- -.Yanskeren"
sc Wagentlig Ryhedds og Oplyds
Iiugsblad for det danst Folt
i U m e rika ,
Idgivet at
VAleH LUTIL Pl’Bl-. FOR-IT
statt, Nein-.
,,Dtustmn« abgaak hvet Tirsdag existieng
Ptig pr. Vorgang.
de Ivtenede States Il.50. Udlandei U.00
Blut-et betaleg i Forstw
Itstllling, Betaling, Adressefottndking og
endet tngaaende Bladet adiesieiesr
DANISH 1-l!Tl-l. PUBL. HOUSE.
Maik, Rebt
Reaction A. M. Andetsen
Ill- Bidrag til «Tansteren s Jndholb:
IMdlingek, Kotnipondaiicer og Aktiklei
If mhvek Att, bei-es adtesieret2
U. M. Atti-eisen, Blum Nebr.
Durst-ed at ltlaik Postoktice as second
slsss matt-ein
Advertising Hatt-s murik- kiiown upon
Muontjom
J Tilsælbe ai llieqelinæsfighedet vct
Itbtugelien bedes man klaae til bei siedligt
Isstvæsem Skiilde bei ikke bin-we, bede
Itan henvmde fig til »Taiiiketen«s«
-— sputot
Nnat Læieine henvender sig til Fell bei
Meteri Blei-et enten im at kebe hoz den
stei- for at sta cplysning vni bei averterede
Iedes Te altid omiale, at te san Avertisie
Imtet i dette Blut-. Tet vil oære til gen
Ists Nym.
——
I
Det inne-Z selvsagt, nt Telmutcrnc
til Tsrfnrmingsfioitqresdiem sum ta
ger sin Vegyndelfe i Billiiiqs, Mont»
nieste Une, burde vælges fra ,,tørre«
Byer, bemærker O. B.
Minnesotcig nye Gunernør, Eber
hart, bar udnkrvnt en Komitc
til at foretage en Jndscimliug til ej
Monumcnt for Guvernør Johnson
Komiteen bar bestemt, at ika mindr(
end 825,000 fkal indimules, og as
Jndfamlingen ikal vasre sluttet omi
v ’ kting l. Nov.
«Nu«, da Nordpolen er naaet, synes
Ballonister og Flyvemeftre at have
tobt Lyften til at ipekulere paa
Nordpolsekspedition Hundeekspedii
tionerne kom dem her i Fort-bet.
Man der er en enden Opgave, som
endnu er uløst, og fom vil vcere ,Luf
tens Hei-ver værdig —- Undersøgelie
af M a an e n. Her lebet Hundene
fikkett icke omkring dem.
J Stedek for, at Spanien-B Krig
i Mowkko skulde viere endt, som
Spanien for kort Tid siden prswde
st san sig ielv qg andre til at tro
faa beynder man nu at tale om Mu
lighseden om en ,,l)ellig Kris« i Profe
tens Napn, og i hvilken alle Monter
ne vil forene sig imdd Spanien. Og
bliver det til Virkelighed, saa vil flere
entopæiske Nationer rimeligvis blive
Wisndede, hvad der jo ogsaa allere
de titles om i anden Forbindelse.
- - Da General Grant i sin Tid bei-g
te Paris, inviterede Republikkens
·· f stetident ham til at overvtere et
WORK-belud san vidste, at
Ist franste Fall vilde betragte et Af
stqs at en iaadan Jndbydelse fra
Præfidenten som uhthigk. Jkke desto
mindre asslog han Jndbyhelsen his
ligt, idet hem sagde: Det stemmer
.,tkktmedSkillmimitLandellet
·,Istthmimeeligionattils
. W W pas den Mast-e
s its M m til W Gus. «
««4 ,,T h r. c v «
Koloniseriugen i All-km
Her bar været skrevet ikke sau lidt
om denne Sag baade søt og efter
sEkskursionen i August Manard og i
dette Nr. skkiver Mr. Jens Rasmusjss
feu, Elk Horn, atter om samnte Sag,
ncermest med Henblifpaa den forestaai
ende Ekskursiom iom afgaar fra
Eonncil Blnffs den 19. ds
For en Tid siden skrev Mr. Jakob
Andreaien, Kennard, Nebr» fom var
med iørsie Eksknrsion derop til Al
berta, om sine Jagttagelfer og sin Be
dømmelse af et og andet· Vi mente
den Gang, sont vi mener endnu, at
ethvert stort og vffentligt Foretagendq
maa absolut vente at blive Genstand
for Bedønnnelse og Kritik. Det vili
de være meningsløst at lutke Bladet
for Udtalelser sra en gannnel erfaren
Landbruger i en Sag som denne. Re
spekt for baade den enes og den an
dens cerliae Mening og Bedønnnelle
as en Zag, lwor der oppeleres til Of
fentligbeden, og hvor knotige-:- frem
tidige timeljge Velsærd maa toan
i Betragtning.
