,.Yanskeren",
II halvugeutlig Nyhedgs vg Oplyss
singsblad for det danst Folk
i Amerika,
adglvet at
IANlSH LUTB. PUBL. ROHR-L
statt, Nebr.
,,Vanstmn« udgaat hvet Tit-bog ogFredag
« Ptts pr. Aufgang
Ie Zum-It Stank Il.50. Udlandet Um
Bladtt betales i For-sind
Musikg, Betaling, Adkegfefokandring og
andet angaaende Bladet abwesend
DAMSH I«l,"l’H. PUBL. HOUSE.
Blatt, Redr.
Reoaltsn A. M. Andeksen.
II- Mdtag til ,,Dansleken«s anholdt
Willngeh Komspondancet vg Attiklu
If mhvet Art, liebes adresserett
Il. M. Andetlen, Blan. siebt.
Entoted at Bluik Postottlce as second
Ilsss matten
Advertlsjng Rates made known upot
Ippllcdtwm
J Tilfælde af Uregelmcesflghedek vel
Idbtagelseu bebeg man llage til det stedligt
sostvæsem Slulde der ikte bjcklve, bedei
sum henvende sig nl ,,Tansleren«i
Anton
Naar Leeserne henvendet sig til Falt, des
mttemi Blut-eh enten m at lobe bog den
IIet for at saa cplysning am det avettekede
lebet De altid omtale, at Te laa Avertisle
Imtetidette Blad. Tet vil vcm til gen
Ists Nym.
H .
Fotandret Adresse: Past. J. Pe
derfens Adresse er nu: 201 E. 6.
St» Atlantic, Ja.
Argumentet ført til dets logifkt
Ende: Hvorfor skal jeg give til Mis
sionen, naar vi har Brug for al:
til vor egen KirkeL Ja, hvorfor skal
du give til Kirken, naar du ha1
Brug for alt til din egen Familie-.
Og hvokfor fkal du give til din Fa
milie, naar du kuude have god Brux
for alt selv? Hvorfor?
Sjældent hat en fremragende Po
litiker heftet saa udelt Pris for Dyg
tighed, Ærlighed og Follesind sou
afdsde Guvernsr John A. Johnson
san et et underlig sksnt Eksempe
paa, hvad en Mund med store Evner
Mrlighed og Retskaffenhed, parre1
med Flid og en stcerk Billie, kan nac
frem til.
Bi henleder Opmærksomheden pac
Pave Leos Bondbulle, som begyndet
i dette Nummer af ,,Dsk.«, og som
vi agtet at slutte nceste Fredag. Vul
len kostet Lys over Tilstanden i den
komerske Mrke paa Reformationstis
den og giver Lceferen en Forestilling
em, hvad Luther og hans Medarbejdei
re havde at keempe imod.
Minnesotas nye Guvernøh Hon.
Adolph O. Ebethart, er Medlem af
den ivenste lutherske Menighed i
Markte-tm og han graduerede med
Udmcerkelfe fra Gustav Adolph Col
lege iSt. Peter 1895. Hans Navn
er tysk, men hans Blod er svenfk.
Hans tidligere Navn var Olfon; men
da dette Navn var san almindeligt,
fik hatt det forandret.
»Don var dem underdonig.« Un
Dame, fom kommen med sin Ægteii
solle hat-de befsgt de fleste Sindss
sygeanstalter i England og paa Eu
ropas Fastlandy hat udtalt, at hun
filte sig overbevist am, at den tol
rigste Klasse af disse spge neesten
Malt bestod af soc-danne, iom i de
rti me Daqe ikke hat-de faaet de
,Is cquwillie W, hvorimod de
stm W lsstt W vg Selb
Welh W Helden blev sinds
Japanteiseu.
Eiter en scerdeles god Overfart med
Dampskibet »United States-« naaede
vi Danmark den U. Sept· Det var en
dejlig solklar Dag, og der var Smil
over Danmarks Kyster, da vi om Mor
genen tidlig kunde fe dem. Menge
glade Ansigter lyste os imjde, da Sti
bet anleh. Hvor var vi glade over at
kende to, —- Pastor Anker og Miss
Dorthea JensenH
Summe Aften hilste vi paa Pastor
Busch, og jeg mindedes saa levende
de Dage, da jeg som Farmerdkeng i
Amerika ilede fra Sted til Sted for
at høre Pastor Busch.
