«l)ansl(eken"
is the
Only sEMI- WEEKLY
DAMSU NBWSIIAPEN
Publislmd in U. s. A.
lt is owneci by
mmtsc UMTED DANtsn Ev.
unt-. can-TM
and is published by
Dau. Luth. Publ. Hause,
Kluft-, Nahr.
WWMÆM
— T
"«L « s
YI «x-«.,-t’ o ll
!
Blair, Nebr» Freitag den 15. Oktober 1909.
..l)an-lteren"
er det eneste hauste Bluts
islmerikcy der udgam
to Sange
om Ugen
udgives af
ssslsfsl Ulflt PU-. MONE
pmn. Nase-with
Beide-Name sendet
fett paa Fotlangmsc
As
« 18. Aang
--
Peary og » ok igen
Pest-h fornyer fm gamle Beflyldning
imod Evas.
Dr. Cook tagte den med No og
fortsætter med sine Foredtqg.
Under 12. ds· offentliggør Com
mander Peary i New York de Be
vifer, hvorpaa han grnnder sine Be
slyldninger imod Dr. Cook, at han
itle, sont ljan paasmar, naaede Nord
polen den Et. April 1908.
Beniset beftaar at et «State1nent«,
sont er undertegnet as hatn setv;
Robert A. Vartlett, »Roosetnstt«5.ticms
tajn; D. B. Ellicxlliillam Geome Vo
rnp on Mathem A. Hensen Dis-se
Mænd tilltørte alle Pearys Bescets
nina. Te er Vidnek, lwis Trodcers
diglted ille lan drages i Tvivl Te
tror sittert selv, at etl)ue1«tO1-d, sont
de bar sat del-ed Nann under, et
sandt.
Liszsse sent Mænds Erllcering inde
l)oldet· et Ferner-, sont Penty bar
soretaqet over for de to Estimoer,
sont Dr. Cook siger har snlgt ham
til Polen. Her er en Sunnnering af
detes lldsagnz
Dr. Eootis llndersøgetser iPolcw
egnene naaede ilke Nord for 82.
Breddegrad
Han gik ikke længere Nord paa
end een Dags March fra Cape Tho
mas Hnbbard
Hans Ledsagekr. to Eskimengs
linge, den ene af dem tun 19 Aar,
og hans Udftyr af 20 Hunde og to
Slæd:r, var yderft utilftrækkelige til
at udftaa Strabadfetne og Fakerne
over Polarhavet fra Cape Thomas
Hubbard til Polen.
For Dr. Cook forlod Cape Tho
mas Hnbbard bengemte trached)
han Fodevarer, oq da lmn kom til
baae fra sit faataldte Freinstød nat
hanc- Ilasder san belasssede med Fo
detnidle1«, at kun lidet toaess fra Gent
meftedet
Eiter een Tag-:- kliejfe Nord paa
fra Cape Tlnnnais Hnblsard nmrrbes
rede Cook og de tu Estimoer Snd
paa, indtil de lom tilbage til Land,
on san ait de Sydvest tun-is ouer
Prins Gustav Je, indtil de naaede
en lille Ø.
Fra denne Ø fortjotte de til
Annmd Ningnejs Land, ltvor de
ikød Dyrevildt; san Syd paa i Zin
zaa gennem Norwegian Bay, hvor
de drcebte noqle af deres Hunde; san
videre Syd gennent Hellgate hvok
de efterlod en Slæde; derfra gen
netn Jones Snndet, hvor de iagede
Hvaltosx endelig til Bafin Bay, over
hvis JB de drog tilbage til Annatol.
Saaledes fer Pearys Bevis imod
Cook altsaa ud. Det forsikres, at
Eskimoerne har hverken været trnet
ellet loktet til at sige noget, og at
de dlev forhøtt hver for fig. End
videte oplyles, at der hat voeret tote
lagt dem Kot-t, hvorpaa de hat vift,
bvor de hat rejst.
