Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 12, 1909)
Ess- L — Grnndtvininneren søner sin angs elle1 Frinteninhed, sont Innnske er svær n1 nnn til pnn Grund nf Afstnnd, og nnni ske over Bcekken cfter Band, idet For kyndelsen, hnn hnöde lige ved Deren knndelsen lan bnnde line ned Deren er Innnt ledinere, end den, lsnn dn sil nt here Missiondmnnden sinder lsnn ikke strænn nok on laster Ordets For fanden on nnn fornrner derved sir ssrødeliquroder, sont lsnn lsellere san de se nt drnne nted til Herrens Hns Ny in, leve Partiernel Vorberre brn ner dein trods alt. Men det var rnrt oin de knnde tnlse nonle nf derees Ska vnnker, snn de ifke vnr snn menet op tnnet ns nt bide Oovedet ns hinnnden i Stedet for nt lseskceftine sin med merc nnttine Tina. San et Pnrti endelin as med Hemde-L snn lsnn det nf pnn cer 1in Minervies. Men lnd Unsre med ni snnsrre on bide , det er snn irriterende Tet knnde iøvrint Unsre nt ntnn lsnpde nonet nt lnsre ns hinnnden. Tet lsnr nden nl Tnivl Unrtierne i Danmnrf. en de nor det trodxs alt. Nnar s. Ets. se Jndre Mission i de sidste Aar nnr be nnndt nted Højssoler on lsnr bennnds nt slnn til Lnd for Insdrelnndsfasrlin bed, sna lsnr den nist 1ært nnnet ns Grnndtninianerne On nnnr diisse fid ste lsnr liennnnt nl tnle um Brettele jnen -- det njnrde de jo i Benyndelien —-- san er det nnk sur en stor Del, fnrdi de ser, bund Jndre Ijsicssian ndretter Lnd san ellerszs Unsre-. al Partisklnsden sreinkalder san Ineaet Maul on san ninnne nberettine Pnastnnde snn er dette don bedre end Tonsklsed on Tod Men lnd dem for nltinn hnsse, at der neelder ont ns Hjertes nt tjene Frelse ren, an at, lwis ninn rniskender den nnden, sknder mnn ikse blos sinnt nten mnn sknder nrest sin seln Tet knnde vist unsre betimelint nt onerneje dette ber ovre onsnn Jn, snn onervnIrede sen dn et ns Par tiernes starre Moden Jndre LIZicisioniZ Sonnnennnde i Odenfe sen fan, trndo nlt det swnne, jen san on wr tc, icke nodt srinøre ntin for den Inn ke, nt mnn her er sur sncrner ssnn vix se Ocnrmrder. Ton er der not ikke san lsthdkssel pnn de forskellinePersotnsr inden sor snnnne Pnrti: Nonle er Ine s- re brede. andre er ntere snævre De sorste ser, nt med Udvidelse af Inter esserne vilde innn vinde større Jud flydelse; de sidste ded, nt netap fordi den Jndre Mission lsnr sorstnnet at centrnlisere sin om den store Oovedi opgnve »Ein-leises Frelse«, bar den udsoldet sin Ined san stor Kraft. Dei var don et skønt Mede. Mnn mna f. Ets. benndre den Mnade Pras ster on Missionceker otngans pnn Man siger hinnnden Sandheder»liges ud, snart i en alvorlig, snnrt i en iro nisk Tone, men nltid godmodigt. On alt blev vel optaget, idetmindste snas længe jeg hørte paa Fuhandlingers ne. Ellers styres Foreningem san vidt jeg kan se, som et Oligarki: Fantalsherredømme Stykelsen ord nek alt, ligetil at suple sig selv. Hovedsagen er natntligvis den, at der gis-es et stort og velsigneisesrigt Ar bejde for Sjæles Frelse Men der er noget stin ved næsten slt i Dan mark; jeg savnede noget sf den frie Hierlelighed, som kommer srem ved vote starre Sannnenkomstek her .ovre. Jeg savnede selv Ungdommens livs lige Smil og srie Tint. Og at sleee as ; dem, der tilhjrer Retningen, kan væs » re hnnrde i dekes Vedønnnelse as »an dre, ogsan ofte as deres egne, det traf sjeg besten-te Etsetnpler paa. Sksnt vi i Amerika bar meget