Prisen paa Jrrigationslandet ein
kring Gleichen, Alberta, har ei
ingen Forftand paa. Deronc faar en
hver interesseret ielv dknmne Menl
(
vi hat Interesse i Foretagendet det:
vil sige: Vi tager Interesse i, at nnm »
s et saadant Foremgende beqynde5, alt
det da bliver en Entree-, at der bliverI
et stort danik Zettlement, faa ikke
nogle fcm Landsmeend skal komme till
at sidde og forimcegte og kede sigj
der og ntaaite lide bande materielt og
aandeligt Tab. ;
Tet er rigtigt, soin Mr. J. Ras-!
mussen siger i sin Strivelse i detted
Nummer, at hvis itte nogen tagt-rl
kraftigt fat paa en saadan Sag, san
bliver det ikke til noget j
Vel forstciar vi, nt det vil tage Mid-:
let til at begynde ber. Men der er.
« vel ogsaa en bel Tel Landsmasnd del-Si
unge Menneiker og delg ..:lientefar1ne
re«, som hat lidt mellein Hænderne J
sein faa knn smnles her. Men ellersH
er der jo Zettlementet ved Dict is
son, hvor de inindrebemidlede tan»
faa billigere Land.
Vi kan ikke fejxettete end de to sw
lonier kan og bist blive hinanden til
Stette D i c k ? o n hat fine Fordele
— her er allen-de beqyndt, her er Me
nighed og Pkcestebolig med en Pras
stefamilie i, og her er baade godt riqt
billigt Land, en Afvetsling as Prcerie
og Skov, dels stort og dels imaat, os
her avles uden kunstiq Vanding. «
Det nye Settlement ved Gleichen
hat sine Fordele at byde ——— særlig da
den, at her er Land reserveret (iore
lsbig 17,000 Arres, og der kan san-:
mere ind til det), faa her er en yppers
lig Lejlighed til at danne et stort og
sluttet dansk Settlesaent Og at Lan
det her hat en stor Produktionsevne,
det hat vi jo paalidelige Vidnesbyrd
m. , «
Det interesieter os, at begge Ste
der gaak fremad, og den ene lieh-ver
ester dort Sktn ikke at gute det pas
den andens Bekosming, men de kan
iom sagt, detinwd blive — og de list
hlive —- hintmden til Sittte. Vi vil
ikke se paa dem fom Nimm-, men som
Spstexkolonier.
U
Lidt fta Kredsmødet
i Bethqnia Mitgli. ved Flimbaltom Ja
Jowa Krebs af den for. d. ev.-lutl).
Kirke afholdt sit Aargmøde i Bewa
nia Mith. ved Kimballton, Joch, i
Dagene fra 10.——-12. Septbr. 1909.
Mødet begyndte med Højmessegudss
tjeneste. Pastor E. Prsvensem Couls
ler, Iowa, tjente ved Alteret og Past
A. M. Nielsen, Jacsonville, Iowa
præditede over Luk. 13, 22—30. Ef
ter Gudstjeneften erklcetede Kredsfors
manden, Pastor H. Nielsen, Meidet
aabent i den treenige Guds Novu
Saa mindede han os om Ordet i J.oh
11, 40: ,Derfom du Hunde tro, ikuli
de du se Guds Herlighed«. Stedetö
Præst, Pastor H. L. Julien, bsd paa
egne og Bethania Mngh.s Begne alle
de fremmede hjertelig Bellommen
med Ønstet am, at de ret maatte faa
Belsignelse ved Msdet
erdag Estm aabnedes Krediens
WIW med Oplæsning as
sedlemmek blev optaget 20 Pro
« os s Umkhedidelegater var kom
M M M; umlis Jst-sterne: B.
