Ren livor han dog agsaa kededc
fis. For-it forsøgte han at sove, men
bei var- for tidligt paa Dagen, del
vilde ikke gaa, felv om han endagi
prjvede at ligge baade paa Ryg ou!
Mave og dreje sig efter alle Kompos
sets Streger. Saa aabnedc han Bin
duct og faa ud, men der var ikke an
det at se end gule Majsmarter ou
after Majsmarker, on det kan virkeL
lig ogsaa blive nok iaa trivielt at se
paa, naar man ikke er agrarisk an,
last, og det var han aabenbart ikke:
thi han blev inart nickt af Synet,
spyttede gentagende Gange og spyt
tede til side Straan ud, lukkedc
Vinduet·og rullede Gardinet ned.
Saa foriøgte han at gabe, men del
blev heller ikke til noget ordentligt;
det hole drukncde i bare Kedsocnmeligs
heb. Endclig reiste han fig, drog et
Sul, sam. vilde l)an fige: »Det ei
jo ille til at udl)olde«, tog en Cigar
from ou gis iud i Iliygevognen for
at ryge oi —-—— kedc sig Indem-, til
han med et Lotteisens-« Suk kunde
stiac af ved sit Vesicmmelfessied·
J Siedet bag mit liaudr en af
Amerika-J unge, lmabefulde Poder an
bmqt fixi. Eiter Znøreftøvler, Vul
fer ou Hm- at donime maaite han
omtrent have sei de tolv Sonn-e
For-it spisle han Binder oq spot
tede Slallvrne ou Ziencne nd under
min Stol, sann am dct skulde ljeddc
sia, at drt var min, der havdc lavet
alt detie Suineri. Saa løb han op
og ncd i Vognen og ftødte forskellige
ældre ou yugrc inedrcjfendc pna Vll
bucc·ne, og da dct ille kunde fordrivc
slcdsonmirlighedcn incre, drak ljau en
Masse Band og jpisle Zumrrebrød
til, iaa læime det varede. Til sidsi
lagde lian sig paa klimmen i Eil-del
og laqde sine beftøvledv, men in
genlunde isolige Pnskssclanker op pan
Nyggen af ntin Stol, san jcg maattc
vare mia for ikke at faa nogle al
vorlige inmle af hans Støvleljasle
i mit — ikle del-til indretiede—— Ho
ved. J Begyndelfen skrcv jeg det
paa den smdvanlige amerilanske Unp
dragenlieds Ncgiiitig; men da jeg be
fragte-de ham nøje1·e, synies jeg iklc,
han saa eqentlig uopdmucu nd,
han bare redede fig, det var det helr.
Men dct er ikke et uskyldigt Tidss
fordriv at kede fig, som nogle monar,
det iætter nemlig Spor. Kediommes
lighed er ligefom Landevejsstøv, det
tagcr Friikheden bott; derfor er jeg
bange for Fiedfonnneliglzed, og dct
burde alle helliqe Priester være; thi
et Præsiclijerte, som "er tilstøvet, og
en ditto SjæL sont ikke er stift, er
hardtad ubrugelige og fvære at faa
slaaet rigtig i Gang ved et Msdc
enten dette iaa kaldes' Gudstjenefte
eller Helligforiamling eller Ungdomsi
.msde. Dei kan være galt nok allige·
vol. Herren stal have Tat for, at vi
hlev to, det sparede os for ,,Lande
vkjsstsvet'«. Det er dog ikke naget at(
wie sig af; thi det er da ille ubili
liqti at for-lange af Den-eng Falk, at
de gir, hvad de kun, for at made
und friste Siedet det, hvor Lins
ordet stal førkyndes, og Synderes
dee med Synderes Freliet ital
finde Stad. Dei er flet ikke for nieset
at iige, at Belanstændiqheden liges
frem fordre-: det —- end sige da Ker
list-eben
Bi naaede altsaa Veiende uden
»Landeveiöstsv« og var straks i Ven
nevold i Rustim
· ««« « II
Der findes et lltol of Meninget
J om, hvordcm et Mode ikal voere for
I at kacdes et »godt« Møde, og tqu
man tro Aviseme, saa holdes der
ikke mange Moder, uden de er —
mere eller mindre ·— gode og betyd
ningssulde allesanunen; meu Aviferi
ne kan man uu heller ikke rigtig stole
paa. Det er faadon sin Sag at nd
i nævne et Made til et godt Mode, oc
ster det alligevel dagligdka saa be
i rot dette maaske meget ofte blot pas
en flygtig Stemntng has en eller
s enden Tilhskeu og det tun vel ogsaa
beende, at et Mode sit Karakteren
»qodt«, hvor der, naar Guds Ri
sesMaalestok stulde have vceret brugt,
churde være tildelt det Karakteren
,,maadeligt« eller endog »flet«. For
sit: sovi-keepl-s.
