«l)ansl(eken" is the Only sEMI- WEEKLY DAMSU NBWSIIAPEN Publislmd in U. s. A. lt is owneci by mmtsc UMTED DANtsn Ev. unt-. can-TM and is published by Dau. Luth. Publ. Hause, Kluft-, Nahr. WWMÆM — T "«L « s YI «x-«.,-t’ o ll ! Blair, Nebr» Freitag den 15. Oktober 1909. ..l)an-lteren" er det eneste hauste Bluts islmerikcy der udgam to Sange om Ugen udgives af ssslsfsl Ulflt PU-. MONE pmn. Nase-with Beide-Name sendet fett paa Fotlangmsc As « 18. Aang -- Peary og » ok igen Pest-h fornyer fm gamle Beflyldning imod Evas. Dr. Cook tagte den med No og fortsætter med sine Foredtqg. Under 12. ds· offentliggør Com mander Peary i New York de Be vifer, hvorpaa han grnnder sine Be slyldninger imod Dr. Cook, at han itle, sont ljan paasmar, naaede Nord polen den Et. April 1908. Beniset beftaar at et «State1nent«, sont er undertegnet as hatn setv; Robert A. Vartlett, »Roosetnstt«5.ticms tajn; D. B. Ellicxlliillam Geome Vo rnp on Mathem A. Hensen Dis-se Mænd tilltørte alle Pearys Bescets nina. Te er Vidnek, lwis Trodcers diglted ille lan drages i Tvivl Te tror sittert selv, at etl)ue1«tO1-d, sont de bar sat del-ed Nann under, et sandt. Liszsse sent Mænds Erllcering inde l)oldet· et Ferner-, sont Penty bar soretaqet over for de to Estimoer, sont Dr. Cook siger har snlgt ham til Polen. Her er en Sunnnering af detes lldsagnz Dr. Eootis llndersøgetser iPolcw egnene naaede ilke Nord for 82. Breddegrad Han gik ikke længere Nord paa end een Dags March fra Cape Tho mas Hnbbard Hans Ledsagekr. to Eskimengs linge, den ene af dem tun 19 Aar, og hans Udftyr af 20 Hunde og to Slæd:r, var yderft utilftrækkelige til at udftaa Strabadfetne og Fakerne over Polarhavet fra Cape Thomas Hubbard til Polen. For Dr. Cook forlod Cape Tho mas Hnbbard bengemte trached) han Fodevarer, oq da lmn kom til baae fra sit faataldte Freinstød nat hanc- Ilasder san belasssede med Fo detnidle1«, at kun lidet toaess fra Gent meftedet Eiter een Tag-:- kliejfe Nord paa fra Cape Tlnnnais Hnblsard nmrrbes rede Cook og de tu Estimoer Snd paa, indtil de lom tilbage til Land, on san ait de Sydvest tun-is ouer Prins Gustav Je, indtil de naaede en lille Ø. Fra denne Ø fortjotte de til Annmd Ningnejs Land, ltvor de ikød Dyrevildt; san Syd paa i Zin zaa gennem Norwegian Bay, hvor de drcebte noqle af deres Hunde; san videre Syd gennent Hellgate hvok de efterlod en Slæde; derfra gen netn Jones Snndet, hvor de iagede Hvaltosx endelig til Bafin Bay, over hvis JB de drog tilbage til Annatol. Saaledes fer Pearys Bevis imod Cook altsaa ud. Det forsikres, at Eskimoerne har hverken været trnet ellet loktet til at sige noget, og at de dlev forhøtt hver for fig. End videte oplyles, at der hat voeret tote lagt dem Kot-t, hvorpaa de hat vift, bvor de hat rejst. Bi mærkede oö forelsbig, at hele Bevisssrelien imod Dr. Eook ndeluks kende er grundet paa Estimoeenes Pidneddyrd Sau qælder det jo am hvenf man ital tro bedst, dem ellet coec. Vi stal here hanc Svar til Peatys Bestyldninger. Undek samme Dato siger han i cleveland, Q: »Bei et den lonnne gamle Di stoete. Jeq