I· M I B. WWIM J V
We sc P W Ehr
Falk, J. P Hem- A. .x;wsgamd, Hi
J. Jenseit N. Th. scrszild Fl. Kirkci
ward, J. :’l. Laricii. P. H. Milch A.
Ul. Nielsisn, H. :lliolieii, N. »S. Nymp
sx. Wedel-fifty E. Prøvciifcii, P. Ras
:nu-:—ien, L. A. Luurch og undertegs
iicdcx og Tcslisgatcisnm Ven Behrends
im, Rolfix Ehr. Henritiem Callender;
Christ dinudieih Antwme R. Kol
ling, Jcivclh Ponl Petrrseii, Elk
Horn: Jean Mikkelsen, Scmnton:
Vigqo Ounscii, Weitin P Miller,
MmIch oaT .P Lotsen, Oyens. Se
trctærenskliapport blev oplckft og god-I
leimt tiredsiormanden oplæfte jin
:liapport, lmori halt gav os en god
Oversigt over Stillingcn i Kredien og
i Særdclcshed over den-:- Missionsars
beide. Tenne- Ropport blev antaget
med Forflug om at genncmgcm den
tsiiiiktiijs. lld fm Formmideits Rap
port blev medic-ni- Qllisfion først ta
qist til Boliiiiidliiiq. Her i deimcs Stri
inslie flal jeki im blot i siortlicd —
mimmmdu dcirne Sag — - mwncs nogs
lc jun Tum. som tun have almindcliq
Jntcroeia ou iom san vasrc til Op
annimi on Lpnumdrimt Vor Liliiiss
smik i Iniwthwrt Da illloline Vcd Pu:
insr LI. W. Bimbo or xicmrt insmud i
Ort Fimndnc Blatt Positu- Etistr ist
disp oriiiirsxisorist itllcniqlwdcr met Eim
daz:-:«"t" slc TM lillis Mcnithd i La—
issssOisoit li«k:· i :«lur lobt iiii en Amme
girnnd til uirtcs m «l11·iritclmlii,i til cii
Virtdi m« ca. Bildt-Wle Te lmr nd
lwstalt SIMHM tmn cjm dummen oq
der er indsfrilscrct CZLWWH mer til
iuitiiiiis. J Slnsllm u i Jlnris J Løb
optagct et Missoncinrlujdlh oq en
Ali-beider er im anint der, nismlia Qu
itor J, Pisdcricm inm im lmr i th
lmitic. Jan bleis der timet en Beslnts
nim, iom im got-ne licrmod iiil lcmgis
nllc Wurst-Dr m Lllpniulusdcr iJown
medi- Wu Oscttc og Finden Beilut
ningen lyder Tanledcsz »For Midlcrs
Tilmsiclirimielsis til imrt Kind-Juris
ijonsarbtsidis npfordrcssks allt- kllleniglies
der i Altddsinx tii i Amt-te- Løb at af
holdis est dringt «’l.« i iionsr mode for ken
ms itlliskiion in iwd dette Mode at optas
ge csn Lsii-1««»:-.iyo fpecielt til Sirt-ds
uiissioncn.« Bank-L vi tmmger føtst
og insiiimest til et lmftigt LIcisfionss
nibcidis mndt om i vore Menigl)eder,
at m Basltclscnis og Fornyclscns Tid
im Hort-m man komme over os. Ter
nasst tmsuqisr Vi oqsan til, at dr- time
ligclstavksr man tilflydc vortiredsmiss
sioiissknszsic i rigeligcre Maul. Med
Heniyn til Prwfternes Neiseudgifter
til ttrcsdssmsdct vcdtog Most folgen
dcs Veitviiincelse: ».«,lredsens Præster
faa 2,Hz af deres Neiseudgifter til
Krebs-mod« betalt ud of Osseret, som
indkommer ved Kredsmødet, for saa
uidtOffmt ftrcekker til.« Det blev
ligeledes vedtaget, at vore Kredsmøs
der for Fremtiden skal begynde om
Torsdagen. Som Emne for næfte
Hiredsmøde blev vedtaget: »Kriftus
til Feld og Oprejsning« —- Luk.:
2, 34. Da der ingen Jndbydelserl
forelaa for Afholdelfen af næstes
medsmsde biev det ovale-di tiil
Kredsstyrelien at sorge forsdettr. Der
blev saa ogsaa foretaget Valg of Em
bedsmænd: Paftor H. Nielfen blev
genvalgt til Kredsfotmand, Mr. J.
