, fromme, lærde
Jøde, Prof. Dr. Delitzsch, døde 1890,
der i sit Skrift: »Se, bvilkct Mcnnes
ske!« siger fault-dess:
»New Øjne bedrogcs uvilknarligt
til bunt, tln han nor Gruppens Midi
pnnkt gis-m nor ikke, sont Hofnnens
denc fra Tibercn on Jerusalem,
iført bløde Bnisfnsisp eller Silketlasden
Ejlnsller bar lnm lang lebckjortel «
sosn noale as Farisasernu Hans Ho
ved deckte-des nf en hvid Koffiych --—
en Firmnt of Linn-L foldel Mondes
nt et Hjørne hann ned over lmeernls
der, samt et nd Nonnen. idet en Mde
Ohan holdt silaedet fast oin Hovedet
Lmn Um- ifert en Tnnikn, der naaedc
lnim til Hwndcrne oa Johanna-, og
dcrnver en blan Tnllitb mcd de sure
skrovne blau on lnaide Kunster ncd de
fin- .ijk31«nc·t«: den var san fid. ntllns
dcsrkfortccht, der unr man Incd røde
Stribcr, nwppc kunde fes-.
Gan var af Middellnsidc med ung
dommelighed Stettin-d over Anfint og
Form. Ton nnnc Mnnddomsz Unde
on Nenhcd blandedes i bang Ansnn
med crldw Aar-I Mod(snl)ed. Hans
Farvc var lyfere, end den-ski, der otnaav
kunn, tbi dok- deni mr dort-Z- Nations
Broncclnlør nierc frcnitrckdende. Ja,
han syntes endog bleg under den
lwide Sudar, og den friste Rødme af
bonI Aldcr sandte-J ikte. Hans An
sigtsztypc var chppe judish men syn
tes at vcerc smnmenimcltet med den
grwske Typus til fuldkommen Sten
hed, det, sttnt den fremkaldte Ærs
b-dighed, merc fyldte sns Hjeete
med Kærlighed Hans Øjness blsde,
dæmpede Lys fyntes liqeiom at glimke
gennem Taqrer. naar han lod Bcikket
hvile paa en. Gan hugede lidt os
contes at dvkkle ved sine egne Lauten
og nam- ban bevægede sin, var der in
gen Opstyltethed fom hos mangen en
Rabbi. men en naturlig Vækdighed
og Anstand fom has en, der -—ftller sig
felv at vcere en Konse, sttnt klædt i
fattig Dragt«. .
Disfe Billeder i Ord man jo tlle
tages for andet, end det de er: del-ne
nends Fantasi, der selvsplgellg kn n -
de vcere fand. Striften tter ganske
am vor state Mefters Udseende Men
det ved vi, at hat vi hver for stg
faaet det Spsrgsinaah Evas tykkes
Oder om Kristus?« rigtig befvaret, da
skal vi engang .ie ham i hans falige
Bolig, se ham iParadifet, se hum
so m ha n e r.
satnmen med iaa mangt og meget »H
III
Præmietilbud
Nr. 2
nenne udmierkede Selvskærpcnde sales frit til enhvek ny Holder- as
»l)anskeren«, som icsdsendcr sl.s«s0 smn Fc)rgku(lsl)etsling for et Ast-.
Tit gamle H()ldere. Sum fumyer derei- Al)(mnement, senden sinkst-n sur
25 cents elcstm.
Den er altitl stump!
Dcc.I2-lscs
» Dis-»in ssano Most-sinns
; III Ids sit.
satt-en er 8 Ton-mer lang, fuld Nickelspletteket og gelvsktetpende.
Den, der Lende-· satt-en, koretrælcker den krem for alle- andre-.
Lud ikke elenne Avledning vækc aber-Aust
Dcuislt Luth. Puble som,
BLÄIR, NEGL
-