»k- ot Kur-us i Boote-keeping tka
Dann-i - Amerika-ists lcokkospommaco
statt-, ’t’ylek, Kinn-. der ozsus gis-er
Undokvisutns i alle- skoleka seither-m
flo til et Not-mal Oourtso. ljglmchool
Coam oskot Propaqu course skklv
Ums Cl- Ulskss n .1.u«m-kiimsun.
ikke at blive beskyldt for at give dette
Møde Karakter hen i det blan, skal
jeg tillade mig at meddele ntin Maa
lestok, som forøvrigt blev rnkt mig
ved Mødets Begyndelse as en inter
esseret Sjæl, hvormed der nltsan i«
dette Tilfcelde er maalt; sna kan jo«
enhver se for sig selv snmttdig med,«
at det tillades Libhavere at gemme
den til bebnaelig Afbenyttelse i Frem
tiden; det vilde maaske bringe Sand
hed baade her og der. »
Men det er en hel lille Historie.9
Det var en Gang ved en Lejlighed,
at der holdtcs et Mode, og Ungdomss«
sagen var paa Baue. San kom der
first en Præst frem og spnndt en
lang Ende, og da han var færdig
med dette nyttige Arbejde, frem
trnadte en as hnns vcerdige Brødre i
Etnbedet og vævede et nntngeligt
Stykke . Da Vcevningen var godt og
vel suldført, reiste en bekymret Sjcel
sig i Forsamlingen og fande: »Na er
der sPnndet en lang Ende, og nn
er der Vcrvet et godt Ztykke, ntaa vi
nn ika bebe onk nogle Pletskud; thH
det er saadamie, vi trasnaer til«! i
» Ja, Pletfknd, det er Mnalestokken,«
knn lmor der skydess Pletsknd, ders
kan Fkarakteren -—-- »godt« — tillaeas
Ins-S et Mode Der spindesJ mange
Ender og Unsuesji mange Stykker, on.
der finde-J nnsget ntod løst Nrndh det
Ier nist, oa det er sømeliat: thi deti
er komplet nnnttigt, det spilder jo
»Am Tidem oa der er innen, sont— tager
;det nlvodligt s-« Tot nkan Unsre in
»derliat slovt at ftaa mcd ineqcn mer-l
ldia Mino og lade, sont det nn sfall
Eva-re Alvor, og san knn skyde ined
Iløst IUrndt sm- ilke at tale onl, naar
f
en og anden begynder at lege nied
«Lk-aetk1jspistol og nøjes ined at skyde
Esmaldhcktter af, oa san endda-—11den
’nt blinke—knlder sig en rigtig Skytte
. Nes, der man skydes Ined skarpt,
Inn der maa skych Pletsknd, for at
Iet Mode skat kacdos godt i nde kni
ges Forstand, og skydcs der snnledes,
san bliver det itke den barc Leg on
Fornøjelse, Sang ua Klang altsam
men; san bliver der sann-de Sxerterl
oa brndtc Villier paa den andebanes
on sna blioer der Raab paa Lckqen uns
Raub pna Ambnlancen. ;
»Pletskud«!l --—— Min ærede Levi
ser, vil du betraate Inig for meaet
uforskammet og uopdragen, otn jegä
sandan lige iPnrentes —- thi det(
vedkonnner jo egentlig ikke mit Rest-J
rat, dct ved sen not-—spnrate dig, onk
der skydes Pletsknd i den Kirke, hvor
du søger din Opbyggclse2 Manske
dn ikke vil synes om at share-, for-di
Spørgsmaalet er lidt nærgnnende;
Weine-geh du san nlligevel have aodt
as at blive mindet om, at Prædiss
kenn-, som kun er lsst Krudt ogs
Knaldhcetter, gør maaske nok lith
SM, men ikke det fjerneste Gavn ogs
bjælper ingen, heller ikke dia, mins
Læsek, til Salighed, om albng de!
end ellers er ulnstelige frn Formensj
Side· Du kunde jo skrive dette ban?