Haufen, Coultet, Jowa blev genvalgt
til Kasierer og undertegnede gen
valgt til Sekretær.
Jeg skal faa fort-ge at bringe lidt
fra den opbyggelige Side af Msdet.
Der blev to Emner dttstet. Dei str
ste Sinne: »Am-i Livs Hund« Philp.
l, 6 , blev indledet af Pastor P. Ras
muösem Manus, Ja. Jndlederen
dvælede ved tilgende Hovedpunkten
Hvad Haobet er; hvad det nytter,
hvad der hindrer det, og hvad der
stytker det. Her i W lidt afJnds
lederens Tale: Der er et forsængeligt
Saal-, et Gaul-, der beisammer. Man
qe Mr M We dg hini —- haabek
paa, at det, sont its-da dem her i Li
vet af Nodganq, vec not stal tmk
gebt for nagen mai de glmmer Be
tingelien for dete- M, at most maa
IM- M- let It W Tim- lsm her
W os, W M W til at
Hin- clns time
skulle vorde; men vi vide, at naar han
aabelibarcs, vi da skulle vordc ham li
ge: tl)i vi fkulle se l)am, som han er·«
1 Joh. Z, L. Handels Nytte og Vels
signelse cr, at dct staat som Troens.
Medljjcelper og opilner og opmunsJ
tker os. Haabet bringet Glcede:
»Værer glade i glaubet-« Dersom vi
ikke lmvde dette Haab, var det ikke
muligt for os Guds Børn at være
gleich naar ellers alt ser faa tungt og
merkt ud. Haabet bringet Taalmoi
digbed og Bestandighed, Rom. 8,25
oa l Tes. l, 3. Med Heilsle til det,
som hindrer Haabet, vil jeg særlig
,nævsle een Ting, nemlig Mangel paa
slæklighed: ,,Kærligl)eden haabek alt"
1 Cor. 13, T. Forsarenhed eller Er
lsariugen det vil sige Troslivcts Ek
faringer, virker Haalx dct Haab, fom
ikke beskcemmer, Rom. 5, -«1——5. Det
smrkcr ogfaa Haabet at se Marod
som Vrorson syngcr:
»Noch jng er svag,
Da mig san litt-get hindre-r
Eaa lad mia sc,
Our-r Kronen hisset tindrer,
Dct mig en Gang
Tin egen Hoand fknl flu:
Saa saar jeg Kraft
Og Mod og Luft paa nl).«
Der blcv saa brugt en Tid til
Lrøstclse af dette Gram-. Manne godc
oq velsignelseåsriae Ord blev tnlt um
det. Tset andet Sinne-: ,,.Lworlede—":s
bevares de mme i Qlkcitigbeden,« blcv
indledet af Paftor A. Hofqaard West
Vmuclh Iowa ch vil san dafcm
sorsøge at gengive lidt af denne Jud
lednim: Vort Emne er et leømd
maul, sum man liage alle Guds Vorn
Daa Werte Jutet Ulkennefke er vel
i Stand til belt ud at besvare detlc
Spørgsmaal Der er to Slags ungc
Mennesker —- tkoende og vol-tro. Vli
ver de unge bevorede i Trer, san er
det ikke saa vanskeligt at bevor-c dem
for Kirken eller Menigheden. Mcn
det er over for de vantm at vi møder
de store Vansleligl)eder; thi der er faa
meget i Ver-dem fom vil drage dem
bokt fra Menigl)eden. Man kan gøre
det tiltwekkende for de unae i Monm
heden. Dog skal det ifte ske ved at slaa
af panSandheden eller ved at drage
Verdsligheden ind i Hirten. men ved
f. Ets. at de ældke troende er flinke
og forckonme, hfaslpfomme og tjenfts
villige over for de unge, at de maa
komme til at forstaa, at vi i Virteligs
Theden bryder os om dem vg vil dem
noget godt. Lad os celdre troende aabs
ne vol-e Hjem for de unge. indbyde
dem til at komme med os hjem efter
IGudStjeneften og ved andre Lejlighes
det. Lad oZ faa ved en hellig Omgæns
Felle se at være noget for dem. Satan
»og Verden ræller efter vore unge paa
Alle Hold: mqatte vi dog faa Naade
list at holde dem tilde-get Nogte hsk
Svne til at lamle de unge om sig tell-;
men vogt dig lau, at det lkke bliver
ved det: thi det var ikke for os felv,
men For Herren, at de unge stulde
—
wildes-. lGar du vunden dem for dia
ielv, iaa se doq at faa dein afleveret
til Herren. Troende Forældre og Ven
ner: arm ret i Forbøn for eders Vorn
fra de er ganske fmaa; tal tidliq
med dem om Jesus, deres bedfte Ven.
