Gasen
.(llvaerMariuöGanien-)
»Was grpnne Græsgagge ladet has
mig hvi1e« cal. 23 2.
Mindet.
»Mindet lader som ingenting, er dog et lanligt Kil
despring. Jeg var i Jelling for Mindernes Skyld Byen
oq Omegnen er rig paa Minder. Det var paa Jelling
Bede, at Frode Fredegod lagde den Guldring, som in
qen vovede at opfanke, — saa god Retssikkerhed var der
i Landet. Den var nok bedre end i vore Dage, hvor Al
bertiö Kcempesvindel er forefalden. J Jelling ftad den
gamle Kongegaard Jelling Kirke skal efter Sagnet være
qrundlagt af Svend Tveskæg. Den afbreendte 1679, og
Gudstjeneften blev en Tid holdt under aaben Himmel,
ved hvilken den mindre Nunesten blev benyttet som Præs
dikestol. Kristian den Feinte gav 500 Rigsdaler til Op
fer-elfen af en ny Kirke J Jelling findes soxn bekendt
Gornis og Tyras Høje, omtrent 60 Fod liøje og en Om
kteds ved Faden ca. tre Gange saa meget. Pan Vyens
Kirkegaard staar satnmess masgtige Runestene. Den frei-ste,
der har lmft jin Plads paa Gorms Høj, er sat af »den
Harald sum wandt jig Oele Taitmark og Name da krist
nede Danerne.« Paa siirkeaaarden finde-I Here Minde
lige Mænds Grave. Ter lwiler Etanet af Hans sorgen
Maria-I Evendscn, Nidder af Damiebrng, Urasst oa Ze
minarielkerer, dad 1872. Vaa bang-; Mindeincerke paa
Kirkegaarden staar hans Yndlingsversx
,,.(Zele Bei-den ej animier
Lwad vi t1·or, da lmad ui ved,
Himlen her paa Jard vi ejer
J Vor Frelsers sieerliahed.«
Og i et lille Anlcra, tth ved Fiirieaaarden paa en
Bantasten, sont Benner reist-u dank 1882, lasse-is:
»Er AandensJ Ord nied lszerteklang
J Stole og i siirte,
En ædel Eil-d i Tom-Z Bang
Med Spirelraft til Haft engang, —
Tet var hans Manddoms Wirte «
Ligeledes ligger her den dekendte Lceae og Operatør,
Fristen Claudius Julius Born-, død 1879. Under denne
mærkelige Monds Buste paa hans Ligsten læies: ,,Gnd
være Tak, som giver os Sejr ved vor Herre- Jesus stri
stus« (1 Kor. 15, 57). —- Endvidere Jens Firisrian Mad
ien, Præst og Seininarieforstander i Jelling, død 18825.
Under hans Billede bar man ristet Wann Ord: »Den,
der tjener vel i Menigl)eden, baner sig selv en god Vej
og erhverver sig ftor Frimodiabed i Troen Paa slriftns
Jesus« (1 Tim. 3, 13). —- Endelig fkal jeg nævne Carl
Magnus Henning Jbsen, død 1899, Eeminarielcrrer i
Jelling i 34 Aar. Paa hans Gravftcn lceses disse Meso
fiske Linien
,,Guds Tanker flyve som Zugle,
Som Sjeele de fare ben,
Fra Livets Veeld de spredes ud,
Der samles de først igen.«
Gorstaa det, hvem der kan).
Gamle Jpsen var ogsaa min Lcecer. Der blev sagt
Im hom, at han var saa matematifk (han var nemlig
Leerer i Matematik), at det kunde iagttages paa hans
waægelser. saa han endog, naar han skulde fra
Enden ind paa Seminariets Grund, drejede sig i en ret
Dinkel. Gib Kristendommen maa prcege Guds Bsrn saas
jede-, at det kan kendes paa alle deres Bevægelser, ,,hvem
de tilhtreh og hvor de hat hjetnme.«
Eiter at have fet paa det Seminarium, der er ble
s-! nydygget, iiden jeg var paa det, gik jeg en Tut ned
til Iaatnp St og tilbage gennem den dejlige Begeskvv
til Jeslina for at opstge det Hug, hvor jeg boede som
Oliv pas Seminariet Jeg fandt snart Dufet, men det
hat-de faaet en ny Einwand, fom llet ille kendte den gam
le W, der var der for 23 Aar iiden. »Ak, vors
M glemmeö lom Sue, der faldt i Fjor.« Men jeg
- sit af Wet- nuveerende Bedoere Lov til at betragte del
PM- les Mc i. Drang var Stnen og lavt til Laf
ist. Ren der oplevede jeg met af det betydningsfuldes
seinitLinDeksagdejeanemligunderAngstogBæven
« M M Weis Tillid til Gnds Naade ja til Herrens
« M til mig am at reife til Amerika for at blive Guds
sw Fortde herovte blandt Land-intend. Et hale
Ist est-r brtd jeg ap fra Jelling for at reife til den nye
set-dein Mit Maul naaede jeg. Sud er trofaftl Men Spi
III til denne Udvikling stid frem i det lille Seminarists
TM i Jelling. Da da jeg stod der, mindedes jeg det
7 Diesem-miser varsietiGaaeJegrautw,atI-etvak
" . M, der ldd Spiren siyde frem, og ham, der gav den
JMQ dem give, at den maa bcete Fragt for Jesu Skyldl
-- im Lan du vift not for-staa, hvarfar Jelling laerlig er
m Rinde-us By for mis.
