W
ssxlanskerenss ;
et halvugentlig Nyhevs- og Oplys-"
uiugsblad for det haust Falk
i Amerika,
tdgiset as
DANISH LlTTIL PPBL HOUSR
sich-, Relik
«Dansterm« upgaat hvet Titsdag og Fredag
Pkis pr. Aufgang.
De Formel-e States il.50. Udlandei Ilion
But-et betalez i Karitas-.
schwing, Betaling, Adresseiotanbring og
endet angaaende Bleibet adtesletes:
DANISH Ll"I’H. PUBL. HOL«sl·2,
Blatt, stehn
-.-—
Redaktsn --U. M. Andekfm
Ille Widrag til »Dansteken«s III-both
Ifhsndlingey Korrelvondancet og Attillet
stenhver Akt, bedes adtesltreh
U. M. Andersem Blan, Nebr.
Enkel-ed at Bluir Postottice as second
olass wartet-.
AUVCrUZMS Rate-s made- known upon
Ippllkatiom
J Tilfælde af Urmelnsæsjigheder ved
Mehl-get m dedeg man kluge til der ftedlige
Postvussem Skulde bei ilke hin-we, bedes
man hear-en» iig til ,,Tan1keren«g
Kontor.
Naar Tit-ferne heim-:nde1 ng til Folh der
qvertereriBladet,c-nte11 im at kpbe hos dem
ellet m at iaa Lplysnmgom der oveiteredkz
liebes De alnv vmtale, at Te lau Avemgies
mtntet i dette Acht-. kek oil være til gen
sidig Myrte
«Den encfte praktifkc Løsning of
Saloonspørgsmanlct er —- mgen Sa
loon.«
Tillad os at heult-de Opmærkfoms
heden paa vort liberale P ræmi c
tilbud til nye Holdere og Abou
nentsamlere. Vi ønsker vore Læfcres
Reden-beide og vi er villige til at
paaskønne det.
——.—-.—-—
At den private Borger er rede til
at tilsidesætte personlige Jnteresfer
af Hensyn »til det almene Bel, del
er et sikkert Tegn paa politisk Sunds
heb. At offentlige Embedsmænd er
rede til at benytte Publikums Tillid
til perfolilig Vinding er et lige san
sikkert Tegn paa Sygdom.
Josiah Strong.
— W—
Paa Side 2 i dette Nummer be
qynder en kort Fortælling, »Hu
struen«, af den yndede erfatter
Wington Jtving. Den er oversat
for »Danikeren«, —- læs den. Den er
sed, og nam- De kommer over Jud
lsdningem vil De finde den spenden
de interessant fængflende, saa De
W ist-tatst Endenpaa den.
z
sk«
?
Aand ogKmft
Det hedder om Diakonen Stefas
nus ,at ,,de kunde ikke imodstaa der
Bisdom og den Aand, fom han tales
deaf.« (Ap. Gr. S, 10).
Og Pauli Udfagn l. Kor. 2, 4 —
at hans »Ori) og Prædiken var ikke
i menneskelig Viödoms overtalende
Ord, men i Aands og Krafts Bevisi
ning« —- er ja vel kendte.
Ord og Prædiken — Aand og
Kraft — Visdom og Aand —- som
de ikke kunde imodftaa.
Det har jeg tænkt paa iaa tidt, og
im er det den foreftaaende Reforma
tionsseft — samtnen med en Oples
velse fornylig — oer atter bringet
det frem for min Tanke, det om
Land og Kraft, som man ikke kan
staa imod.
Det fynes mig, som Kristendoms
men nu til Dagc mangler den Aand
og Kraft, fom Mængden uvilkaarligt
bjjer fig for. Ogsaa vi mangler den.
Og Klagen over faadan Mangel
J paa Aand og Kraft er næsten almins
selig inden soc den kristne Kikke. Kik
ksn er for madtfattig til at life fin
May-i Baden.
" kais-Hm ans irr-. »
mangler Erkendelse af Sond, Bad og
Trang til Frelse.
Og vender ni os til den ungc
Slægt, der er sødt, døbt og opdragct
inden for vore lutherske Menigheder
hvad ser vi saa? s
Gud ske Lov for de levende, tro
ende unge Mennesker, der findes hist
og her. Men det er altsor mange,l
der drages stærkere til Verden og
dens hule og tomme Glæder end til»
Guds Rige.