at takke Jndre Mission sor on at leere as den,san tkor jeg aldrig, nt vi helt bør tage den til Fordillede Dertil er den sor bked on sor snæver. Den er for bred i sin Stilling oder for resormerte Troess samfund i udvokteö Sammenkoms ster og Fort-indessen den er for snæs ver oversor dem i dens umiddelbnrt Næthed, som ikke helt deler dens An skuelser. Nogle beklagede, at der var icoende Prasser-« som« stillede sig ven liq til Missionen uden at ville hell stutte sin til den, andre mente, at d( brennte blot til nt.omva, og den sidste Opsattelse swtet at viere den equdendr. « Men at dette et et noges - iqupt Standpunkt, pg at man let pa den Munde kommer til at gjre met tun innen med en Snmle Muts umste. Jeg san ikke undlade i nn Øjerte at give den Jndre Mission me sen tue-sendele on det vil Les dersm des-U am mdmlyst Ren hvis je( » W Zehe i Dnnmark vg hell sinkt - »n- uxw ie- tkpk jeg- der-ci- unt second-esse M mls of M P s Partier i Dainnark. —- Men det gaar « sker fremfor alt at følge min Overbei « viSning, inaledes fom den fornier siq - i min Sjæl under Overvejelie og Bim. Anderledes vil og kan jeg itke viere. Jeg ønsker af Die-isten at al Politik ’ i Kirkesaqer oq alt blindt Bat-tim sen maatte finde siq et Hjem paa Bloksbiem saa blev vi vel fri for det. Men sont jeg høtte en af Prcesterne vcd Modet sige i sin Prædiken: »Man fkal itynde fig, onc man ital komme op oin Morgenen, før Fanden faar sine Sko paa,« iaa skal nmn vist sfyns de sig i Gnds Rige, om man italieni me bort fm det felvviste og det few lavede. Men man can jo Erligt strik be derefter, og det tror jeg, jea bedre kan faa Lov til herovre end i Dan niakk· Men det man jea siqe, godt var det. om vi i den fere. Kirte kun de give og tage mod slritik, soni man ajorde det paa Mødet i Odenie Vi ligner for ineqet den danike Ring-Zwa som den optmadte pna sannne Tib. Dei- søate man as al Magt at irritere on krcenfe l)inanden. Oa dok ---- jea nil lianbe, at ni ikke ei« lonnnen slet san langt. Men aid vi dan knnde nlennne al «is1«iaiiliatied, dlkevl oq Sinnnliqlied for niere at tasnle paa nore Lands-manch on del-es Frelse Blev vi niere lieltoptaane as den Tinq, lilen ni nicre arebne al Mel-lin lied til oq Vevidsllied oni Sagens Sterben sna nlenite ni ncl et on an det, soni vi euer-Z nlthr let lnist·er, on saa lod ni nel wiss-se Eli-Helfer lmile i Fred liellere end nmne dem frem. Ja, vi kritiferer og kritiiere5, nien Gud dønnner over Hiertets Tanker oa Rouds Han se til nss i Runde for Jefu slrifli Slyldl Hvor der doa er meaet, som nma tilqives bos as, oin vi fknl blive frelstl Hvor der don ei nlegen fom fkal overvindes i oks cnn Kronen fkal vindessl Gnd give oks en lierlin Zeit for sit Nnvns Elyldl (Mere.) —-.... .-.-O.— . Smulct fm Ungdomgstævnct i Ebenczcr Menighed, Andndon, Jowa, de1121k.—2«. SOPUCML (Fortsnt.) Mode igen Kl. 2.30. Past. J P Christiansen indledte Emnet om ,,Troen« efter Jot) 1 12: »Men saa Inange,s01n ham annamntcde, dem gav han Magt at vorde Gudø Vorn, dem, som tro paa hansz Navn«. Hvert Menncfkc har en Tro, en Knndskabötro, sont er god i mange Tilfælde, men den subjek tive Tro er den,som frelser, nemlig Troen paa Syndernes Forladelfe ved Jesu Blod. Troen er Hann den, hvormed man modtager Noa den. Troen kommer derved. at man horer, og at man horer, ster ved Guds Ord. Og saa vil Heilig aanden komme vg