øket tn pack Ssudakx Pletikudn s
s
Smulek fta Ungdomsstævnet
i Ebenezer Menighed, Audubon,
Iowa, den 23.-—26. Sept.1909.
(thtsut.)
Søndag Formiddag. Paftor Pro
vensen holdt HøjmcsseprædiWL Tetst
Luk. 7, 11———17. Opvækkelscn af En
kens Søn i NaieIL Du unge Mund
jcg byder dig stan opl Oq so, han
rcjfer sig paa Hergens Bud, og Je
sus giver hat« tilbaae til haus- Mo
,der, on hvor glud bliver bun iklc ved
;at se fin Søn rast og ster igcn som
Itilfortu Fomsldrcsne maa tidt siddc
der hjchne og smgc over deres Vøm
og fukke: Hvem skal bevare mit
Born km demu- Vcrdcns Larm on
ftp Dsdens Ihr-sie's Lær Bann-i
at bede, og sage de Helliges Sam
fund. Naar de lever derude i Ver
den, er Hiertet saa laugt fra Guds
Nige. Det volder Forældrene Sorg,«
naak de unge gaar bort fra« Menigs
beden, men Jesus figen græd ikket
-Det er triftende at vide, at vi har
en grædende Frelfer, som vil tage
as i Favn. Den levende Frelser kom
mer at røre ved dit Gerte Kost dig
paa Knæ ved Jesu Fod og bed for
bit Born. Augustinö Moder bad
ham om at give Gud sit Hierte og
han gjorde det, fom hun bad om.
Saa kan vore Bsrn oasaa komme
med til Himmelem som du bar bedetj
am. Du unge Mand, vil du saa stan
opl Dvor mange af de unge Lager
Satan og Verden ikke og slæber ej
nied: de tænker ikke paa Døden og
Doiiinieii. Menigheder søger at gøre
iioget for de iiiige baade pcia Laiidet
og iByerne Lykkelig er den Me
niqlied, livor de uiiqe sainles i Ska
rer i Guds Hos. Hvor tmsnger vi
ikke til troende uiige i Giids Vin
ganrd, bande Mcend og Kviiider.
Pasi. G. V. Christimisen taikc Iidt
oni at lægge et stort Ofser paa Her
reiis Alter« for de trceiigte Derpaa
Optimelse of Offeret til Reiseudgifs
ter for Præsterne, Hedningemissios
neii on Sanifundsniissionen Derefs
tei« lioltes Middag.
Søndcm Efteriiiiddag. Post. Hee
de talte —- Einne: Missionen hieni
nie og iide. Tekst: Matth. 28, Is
2l). Naar vi siqer Mission, san nie-;
ner vi den ev. kristeliiie Mission, for
der er inaiige Slngs Missioneic Sa
tan drioer Mission, Giids Aiiiid Mr
det Unsinn iiieii Forstelleii er stor.
Annden skiil forst drioe Missionen i
det indre, siden iidiidtil. Førsl i Hier-,
iet, siiii solger del ndre esiei·. Hund
er MissionenP linin udreiler kliiisss
sioneii? Mission betyder Udseiidiiiii,«
on soc at drioe Mission niiiii der oiis -
re tre til det -— een Myndiqlied, ders
senden en LTjeiier, der iidseiideii, vg
en PMB-» lnsisszil l;«.:ii seiide-:-. Alles
iiiiiliedeii er klllnndiiilieden En Me-«
iiisilied iniiii drioe Missiin PiiiiliisJi
oisie, lnioisdciii der sliil drioes Lliiispk
sioii. Miiiilet iiied Tllkisjsioiien er, at.
Luset sknl tasiideö i steiler-ne Denk
i11«(1·flki1tolst«e Kiirle brnger oed siiie1
Moder iit inne et Log-« nied, oq saas
trendess et Logi, og scia tcendes alles
Lnseiie fra den eiie til den andeu. Et
Sted bleo der en stor Vasfkelse oed,s
iit eii Maiid havde købt Brorsonsz
Snlnielioq on siiiiii for Folk iif den.!