hat tvaket paa Punktees ne deri et Dusin Imme- Kortet, tom Tommonder Peaw bar udqivet, vi ter,- at csttmoerne hat eelpektetet de re« Lsstr til mis, at sde ille vilde give Lea-Teller dan- Mænd noqen Optydninw De bleo instrueret om ikke at fortælle Peory eller nogen at bang Selskab om vor Tut over Po len-hattet De flulde ltge, vi havde vie-et længere Nord. De har holdt detes Ord. Mk· Bhttney bar sagt, at under - s l Krydssorhstet som Peary og Meend as hans Selskab ledte, sorstod Essi moerne ikke Spsrgsmaalene, som stilledeö til dem, eller Kortet, sont sorelagdes dem. Deres Svar paa Sporgsmaal er drejet til at pas se ester modsatte Interessen Jeg vil ikke indlade mig paa Argumentering angaaende Sagen, men jeg vil brin ge Eskimoerne til New York paa egcn Bekostning, og de vil, som Mr· Whits ney gjorde, stadfæste alt, hvad jeg hat sagt.« Videre sagde Dr. Cook, at Eskis nioerne er altfor villige til at sige noget, de mener vil behage deres Spur-gen og at lmn ventede noget i den Retning. »Dolumentet ser frisgteligt ud over san mange linderslrifter og vil sor modentlig synes saa sor Ossentligbe den«, fortsatte Doktoren, ,,men der er ingentinq i det, siden det er grun det paa Udsagn as Mennesker, som var instrueret om ika at give Te taillei«.« »Wind Nasmnssen, sont snart vil være her, bar set Eskiinoerne og ken der den virkelige Historie De pro vede ikke poa at søre hmn ling Lyset Han var samtnen med dein ssorten Dage. De kender lnnn og sortalte bam alting. Han taler Eskimospros get, for han er selv en Halveskimo, oq Folket bar ubetinget Tillid ail ham.« »Det er alt, hvad jeg har at sige nu«, sluttede han. « Under 13. ds. sindes bl. a. sel gende Udtalelse af Dr. Cook i Bus salo, N. Y.: »Der san ille teenkes bedte Bids nephyrd end det, der gioes as Mien dene selv over sor fordomssri Spor gere. Peary unser aabenbart deres Vidnesibyrd sor at veere as største Be tydning, og san gør jeg. Dei synes mig, han burde have bragt dem med sin, dersom han var saa overbevist om, at de vilde bekræfte bans lGi storie, men han soreimt ikke at iwre det, Detsor vil jeg sende ester dem snnrest innliqt og stille dem for en hver sotn lielst vidensknbelig eller an den Forsamling, som ønsker at assis re dein Ved Himlp as en Toll, som denne Forsamling maatte vælae.« Religion i Skolernc Tibde Mit-n, da ,,.8"·inik«1t)is3 of Co luman« i Cliimao fcjrcde Colinn lmddcmem lioldt Tunnner Nrosssicnp ei Fort-dran i Orclnsstru Hall, lwori lmn gil« til chlis imod di- Lovc, sum forbndcsr Reliqionsnndcwisninq i de offenilinc Stolen »Bei er en Plct pan den ameri faufke offcntliqc Stole-, at Religion (spii·itimlliiy) sont en of de stark Fiendggcrninger i Verden er ndeluks ket af den«, fagde hon· »Loven giver Plads for Dank-im for de forskelligc Tiders Videnskabsmasnd; den givcr Plads for alle Kendsgerniuqer und taaen den fornemste af alle Kendss gewinqu at Religionen er Grund indflydelsen i alle Menneskeslckgicns Ictetaqender. Stolerne underviser om. Linn-Im om Washington og alle Amerikas Stormænds Liv, men er forbudt at nndervise