Bi mærkede oö forelsbig, at hele
Bevisssrelien imod Dr. Eook ndeluks
kende er grundet paa Estimoeenes
Pidneddyrd Sau qælder det jo am
hvenf man ital tro bedst, dem ellet
coec. Vi stal here hanc Svar til
Peatys Bestyldninger. Undek samme
Dato siger han i cleveland, Q:
»Bei et den lonnne gamle Di
stoete. Jeq hat tvaket paa Punktees
ne deri et Dusin Imme- Kortet, tom
Tommonder Peaw bar udqivet, vi
ter,- at csttmoerne hat eelpektetet de
re« Lsstr til mis, at sde ille vilde
give Lea-Teller dan- Mænd noqen
Optydninw De bleo instrueret om ikke
at fortælle Peory eller nogen at
bang Selskab om vor Tut over Po
len-hattet De flulde ltge, vi havde
vie-et længere Nord. De har holdt
detes Ord.
Mk· Bhttney bar sagt, at under
- s
l
Krydssorhstet som Peary og Meend
as hans Selskab ledte, sorstod Essi
moerne ikke Spsrgsmaalene, som
stilledeö til dem, eller Kortet, sont
sorelagdes dem. Deres Svar paa
Sporgsmaal er drejet til at pas
se ester modsatte Interessen Jeg vil
ikke indlade mig paa Argumentering
angaaende Sagen, men jeg vil brin
ge Eskimoerne til New York paa egcn
Bekostning, og de vil, som Mr· Whits
ney gjorde, stadfæste alt, hvad jeg
hat sagt.«
Videre sagde Dr. Cook, at Eskis
nioerne er altfor villige til at sige
noget, de mener vil behage deres
Spur-gen og at lmn ventede noget i
den Retning.
»Dolumentet ser frisgteligt ud over
san mange linderslrifter og vil sor
modentlig synes saa sor Ossentligbe
den«, fortsatte Doktoren, ,,men der
er ingentinq i det, siden det er grun
det paa Udsagn as Mennesker, som
var instrueret om ika at give Te
taillei«.«
»Wind Nasmnssen, sont snart vil
være her, bar set Eskiinoerne og ken
der den virkelige Historie De pro
vede ikke poa at søre hmn ling Lyset
Han var samtnen med dein ssorten
Dage. De kender lnnn og sortalte
bam alting. Han taler Eskimospros
get, for han er selv en Halveskimo,
oq Folket bar ubetinget Tillid ail
ham.«
»Det er alt, hvad jeg har at sige
nu«, sluttede han. «
Under 13. ds. sindes bl. a. sel
gende Udtalelse af Dr. Cook i Bus
salo, N. Y.:
»Der san ille teenkes bedte Bids
nephyrd end det, der gioes as Mien
dene selv over sor fordomssri Spor
gere. Peary unser aabenbart deres
Vidnesibyrd sor at veere as største Be
tydning, og san gør jeg. Dei synes
mig, han burde have bragt dem med
sin, dersom han var saa overbevist
om, at de vilde bekræfte bans lGi
storie, men han soreimt ikke at iwre
det, Detsor vil jeg sende ester dem
snnrest innliqt og stille dem for en
hver sotn lielst vidensknbelig eller an
den Forsamling, som ønsker at assis
re dein Ved Himlp as en Toll, som
denne Forsamling maatte vælae.«
Religion i Skolernc
Tibde Mit-n, da ,,.8"·inik«1t)is3 of Co
luman« i Cliimao fcjrcde Colinn
lmddcmem lioldt Tunnner Nrosssicnp
ei Fort-dran i Orclnsstru Hall, lwori
lmn gil« til chlis imod di- Lovc, sum
forbndcsr Reliqionsnndcwisninq i de
offenilinc Stolen
»Bei er en Plct pan den ameri
faufke offcntliqc Stole-, at Religion
(spii·itimlliiy) sont en of de stark
Fiendggcrninger i Verden er ndeluks
ket af den«, fagde hon· »Loven giver
Plads for Dank-im for de forskelligc
Tiders Videnskabsmasnd; den givcr
Plads for alle Kendsgerniuqer und
taaen den fornemste af alle Kendss
gewinqu at Religionen er Grund
indflydelsen i alle Menneskeslckgicns
Ictetaqender.