EWMMMMMWMMMQ
W one-midn- paa me Mie- tn aud
W da Bette-Mag ca Ben. Stann- Time
’- vianaewwsna mä seitab-vis
W GÆMMJMIOUI
Hustrucn
Skitfc of Washington Jrving.
Oversctt for ,,Tsk.«
l
Jeg hat oste haft Anledning til at iagttage det stærke
Mod, hvormed Kvinder kan beere selv de niest over-viel
dende Omslag as det, vi kalder Lykken. Ulykker, der knceks
ker Mandens Livsmaal og strækler ham i Støvet, synes
blot at kalde til Live al Flvindens slnmrende Energi
og højne og staalsættehendes Karakter. Jntet lan viere
mere rørende end at se en blid og sart Kvinde, der var
svagvg afhcengig, følsoni over for den mindste Uscevnhed,
medens Livets gyldne Stier trnadtes, paa een Gang
forvandles til at vcere Trøst og Stette for lin Mand i
Ulykkens Stund og taale nden Klage Modgangens kol
deste Binde.
Ligesom Ranken, der længe har slynget sig yndefuldt
op ad den stcerke Ea og as denne er bleven beskyttet mod
Storniens vilde Tag og løstet op niod Solens varme
Stronler, beenger fast ved Trceet, ogsaa naar dette splini
tres as Lynet, sont for at forbinde dets Saar sanledes er
det ni et kcrrligt Forfyn anordnet, at Kvindein der i
glade Tage knn er Mandensz ailnvnaige Sinykke, skal Viere
band Hjaslp og Treit, nnar lllnllen rannner lnnn. Hnn
ander Balsam i lmns saarede Ejæl bnn stiitter fasrligt
det iynkende Hab-ed an iorbinder et blødende Hier-te
Da jeg enqmiki lnkdnskede en Ven, der var anmiven
af en trofaft Hnsirn on en blaniitrende Verneflot on for
enet incd dissie i nas!«li-:.Ls-ede:xs:s nnnneite Voland saade den
ne nied Var-Ine: »Im tin-»du ikfe ønike dig nogen bedre
Lod end at lnwe Hinten on Bein Gaar det dia godt, da
ksordoliles din Lylte ned at dele den nied dein, og lcegges
diq Byrder Pan da liial ner de dia at bikre dein. « Jea link
oq san sein laat Masrle t. l at qifte Meend oftere end naifs
te onervindci Pan iteliglieder i Fornuiesoinstasndiglieder
Det lmr nel delnisJ sin Grnn d i den giste M on d anipores
til den yderste Anstrcengelse ved Tanken oni deres Haar,
der er licnn leeren; men en endnn vigtigere Grund er den,
at hans trætte ng sorpinte Sind sinder Hvile oa Læges
dom i Omganaen nied de lex-re ved den liiemliae Aktie,
og hansjs Selviølelie online-is Ved at se, at aniend alt ndens
oni er Marklsed on Fornedrelie for dann faa er der i
lsans Hjem et helt lille Flcerlinliedens thue, i lwilket lsan
er Kanne En naift Mond er derimod i lignende Om
stcendiglieder ndsat for at gaa til Grunde, sordi han so
ler iiq enscnn oa sorladt og bar intet at keenipe for. Hans
Hjerte salder i Nnin som en forladt Borg as Mangel Paa
Beboere.