om Jesus Krifius eller Bi belen. Hensigten dermed, formt-der jeg, er at undgaa Sammenstsd og Sttid blandt de forskellige Bekendels sein« Dommer Grolscup sagde, at han kendte intet jjeblikkeligt Rand imod den Tilstand, han kriiifetede, men han tilfsjedu ,,Saa længe Amerika vender Nyct gen til Religion og Gnds Tilværels se —- Jesu Krifii fuldkonme Evange lium —- udclukkcr det en af dc mæas tigste Jndilydclser for godt, baadc aandeligt og borgerligt, iom Verdcn smr til sin Raadighed.« Cranesknostffæreii. Udeurigsministeren ndtaler sis. For kort Tid siden udnævntes That-les S. Crane i Chicago til at gaa til Pekina som United States’ Gesandt i Fiina Han havde gsort sig fcerdig til Asrejsen og var allerede ined sin Hustru i Sau Francisco for derfra at afsejle til Kinn, da han for leden as Udenrigsminister Knox kalds teCJ til Washington Forviklingen hat sørt til Cranes Ncsignatiom og i den Anledning giuer lldenrigsininis ster sinox nnder Its. ds. folgende Ne degorelsc: »Ildenriqsdepartetnentet hari no gen Tid oæret bestæstiget med at stndml de nylig indgaacdc Overcnss stonistcr Inelletn Kinn og Japan nicd Hensyn til Manchnriet for at finde nd, lworuidt der i diöse Otterensi konsster er noget, sont her-Hier ante iitnnste Interessen eller sont komnier i Strid Inn-d det Princip for lige An ledning, sont Magternc lim« sorpligs let sig til at opretl)olde. Dette Stu diinn er endnn ikke sattet, og solgelia er der endnn itke fattet nogen Be stetninelse. llden at madføre sig med den for rettende Udenrigsminister eller med nogen anden af Departenientets an svarlige Entbedsmænd oa uden Ve snyndiaelse fra Departementet eller nogen as dets Funktionckrer, ndgav Mk. Crane gennem Preiser en Be retning om, at De Forenede Sta ters Reaeking var beredt til at neds lægge Protest mod visse Dele as Overenskomsterne · Denne Historie stod at lcese i et Blad iVesten oq en Dag eller to se nere i den japanste Presse, hvorefs ter den blev publiceret overalt Disse Ting blev mia meddelt den l. Ok tober af ansvarliae Embedsmænd i lidenriqssepnrtementet i Forbindel se nied den-si- Erklasrina om, at de lsnnde tilstrwlleliq Grund til at tro, nt det soislioldt sin sont bereitet« !ldenI-i(«1-Iminisleren genaiver der efter det Telegrmm bvori lmn naai lagde Crane, som da var i Jan Franks-Tun at indsinde sia i Wale ington, og sortsastten ,,Under en Konserence ined Mr. Erane Søndcm Aften indrønnnede denkst-, at han havde haft en unben tnundet Salntale med en chorten og at denne Samtnle sørte til de nimm te Aviizurtitlet Crane overtog An svarct on fanden at del-sont lians Usors sigtigbed mi- stor nok til at rokkc ntin Tillio til hans Brtmba1«l)ed, vilde han villia Minnen-. Jcn bar fnndet, at Tjenestens Vel krcvver Mr. Cranes Resianation, og jeg har der om underrettet ham.