vejlede os til al Sandhed om oz fett-, vor Snnd og vor Frelfer. Trer er en Guds Gave. Det er ikke Guds Skyld, om Menneskene gaar fortabt, for Mennesket har Gud givet fri Villie til at modtage eller forkaste ham. Det er nmuligt atbehage Gud uden Tro. Trven forer bestandig Strid med chevelen, Verden og Kot-eh saa Troen er en Magt, og den er virksom i Kærlighed Past. H. Nielsen tog Order og iagde, at Tro er at trcenge.' Menneskets Natur var at trcenge, da det tabte alt i sit Falk-. Jesus havde ogsaa Trang til Guds Ord i Ortenem da Djaevelen fristede ham, og den sainme Trang er at finde hos Menneskene Troen er en Trang til, hvad Gnd vil give os. Paftor Heede fande, at Pau lus taler om Troens Lydtghed og om at annamme Troens Gave og faa tro paa, at Gud vil give os alt, vi tiltraenger. Pastor Petersen sagde, at en Mand havde sagt til ham, at der staar i Bibelen, at en hver bliver salig ved fin Tro; men det havde han ikke lcestz men der stod, at enhver bliver falig ved sin Tro. Gud kan svække Trang paa mange Maader ved Ordetö For . kyndelse, Sygdom eller ved andre Midler. Man vil tro en Mand, « naar man horer om ham, ligesaa paa Gad. Gud svarer endda, for ; end vi raaber paa ham. Trer ital-er et nyt Menneike. Gut-z Ord er lifligere end Bin og iodere end anningkage, figer David. Saa prsv at fmage det. Pastor Herman Jenfen fremholdt, at Troen er en Fortrostning. Den er en Uda ang fra D avelens Magt ogo en Jn gang tll immekens So I: Pastor G B. Christiansen sagde, at ved Trer har vi Fred Ined Gud. Trossproget er Grundsproget. Tro, at al vor Synd er kastet i Havets Dyb, saa kan vi sige; Dad, hvor er din BraadP Helvede, hvor er din Sejer? Naar vi sørst kan tale det Sprog, da er vi lytkelige. Mødet sluttede med Sang den Dag. Fredag Asten. Past. H. Nielsen talte over Ef. 4, 29z Jngen raadden Tale udgaa as eders Mund, men vor Tale vaere krydret med Salt, saa den bliver til Opbyggelse. Tele svnen maa bære megen raadden Saat Man tiltrcenger at høre Sandheden Naar man vil bygge noget nyt op, saa maa man sørst nedrive det gamle Nye Menne sker traenger tilSandhed, men man vil gerne omgaa Sandheden i sin rette Skikkelse Man skal heller ikke gaa og sige drøje Sandheder, for Sandheden skal vcere baaren as ttærlighed Hvor megen Opbyg gelte er der i din daglige Tale? Man vil gerne tage lHatten as sor Pengeiie. Man vil blive respek teret, iiaar man farer med Zaud lJed. Mange vil aabne sur alt i sig, naar man tiltaler dem, da saa inac ker de sig tumme, gaar fallit. Nun een Side ad Gangem lev et Lin til LEkSempel sur andre at folge, udei at tale um det. Qg lev saa as, Paa og i Naadem saa vil Aanden iiøde 106 til at gaa Wurde Veje ug give osJ et Segl til Adgang paa Forli-sinn gensz Dag. Pastor H. Jensen: l. Tim. fi, 11 —12. Jesu Foriiedrelje lietinger Guds Naade; gør saa Brng as Naaden Det betyder evigt Liv sor dig. Pastor Prøvensen til Slutning: Forbered med Bon. Vcer dram-4 dende i Aanden. Baals Profeter bad ogsaa til dereø Gud om Jld, smen fik ikte noget, trodsz de var smange Elias stod ganske alene smed Gad, dad nogle faa er og fik yujelilikkelig Evar med Jld fra Him melen. Der er Varme ved Guds IAand Rom ind i Barnetsd ndetin gede Tro. Lad Ordet ikke gaa ind sad det ene Øre og ud af det andet. I Lardaq lilev ogsaa en dejlig Daa med et stmnleiide Beil-. Saa samlede vi as da iaen Kl. 1(),30. Past. .6eede