Søg at lede Bernene og de unae til
Kunskab i Gile Ord baade i Hieni
mene og i Søiidagsskoleu og Bibel
klasfen, at de dog maa komme til at
leve i et bevidst Trosiamfund mep de
res steler Kaki godt viere-, at vi
en Tid tunde beholde en Del of de
unge i Meiiigheden iom vantro Men
nefker; men livad hjælper i Virkeligs
heden saa dette; vi staat saa dog al
tid i Fare for helt at tabe dem; thi
uden en lebende Tro er der ikke noget,
sont holder dem fast til Guds Menigsi
lied. Troslivet i Menighedeu er i fig?
selv et stort Vidneåsbyrd Hvor Tros
liuet er jløvet hen i Menigheden, der
kmi ikke ventes ret meget; og der ge
resis heller itke noget i Eaiidlied for de
inmesz Frelie oq Venarelse
Eiter Jndlednnmen blev Emnet san
drostist
Fredim Asten Um- der Moder vcm
tre forjkellige Eteder i Eettlementet
s Hirten, lwor Prassteme J. A. Lar
Iien un J. P. Herde forte Ordet: sprit
Hnrvnte miertlionr l. Its - lT, og fidst
nasnnte over Ef. Bil, ZU i ,,:l.lkount
Zion« Ztole Mode Ved Pastor Jl.
siirlexmard oq i «,Elmron« prasdikede
«Ukiswi· N. P. Clemmeniexr
Lin Zondmien ikimledeizs vi icm til
Hofmessemidstjenefte ou Altemanxi
Etedetiks Brit-it Post. H. L. Jensen
lioldt Ekriftetnlen nd im 2. Cor. 13,
5 oa tjente ved Alterer Paftor P.
H. Mille-r prcrdikede over Luk. 17,
it--ts), Trods Neun, Lyn on Tor
den vor der bog en itor Ehre sam
let til Gubskstjeueste Og vi nød af Hel
ligdommens Goder — — Taffet være
Herren derfor! Pan Grund af ftærk
zflieiin og Vlæit blev der intet Sluti
«ui«ggmøde Søndag Aften.
Tat til Prwftefmnilien oq Bethei
nia Menigbed for det Mode, vi nnd
has eder. Tal ogsaa til eder, der
bavde san tmvlt henne i Teltet med
at same for vort timelige Behan. —
J gjordc det iaa godt for os i san
Henieende Sluttelig en Hilsen og Tal
til alle, iom var med os i de Dage·
Fritz Anderfen.
Fra en Danmatketur
qu- so ask- opisni use-its
G. QIGIIIUU
Pettin- og Pattifkhkd i·Folcel’irken i
Damian-L
Guts-U
Lad mig lige Tige, at jeg tror ikke,
at det ubetinget er galt at tilhtre et
Parti, thi vil man ier slutte sig til
noget af dein, der allerede findes, et
matt meget udsat for at danne et nyt
solt-. Og iaa bliver der blot et mete.