« Mr. Sumnek fkriver fm Wash ington til Chi. Rec. Her» at Crane og hans Benner mener, at der ligs get dybere Grund til hans Tilbagei kaldelse Der anwdes, at Mai-stan dere har lagt sig imellem Crane og Udenriaöministerem og Crane ladet næppe den Sag aaa rolig af. Gompers fordrer Talefrihed Modtager Hyldest af Arbejdekr. Washington, D. C» Is. Okt. — Samuel Gompers, Præsident for American Federation of Labor, er klcerede i Aste-, at ingen Mond kun de berøve ham hans Talefrihed. Han angreb Højesteretgdommer Wright af District of Columbia, som i sin Tid domte Gompers for Eontempt of Conn- fordi han havde opfsrt Buck Stoveand Range Compagny paa »Sortelisten«, efter at dctte var ble vct ham forbndt ved Jnjunction. Denne Udfordrina blev fremfsrt i den første Tale, Gompers har holdt i Washington, siden han kom til bage fra den internationale Arbejs derkongres i Paris. s Mr. Gompers havde for Reiten bare godt at sige om Dontstolene i sin Almindelighed· ,,Jeg har Til ( lid til deres Ærlighed og Retskaffens l)ed, tjvorledes deres Damme end er,« zsagde han. »Men jeg ded, at Dom kmerne er Mennesker, og at de lige san lxst tnge Fejl fom andre Menne skcr paa Jorden.« »Im ønskcr ifke at blive betrcmtet sont nogen Helt,« fortsatte Gaumen-; -"»jcg indskrcenker mig simpeltben til fden linefrennne Erklan«inn, nt Grund Jluuisn gut-antc-rer Talefrihcd on Tryks fef1·ik)ed.« Orzmniseredc Arbefdcre fm man ne Tele af De Forenede Stater, simmdm og endoq fra sinba gau Gompers en bechftret Veltomsthil sen. Der var sørst en kcmnpemcessig Parade og jener-e et stort Massenw -de i Convention Hall, lwor Gom pers holdt sin Tale. Det atttages, at henved 2(),()00 Kvinder og Mcend deltog i Paradem manch af dem bar Fallen Efter Paraden blev Gompers af en Konnte eskorteret til Hallen, hvor han var Genstand for ftormende Hyldest. Pan Platformen var, foruden Repræfentater for Av bejderorganisationer frn alle Dele af Landet, flere velkendte Mcend, san fom John Mitchell, forhenværende EPræfident for United Minevorkers, ISenator Owen af Oklahoma, In. fl. ) Skib i Havsnød Port Arthuty Tex» 13. Okt. — sDampskibet Antäus-, paa Vej sra New Orlenns til New York, er strau det paa et as de umnge blinde Skcer, som omslutter Floridakyften. Skibet llim« 125 Førstm og Andenklasses «sc1s:ss«1qerei« om Bord og hat gennem stumle Tcsleqraf bedt om Gasw sVlmIdt Padanererne befinder siq blandt andre oqsaa Nuvernør Jured )J.’). Immer-I as Louisiana PMB-IS XENIEN-Mk HEXE-XX Mä- ·3.'-·-’.«- åt A Blaixdedc Meddrlclscr. ffätätstksscsåkkkaWkWs PMB-M G i p sy S m i t l) vil lede et Kors toa as iWI(Knocennesfer nennen-Chi mqos Sluucktmrterer Frede Aften (i !’lfte11). Chi. Nec. Her. udtnler det Ønske, at det maa blive en beliageliu Astett Det er tilludt Onndidaterene i Te ologien N. Melker oa LI. Helwec at modtaae Prasstevielse i Daumark for derestcr at overtaqe Stillinqerne sum lPriester for de dansk evangeliskslutb. Menigbeder benholdsvig i Latium Jowa, og i West Damnark, Wi:. i Dei er tilladt Lieeutiat i Teologi-» en Voldemar Lindgaard Petersen at modtaae Prcestevielse i Danmark for« derefter at overtage Stilllinqen som! dausk Sømandsprwst iHulL Grimsss -by og Goole og sok«n Præst for St.l Nicolaj Menighed i HulL . Dansk Vesiindien. Det fsrfte Mejes xi i Dansk Bestindien vil antageligs komme i Gang i Labet af