talte over Pauli Brev til Galaterne, U, Z is. Vi hat« hart om at ,,give Ant« paa vort Liv, og det er sandt, meu ligesaa sandt er det, at som man sank, faar man høste Vi kan ikke be draqe os selv. Mange tror sig at vasre rige, men ,, denne Nat kræves din Sjæl af dig«. Lad us prøve os selv, um vi saar i Aanden, da skal vi. beste llsorkrwnkelighed; meii den, sotn saar i siedet, skal beste Forkrcenkeligs il)ed. Profeten Esaias siger, at in sgen ureen skal vandre paa den helli Iaes Vei. Han mindede om Farao, Daniels Fjender, Human, Akab og stabeL Æx din Fader og Moder, at det maa gaa dig vel. Naar For sasldre saar god Sæd i Bsrnenes Hier te, kan de haabe at haste godt igen Den, sont saar i Aandeii, maa over give sia til Jesus oa .bekende sin Synd oa lade sig ragere as Aandens Pan lus sigek til Galaterne i Kap. 7: J vare paa god Bejs hvo standsede eder? Naar Kampen Er endt, haster vi Fred med Gud. Dersok maa vi paa Kna! for Frelseren da lade os fange as l)am, sor at vi kan aaa frem i Aans den. Hvad bedwg Demas? hvo stand sede digk Blev dn sangen? Det gæls der om at gaa frem i Aanden — Pa stor G. B. Chistiansen slutter med en Paaniindelse am, at Gudsbespottelse er ikke alene gudløs Tale, men ogsaa at forsømme den belejlige Tld. Derpaa holdt vi Middag, og om Estermiddagen talte Past. Petersen over Romerbrevet 2, 15—16, hvori ved han indledte den anden Sætning as Emnet, nemltg Samvlttighedetr. Samvlttigheden er en Ejendommeltas bed, et Sys, der viset Guds Mie, et Øjr. der set den, og en Rsst, der sor toeller den« Den er givet Oednins ningerne as Naturen, saa at de er dem selv en Lov og er ansvarlige for Gud paa Grund as Samdittigheden Sanwitttgheden er en blicke Billle end vor egen. Daaben er en Smnvtti tighsdi Paat med End. Samvittigs heden kan salde iSsem men Gudd Ord kan holde den vaagen og skærpe den, saa Aanden kan virke paa den G. B. C. ajorde opmærksom paa, hvtlken Plads Garnvittiaheden hat t ·ot, oa hvad dens Oerntng er. Pastor ewiges-W ei W me «ner, at to maa vide noget tilsannnen knemlia Gnd og Mesmesket. Meinte ssket skal gøre Regiiskab for Gnd Men Mennesket kan døve Samvittiahedenes Stemme saa las-une, til den salder i Semi, da Vanen faar Magten, saa man handle-r og vandler Uden Sam vittialsed oa aaar srem paa Syndens Banc. Naar Samvittighedeu saa vaaaner oa ser, lsvad den har tobt saa søaer den Sammad med den le vende Gnd oa lceaaer vor Skyld ovev paa det Gnds Lam, som bar Alver densJ Synd. Den Helligaand vidner saa med vor Aand, at vi er Guds Vørn Men saa paaminder Samvits »Habt-den os om at vjdne sor de andre, ·l«lle1·—:i bliner Freden borte Pastor H. Jenseit: Føla Jesn Nest, saa bliver dn lykkelig, og søa at aøre End-I Villie Modstaa ikke den aode Røst i dia. Lønnen for et sorspildt Liv er ien euia Fortabelse, inen dersom di siqe jja til Røsten da saar Vi Velsianelse II P. Elnisliansem Troen og en and Zanmittialied falder iannnen. Eamnittialseden fan salde iSkmm Einen ilfe liae paa en Gang, den slnms ter lnsn Eamuittialjeden sører til Ve kkendelse Var dia for Tankesynd, tlsi ldeism ndsprjnaer Zynden i sin Hel »l)ed. Pasmr Opedet Eatmsitligheden Her en Illyndialnsd sein Blod fkjnler lFamuittialnsdens Anklage, ikke i et lElinl as Vlade sum Adam brngte. Illlmnns bliuer srikendt as Loven her, »me« Zanmittialseden anklager dem da ender tidt Ined chlmnoi·d. N. V. Cz