Disse- Vetraatninger brinaer i Erindring en Tildmi
gelse, jeg engaan var Vidne til. Min fortrolige Ven Les
lie lsavde gistet sig nied en sInnk og begavet Piqe as god
Familie og apvotset i seliknbeligt Liv. Han besad ganske
vist innen Fortune, men min Ven var velstaaende, og han
qlcedede sig til at hcni sknlde knnne tilfredsstille ethvert as
liendes Ønsken ,,Hendes Liv«, sagde han, »skal være soni
en yndig Drom«
Selve Forskelligheden i deres Væsen fretnbragte den
ilønneste Harmoni. Han var romantisk og alvorlig; hun
var Lio og Munterhed. Jeg hat oste set ham sidde i
stum Henrykkelse og betragte hende i Selskab, hvor hnn
bevazgede sig med en Frihed og Ynde, der gjorde hende
asholdt og hendes Sellkab segt Ved somme Lejligheder
bar jeg ogsaa set, hvorledes, midt i hendes største Tri
ums, hendes Øjne lsgte hang, som om hun der alene vilde
vinde Bisald. Naar hun lkenede sig til hans Arm, tog
hendes slanke Figur sig ypperlig ud ved Siden as hans
høje mandige Skikkelfe Det kcerlige, tillidsfulde Blit,
hvormed hun saa op til hasti, indgsd haan en Ftlelse as
triumferende Stempel-, blandet med omsorgsfuld Ømhed
Han elskede sin skjnne Byede for selve dens Ashængighed
Aldrig hat Mond og Kvinde begyndt deres Samliv med
lysere Udsigt til Lykke
Det blev imidlertid min Vens Ulysse, at han havde
sat sin Formue ind paa Spekulation, og i LIbet as saa
Maanedet efter Brylluppet blev han ved en Række Tab
bragt til Fattigdom. En Tidlana ssgte han at skjule det
for sin Husttin men Livet var hanc tungt, og hans Tritt
og Holdntng bar Spor«.deras. Det varede heller ikke lern
ge, fjr hun med Kærlighedens omsorgisulde Blik san, at
alt ise var vel med hom. Hun sorssate nu med alle sine
rige Eimer at oplive og muntre hain, men det drev tun
Pilen dybere ind i hans SjæL Je met-e elskelig hun kam
til at staa sar hom, des mere grusom blev Tanken om
at skulle gire hende ulykkelig. Om kort Tid, tænkte han,
vil Sangen di- paa hendes Læben Netz Glanz vil sor
dunlled af Sorgens Taarer, og det glade Werte, der nu
slaar saa let i hendes Barm, vil blive knuget ligesom
mit under Bytden as Bekmnking og Samt
Saaqu komhantilmicdclpktalteidm dy
beste Fortvtvlelse hele sin Stillan- Dc lss Mist bitt limn
til Ende, spurgte jeg: »Bed din Halten alt dette?« Ved
Spstgkmaalet brast han i den bitteste Stand. »Jo: MS
M, lagde htm, »Im du hat Redlidenhed med mig
h- W ek- san oustkuz m a ask- M pu- hen
de, de- a m vä- at derive M W.
Osme Meis- »aus-Kissen
ssst W D M It Use M II W Mdt
«WWMMMAMMMRM,
site-abwechwa Music-sum
, W U- lsv M W W M We
«ItilI-IIOIMMIM- ins-W der
W» - — —»,«- l
orreiponduuccr
Chicago -—— Coultet.
Det er Midnat. —- Toget scettes
lanasomt i Bevcegelse, glider bort fra
Perranen og iler med tiltagende Hur
tighed gennem Chicagos oplyfte Ga
der nd i Nattens Mulm og Merke
Passagererne danner sig det be
kvemt i deres Stole; al Tale for
stummer, og snart heres blot Hjus
leite-Z ensformige Sang hen over
Skinnerne· Forgæves prøver jeg at
glide hen i Sehnens Arme, folgende
min medrejsendes Eksetnpel thi
Tankens Hle ansporet i disse Om
givelser, tager Fart,« og poa usynlige
Bauer i Erindringens Tog gæster
im kendtc Lieder, blandt andre »det
kolde Hierne«.