Vintereni Det skal bestyres af Mejerist P. Pe sdersen fra Kalø ved Sexkjbing, derl for Tiben er fsrste Mejerist paas Barrit Mejeri ved Horsens, og soms blandt en meget stor Mængde An-. segere er bleven den foretrukne. . New Yorks ,,Pie«-Bagers striker sor bsjere Løn og for at faa Unions mærket stemplet paa Pieskorpen. Det kan let nok lade sig aøre paa Nil-le pie, men hvorledeö et Stempelmcerke skal kunne anbringes paa ,,custard« og ,,pumpkin« Pies, det er ikke let at begribe. ! . . Den danske Koloni ,,Danevang« i Texas er bleven sdelagt af Orkan og Regnskyld iJuli Mauned. Der er ,omblæst 160 Lader og mange Be boelseshuse; Kirken og Forsamlingss huset er delvis sdelagh og endnu voerre er det, at Høsten fuldstcendig er ødelagt. Heldigvis gik intet Men neskeliv tabt. U. S. Senator Flint i Califoruia, fom kunde blive genvalgt uden Modstand kimdgør, at hnn ser sig nødsaget til at trwkke sig tilbage fra Politikkou fpr at kunue liegge lidt til Side for sig og sin Familie, mens han eudnu er i Stand dertil. De Herrer, hvem det er lykkedes at sam le en Fortune-, niedens de tjente som Senatorer, vil finde det Dunsteligt at beeribe hvad Zenator Flint sigter til. » Tr. Laut-. Larfen, Vestyrer ued den uorsk-lntb. Skole i Decemb, Ja» kunde i Gaar fejre sit 50-Aars Ju bilceum sum Nor1k-mnerikanfk Lces ter. Den 1-1.0kt. 1859 blev Dr. Larsen, der var teol. Kandidat fra Norge og havde virket et Par Aar som Preeft her i Amerika, nemlig af Den norske Synode kaldet til Lærer for de norske Elever ved Con cordia Seminar i St. Louis. Da Luther College i 1861 begyndte sin Virksomhed iHalfway Creek Proz stegaard, fik Larsen som Bestyrer et Værelse til Beboelfe for sig og Fa-I milie· Lærere og Elever havde fiel-. les Hitsholdninq. Prof Larsens Kon tor blev benyttet til Sygeftue for Elever· Da Luther College skulde op føres i Decorah, gav Prof. Larsen Afkald paa det halve af sin Løn. Hau har kunnet bringe Ofre, iman det afaldt Fiirkens og Stolens Taer —- Dr. Larsen er født den 1(). AugJ 1833 i Christiansand, Norge Da han! blev kaldet til Sekten var ban 26! Aar, m( 7t3. Leder hatt endnu itoi Aur, kau lmn fest-e 5()-Aars-Jul1i-i Icenm som Bestyrer for Luther Col lege. Ocnruttulsc i Spanien trods Bønf km Protes1m«. -- Bursclmsm Spm1im« Isi. Oft anciskm Fortwa sont: nur domt til Leiden for sin Belag tithh i Ourøni · Bart-claim blelH .. . . . . ! stndt 1 Dng Momcgi c dllknntmnclH Fwimslct. F Rout, lik. Okt. —- Ovcr 2(),()0(); TMczxzjcsiQr WITH i H TI.1«’«1.5;":3.udc’ is Gcmr i Piazzn di Campo for at pro tcsstcsns mod Dødsssdonnncn over Pro fessor Francisco Fer1«cr. Dr tilstedes Mcrende Var for Størstedclen Arbei d(-re, særlig Folk uden Bcskceftigels se, Socialifter og Anarkister. Der blrv holdt voldfomme Taler mod Spanien og Vatikanet, og Folk fkreg: »Nei med Spanien!