Mennesketsz Legeme deleö hinan-d sirop og Lennne1«. Liaesaa det Oele Illiennesle iAcmd, Sjæl og Leaente, Hjerlet da Zamvittigheden Hiertst er Prassidentem og Samvittigs lnsden Jnstitcsminister i et Slllenneske erdan skal vi holde en vaagen Siiiiivittial)ed? Leer de 1() Bnd og ;Ti«u—:-ai·tiklerne. s Lørdaa Afterr. Pastor Herde tals lte ndsra l not-» lll—2«: Vi ere ikke Indus eane, men dyrekøbte og den Hel ’liaaand"5 Tempel. Leaemet er et ’l)elliat Tempel nsed et Allerbelligste, »i lwilkel knn xljppersteprcrslen maa Jkonnne ind, nmlig Jesus-. Er vort Leneme saa en Volig sor Glle Amde og saar Jesus Lov til at boi det Allerhelligste2"nemlig i Hiertet Stille for Herrens Ansigt al Jordan Vi er dyc·eløbte, Jesan har indløst as med sit Blod. Mit Legeme er indniet itl at vcere Herren et lselliat Tempel. Pastor Petersen talte over Esaias »l, 18: Om dine Synder bare rede som diamiosim skulde de blive hvide sum Sue. Dersom vi sige. vi ikke have syndet, da bedraae vi as selv. Synden er stor; man mener, at naar man har gjort Rte og Stel, saa er man god nok. Men Jesus siger: Den, som ikke er med mig, et imod mig· Vi maa ned' til Korsets Fod og bekende vor Synd Naaden er stor, thi Herrens Ord hestaar., naar Verden sorgaar. Dei-for sei-er Her ren. Prenensem Paulus siger til Efeserne i det 5. Raps Tiltaler hverandre med Psalmet og aandelige Viser, og saa vilde han nu synge et Par Sange Gjemlandstoner). Min der om den stoke Nadver, »der er endnu Rum«. J. P. Christiansem Ap. Gr. 11, H: Han skal sige Ord til dia, ved hvilke du og dit ganskeHus skal stelses. Vær et Redskah i Herrens Haand Gaa og luk din Frelser ind. Hat Herren saaet Øtenlydk Du hører din Gud til, du er dyreksbt Herren bar sagt, der er Naade for dia. (Sluttet.) Eli Hoku, Ja. Der har vceret Kredsmøde i Bethas nia Meniglsed 10——12. Sept. og niange as vore Falk saa vel som Med lemmer as andre Menigheder i Settles mentet var til Stede. Bejret var ann sttgt Fredag og Lsrdag. Om Stin dagen kam der svoere Tordenbyger am Middagen og igen ved Kl. 6, saa man qe emaskedes as Regnen paa Hjems vejen sta deet ( Om Middagen slog Lynet ned saa noer ved Menigs bedens Stall-, at slere Beste saldt am. Jngen tog bog Stade dems. Qm Fredagen sorhandledeö Menigi bedenö Sinne om Ladeng Kred sens. Sendug Estermtddag sortsattes Forhandlinaen pm Menighedenz Em ne. De unaes yBevarelse i Nemahe ne: »De» uns-O Bwarelse i Menighes W .W· ? set sk- ; " kestilfælde med Børn i den fenere Tid. Tet ene var en lille thi- Aar gam niel Dreim, Sen af Peter Lanritzen i Nærheden af Sharon, som foldt i en Ball-je fuld af Regnvand og drnknede. Vegravelsen fandt Sted paa Jacksons oille Kirkegaard Lørdag d. 18. Sep tember. » Underligt nok føjede det sig fau, at lHerren gav dem en anden Søn Dagen før Beute-helfen Det nndet Ulykkestilfcelde skete i Ncerheden af Fiscus. Peter Rosen becks lille Dotter havde kørt med ham paa en ,,(slangplow« i Marken, men var staaet of for at gaa hjem. Medean hans Opnsccerkfomhed var henvendt paa noget andet, kom hun hen mod bmn igen on under Ploven, saa et af de skarpe Idle gik over hendes ene Fod og skar den næsten over. Paa Elk Horn Menigheds Knartalssi niøde den 2. Okt. vedtoges det at seel ge ca. 10 Acri-s af Menighedens Land til Byggelodder og bruge Pen nene til Afbetnling paa Skolen Pastor Lcinrsen med Familie er nntonnnen on lim· overtnqet