Hvor mange as de gamles Kristensi
dom viser sig aandssyldt nok til at
være avledygtig? !
,Det er næppe Kraftgerninger"
eller Undergerninger, Paulus slgtets
til paa det anferte Sted ved Udtryks
ket ,,i Aands og Krasts Bevisntng«.
Sammenhængen giver ikke Fore
stilling om Undergerninger somchi45·
for Panli Forkyndelscs Tromerdighed1
Det Ord, der paa Dansk er oversat
ved »Wer-is ing« (Rørdam »Bevis«),t
er paa Engelsk gengivet vcd »Unmu
stration«, og dct kunde paa Dunst
genaivcs vcd F r c m v i s n i n g.
Her tmnkest altsaa ikke paa cn Be
visførelfe for Forkyndclsem men paa
Ord on Forkyndelse lig Stammka
Hmis Visdom an Kraft Titlsørcrne
ikke kundc inwdftaa
Nogt ligtende var visseliq Tit
sceldet med Luthers Ord og Prccs
diken. Bande Falk og Fyrster bøjes
de fig, sank i sich for den Aand, der
talcdc igennem Luther.
On der har, Gud fkc Lav, til au
dre Tider vist sig lignende Aand og
Kraft eller Aandsfylde i Kirkem saa
Falk har bøjet sig del-for i Bod
og manac har sundct Frcden og Glas
den i Grde Nige.
Lasaa vor Kirkc dcrtzjemme, dcls
ogsaa ber, bar kendt Tider, da der
viske sig Aand og Kraft i starre Maal
end almindclig.
Vi kan ais-selig ikke selv bestemme
det Maal as Aand og Kraft, der
skal stille-Z til vor Raadighed eller
Tjeneste. Vi kan ikke tage merk,
end der bliver givet os.
Men vi kan nok alligevel selv væi
re Skyld i, at vi har saa liden Kraft.
Det er de ydmyge, Herren giver
Rand-h ogsaa den Naade, som her
er Tale am.
Maaske vi skal ydmyges mete, dy
bere ned i Erkendelse as vor egen
Uduelighed og Afmagt, saa vi med
dog nagen Sandhed kan sige: »Jkke
os, ikke os, Herre, men dit Navn
Ære.«
Men lad os, kcere Trosssskende, i
Anledning af og ved den sorestaaende
Resormationsfest for Alvor tcenkr
over, onx vi ogsaa som Arvtagere —
ille alene as »det rene Ord og Lu
thers Lære«, men ogsaa as hans
Tand —- kan fejte Mindet om ham
og W M ved hom.
Og lad es saa i Erkendelse as vor
Opgavet Storhed bede Sud om atl
give as saadant Maal as Land dg«
Kraft, at vi kan være dcandt vortt
Falk i WLand, hvad hatt hat be
stes-It at til at vere.
LOL Undetsem
t
Fra Livets Festen
For ,,Danskeren« —- af Johu Larfcu
Dr. Kjærbye og vor lutherfke Kirkk.