Kristt Kirke er jo nu en Gang bleven
delt, og det staat ikke i noget Mennki
fles Maat at forandre dette For-hold
uden videre. Dei er da ogfaa tap
niaalt Blindhed at fkære alle Partier
over en Mann med den Paaftand, at
de er alle liae gode eller lige gale:
lwiltet io iøvriat er ikte saa lidt paa
Mode her i Landet Men det er en
Ting at aøre Forlkel paa Partien og
en anden at blive iaa banden af lit
Parti, at man ikke tan eller vil gsre
nagen Jndretnmelse niod andre. Det
er nhyre vanlkeligt at trwkke Grcends
ier her, men man lan fordre af en
twer, at han spgek at danne sig en cer
lig Overbevisning oin sandt. og
usandt. Ret og llret, Sandhed og
Løqn, on at han blioer jin Overbeviss
ning tro. Gar en Mand dette, for
tjener lian vor Respekt, selv om inan
ikle er enig med ham i alle Ting. Man
lan so da dafaa slntte sia til et Parti
eller Trokiiainfnnd uden at lade fig
svinebinde.
Men det var Partien-ne i Folkekirs
ten i Danniarl. Der findes. fin be
lendt tre: det l)øjkirkeliae, Jndre Mis
sion oa Ninindtviaianerne. Det er jo
.ifa-r de to sidfte, soin ndfolder en itwrk
jcnemi. on sont er naaet nd til Be
follningenszs brede Lag. Da ai de
bmnc hin-r paa sin Vis, hat frem
kaldt Vaslkelfly lnn innen nwgte nden
at nasre blind. Men Vwklelsen, fang
er fremkaldt as Jndre Tlstiszfioik er jo
ndmasaet i·eligins:i, inedend den
arnndwinianaianile for en ftor Tel er
national - follelia. Reime udsnlder
faaledes Paa en Maade l)inanden, ng
beuge bar deresJ Berettiaelfe Men
det er ille let at faa nogen af Parier
ne til at gøte Jndrønnnelfe Jea kan
nn itle forstaa, lniorfor man ital vcere
faa ensidia. J den lntherjte Prate
stantiste er der ja Plads til det alt
faninien Der ladet man Trer nied
dens Visdom vasre Tronning, men
der er oaian Plads til Tjeneitepigeri
ne, iicer til dem, der bærer saa stenne
Nonne soin Fcedrelandskækliglied og
Inenneslelig Oplysnina Men vi
Mennester er jo tilbøjeliae til at blive
enfidiae, oa det som oftest til Siade
for os ielv og andre. Det næfte er,
at vi bliver for liberale eller tumme
liqe, og det er ncvften vertre. Det
føkste virker ofte ioin en Skylregn,
der bot-weilen hvad den ikke lknlde;
det iidste bliver gerne til saa fin en
Stsvregin at den næsten bliver nden
Birkning.
At noaet ødelæaaes ved for stcert
Partiillnsd i Danmark —- iaa vel iom
i Amerika —— det hat jeg iet. Zæt
nn, at Pia-steil iSognet ikke er
Grundtviqianer, ja, faa dner han ikke
hos det Parti, tlii hvor liberalt det end
kan være i Teoki. iaa kan det dog godt
viere meget inævert i sin Praktis. Er
fdem nu heller ikke Jndre Mission
mond, laa er han ille, iom han btr
være i disie Mennefkets Øjne Han
kommer lautet-es let til, iom en gam
mel Bruder plejet at udttykke sin, at
sidde iom et vist Dyr mellem to Neglr.
rämie
tilbjiPJ
Vi har sikret 05 et betydeligt Parti særdeles smukke Fawettyksbilledetz
Størtelse 16x20 Commer. Der er sekS forikellige Billeder «over fø geu e
Emner:
Yoraar
Gfteraar
Gn gimedje paa xattdet
Yed Yaeu
Gn Yndbgdelse
gershner og gindbär
Emnerne er vel valgte og mesteklig fremstillede. Billederne vil vckke
en Pryd i ethvert Biene Vi hat befluttet, iaa loenge Oplaget vom-, at sende
alle feks Billeder FR IT til enhvek, der sendet os en ny Holder af
»Danikeren", lediaget af 81.50iom Forskudsbetaling for et Aar.
Billederne alene bør være den Sum oder-d. Provetqk af alle setz Bille
der i Miniatur sendes fkit paa Forlangende.
Yanish Yatheran publ. gouse
Blair, Nebr.