Da Pastor Anker rejste fra Dan
mark allerede næste Dag, var vort
Samvær kun kort. De andre Præs
ster fra Amerika har jeg ikke hilft paa.
Vi var med til Udsendelsesmøde i
" St. Andreas Kikke den 15· om Afte
nen. Emil Jener og Hustru, som i
ti Aar har arbejdet i Kinn, fkulde ef
ter en kort Hviletid rejse ud igen.
Missionær Jensen talte førft og om
" det samme Ord, som han havde talt
over for de lidt over ti Aar siden, da
han første Gang skulde reife ud og
med beevende Hierte havde holdt sig
" til Ordet: »Gnd, bevor mig, thi jeg
« tror paa dig«.« Sal. 16, 1. Desuden
I var der tre nye Arbejdere, som skuldcl
rejse ud, nemlig Doktor Lotsen og
Hultru samt en Missionærbrud Dr.
Larsen talte et kort Ord, hvorefterPai
stor Busch talte og gav de udrejsende
et Ord med paa Vejen.
Disse fem fkulde reer fra Danmark
den 28. Sept. over den rnssiske Jem
bane. Vi vilde gerne fnlgt med
dem for at have Reiseselskab, men dct
» var lidt for tidlig for os: og hvad
værre var, vi kunde ikke rejse gennem
, Rusland, til Trods for at vi er for
I synet med Pas fra U. S. A. Rusland
" fordrer nemlig, at Pasfet fkal paa
fkrives af en russisk Konsul i Am e
r i k a, og dette fik vi først at vide her.
Vi maa iaaledes reife Zøvejen Syd
om Indien.
Siden har vi set os oin i Daninark,
besøgt Slcegtninge og gjort oss lidt be
kendt med det gamle Fcedrelands Na
’ tur og historiske Mindesmærker
Kærlig Hiler til »Danskeren«s Læs
« fere og alle vore Vennek i Amerika.
J.P.Nielfen.
Lco XII Bandbullc
sOUcrsat for »Tsk.« und X
llden Tvivl vil del vasre af Inter
esse for mangc uf «Tst".«s.'- Lassen- nl
sc ct Uddrag as den lmadc hemmte-de
og hemmte Bandstraalc, der sørft i
Oktober 1520 ankom til Wink-Illuer
fra Paven i Nons. Tot var og or al
mindelig Skik blandt Uccpisnsme at
kalde en Bulle ved den-I førftc Pot«
kalde enBulle ved dens førstcchrOrd,
og fauledes benævntes ovenncevntc
gerne: ,,Exsurge Don-ine«. Da det
dog vilde være en for vidtløftig Sag
at meddele hele dette lange Dokus
ment, nsjes vi med de vigtigste Pa
ragrafer.
. . O
Leo, Bist-Ip, Guds Tjknercs Tjeuer.
Til Sageuö bestandige Jhukommelsr.
Reis dig, o, Herre! og døm din
Sag. Læg Mærke til de Forl)aanelfer,
hvormed Daarerne daglig forl)aauer»
»dig; bøj dit Øre til vore Banner, for-l
;di der er fremkommet Ræve, som sa
ger at sdelægge Vingaarden, hvis
Perse du traadte alene, og hvis Om-l
sorg, Negering ogFørelse du, da du op- j
fo r til din Feder, overdrog til Pe-;
trus som Kirkens Hoved og din Sieb-!
fortræder, samt til hans Esterfslgere, i
estet den sejrende Kirkes Billede —:
Skoveng vilde Orne fsger at optode
den, og et særlig vildt Dyr vil opfluge
den
Rejs dig, o, Petrusl oq i Kraft
af wrdeMdet, fom er dig betroet
(lom f-: sagt)- tag die of den heilig-«
tomerste Kitte- Sag, fom det guds
denen-list forng af diq — alle
Mc M, Tromi Mel-inde
som du pas W Hub M med
M Floh sc mid Mem form du
Masse- ÆWMM DMM
It W Mc Seher es
MKIUHMMMML
It—hkwersld,ethvlles
Monds M-MofWigGst-lom
Nut- set-Wetde
Mag W, lmpfter fis
Away-obw.