J et Foredrag over ,,Livsglcede««
gengivet i Nr· 6 af ,,Uglen«, (e1
dansk Maanedsfkrift, udgivet i Ala
meda, Cal. ), opvarter Dr Kjasrbyc
fra Fresno, California, med folgende-:
,,J kan leere eders Børn Bibelhi
storie og opdrage dem til at se op til
den store Børncven og Laster, Je
sus Kriftus, men J hat ikke Ret til
at opdrage dem til Metodister, Baps
tifter, Lutheraner, eller hvad alle de
Hundreder Afskygninger af Kristens
dommen kaldes.«
Dei er altiaa Dr. cherbyes Syn
paa denne Sag, og bestemmer hans
Syncvidde og Standpunkt over for
Kristendommen og vor Kitte. Dei er
selvfjlgeliqt hanc Privilegium at op
fatte Jesus Kristui blot fom den
»in-re Bsmeven og Leu-etc og itke
first oq fornemmeligst sum Sleegtenö
Stellen Der er heller ikke nogei
form-W M, der vil paaftaa
ei den Ende Doktor ikke hat Be
ipack-time- til at for-ast- mitten-»
W i alle deni Esskygningerch
—icftlvi WhileMeU-—hviö
im tust- des
M set dirs-nos- Windha
M M Mk Jst ti: at
Sag. Da kan man let komme til
it spat-ge Hvorpaa hviler Dr. cheri
dyes Autoritet til at besteinme Lov
Ia Ret for andre end sig sele Vort
Folks Ret til at tro paa og opdrage
der-es Bøm i den lutherske Kirke —
der suart i fire Hundrede Aar hat
vceret en uvukdeklig Velfignelse for-i
det danske Folk —- afhænger ikke af
hverken Doktorens eller nagen anden
Enkeltmands Bestemmelfe. Det er ikke
lidet anmassende, iaadan med et
Pennestrøg at ville affcerdige vort
Folks Religion og Kirkex og det end
da uden at byde noget som helft —
ikke at tale am noget bedre —»
i Siedet. Den Aand, hvori Dr. Kjæksi
the taler, er stærkt oppe i Tideni
Med en meget begrcenset Viden stil
ler man sig op fom Dommer over
AartusindersMcend og Granfkning og
ancr ikke, hvor man blotter sig felv
for sine dybereseende famtidige.
's erfom Lutherdommen er en blot
».lfskyaning« as Kristendoinmem saa
maa del snart være paa Tide, at dens
lelasrdc Fjender og Forncegtere gi
vcr as Beviserne derfor i Hcriide
Paastande bar vi haft nok af, men
af Ver-Fei- endnu innen· Derncrst but
dc del viere i Orden, at vor Fres
no Heerde und-errettet os- om, hvar
oq hvad den fande striftendom og
Milde er under livis Skjul han sy
ic: at ville demme Luthat-dummen«v
»Hei- kunde Tr. chrrbye passende be
annda hvisz det da ikke er lians Hen
Hsigt — hvilket snarcre indlyscr —
hclt at affcrrdige Flristendommen
l Dr Fijaerbye er langt fra den før
ste, der bar tilraadet Slægten at op
give Kristus fom Fresser-, og det dau
ske Falk at opgive den luthetske fom
deies sinke, stristendommens Seer
!vej gennem Historie-i er bestrøet med
Vrag afÅEystemen hvis Totalindi
hold var det samme som Dr. Kiker
byes. Dygligere Lan-de og starre Aans
Ider og Trenkere end han satte alt
ind paa at udilctte Troen paa Jesu
Firisti Guddommelighed og Freliers
einbede af Slægtens Bevidsthed; men
Kristendommen var uroktelig, og dens
Leere om Kristus var uigendrivelig.
Store Trenkere i vort eget Falls
Midte hat erklæret den luthekske Kir
ke forældet og ovetflsdig og paa
mange Maader søgt at tilintetgøre
den-s Jndflydelfe. Endnu er dog Kri
ftendoinmen ier blot Danskens, men
hele Slægtens ftsrste Jdeal og meft
heckende Kraft; endnu er dog den lu
therske Kirkes Grundfyn det dybeste
religiøse og moralske Grundfyn has
vort Falk. De soundne Tiders mis
lykkede Fort-g asskrcekker dog paa
ingen Maade vor Fresno Lækde fra
igen at prsve en Dyst imod stiften
dom og lutherst Zirke. Hans Selts
tilfredshed og Selvsikkerhed blinder
hom, iaa at han ikke set sin egen
Kortwnethed es Overfladifkhedz dek
fot msder hsn vgiaa op med de gam
!1e, weiten udsudte Lachen« Pers-m
lngtvichanmemedmedeklaga—
ossentlig erklæter han sig i Forbund
med Kristrndpmmens og vor Falke
Jkikkes Fjendek.