Stolerne underviser om. Linn-Im
om Washington og alle Amerikas
Stormænds Liv, men er forbudt at
nndervise om Jesus Krifius eller Bi
belen. Hensigten dermed, formt-der
jeg, er at undgaa Sammenstsd og
Sttid blandt de forskellige Bekendels
sein«
Dommer Grolscup sagde, at han
kendte intet jjeblikkeligt Rand imod
den Tilstand, han kriiifetede, men
han tilfsjedu
,,Saa længe Amerika vender Nyct
gen til Religion og Gnds Tilværels
se —- Jesu Krifii fuldkonme Evange
lium —- udclukkcr det en af dc mæas
tigste Jndilydclser for godt, baadc
aandeligt og borgerligt, iom Verdcn
smr til sin Raadighed.«
Cranesknostffæreii.
Udeurigsministeren ndtaler sis.
For kort Tid siden udnævntes
That-les S. Crane i Chicago til at
gaa til Pekina som United States’
Gesandt i Fiina Han havde gsort sig
fcerdig til Asrejsen og var allerede
ined sin Hustru i Sau Francisco for
derfra at afsejle til Kinn, da han for
leden as Udenrigsminister Knox kalds
teCJ til Washington Forviklingen hat
sørt til Cranes Ncsignatiom og i
den Anledning giuer lldenrigsininis
ster sinox nnder Its. ds. folgende Ne
degorelsc:
»Ildenriqsdepartetnentet hari no
gen Tid oæret bestæstiget med at
stndml de nylig indgaacdc Overcnss
stonistcr Inelletn Kinn og Japan nicd
Hensyn til Manchnriet for at finde
nd, lworuidt der i diöse Otterensi
konsster er noget, sont her-Hier ante
iitnnste Interessen eller sont komnier
i Strid Inn-d det Princip for lige An
ledning, sont Magternc lim« sorpligs
let sig til at opretl)olde. Dette Stu
diinn er endnn ikke sattet, og solgelia
er der endnn itke fattet nogen Be
stetninelse.
llden at madføre sig med den for
rettende Udenrigsminister eller med
nogen anden af Departenientets an
svarlige Entbedsmænd oa uden Ve
snyndiaelse fra Departementet eller
nogen as dets Funktionckrer, ndgav
Mk. Crane gennem Preiser en Be
retning om, at De Forenede Sta
ters Reaeking var beredt til at neds
lægge Protest mod visse Dele as
Overenskomsterne ·
Denne Historie stod at lcese i et
Blad iVesten oq en Dag eller to se
nere i den japanste Presse, hvorefs
ter den blev publiceret overalt Disse
Ting blev mia meddelt den l. Ok
tober af ansvarliae Embedsmænd i
lidenriqssepnrtementet i Forbindel
se nied den-si- Erklasrina om, at de
lsnnde tilstrwlleliq Grund til at tro,
nt det soislioldt sin sont bereitet«
!ldenI-i(«1-Iminisleren genaiver der
efter det Telegrmm bvori lmn naai
lagde Crane, som da var i Jan
Franks-Tun at indsinde sia i Wale
ington, og sortsastten
,,Under en Konserence ined Mr.
Erane Søndcm Aften indrønnnede
denkst-, at han havde haft en unben
tnundet Salntale med en chorten og
at denne Samtnle sørte til de nimm
te Aviizurtitlet Crane overtog An
svarct on fanden at del-sont lians Usors
sigtigbed mi- stor nok til at rokkc
ntin Tillio til hans Brtmba1«l)ed,
vilde han villia Minnen-. Jcn bar
fnndet, at Tjenestens Vel krcvver Mr.
Cranes Resianation, og jeg har der
om underrettet ham.«
Mr. Sumnek fkriver fm Wash
ington til Chi. Rec. Her» at Crane
og hans Benner mener, at der ligs
get dybere Grund til hans Tilbagei
kaldelse Der anwdes, at Mai-stan
dere har lagt sig imellem Crane og
Udenriaöministerem og Crane ladet
næppe den Sag aaa rolig af.
Gompers fordrer
Talefrihed
Modtager Hyldest af Arbejdekr.