wack qlrepdiOb
Urishhmhsrdplystoalws
Dswswddwscreosdsnsckts
tyrdpd Thi en ny Porfykitxs’) er ved
at ste:nstaa. Og soin hin fordnm met
færdigt angreb de hellige Apostlen
sauledesjs nndser denne sig ikke ved at
nngrjbe og same din Last-dont samt,
naar han seler sig usikker i sin Zag,
at sorbanne de bellige Pave1«, vore
Ferner-Werth ifte ved cerlig Und-ersp
gelse men tned gistige Skasldsord sont
Meettsrne (som Hieronimus siget),
hviis sidste Tilslugt, naar deres Sag
trues med at blioe fordømt, er med
den-S Tunget at udsprede Zlangens
Golde, og naar de set sig overmmds
ne, da at udspy Forucekmelser. —
Thi skønt du hat sagt, at Fiastterierne
kommer for at prøve de trdsaste, ikke
desto mindre skal de dog ved din
Hscklp og Farben nndektrykkes i de
ress Opkomst, sør de vokser sig stærke,
og de snnm Rceve samler Styrke
Endelig. rejI digl du Helgeni
state-, samt den vorige almjndelige
.(iirke, lsvis sande Udlceggelse as den
lsellige Skrist forkaste5, idet ungle
lwis Sind Umnean Fader lmr sor
blindet, og som er vise i dereiJ ezxne
-,L’jne, lig Kmtterne sm 501«ann, nd
1ægger Zkristen anderlede5, end den
Hemde njl det, san det blot Pas
ser dem selv m dereizs men Ærgerrigs
hed on, sont Apostelen vidner, der-es
Hang efter FolseqnnsL saa de dewed
«endoz1 fortsmaner on forsalsker
IELrissen i den Grad, nt det, sum Hi
Hemnjmnszs nach ikte lkeæmere er mi
Hsrj EnnnnexjnnL men Uskennefkels, sa,
Mond Vasrre er, chenelen-:i, de pras
"djker. Jo, den ferner-Wie bellige
weit-te ji«-Jet- jeq. nma reife sns on Ined
;de sernævnte højoelsjnnede Inmitte
Isnm i Jordan bog den nlxncentige
(83nd, san nt deng anr nmu frieiz sm
alle Vildsarelfer, on nlle smstterier
sjerneszs fm de trosastests medizi, og han
selv -nmdis,: beoaref sin almindelige
siirkesxs Fred on Eniqlsed
Allerede sur nogen Tid sjden harte
Vi om en Ean som vi nocsten ikke
san kunnte for Vor store Sorg og
Enkerteci Ekyld, gennem trovcrrdige
Personen smwel sotn gennexn Rygs
ter ju. dcsvasrrw vi lmr endog
med note e,1«ne Ljne set oq læst ntange
forskellige Vildfcxrelser, nemlig neg
le, som er fordenne as vore Forgcens
gereg- sioncilier og Konstitntioner,
indelrssldende fasrlig de grceske og
bølnniske Vildsorelser; men ogsaa
andre, for dereIJ Tel ersten kættekske
eller snljfe, eller standen-se eller for
argerlige for gndelige Ørem eller for
førende sur ensoldige Sind, nylig i
nterksatte og udspredte blandt nogle
letsindige Personek af den berømte ty
ske Nation, af solske Tilbedere af
Trer, som i deres stolte Nyfigenhed
higer efter verdslig Ære og, modsat
Apostelens Lære, efter at veere vi
sere, end de bør at være, hvis Vrsvles
rier (som Hieronimus siger) ingen
vilde tro, hvis de ikke syntes at ststte
deres forvendxe Lcerdom ved guds
dommelige Vidnesbyrd, falskeligt ad
lagt, og for hvis Øjne Gudssrygt er
foksvunden·
Derover sskger vi san meget desto
mete, fokdi vi og vote Forgængere
altid har fslt den htjeste Hengiveni
hed sor denne Nation, og iseer sotdi
disse firnævnte Tyskete stadig har
været de mest nidkæte Anqribere
mod Wetter-ich navnlig siden den ro
merske Kirke overftrte Kessermagten
fraGrækerne’)til Tyskerne. Vi og
vore Forgængere hat fundet dem at