Dr. Kjærbye striver videte:
»Betingelserne for en religiss
Ovekbevisning og den dermed ftlgeni
de Livsglcede, vundet gennem aandei
liq Ligevægt, faan kun gennem selvs
strendig Tcenken, Prsven og Vragen.«
Hvilken Logikl Selvstckndig Tæns
ken med aandelig Ligevægt fam Ne
fultat, uden aandelig Opdragelsri
Bote Børn fkal prsve og vrage med
Henfyn til Lutherdommen, uden at
blive undervifte i dens Hovedlætdoms
Ine. Vor ærede Or· Doktor bukde
vide, at Tanken maa have en Gen
stand for at blive Stanke Til aandei
lig Taenkning kræves der en aandelig
Genstand, og til religiss Tænkning en
religiøö Genstand. Som teligiss
Genitand peger Historien paa Gud
fom Kristendomtnens Aabenbarer.
og en Kristendom uden Jesus Kri
stus som Guds Stn og Berdens
Frelser maa jo blive ettholdslsss
Misnomer, da det netop er i Kraft
as Kristi Gubbommelighed, Aal-encour
elfe og Bett at Miendommen ta
ger Navn og bliver Tankens Gen
stand og Udviklingens og Fremskrids
tets Bauer. Det et first, naar Til
vcerelfenz og Staatens state Taute
former bliver tydeliggjorte for Men
nefket, at en fand Prtven ag Bragen
.bliver virkeliq Mig. ·
Slægten hat endnu ice ver-et i
Stand til at unt-fange noqet, der
staat M GIVE M stiftend-sm
mens chie as M da Tilværek
=
telse var næppe en Anelfe um den
Klarl)ed, der blev aabenlmreti mi
ftendonnnens positive og altomfattens
de Sætninger. Verdensfolkenes tvei
tydige og forskellige Moral, som op
fattetaf Hedenskabets største Vis
moend, kan bedft lignes ved et Taages
"mulm, der nødvendigtvis maatte spre
des og opløses ved den klare Lins
sols Opgang i Kriftendemmen· Der
fok er stristendommen gaaet seitende
fkem i det enkelte Hierte og i Fol
kenez derfor hat den forrige Moral
og de forrige filosofiske Systemer
maattet lade sig genføde og hellige af
Kristendommen eller ogsaa forsvinde
for den sllarhed og Kraft, som her
kom til Syne. Kristendommens Jnds
flydelse hat vift sig saa heldbringens
de, faa sjcelerensende og fornyende,
at ingen Menneskeven nu vil til
raade en Opdragelse, hvis HovedindH
hold itke hviler Pan Kristendcmnnens(l
Sandhedet Hrorvidt disse Sandhesf
der er tnget incd ind i den linderer
Hirt-cis Tankes og Last-einst vil Tok
Itor njeclsye nnmfke bebst tnrre i
jStmxd til at erkmidige sig onx ved en
lftille ou fordocnsfri Betrngtning m«
Edenne slirkes Ver i Damer siden
.Refermationen.
l
Tun Livsglasde som Doktoren til
«sigter, ved at nnderkende Slristendoni
og lntLJerfk Flirke, ligner ikke san lidt
den Linsglæde, smn Homer Drach
munn saa nuqet bar slaaet til Lyd
for. Hos lsegge er det Timnets Lins
qla-de, der bunder ijwdelighed oq
often endet i Fortvivlelse. Men lwad
andet san man vente of en Mand,
der, sont Dr. Kjærbye, offentlia for
tnxideu at »det erotiske Følelsegliv
ier Toppnnktet af Livet og giver den
rikxeste Livsglcedc« —- (sannne Fore
qujL Her fordres ikke Flendfkab til
on Tw paa Gud og Bibel; med Udi
vitlingen af de fysiske Organer kom
mek den hsjefte Livsglæde af sig
Ziele hvkrtil Begyndelfen er ,,det rent
fysifke Velvaore«.
Te, der har levet i denne Lin-Z
glcrde, faar del-for ogfaa Doktor
ijrbyes Forsikring for, at de har
ndført deres Bestemmelse i denne
Ver-dem og at »vor store Laster vil
sige til dem: Bel gjort, du trofafte
Tjener«.