Jiieiinein Middeliilderen drines der
en lrastiki Mission Vi niiiides eins
zlliisgiirö Tit-, da oore Forfædre viiri
riia Hediiiiiiiei«. Ceii Gang osredes
de fis Mennesler, l)8 Geste, US Okseri
til deres Mandel-, iiien ved Ansaiirsi
Mission lilev de siedelicie Zoll. Nii
dringt Daiiinark selv en Illiissioih der
kosier dein m. Inn-»Hm sit-. oin Fla
ret. Meii Manlet er: Beide-i for
Krisliis. Vi lmr i Joch Kreds .il),
UW Diiiisfe foni er iideii Flristiis.
Her er en Opgaoe for os. Oa mang
ler du Benge, saa lom til nim, og
jeci slal give dig en Veksel paa alt,
lwad du bebt-ver Thi der staat: cnin
Giid skal give dig alt, hviid dii be
høver. og Vanlen er i Herlighed
G. B. C. tager Ordet og forkliisl
ret, at Menigheden er eii Baad, soin
skal koste Garnet iid for en Dræt.
Pastor Provensen Kalder unge
til at gaa i Herrens Tjeneste, Her
ren skal not undervise dem oni den
Ves, de skal gan. Sendag Aften
Slutningsniøde Pafior Jexsild ta
ler over 1. Joh. ö, 4. Vor Tro er
den Seit-, som har overvundet Ver
den. Troen first og Trer sidst, det
kommer an paa, hvad for en Tro.
Guds Bjrn har kun een Tro, givet
af Gud. Troen er den ftsrste Gave,
Gud hat skænket os. Vi maa vokse
i Tro oq samle us om Jesus. Troens
Grund et Rande, bygget paa Kristus
som Grundvold. Trer tager Gud
paa Ort-et Den er det eneste, som
san liolde en Synder oppe Det kom
iner ikke an paa, hvor mange der
trot. Muhamedanernes og Mor
inonernes Tro er falsc. Troen er en
Overbeviöning om det, der ikke fes.
Noah og Abraham troede paa Giid vg»
blev frelst, men Kain hat haft mange;
Esterfølgere
Vi Mennesker vil altid sorstaa, for
vi vil tro, vi vil se. Troeii er en Seins
altsaci en kcenipende Tro. Fjendernes
er Djasvelem Verden oci den iigiidess
lige S!cegt. Der er en Verden i os«
som er allieret med den uadtiL Troeni
griber Ordet, og Ordet er et Sværd.
Troen hviler paa Ordet —- Josef,
Apostelene og Martyrerne. Reser
matorerne holt sig til Troen paa
Guds Ord. Vi har en vanskelig
Tid i Beute, men hvil paa Ordets
Klippe. Det er site at tro, naat vi
har set, inen at tro uden at ie, det gi
ver Fred ved Guds Ord. Past.
Heede taler næst efter over 1. Tim.
4, 16: Giv agt paa dig selv og paa(
Ort-et Jndsaml en Kraft iOrdet eq»
giv Ast wo Lærdommen, ein den
-harmonere med Jesu Ord. Priv, omls
den er mate. Giv Nat paa Kristi Leer-1
dom, briig den lille Katekismusz den
er vieed sin Vogt i Guld. Alt th er?
under Fordsmmelse, Ali-erben er stel
dig i Jesu Mod. Opelster en ustrsmsi
remoin « ists-non
Chicago—Coulter.
(Slutning.)
Smnt de fleite Mennesker hat en
Antipati mod Agenter i Almindeligs
hed og Vogagenter i Særdeleshed,
skaffede den almindeliae Nysgerrigs
hed efter at faa se min Reisekufferts
Jndliold niig mangen Kunde. (
En Eftermiddag ·kom jeg ind paa1
en Fami, hvor jeg blev modtaget medl
Knurre-L baade af Mund og Hund.
Manden knurrede over Jorden og
Menneskenes Slethed, og da jeg ledesl
de Saintalen hen paa lmns Forbold
til Gnd, Evigheden og Dødens Alvor,
unskyldte lian sig nied, at han ej kun
de tro paa en Gild, der lod de rige
Kapitaliste: tmede Farinerne paa Nak
ken. siieliaionen i det hele taget var en «
Penamffærc oa Hylleri fra først til!
sidst: Jeden fryatede han ikke: nam
man dode, døde inan sont en Onndl
Misd Honiin til lians kanstand om,!