Washington, D. C» Is. Okt. —
Samuel Gompers, Præsident for
American Federation of Labor, er
klcerede i Aste-, at ingen Mond kun
de berøve ham hans Talefrihed. Han
angreb Højesteretgdommer Wright af
District of Columbia, som i sin Tid
domte Gompers for Eontempt of
Conn- fordi han havde opfsrt Buck
Stoveand Range Compagny paa
»Sortelisten«, efter at dctte var ble
vct ham forbndt ved Jnjunction.
Denne Udfordrina blev fremfsrt
i den første Tale, Gompers har holdt
i Washington, siden han kom til
bage fra den internationale Arbejs
derkongres i Paris.
s Mr. Gompers havde for Reiten
bare godt at sige om Dontstolene i
sin Almindelighed· ,,Jeg har Til
( lid til deres Ærlighed og Retskaffens
l)ed, tjvorledes deres Damme end er,«
zsagde han. »Men jeg ded, at Dom
kmerne er Mennesker, og at de lige
san lxst tnge Fejl fom andre Menne
skcr paa Jorden.«
»Im ønskcr ifke at blive betrcmtet
sont nogen Helt,« fortsatte Gaumen-;
-"»jcg indskrcenker mig simpeltben til
fden linefrennne Erklan«inn, nt Grund
Jluuisn gut-antc-rer Talefrihcd on Tryks
fef1·ik)ed.«
Orzmniseredc Arbefdcre fm man
ne Tele af De Forenede Stater,
simmdm og endoq fra sinba gau
Gompers en bechftret Veltomsthil
sen. Der var sørst en kcmnpemcessig
Parade og jener-e et stort Massenw
-de i Convention Hall, lwor Gom
pers holdt sin Tale. Det atttages,
at henved 2(),()00 Kvinder og Mcend
deltog i Paradem manch af dem
bar Fallen Efter Paraden blev
Gompers af en Konnte eskorteret til
Hallen, hvor han var Genstand for
ftormende Hyldest. Pan Platformen
var, foruden Repræfentater for Av
bejderorganisationer frn alle Dele af
Landet, flere velkendte Mcend, san
fom John Mitchell, forhenværende
EPræfident for United Minevorkers,
ISenator Owen af Oklahoma, In. fl.
)
Skib i Havsnød
Port Arthuty Tex» 13. Okt. —
sDampskibet Antäus-, paa Vej sra
New Orlenns til New York, er strau
det paa et as de umnge blinde Skcer,
som omslutter Floridakyften. Skibet
llim« 125 Førstm og Andenklasses
«sc1s:ss«1qerei« om Bord og hat gennem
stumle Tcsleqraf bedt om Gasw
sVlmIdt Padanererne befinder siq
blandt andre oqsaa Nuvernør Jured
)J.’). Immer-I as Louisiana
PMB-IS XENIEN-Mk HEXE-XX Mä- ·3.'-·-’.«- åt A
Blaixdedc Meddrlclscr.
ffätätstksscsåkkkaWkWs PMB-M
G i p sy S m i t l) vil lede et Kors
toa as iWI(Knocennesfer nennen-Chi
mqos Sluucktmrterer Frede Aften
(i !’lfte11). Chi. Nec. Her. udtnler det
Ønske, at det maa blive en beliageliu
Astett
Det er tilludt Onndidaterene i Te
ologien N. Melker oa LI. Helwec at
modtaae Prasstevielse i Daumark for
derestcr at overtaqe Stillinqerne sum
lPriester for de dansk evangeliskslutb.
Menigbeder benholdsvig i Latium
Jowa, og i West Damnark, Wi:.
i
Dei er tilladt Lieeutiat i Teologi-»
en Voldemar Lindgaard Petersen at
modtaae Prcestevielse i Danmark for«
derefter at overtage Stilllinqen som!
dausk Sømandsprwst iHulL Grimsss
-by og Goole og sok«n Præst for St.l
Nicolaj Menighed i HulL
.
Dansk Vesiindien. Det fsrfte Mejes
xi i Dansk Bestindien vil antageligs
komme i Gang i Labet af Vintereni
Det skal bestyres af Mejerist P. Pe
sdersen fra Kalø ved Sexkjbing, derl
for Tiben er fsrste Mejerist paas
Barrit Mejeri ved Horsens, og soms
blandt en meget stor Mængde An-.
segere er bleven den foretrukne.