Tet er rene Ord for Pengene Nu
ikrm jo saa hver ifær vælge —- stets
Evangelium med Dr. Kjterbye, hvis
»han vil; men hvis han ikke tror ad
eEtcotitkens Vej at kunne naa det befe
zfte Ideal, saa hat han, ttods den
ilærde Doktor-, Net til at vælge Kir
-kens, Kristendommens, Lutherdomi
Inienz Vej. »Vælgek i Dag, hvem J
i
i
ville tjene«· Kriftendointnen udeluki
ker ikke —- som Dr. Kjærbye synes at
antage —- det stsnne i Livet. Tvcert
imodl Den virkeliggsr og for-edler
det. Mangelen paacrkendelie i dettel
Punkt gsr Doktor-eng Filofofi eniidial
oq Island
Der et i vore Dage altfor mange
isent, uden Principfafthed og Klarhed
ji Begrebeme, stiller sig op som Fore
dragsholdere for Haltet J Almlndes
lished gtr disfe umyndige fælles Sag
med Forsannler oq kostet Brag paa
Fee-breites Tro oq Jdealecc De et
Videnstabsmænd uden Bidekaenkere
uden Logik, som l dereg Opblæfthed
kun Wer detet eget. cn Svcetm af
faadmme hat udbredt sig ever Jor
den og drager de ubefæstede til fig
f Leu x’s Vandlmlle
- (Oveksat fok »Dir-« ved x.)
«
l
(Sluttet)
« Og nu med Hensyn til Martin
sich-, gode Gudl hvilken faderlig Hen
; qioenheds Tjeneste hat vi forspmt, el
.Iler ladt ugjort, eller forbigaaet, for
Iat bringe ham tilbage fm iine Bild
-fokelier? Thi da vi suskede at gaa
from med stor Mildhed, tiliagde vi
. ham, iiidbsd han1, formanede sham
baade ved flere Samtaler med vore
Deme- oq ved via-, at hcm man
te afZade fra de nannte Bilds-stel
ser — eller at komme til os uden
Frygt eller Mistanktz idet vi tilbsd
ham de fern-due Udgister og et Sit
kerhedsbcvis, og stjnt det havde veret
i Overensstemmelse med fuldkommen
Kærlighed at have kostet ham hort,
nsdtiggede vi ham til at henvende
sig til os, efter vor Irrlierg og Apo
stelen Baum-' Esset-weh ikke hem
meligt, men aabent, Unsigt til An-l
sigt. Havde han gjort heite, vilde han’
sillert, tror vi, være Dom-net til sig
Pselv oq indtjmmet sine Vildfarelserx
ejhellek bild- hkm ved det romerste
Hof have fundet faa mange Vildfasl
reisen sont han anklager os for, idet;
Jan lcegger ufornødeu Væat paa dane-z
lige Rygtetx sont oude Personer udsI
fpreder. Og jeg skulde have vlstk
ham klarere end Lyfet, at de helliges
romerske Baum-, hvem han oudskabs-«
fuldt og over alle Grænier angriber,
har aldrig fejlet i deres Kirkelove
og Konstitutioner, fom han spger at«
angribe —: Thi, med Profeteus Ord,
hvilken Balsam eller Læge savnes f
Gilead Men han har stadig været
ulydig og foragtet ncevnk Tilsigels
se og alle de andre Ting og hat for
holdt sig fræk mod vore Tilrettes
visttinger i sit fortnrrdede Hierte i
mere end et Aar, ja, hvad vcerre er«
lagt ondt til ondt, idet ban ved at
have Knndskab om nævnte Tilfigelse
i sin Ubesindiahed bryder nd med.