at Gnd bred sia intet on( Menneslenesl
Affawr lienvifle jea hain til Jakobs«
5. gewinn Mor. ci: 1:3—-18 W noli
s3, Ak-« »Ein-ad dkt angik at do sons- eth
Onnstk da l · jea banae for, at de, del«
venter flia Dødsniaade faar deres
Tnilc nisisidt on lonnner til a! dell«
Zkælnte nied Troldkarlo Oa, Trank-fes
ndeix ist« Hininielfmdens Perle-, ch
Aue gi, 151
Ved inin Affked sra lnnn viste ban;
inia onn- til fin Nahm der en Gang
skulde have snydt liant uaa cn Fio
lmndel na dec for viere et tin-act pass-i
jende Jndivid for inia at tale ined.f
Da Nalmens Fann laa i min Vej,»
befluttede jca at beføge l)ani, fandt
Mandiin l)jenune oa rede til at vije
Inia lJen iil en dic- Mand on dct oven
i Købet en Fisrkemand der haude bis-i
aaaet den flennne Streu at skvlge
liam cn raaden Vandtøndei Stedet
for en add. Mine Vøger skulde l)an
innen hanc af, var god nok dem for
nden. Liirfefolket trwnatc haar
dere for dem, inente l)an· Da Man
den, nnderftottet af Nonen, liande tnlt
sia trast euer de Troendeiz Fejl og
Sykleri. lasfte jea for dem Rom. L,
l- —-4, sont kølnede den-s Jncr lidt;
derncest viste jea dem den-s Fotogmfi,
ja ej alene deres, nien lwert Men
neikes, som dei set nd i Gide Øjne
uden Naade i Kristus, Rom. 3, 10——
19, om de, lidt efter lidt, Ined sag
tere Mod maatte vedlende fig, og da
det alvorlige »skt)ldige for End« blev
dem klart, var, deres Mund tilstoppet.
Rom Z, 19. — Naar førit Leidens
Forbandelle, der hviler over hver Lovs
overtrwder, bliver Synderen klar, fom
i dette Tilfcelde, hvilken Glæde da at
kunde pege hen paa ham, der frikøbte
os fra Lovens Forbandelie, ved at
blive en Forbandelse ivort Sted, Gal.
Z, 10—12, hvilken Glcede, naar Syni
dens Byrde trykker og cengfter Sjæs
len, da at pege hen paa hom, hvils
ten selv bar vore Synder paa sit
Lege-ne paa Ttæet paa det vi, afdsde
fra Synden, fkulde leve i Kcerligi
lighed, lcegte ved hans Saat 1· Peter
2, 24.
Solen havde fuldendt sit Leb for
den Dag og sank imilende ned bag
Horizontens Rand efterladende et
praatfuld Farvespil paa Aftenhimmo
len, da jeg, fulgt af Ægteparrets
hiertelige Afskedshilsem med fynligt
Bevis paa deres Velvillie og glad i
Sind vandrede ud iAftenens Stil
hed, lovende Gud for hans livssalige
Ord, der et en Guds Kraft til Frelse
for hver den, iom trot, Rom. 1,
16, 17.
——— —«—— Myggene var livlige;
deres Kcertegn generede mig: værte
var det dog for Johannes Mittel
sens Smaadrenge, der havde en haard
an med at faa Køerne malket hin
Afters. Med Glcede modtog jea Mr.
Mitteltens Jndbydelse til at tilbringe
Natten der, fik mig en god Sanitale
med min gæftfrie Band var Vidne
til et skent Familieliv, og styrket til
Sjæl og Legeme fandt Morgeniolen
mig paa Veer igen.
—- —- — »Bi! du med til Omaha,
Bald-mars« fpurgte min Leere og
Ben, Iens Dixen, en sksnne Morgen
i Coulter By. Lang Overtalelie be
høvedes Me, og lnart var vi paa
Vejen til Missionömsdet i Omaha.
Da dette allerede for en Tid fiden har
vceret paa Tale her i Mal-eh ital
jeg ej berexe det ncermere: kun udtale
min Glædet over, at det var mig
forundt at vcere med. October-, Bla
betchetere vil biete over med mig, om
jeg ret her sendet en verlonllg Hil
len og Tat Past- Haufen og Hustru
for deres utrættelige Gæftfrihed
imod mig, en fremmed· Det var i
Sandhed en Glæde at mødc saavel
Pastor Hausen som Pastor Wilhelm
sen, hvis personlige Kendskab til af
døde Ganrdmissionær Clanfen, min
ganile Søndagskolelærer, gjorde mig
sidstncrvntes Bekendtfkab dobbelt
kcert.