« »Død over Pavenl« «Død over Merri del Voll« Efter Mødets Slutuing forføgte Mcengden at ftorme Vatikanet, men blev hindret af Tropperne og Po litiet. Der blev kastet Sten paa Ka valleriet· En Deputation af Sagførere ind fandt fig i Gaar hos den fpanike Am basfadør og forelagde ham en Pro »teft mod Ferrers Henrettelse. ; Paris, 13. Okt. —- Professor Fer-; irers Datter sendte i Gaar et røreni de Telcgmm til Kong Alfonfo og ap pellerede til hans Højmodilghed ogI Nidderliqbed for at« redde hendesF Faders Liv. i —,,Danskeren« udgaar to Gange ugenlig og kostet 8150 pr. Aarganq. Brsvenummek sendet ftit I Jorden rundt. Til Lordmayor i London er valgt sKatolikken Sir John Knill· . l J Möhren har man opdaget fle fre nye kæmpetnoesige, pragtfulde j Drypftenshnler. Kaptajn Scott har Inodtaget over 7000 Ansøgninger om at maatte del tage i hans Ekspedition til Sydpolen. . I I J Flanada lever der nn 111,0-13 Jndinnere Antallet er iModfcets ning til, hode der tidliqere var væs ret Tilfcrldet, steget i det sidste Anr. , . Pofttnesteren i Litttoges, Frank1·ig, der forleden forsvandt efter at lmve begaaet Underslcrb til et Beløb af 300,000 Fres, er bleven pnaqreben. I Vjørnstjerne Bjørnson bar i den jener-e Tid forfottet en Kantate til »Selsknbet for Norges Bel«s Hundres deanrsifeft smntaten er fasrdig paa en kort Afslntning ncer. I En Afdeling Spaniere, der var ude paa Rekognoscering, opdagede forleden i det saakaldte Ulvefvcelg over 100 Lig af spanske Soldater og Officerer, der var faldne i Kampen ved Melan 23.—27. Juli. . England og Sydafrika. Southamps ton, 27. Sept. Premierminifter Bo tha fra Transvaal har tiltroadt Hjemrejfen til Sydafrika. Forinden modtog han en Repreefentant for Reuters Bureau, over for hvem han udtalte sig om den sydafrikanfke Po litik. Botha ndtalte sig velvillig om Englands Kotige, Regering og Folk for den ijlp, de havde ydet til Syd afrihs Enhed. . Sultun Mnlay anid hat« den 26. Sept. tilstillet Medlennnerne af det i-iplonmtiske Fiorps sit Svar pon den Note, book-i Mantel-ne protesterer mod den Mande, de fnngne Oprørere blev snsaffede paa. Sultanen erklcerer, at han lmr vist Mildlyed saaoidt den reliqiøse Lon, der sknlde bringe-Z i Annendels se, tillod det. Hnn l)oevdede, at Gen oprettelsen of normale Tilstandei Sllkarolko oilde bewirke- at han ikke oftere Var nødt til at gribe til fau danne Forl)oldsrealer. . Situationen i Grcekenland Man dag den 27. Sept. fandt i Athen et Mode Sted, hvori deltog 90 For eninqer og Korporationer fra Athen og Birken-Z. Paa Modet protesteres des mod de fidfte politjfke Begivens beder og ndtaltes Ønske om, at der maatte blive gennemført Reformer i alle Forvnltningsgrene Det vedi toges gennem Ministerprcefidenten at overrcekke Kongen en Adresse, i hvils ken Nationens Ærbødighed for Kon gen og Forfatningen udtrykkes, og Regeringen opfordres til at gennems føre de nødvendige Reformen Ligi nende Moder vil blive afholdt næsten hele Landet over. Buggegkunve lis Sasg Ist-: bekeudtgøres herbei-, at Elk Horn Menighed, Elk Horn, Ja» uds byder til Salg, ved offentlig Ank tion ca. 40 ndføate Bngegrunde i umiddelbar Nærhed afKirken og Højfkolen —- Lørdag den JO. Okt. Fil. 10 Formiddm. Salqsbotismelscsrue er en Fenstvdcl Kontant oq Neffen 1. Marts 1910. Jcns Rasmusfcm Sek. R. l, Elk Horn, Ja. IV- » — .« » Äg