at viue skyde sjg tnd under et frem
tidigt Kirkemødeh stik intod Pius den
Andenin on Julius den Attdens, vore
Forgcrnae1·es, Runda-träfe lumri de,
sont saaledess indskyder fin, tilsi41e5:—,
at de pandrager sig Keetteresrs Straf
(tl)i forgasues søaer den, der aabent
either-m at lmn itke tror paa et Kir
lemøde, Hjmlp has et faadantL Alt
saa Inn san aal1enly5t mithasnlelia
lnsscid Troen annou lnn vi uden
videre Tilsigelse eller Oplwld dumme
ou fardønnne iotn en Flastter on au
nende luser og een as de ncrvnte
Strafse og Damme paa i ljele deress
Ztrenglked
Alliaevel —-— efter de samcne Bre
dres Rand og i Ligl):d med den al
»mægtigc Gnds Oderbasrenhed, som
"ifl’e vil nagen Synders Ted, meu
fnarere at han maa omvende sig og
»leve, glemmende al den Fortrced,
»l)an har tilføjet os og Apostclftolen,
-l)ar vi bestemt as til at ndvise al
kMildhed da, saavidt det staari vor
,Mnat, l)andle-saada1., at hau, idet
JBmx.1l)jertial1ed tilbydes ham, maa
sføreLJ tilbage til fund Saus og for
Ilaste de ncevnte Vildfarelser, at vi
31uaa Inildelig madtage batn sont en
Efortabt Sen, der vender tilbage til
»Mit-texts Stad. Med hele vort Hier
,te beder og tryaler vi derfor ncevnte
Martin da alle hans Tilhckngere,
iVelyndercoq Underholdere, ved vor
IGuds inderlige Varmljjertighed aa
ved vor Herres Jesu Ftrifti udaydte
Mod, ved hvetn Forsoning for Men
nesteslcegten og Moderkirlens Opbygs
gelte er stet, at asstaa fra at for
styrre Freden as Enigheden og Sand
»heden i Kittem for hvilken var Frels
kser faa alvorligt bad til sin Faden
sog ganske at afbolde sig fta nævnte
iafskyelige Vildfarelfer. idet vi for
,sikrer dem, at hvts de virkelig adlys
der samt ved lovgyldige Beviser be
trat-steck for os, at de hat adlydt, de
da has os skal finde Faderkærliahes
idens Hengivenhed oq Mildheds og
Batnchjerttgheds aabne Mldr.
(Nu fslger en Bat-agent hvort Lu
ther og hans Ttlhængere gives treds
sinthyve Dage, inden hvtltet Ttdss
eum de offentligt maa ttlbagekalde
dereö Leie, og hvis Martin ille ef
ter den Tid at Kærllqhed til Dyden
ag i Haab am chlad asstaar fra sin
Sand, da sial Strassens Strenghed
preise-, am d en format-r anget. Tit-r
bagekalder Luther-, stal han efter de;
tredsindctyve Dage indlende sit stren
ne Bldnesbyrd deren-, beketeftet ved
to Prælaters Undetstrtft — bvis
han da ikke foretrwkker personligt atl
fremstillc sia under fsknævnte u b e
g r æ n s e d e Sikkerhedsgarantt.)
Men hvig nasvnte Martin og hang
medskyldige (hvad vi ikke haaber)
htndslaar sig ved at afgive denne Ly
Idiqhedserklæring inden den givne
Tidsfrift, da, —- islge Apostelens
«Lære, at ester føkfte og anden Ad
varsel til det Wetterka Menncfke sta«
man undvige ham — fordmnmer vi
den samme Martin og alle hans Ef
terfslgere iom visne Grene, der ikfc
er blevne i Kristuö, o.f.v. (Der fort
sættes med at offe, hvorledes Kir
kenS nglxmagt ringeagtes, at for
hærdede Ketten ester Mai-Eins LE
Jre hat famme Autoritet som Mr
ken, og at alle, fom underholder Lu
«ther g-: sig skyldige i samme Synd.)
(J nceste Paragraf gentages For
-maningen til alle de trofaste, at de .
ganfke asholder sig fra at have noaei -
medLutlysSkrifter at bestille, nd over
dette: at opspore dem og da brænde
dem —- faa endoa Luther-s Minde ’
»mac: blive fuldsiændig nedtrampet as
de trofaste i Krista. Dei forbydes end
og at understttte Martin og hans
Beim-er met bet njdvendiae til Li
W MIU
sk
Endvidere —- set at Martin og
band medstyldige, Velyndere, Til
lsasnaere oa Underholdere kan sun
rere nndertrykkes og erklasres for
dmnte sam Ficettere ester den fast
satte Tid ——— befaler vi alle og hver
enkelt as de trofaste i Kristo as begat
Fiøm Patriarker, Ærkebisper, Bi
sper, Praslater og Kapitelshekren
Domkirker, Fiollegies og under-ird
nede Zielet-, verdslige og regt-leere
alle Slags Mnnkeordener —- især de
dem, hvori Martin siges at have sit
Tilhold — samt alle Fykster, i hvils
ken Vcerdighed de end skiinier, Kon
ger, Kursyrster, Heringen Marquis
sek, Grever, Baroner, lQaptajner,
Kainnierherrer, Samfund, Universi
teter, Magter, Byer, Lande, Lesre og
Stceder med samt deres Jndbyggere,
Bot-gere, Jndsiddem samt alle andre,
hver isaer, sein olnsmnevnte, i den lsele
Bei-den, inen sur altina da dem, der
bot i Tl)sl·land, at de under ever
ncennte ijffe arreslerer nasnnte
Martin, liano nnsdsfyldinky Tillnrns
ae1·e, Ves·;1-11stl41ei·e. da holder dem
sas1,1il lvl lieswnknser inerknem on
sendet dein til oss da da sont wn sur
sllll floh cll lile l: Its llltsliilzlsl Allo
«stelftol ls1us Paaslkns nelie ein« div.