Ledel sen nf Skolens Anliggender. Te unge af Elk Horn Menighed km i sidsie llge paataget sig at scette Quillt-lett i Orden til Eleverneås Mod tagelse Te bar delt siq i Hold eftek de forskelliqe Flredse og arbejdet et Sold hver Dan. Mi«s. Nielsen bar ingei Køkkenet i Besiddelse oq sen-get ifor god Middagsnmd san vel sotn For friskninger Formiddag on Eftermid dag. S. C. Pedersens Forceldre er kom-: nien tillmge hertil fra Danmark on blev Søndag den 3. Okt. optagne i Menigheden. · Der vil attek i Aar blive »Shokt’ Eourse of Agriculture" paa Højskolen’ der i Dagene 11—16. Okt. Det er to Tage mere end i Fior, og Program-( met er mere omfattende Hvis Vejretl bliver gnnstigt, vil der siklert blive; ftort Beføg i de Dage. Vore danskel Farinere forftnar, at det konnner an paa at følge Ined Tiden on lære, hvadll der er godt og nyttiat i timelig Heu-» wende Det materielle har sin Bewi tigelse Flun naar det bliver det førsie kan der med Rette indvendes derimod.« N. Albcrtm Cauadn. l Jeg skal meddele lidt oIn nnn sidftet Reise til Tone-da Vi bavde ikke fun. faa nked denne Gang oq solate iqen enJ Tel Land i den paatasnkte dnnske Ros; loni. ; Alle, sum var Ined os, var fonth dret over den umgehe-fix rige Afgrøde.! sont dels stod i ,,Sk)oek« og dels is Stak. - — Høsten var forlængst over-W ftaaet, og Tærskningen i fuld Fartp Foraarshveden gav fra 30 til godt 40 Vu. pr. Acke, og Havren gav um tring ved 100 Bu. pr. Acke. En Mond fik 105 og en anden fik 116 pr. Acke. Naar vi vil sannnenligne dette med, hvad vi avler her i Staterncn saa maa Landet i Canode kaldes bil ligt, og det vil næppe vare lcenge, in den det gaar yøjerr. Sidft jeq var der oppe, taltes der onl, at det udenTvivl vil ftige inden ret længe; men det er ikke at nndres over, efter sotn Folk flytter til Kanada, og Landet stiger alle Begn-e. Af en Rapport fm Win nepeg, Kanadcy saa jeg, at der er oveu 75,000, som i det fidste Aar bar købt Land i Kanada og flytter over for at gøre det til deres Hieni, on i timelia IDenseende tror jeg ikke, at nogen Land-stand kan gøre det bedre. Naar Jacob Andreas-In i en Artikkel for er Tid tilbage mener, at Landet der er for dyrt, faa er det ikke berettiget, for han knn ikke sammenligne dette Land med andet billigt Land. Jeg Inaa med det samme bemasrke, at Tøntmer priserne ved Gleichen er ikke saa høje, som Andreasen fkrev«). Nogle of det Selskab, som var med fidste Gang, undersøgte dette og sandt, at hvad vi paa Engelfk kalder »Dimention« ko stede 82000 og andet Tsmmer i For hold dertil. Grunden til, at vi prøver paa at samleDanskerne paa iammePlads, er felvfølgelig for at faa egen Kirke og danske Religionsskoler. Engelsk Sko lIän vi faa, saa spart der erb12 skolei «) Vi vil benytte denne Lejlighed til at oplyfe, at Mr. Andreasen for kort Tid siden hat gjort os opmærksom paa, at 829 var en TtkaejL Dei stulde vwre 822 Isid- . -——a isliatige Børn til at gaa i Stole. Re geringen bygger Skalen Over for alt dette mener jeg, at det er urigtigt as andre at gribe forftyrrende ind, enten planlagt eller ika planlagt Dei-sont der ikke er noale ioni taaer sat, og icetter noget ind, faa bliver der ku lidt ndrettet. Tei· er,nu ontkring ved 30 Danfke» foni hat« købt Land paa den ny Plads, faa lldfiaten til en ftor Koloni i en nmr Fremtid er god, efter som vi hat nylia begyndt. Soin J not har fet i dette Blad, hat« en Agent et Avertisfentent, hvori han lover os Billetter for Mino til Calgary og tilbage· Fra Portal, N. Dakota, er det lc pr. Mil. Vi faar en CkIfnrsion nn den 19. Oktober, og da Neffen er nieget billig, lnnsde manae benntte Befliaheden og gaa nted og se for dein felv. Steh eders Billet paa Elstnrfioncsdagen, da det er den enefte Dan, J fan faa »Land feeferg Rate«. Te, foin gaar nd fra Couneil «lnf.