Tre Aar er lyenrundne siden jeg
Tom Elen Pan smmne Hierin-, kendt
under Nannet ,,Vrorson Hnjskolcw
Nunnmrcy N. Toll nnd uodt as
Lpznsldet der. »Mi««1 lystedc lw nt
tmns«: men Tiden er fort en vor Reise
lam. »Brorfon« er Vendepnnltet i
mit Lin —— Z min Reife Osm- pnu
l fnr Erindringens Ton, mod Ver
dexii ls!)en:jmkixnst1etne111Vinduet,
smjdende efter Vennetnc fm »Akkor
l5-x11'; skimter en of dem, bembejdende
JJd nle Prce1«ier; finder en nnden nt
state Beslyrer pcm et Vonmäjun j
EsL:«.1shi1mton, og ser en tredie opofren
de sure lasiefte Forlmnlminqe1, pn
sslende om sin smae Mo r. s Jr var
ifiksr re —- men Harten tillader blot en
thmtia Hilfe-n til lmer isasr
(«.7rindringcns3 Zog oq Jana Toaet
«5tnndkede satntidig: det ferste i Chi
.cngo, det andet ved Oelnmin, lmon
Efeu skistede Tag. Frenmd snøftcr
lsldheften nxed gnistrcnde Røq og
slmldrende Fjed imod Coulter, tnin
dkllejses Maal.
L Ratten-Z Elnger er vegne for
lilliomenredens lyfende Skær, og før
vi naaede Coulter, spillede Sendagss
,solen med sine warme Straaler pna
Ismpevinduet
Anko.nmen til Em:lter, fleg jeg nd
;af Vognen og fandt i Siedet for en
Jforsamlet Venneskare blot en sor
kkmmtct Post-fast
»Du faar man af at reife om Sen
dagen,« tcenkte jeg, medens jeg von
drede op gennetn Byens eneste or
ldentlT ge Gade, prevede paa at und
skylde mig felv med, at Omstsendigs
jeder-ne tvang mig del-til. — Alt var
istille i den lille By, kun fra den lille
Kirke oppe paa den lille Hei, hsrtes
Lyden af Musik og Sang. —- Jeg
drog ncermere og lyttede med spændt
cOptnærkfomhed til de kære kendte
ETonek af »Den yndigste Rose er fun
den«, der hilsende lsd mig iMIde fra
:Ksirken5 Jndre. Eiter alt —- en god
Modtagelfe, tænkte jeg, medens jeg
i Still-ed feste mig en Pladg inden
for Kitkedtren —
I
I.
i
S e n e r e: »Form«-eins fryder,«
siger man, fauledes tænkte ogsaa jeg
da i et Par state ,,Overalls,« en gam
mel folbrændt Sttaahat, (omtkent
Im femme Sile-rette lom Thicqgos
damerne bruger dem) og med et rtds
tærnet Lommettrklæde om Hallen
fandt jeg mig selv staaende i en
»MawingS-Grjft, med Spade og
Stovl i Sendung rede til at tage
for mig af Retternez havende ombsyts
tet Chicagog Gader og Barke med
Landeveje og Gtæsgangr.
Gelt gennemgaaende var For-an
dringen imidlertid ikke; noget af
Skoleværellets Luft spurgtes selv
d er midt i Grsftem thi Jens Dier,
min Lærer og Ben fra ,,Brorson«,
var der ogfaa, og qentagne Gange
matte jeg fer- dybe Spadestik ned
i mln Hukonnnelfe med omtrent
lannne Udbntte, maa jeg tilstaa, iom
naar Jotden trillede udover og ned
i stiften fto min Sonde. Odem ten
kecvecvchspsscatstalletforden
iisjeligt intervietv med baade Lands
mcend og Amerikanekne.
CSluttcU
Neenah, Wis.
Vi har haft Missionsmsder her
i Neenah hver Alten tm den 28.
September til den 3. Oktober, how-»
alle Vyens danske Folk var hjertelig
velkommen. T
Paftor Nielien fta Oshkofh talte
til os om Tiksdag Aften over det ö.
Kap. i Hebrceerbreveh fra 7. til 9.
Vers, og Onsdag Aften om Mat
thceus Kaldelse.
Tirsdag Aften talte Pastor An
dreasen fra Waupaca over Filip og
Ætiopieren og Fredag Aften over
Nuth og Naomi.
Lordag Asten talte Pastok Jenlen
sra Waupaca over Joh. 16, 24: Beder
og J fkulle fact, for at eders Glcede
kan blive fuldkommen; og Pastor
Nielsen sra Poy Sippi, over Jak. 1.
22—-23.
s Zitiidag Furmjddag Fil. 9 lmvde
vi Søiidagsslole, hvor Pastor Jen
sen talte til Bot-neue om »De ti
Bud«, som de var ineget interessiere
»de i . Pastor Nielscn fm Pot) Sippi
tjuisti ocd Al teret vcd Formiddagss
Gudi tjeucfteii, og Paftor Jenseit prek
dilkdc must Luf. H, l-«ll.