j zlllen «Li1)e1,Tenn1«;e-:, Lande, Les
"re, Lan d-: lnseix «l!.««ladser, Jasflninaen
Fiddsrxxdij lnnn sont deisl de nn ncaa
:1nere. snadel sum der-cis Lilien-endli
itan-, Doins’ Fiolleaiei on andre nir
Tkeix Wale Hierin-Lein r, Onke- da
andre Lialiae r as alle Blain i lmils
le nannte LIllaitin ellu ndaen as
vlianxs Vennei unholder sin, dem nnd
Tsln man, on di belaeaaer dem ined
Fliirkens Inn-Wilh saa lasnae han er
Iden samt for tre Daae efter lians
Berti-esse
(:)llle de i den endeløse Namse ital
asre del-es yderste for at anlen tan
«blive assentlizs apslaaet og loinnie til
ldlllartinsd on, lians medslyldiaes slnnds
skali, og enl)ver, sam naa sjernestc
Maade lsindiei Ossent linisørelsetn vil
Eriannnei as xeirlmeis clhlonunnnika
tidn da Forliandelse Og da det ji
stIilde blide for nidtløsliat at sende
Pudean enet Clsetnplar sna langt
onikriins, bestemmer lyan med aposto
Ilisk Myndiahed at Afskrister, naar
de yderliqere bar en Prælats Un
zderstrist ovemlt er at betraate som
Originalein Oa for at Martin da
pcia innen Maade stal knnne undgaa
Bnllen, skal den opslaas paa Kir
Ikedørene i Brandenburg Meissen og
IMersedum on stal det da vcere at
lansa at den er soni ovlcest sar Mar
tin persanlig, siden det dog er umn
ligt, at han ikte skulde høre oni Vul
len. Derester udvises i en Paragras,
at ingen lovlige Fachindringer eisi
steret mod Bullen, fordi, skulde der
vcere eet eller andet Sted, som var
tilstaaet een eller anden Begunstigelse,
,Ftitagelse for Jntekdikt, etc-, laa er
lherneed alt saadant erklæret at viere
ude as than
) Jugen iokfatske euer i uhesinvig
sDkistighed modsige derfor denne vor
Forli-unnele For-kastele Kendelsr.
Kundgitelsr. Fokbuly Villie, Besa
ling, Iortnaning, Heimgele For
drinq, Advarieh AnvipninO Jud
rtmmelse, Underkastelse, Udstjdelse
og Iorbandelse. Skulde alligevel
nagen gsre Forssg derpaa, da vide
han, at han paadrager sig den als TI
mægtige Guds cg de velsignede Apost- "
let-s Petri-N og Pancuk ,Vrede.
Udstedt fra St. Peter-s Meke i
Rom i det Aar estet vor Herret
Menneskevorden. Eet Tusindr. fein
hundkede og tyve, paa den syttende «
Dag fsr den l. Juli.
Attesteret:
R. Milanesius.
UlbergatuQ
Lad mig ttlstie, at det langtfra et
nagen let Sag at oversætte et lau
dont middelalderllat Dokument ined
de ntkoliq lange pq indviklede Sat
ninqee og med den hyppiqe Inven
delse as suskei ca lind-usw« der
so nn omtrent san betet-ate- lom en
nkendt Fing i vort spros. Det var
raresten sieht-endigt at Mlde det
M i Lep- Sttl —- hwrmech
M blev mandeligt Dansh nun
lau oalm malte alve- et landete
Villede ef, M stillen Wie vers
sog ee tun det vol-Mist W -
w Wiss-wette im at soc
W II ist-sinds W W hin .
let G W
Weg—Wma-osp . «
Mike MIM «