Om jeg blot havde Tid og Plads
not-, oilde jeg tage Læsernc med over
til Puftor J. Hcedcs Hjemi Conn
cil Blutfo lwor Dixen og jeg Var paa
Besøg, og ved Asskeden tog Paftorens
»Dørtærskel« med os hjem; Lceseren
kan købe en for sig selv i Blair; Vo
gen kostet blot 25 Cents og er vel
værd sin Pris, og Deres Opmærks
Men jeg nma skynde mig til
fomhed.
bagc til Conlter igen og ej trætteLæs
ferne med for mange Udflugter.
Mit Beføg i Latimer og Alexandrer,
der var rig paa Oplevelfer, faar jeg
udelade dennr Gang. Al Ting sum-.
en Ende —s- Inin Ferie ej undtagen—
og slønne stjerneklar Nat Kl. 2
ftcid xnin Broder og jeg paa Coulter
Perlen, ventende paa Ekspreiitoget,
der pr« Telequ havde faaet Ord1·e«
ut stuppe oq tage Undertegnede med
til Uhicaga
Au our stille; ptudselig begyndtel
Slitincrne at ringe, meldende To-:
xxets nasre Anfomft og langt ude paa
Lilien dukkede et Lys freut of MørJ
ket, nærmcsnde sig i hastig Fakt. Et«
sidste Haandtryk —- Toget bnltredes
ind paa Pladsen — oa forsvondt lisj
ge faa l)nrtigt, fom det kom, — ef-!
terladende to Spielrgsmaalstegi1l
Haand i Haand paa Perronen.
Degen efter Fil. 91X2 tog jeg med et
more besindigt Tog og kom lang-.
fomt men sikkert tilbage til Cl)icago.
Med Tat til Redaktøren og Bladets
Liefere er jeg edcrs forb.
Vald. Andreasen.
—-.- —-— 0 . . »M
Boganmelchfr.
Pan EngbergsHolncbergs Forlag,
Cl)icago, er udkcnnnen to forttinlige
nye kristelige Sangfamlinger med
Noder og underlagt Tekft. .
l Den ene hedder ,,Sangkor«, aans
Idelige Sange for blandede Stem
mer, samlede af Paftor Geo. T. Rygh,
Chicago, med Musik ved Emil Lar
Hon Vlandt denne Samling fortjei
;ner særlig at ncevnes Gustav Adolfs
HKampkHymne »Forfærdes ej du lille
lHobC
Den anden Samling er paa En
gelsk og heddcr ,,Gloric Dei, Sacred
Anthems for use at Divine Service«
Den omfatter mange af vore bedfte
Salmer i fortrinlig Overfættelfe,
deriblandt ogscm den ovenfor ncevnte.
Prier er 75 Ceents hver Samling.
De kan bestilles gennem Danish Lu
theran Publ. Hause.
Blair. Nebr.
---.-«-----.--.---Wj
PSBeteudtgsketfek
vv ssvvvvvvvvvsvvssvvssv
Missiouömsdc.
Om Gud vil, blibcr der Missionss
mode i den danske lutl). Kirke i Exi
ra, Ja., fra den 29. til den 31. Okt·
Kærlig Judbydelfe til alle.
lensjsende bedcs melde deres Kom
me til undertegnede før den 24.
Oktober. ·
Pan Meniqhedens Vegne,
J. P. Cl)ristianfen.s
llugdomsnmdc.
I
! Om Gud vil, afholdes lluqdomsssp
yntødc i Coultcr, Ja» i Dimene fra
128.——-31. Oktober. Mødct unlink-J
Torsdug Aften Kl. Wy- mcd Gudss
ftjcncslc i Meuighedens Kirkc.
Ungc Vcsnner fra ncrr ou fjorn
Hndbydes fast-»liqst til at deltage.
; Tilrciionde bedes meldc sig til Un
’dcrtegucdc fpr d. 2(3. Oktober.
Paa Menighedens Vegne,
Elias Prøvensem
Prceft.
Kitkeindvielfe og Reformatiousfeft
. Om Gud vil, saa agter Gethfemane
IMglx i Upland, Nebr. at faa sin Kir
,ke indviet Sysndag st. Oktober-.
Festen fortiættes derefter til Z.
November.
En kcerlig Jndbydelse til Bemer
om at dele Htjtiden med og i disie
Dage.
I Meld eders Komme til L. P. Oster
qaard, Mah— stimmt-, Upland, Reb.
Missionsmjde og Htftfest.