Sondng Akten Slntningsmode, hvor
Pajtor Nielsen fm Poy Sippi talte
odcrOrdene:. ,,Vi elste bonI, fordi hmi
elskede os forst«, og Pastor Jenseit
Hover Ordenc som staat screvet un
Ider Altermvlen i vor Fiirke: »Mit)
hos os, Meftet, Dagen helder«.
Te talte alle Vakmt og brcendende,
og Lilie-deute ha: sitkert vier-It til Bel
ssignelse for mange, ilte alene for
Meniglzedens Medleiiimer, men dg
san for de mange udrnforftaacude,
Esom kom til dem.
; Tot er godt for Guds Folk at sam
les oni lmns Ord: det minder os om
-det store Mode hist oppe i de lier Vo
liger derhjemme i Faderhuiet og
»styrter og opimmtrer os paci Vejen
hjemad.
Vi haaber, at vor Missionsuge
har været til Opvcetkelse for en eller
:,auden som for ilte kendte til de Glie
det, iom ct Guds Bat-n hat Til
jSlut fang Koret den gamle, velkcndte
engelfle Sang: «God be with you till
toe meet agaiu«.
Bi var glade ved Moder-ne og tun-·
de merke, at Gud var midt iblandt
sit Fall.
Jeg for-stach at der er nogle sont
misforstod, hvad jeg fkrev for kort
Tid siden om de unges Missiontmsi
der, som Pastor Sie var imod, at vi
holde« disse Moder. Det var ikke Me
ningen, tvcertimod tilstyndte han
dem.
Carolinr.
« Zentaur-, N. Dat.
Pastor Kildsig blev indsat som Tri
nitatis Menigheds Præft den 12.
September. Da Kredöformanden ille
kunde være til Stede, blev han ind
sat afPastor J. Gertsen fraslenmare
Vi glæder os over og takker Herren,
sordi han i sin Naade forundte ob
dette Gode at have Præft og Sjælei
sorge-r iblandt os iqen· Det er et ftort
Sovn for en Menighed at værc uden
Ptæst i længere Tib. Det hindrer
idens Vækft baade indadtil og udadtiL
Vi var som Faak uden Horde. Maatte
Herren iaa kunne volfigne baade Hor
»den og Faarene,l)ang Navn til Ære
4051 os til Frelse og Salighed
Z Dot ck nu bosluttct, at Brorson Højs
.ikole ital aobnes sidst i November
Maaned og holdes qaaende i 4 Mao
»der. Pastor Kildsig vil forestaa Le
ydelseik Der er ol Sandsynlighed
for, at Stolen vil blive godt besagt i
Winter-, man sinkde derfor melde sig
zi god Tid for at foa Plods. Der er»
Zwange of de qamle Settlere her i no-·
Hloniety iom hat forladt ot, og as dem«
vil jeg fætlig nævne to, iom er gooedez
ind i Evighedem ind til Sabbatshvisd
len, som er tilbage for Guds Follp
qute Damms-, iom vi same hqu
var en of de ftrste Settlere i Kolonieni
og vor os fro Vom til ltor Hjcelv medi
Farming. Der var ikke mange, soml
havde Somafkinr. og fao med dann-J
den lunde vi ikke: men det kunde gamsl
leDamstov og hon var oltid til Tie
neste til at san tyndt og tvlt, lom vi
nu vilde have det. Men han var See
demond i more end een Forstde thi
han sanede oqioa Ouds Ord- qodel
M i HWJ Im les-de Cl
tid Gudstjeneftcn, naak Prwsten ists
var hjennue Guds Falk var altid
alt-us ved at komme i han«-; Hielt-, san
vcl som ved at have hom til Gæst; for
om han som andre kunde tale om de
jordiske Ting, fkulde han not komm
ind paa del aandclige Livs Omraade,
fom han var vel keudt paa. Det er nu
flere Aar, siden han døde, men han le
ver i manges Erindring.
Jens Markusen, som er død i det
Aar, var. kendt som et kcert Guds
Baru. En Nabokone sagde, at hun fis
altid noqet at tæuke paa, naar Jens
var. gaaet, og hun er fikkert ikke den
eneste, det gik saalcdes, for han kunde
formane og irettesættc andre Guds
Børn, tnen altid i Kærlighed og med
milde Øine, saa man tog vel derimod.