-,l)e1aler hare 932200 for deies Billet ned Afieifen Fra Elfieaao Hält Racine sm, Zioni City Plu, St pl il WEI, inen oedlonnnens de faul faa tilbagehetalt as Landkoms itaanieh hoad der er over 822 Til dem, soni ilte tonnner paa ,,.Landfeekers« Rate, før de konnner til St. Paul, vil feg fige, at de helft ffuls de viere der og faa dereså Billet til Calgary og tillmae, køln naa Etisknrs sionsdaaen, ellersJ faar de ingen Neb fættelse. Vliv faa i St. Paul til næs fte Morgen, til vi kontmer fra Conn cil Vlitffs. Søg op til Canadian Pa eific Landkontor, foni er 1 Block Syd veft for Depoten Adreser er 176 Eaft Z. Str. Der kan vi bedft finde Mel-andre Men dem, sont gør Alvor af at aan med, maa jeg bede om. at de ladet« ssxia det vide, før Afrejsen, for at in fan nide, hveni oa hoor mange vi kai: aørc Reaning paa at møde paa de feststel liae Stationer. Vi forlader Conncil Blnffg Tirsdag Aften Kl. -9.25 on gaar Ined North Western,— forlader St. Paul Onsdag Morgen sil. godi 1(1, og er i Portal Torsdag Morgen umkran ved Kl. l, det vil fiae, bvis vi tun konnne med ferer «Section" fra St. Paul. Fredag Morgen er vi faa i Gleiches og fiandfer der et Par Dage for at se paa nasvnte Land. Der efter gaar vi faa til Calgam, som ec ca. 50 Mil lcenaere itnod Bein hnor ei faa kan blive noale Daae oa fe o: om on faa ordnet vore Zagen Calaary liggei ca m Mil Veft for voit ndføgte Land aa ei nn en af Je ftens ftørste og nieft hetydniitgsfnlde Vyer, en By paa ca. ZU,(")()() Jndbygs gere. Den har over 300 »Retails« Forretninger, 106 Wholefale-.Hufe. godt ca. 40 Fabrikker af forskellia Slags. Den har 13 Banker og meget andet, fom her ikke kan blive Plads til at befkrive. Byen bar Sporvogns og brolaate Gader oa er en meget pcen og renlig By, og over alt bæret »den Spor af Velftand. ! Paa min fidfte Reife var vi et lillt fSelskah fom tog nied Toaet en 80 Mil lcengere Vest paa til en By, fom ihedder Bouff: denne By ligger noget loppe i Bjergene Til dem, som aldrig ihar veeret iBjergene, vil jeg anbefaltz at de gør en Tut dernd fra Calgaky ien Dag - Vi var ude at bade der under aas ben Himmel fide i September Maa ined Vandet er fvovlholdigt og kom mer varmt ud af Jordem her fkulde ivære fundt at bade Der findes et andet Springvand her, foni komm-et lige nd af Jorden, og fom de paa ftaar er kogende hedt. Jeg var ikke der henne. Vi var saa oppe paa Bier gene, nogle af os, godt 1,000 Fod as andre var 2,000 Fod oppe over By ’en, hvor man havde en ftorartet Udi Isicft Diese Bjerge hat paa den ene iSide weret bevokset med stor Grau nene, og paa den andenSide kanBjers get være omtrent lodret op og neb, en ge tvære omtrent lodret op og ned, es rigtia Klippen-ea, fom en Mur, der var bygget med Hunden det ene Lag paa det andet, sonime Stedet flet Tufinder Fod htjt Manne af dein bavde Sne pas Topp-w Ju- her et i Saul-heb et und-citat Sen-. w fee « s man noget af Gut-s W Stof vcprL «« ’ Jegmaanu iluttr. spdiliensi