.
New Yorks ,,Pie«-Bagers striker
sor bsjere Løn og for at faa Unions
mærket stemplet paa Pieskorpen. Det
kan let nok lade sig aøre paa Nil-le
pie, men hvorledeö et Stempelmcerke
skal kunne anbringes paa ,,custard«
og ,,pumpkin« Pies, det er ikke let
at begribe.
! .
. Den danske Koloni ,,Danevang« i
Texas er bleven sdelagt af Orkan og
Regnskyld iJuli Mauned. Der er
,omblæst 160 Lader og mange Be
boelseshuse; Kirken og Forsamlingss
huset er delvis sdelagh og endnu
voerre er det, at Høsten fuldstcendig
er ødelagt. Heldigvis gik intet Men
neskeliv tabt.
U. S. Senator Flint i Califoruia,
fom kunde blive genvalgt uden
Modstand kimdgør, at hnn ser sig
nødsaget til at trwkke sig tilbage fra
Politikkou fpr at kunue liegge lidt
til Side for sig og sin Familie, mens
han eudnu er i Stand dertil. De
Herrer, hvem det er lykkedes at sam
le en Fortune-, niedens de tjente som
Senatorer, vil finde det Dunsteligt at
beeribe hvad Zenator Flint sigter
til. »
Tr. Laut-. Larfen, Vestyrer ued
den uorsk-lntb. Skole i Decemb, Ja»
kunde i Gaar fejre sit 50-Aars Ju
bilceum sum Nor1k-mnerikanfk Lces
ter. Den 1-1.0kt. 1859 blev Dr.
Larsen, der var teol. Kandidat fra
Norge og havde virket et Par Aar
som Preeft her i Amerika, nemlig
af Den norske Synode kaldet til
Lærer for de norske Elever ved Con
cordia Seminar i St. Louis. Da
Luther College i 1861 begyndte sin
Virksomhed iHalfway Creek Proz
stegaard, fik Larsen som Bestyrer et
Værelse til Beboelfe for sig og Fa-I
milie· Lærere og Elever havde fiel-.
les Hitsholdninq. Prof Larsens Kon
tor blev benyttet til Sygeftue for
Elever· Da Luther College skulde op
føres i Decorah, gav Prof. Larsen
Afkald paa det halve af sin Løn.
Hau har kunnet bringe Ofre, iman
det afaldt Fiirkens og Stolens Taer
—- Dr. Larsen er født den 1(). AugJ
1833 i Christiansand, Norge Da han!
blev kaldet til Sekten var ban 26!
Aar, m( 7t3. Leder hatt endnu itoi
Aur, kau lmn fest-e 5()-Aars-Jul1i-i
Icenm som Bestyrer for Luther Col
lege.
Ocnruttulsc i Spanien trods Bønf
km Protes1m«. -- Bursclmsm Spm1im«
Isi. Oft anciskm Fortwa sont:
nur domt til Leiden for sin Belag
tithh i Ourøni · Bart-claim blelH
.. . . . . !
stndt 1 Dng Momcgi c dllknntmnclH
Fwimslct. F
Rout, lik. Okt. —- Ovcr 2(),()0();
TMczxzjcsiQr WITH i H TI.1«’«1.5;":3.udc’ is
Gcmr i Piazzn di Campo for at pro
tcsstcsns mod Dødsssdonnncn over Pro
fessor Francisco Fer1«cr. Dr tilstedes
Mcrende Var for Størstedclen Arbei
d(-re, særlig Folk uden Bcskceftigels
se, Socialifter og Anarkister. Der blrv
holdt voldfomme Taler mod Spanien
og Vatikanet, og Folk fkreg: »Nei
med Spanien!« »Død over Pavenl«
«Død over Merri del Voll«
Efter Mødets Slutuing forføgte
Mcengden at ftorme Vatikanet, men
blev hindret af Tropperne og Po
litiet. Der blev kastet Sten paa Ka
valleriet·
En Deputation af Sagførere ind
fandt fig i Gaar hos den fpanike Am
basfadør og forelagde ham en Pro
»teft mod Ferrers Henrettelse.