Jeg vilde-gcrue ved disse Linier fcette
ct lille Minde om disse to gamle kære
Guds Vørn, fom hat været til stor
Velsignelsc iblandt os.
Saa cr der andre-, sont sælgcr dort-s
chndum on reift-r bei-sm, —---- ou an
dre konnmsr ou indtancr den-s Plad5.
Oct- Vr chndommcs til Sali mmct bil
lig i inuluuicIL vix Ui sknldc helft have
danjkcs Fqu ind; dersor, tman sum
vil kobe billigt Land midt i et start
....-.
PMB-IF I.t.s. s.s.-·I.--·s.
Frit set-Idee
cn Pakt e mcd
30 eiessnte Prospekt postknrt
km. de IWlinmikkc l umse- tsic Ist
tilm Immk July- ng N)-z«-x«k-zk»n s-,
vor elegante
Lommes og Notekinxskalendek
int- 1910 mal Ahn-mis- ng Note-sings
bos km- hvcr l)««glA-»et sinnt mitl
stmndigt Atlas s- sver de Rote-Ieise Sta
tes og d n øvkiksr Xenien Alt-i ctc
til en U lqkslgspris m« h '«c sc. usw«- h it
III Ruhr-Es , det- imlen So Das-« w «
dkr ms soc for et aftle folgende 1 l. « l
kok et Anr:
lll. Familie-Journa
udknmmer tin-r xlnsnerl i stukt 26
stilijkt Form-c »z- Imieholdcr Inn-re
me mindre-l- okttelsinssh Nov-steh Dicke.
Zion-lieh kod- lesss lot- flusos Mem.
Aas-dont ou. on
«Ucie og Hemmt-»
III-stunk lomolicblso
udknmmkkr b v» M n used nktndtshnlcler
S
;
.- ?
? nsttikc »z- umlernul(len le satt-illa
sk. Hut-et- me bitte us de be lste I- »r
guerc sum-. »H: en mir Art-klet- used
mea lade-regte sur Uus ug tue-In
skANotMvssK
FARMER- JOURNAL
Et litt-I tot- Psnseks, klu- ok Nisus
deadr hver Mann-L lå sie-en M
solaka K sfdkt Form-It
For 31.00 semk »- sils I Asc- ci Ast
samt Yo Prospekt Ists-thos- o
Haku-Ist etc-Im- Lommcksleacsek
Poet soc its-I tut-cis- Handelns-t
slsk ist st Is os sm- sl kads lot DIES
BCYQ tlette stortutecle Tillus-I ng las
Iaakest Vanilla-, cl- vokt Optis
tf Lammelmlescteces et hegt-missen
Pkøvemuake sc ovemukvute Blase
sen-les srit psa Verlangens-. Zeus-b
km- sendes l Mon- Okcek ellek Pri
mseklter. Tit cum- - o- Europa be
kesnes 12e men- tot Insekt Bis-d Ba
hvek elek set-set os 10 Nun-e o- Asces
Iek pas Lands-neues kast- et If sto
cken- eftck eget Valg Iris l A Meine-seh
c. ins-music kos. Co
ftp-m s. 4 st» Nonsens-h
as
Gudelige
Smaaskrifter.
Ums-i si ritt-cis Juki-« fu J
dre Mission i Dunstk.
NO Ists-sind
Nr. M.
Mystik-h Den kristeliqe W .0i
7—Monika, " " Moder .07
«82—De to Timestepigek OI
92——De to Hiern. .06
171-—Er du lykkelig. .07
Los-Nägel den ungijerqnmd .1s
Als-Juba i Belville. .05
257—Nellys wirke Dage. .10
TM qudftygttq lille Pice. .06
268——De to Brier IV
272—Aneitjum. .10
856—To sztrr. .08
878-—Btrn iom vandte iSandhed .08
402—Smaa Städt-um« .0s
439—·Præstellaus. .00
»so-Den forundetligeJuleqftm.10
445—Den nye Netning. .(V
452—Kætlighed fejrek til fidft .04
4Hra Dsb til Liv. ·04
UND-ca tosteliq Iw. .04
Its-Absta- til en fyc .04
slHt du en Irr-ins »O
Man Kaum til Seit. .04
Ists-Weh Gab og uden M. .10
532--Dm Binnen. .04
Mast-sinnen IV
Mit-Traube i Cuds W. .12
EIN-Im indtil Djdem .10 «
see-Im m its-num- oekw .oc
dirs-Sau ikg priv- sum-m
Ja eac- ieex .1o
Miso-au- m. .n
MMIIILMS