Om Herren vil, og vi lever, iaa ag
ter Mah. i Frederiksborg, Nebr» at
afholde Missionsmøde og Hastfest i
iiu Kirke fka 4. til 7. November
Vemter iudbydes paa det kætligst
til at dele Medets Goder med o- i
disie Dage.
Johannes Nielsem
Mgb. Formd.
H. P. J e n s e n.
Mission-ausde.
Om Gud vil, bliver der Missionss
rnøde i Poy Sippi. Wis» i Dagene
fra 22.—24· Oktober-, hvortil alle
Er hiertelig velkommen.
Alle, som ansker at famles med oi
i disse Tage om Guds Riges Go
ber, bedcs melde deres Komme ie
iiest d. 16. Okt» til undertegnede.
Alle tilrejsende maa rejse til Oshs
kole oq dcrfra med Baaan Kl. 1.30
Til Tnsiin, hvor de vil blive ufhW
med Vomie og befordret til Poy Sip
pi Torödag Aften d. 21. Okt
Paa Lllicnighedens Beque,
c. Ili. N ielsen, Præst.
lxiirlriuduiclfc og Sircdstimdc.
Illinois Krebs af Den fore. danske
Ev.-lntb. Kirke holder, vil Gud, sit de
legcrcde Kredsmøde i St. Thomas
:Ui’ksi:ik1itisd, T1·ufnnt, Mich» 5 s
chcnibcr i Siedet for 21.----27. Ott.,
pau Grund af Forsinkeljc i mite
ist«-un:«»1-:-m"bcjd(st.
Kredsmødet begynder medJndviels
se af Menighedens nye Kirke og med
Aabningsgudstjeneste " Sandag For
cniddag Kl. 10
Kredit-us Menigheder bedes erin
dre at sende Delegater til Msdet og
alle Præfterne at komme.
Forhandlingsemner:
1. Hvorledes forsømmes Guds Nan
des Tid? Hebr. 12, 15.
2. Den forberedende og den frelsende
Tro, deres indbyrdes Forhold og
deres Jndhold.
Z. Børncopdragelfen
Paa Kredfens Vegne,
L. Pederfem Kredsf.
St. Thomas Menighed, Truiant,
Mich» indbyder herved til ovennævns
te Kirkeindvielie ogKredsmøde Hvent
der følger Jndbydelien bedeg under
tette undertcguede derom fsr den is.
Okt.
Paa Menighedens Vegne,
L. H. Kiker, Trufant, Mich.
Kredsmsdc.
Minnesota Krebs af Den fore. dan
ske ev.-luth. Kirke afholder, om Gud
vil, sit Aargmøde i St. Matthæus
Menighed, Evan, Minn» i Daqene
fta 21. til 24. Oktober.
Menighederne bedes endelig erin
dre at sende Delegater til Msdet.
Emner til Drittelte:
I. Hvad vil det iige, at viere grehen
af Krian Jesus, og Fslgetne der
af (Fil. s, 12).
2. Vore Bsrns Bevorelie for Herren
og den lutherste Kirke.
Herren give os et rigtig veliignet
Msdei
Paa Kredienö Beque, -
RHansem J.Simonfen,
Sekretær. KredOL
I O .
J Henhold til ovenstaaende Ve
kendtgsrelfe indbyder St. Mattheeus
Menighed herved Venner fra fjeni
og mer til at dele Gudssdufets So
der med os i disfe Dage. Kam rigtiq
mange. Vent itore Ting af Herren
og forsøg ftore Ting for Herren.
Vier faa veniig at indmelde eder i
god Tid til Jeng Mickaelsen, Evan,
Minn.
Paa Menighcdeng Beque,
Jeng Mickaelsen, Mah.Fot-i.
H. W. B o n d o, Mah. Priest.
Missiousmødc
afl)oldrs:», out Gud vil, i Dagene
22.— Bl. Oktober i Verona, Nebr.
og 29.—31. Oktober i Cordovw
Nebr. Alle er velkommeni
Mission-wide
og Reformatiousfeft
Our Gud vil, afholdes Mission
møde og Reformationsfeft isdelligs
aands Menighed, Waupaca, fm 26.—
31. Oktober. Venner indbydeö paa
det kcerligste til at dele Guds Riss
Gader med os i disfe Dage. «
Meld Deres Komme til John Mad
fen eller mig.
Paa Menighedens Beque,
E. H. J eni en,
Maca, M