; Paris, 13. Okt. —- Professor Fer-;
irers Datter sendte i Gaar et røreni
de Telcgmm til Kong Alfonfo og ap
pellerede til hans Højmodilghed ogI
Nidderliqbed for at« redde hendesF
Faders Liv. i
—,,Danskeren« udgaar to Gange
ugenlig og kostet 8150 pr. Aarganq.
Brsvenummek sendet ftit
I Jorden rundt.
Til Lordmayor i London er valgt
sKatolikken Sir John Knill·
.
l J Möhren har man opdaget fle
fre nye kæmpetnoesige, pragtfulde
j Drypftenshnler.
Kaptajn Scott har Inodtaget over
7000 Ansøgninger om at maatte del
tage i hans Ekspedition til Sydpolen.
.
I
I
J Flanada lever der nn 111,0-13
Jndinnere Antallet er iModfcets
ning til, hode der tidliqere var væs
ret Tilfcrldet, steget i det sidste Anr.
, .
Pofttnesteren i Litttoges, Frank1·ig,
der forleden forsvandt efter at lmve
begaaet Underslcrb til et Beløb af
300,000 Fres, er bleven pnaqreben.
I
Vjørnstjerne Bjørnson bar i den
jener-e Tid forfottet en Kantate til
»Selsknbet for Norges Bel«s Hundres
deanrsifeft smntaten er fasrdig paa
en kort Afslntning ncer.
I
En Afdeling Spaniere, der var
ude paa Rekognoscering, opdagede
forleden i det saakaldte Ulvefvcelg
over 100 Lig af spanske Soldater og
Officerer, der var faldne i Kampen
ved Melan 23.—27. Juli.
.
England og Sydafrika. Southamps
ton, 27. Sept. Premierminifter Bo
tha fra Transvaal har tiltroadt
Hjemrejfen til Sydafrika. Forinden
modtog han en Repreefentant for
Reuters Bureau, over for hvem han
udtalte sig om den sydafrikanfke Po
litik. Botha ndtalte sig velvillig om
Englands Kotige, Regering og Folk
for den ijlp, de havde ydet til Syd
afrihs Enhed.
.
Sultun Mnlay anid hat« den 26.
Sept. tilstillet Medlennnerne af det
i-iplonmtiske Fiorps sit Svar pon den
Note, book-i Mantel-ne protesterer mod
den Mande, de fnngne Oprørere blev
snsaffede paa.
Sultanen erklcerer, at han lmr
vist Mildlyed saaoidt den reliqiøse
Lon, der sknlde bringe-Z i Annendels
se, tillod det. Hnn l)oevdede, at Gen
oprettelsen of normale Tilstandei
Sllkarolko oilde bewirke- at han ikke
oftere Var nødt til at gribe til fau
danne Forl)oldsrealer.
.
Situationen i Grcekenland Man
dag den 27. Sept. fandt i Athen et
Mode Sted, hvori deltog 90 For
eninqer og Korporationer fra Athen
og Birken-Z. Paa Modet protesteres
des mod de fidfte politjfke Begivens
beder og ndtaltes Ønske om, at der
maatte blive gennemført Reformer i
alle Forvnltningsgrene Det vedi
toges gennem Ministerprcefidenten at
overrcekke Kongen en Adresse, i hvils
ken Nationens Ærbødighed for Kon
gen og Forfatningen udtrykkes, og
Regeringen opfordres til at gennems
føre de nødvendige Reformen Ligi
nende Moder vil blive afholdt næsten
hele Landet over.
Buggegkunve lis Sasg
Ist-: bekeudtgøres herbei-, at Elk
Horn Menighed, Elk Horn, Ja» uds
byder til Salg, ved offentlig Ank
tion ca. 40 ndføate Bngegrunde i
umiddelbar Nærhed afKirken og
Højfkolen —- Lørdag den JO. Okt.
Fil. 10 Formiddm.
Salqsbotismelscsrue er en Fenstvdcl
Kontant oq Neffen 1. Marts 1910.
Jcns Rasmusfcm Sek.
R. l, Elk Horn, Ja.
IV- »
—
.« » Äg