være samme Kikces Forsvarere og
Beitr-Ma- saa det er agbenlyst, at
disse Getmaner er sande «germani«
(Br-dre) af den katolske Kitte. Til
Vidnesbyrd herum nævnek vi de
prisværdige Lade, som de tyske Kes
sete gav til Kirkens Frihed, til Udryds
delse og Ødeleeggelse af alle Retter-set
fra Tyskland under Trusel as de svæs
reste Strasse, selv Fertabelse as Land
og Einwko som sordum kundesort
og qodkendt as vors Jst-W. Bat
IsmdisseLovehvldticwstnwdn
M baabc vi og de befriede sra dem
Vesvær. Til Bidne herom henviser
delfe af Tyfkerne i Krige mod Bshmersf
ne. Til Vidne derom anfører vi ens»
delig den ikke mindre lætde end fan-»
de og hellige Gendrivelfe, Forkaftelfe
Yog Fordønmtelfe af nævnte Vildfarel
fer, eller mange af dem, af Universi
teterne i Køln og Louvain, allergndes
ligfte og fromme Arbejdere paa Her
rens Mark. Vi kunde anføre mange
flere Citater, men bestemmer os til
at udelade dem, at det ikke fkal fe ud,
fom skrev vi Historie
Under Udsvelfem derfor, af vort
Hordeembede overantvordet as af
guddommelig Naade, kan vi uden
Skam for den kriftne Religion og
Skade for den rette Tro hverken taale
eller laengere overfe de ferncevnte
Vildfarelfers dedelige Gift· Vi har
tænkt, at nogle af disfe Vildfarelier
burde anføres her. Teres Jndhold er
fom folger:
(Her er nu opregnet 11 ,,Vildfa
relfer«, dels udrevne af deres rette
Mening og Sammenheeng, del-I med
Villie fordrejede. Luther udaav et
Sk1·ift, hvori han kendtes Ved dem
faadan, fom han felv hane sagt el
ler ffreoet dem).
Jugen, fom hak sin fulde Forstand,
kan viere uvidende onn, hvor giftig,
hvor fordcervelig, hvor skandaløs,
hvor forførende for det gndelige og
enfoldige Sind, on endelig, hvor
modfat al Kærligbed og Ærbediglfed
for den hellige romersle Hirte, alle
troendes Moder, Troens Herfkerinde,
oq liirkedifciplinens Nerve: Lydicl)ed,
sont er alle Dyders Flilde og llds
spring, uden hvilken enbver bevifes
at ockre vantro, disfe Vildfarelfer er.
(Slntnii«1gen af denne Paragraf fast
flaar, at nu maa der tages fat med
Aloor, at Leo bar raadført fia med
en Mængde hellige, lasrde Priorer,
Bisper, Prwlater, Meftre i den bellige
Teologi.siardinalen almindelige Prie
ster og lovkyndige fom alle er hieni
me i den rette og sande Forftaaelfe af
Skriftem oa de paaftod alle, at Lu
ther leerte frngtelige Vildfarelser.
Endog Augustin, hedder det, holdt faa
fast paa Kirlens Autoritet, at han
flet ikke vilde tro Evan
geliet uden gennem den
katolfke Kirke —- o.f.v.)·
Efter de føritævcite ærvckrdige
Brødres Raad og Bifald og efter den
allerede nasvnte modne Overvejelfe af
hoer ifær, vil vi derfor i Kraft af den
almægtige Guds og de hellige Apost
lers, Petrus’ og Paulus’, farnt vor
egen Autoritet, fordsmme forkafte
og ganfke forfkyde hver enkelt af de
ncevnte Artikler, eller Vildfarelfer,
fom kætterfke, standalefe falfke, mod
bydelige for fromme Øren, forførende
for enfoldige Sind og i Modfaetning
til den katolfke Sandhed. Og vi be
stemmer oq erklærer, at de ftal be
handles fom fordsmte, forfkudte og
fortaftede af alle de trofafte i Krifto af
lbegge Im Lisesaq fpkhydek vi, i
Kraft af den hellige Lvdighed og und
der Straf af den itore Udstsdelfess
doms Afsigelfe alle og enden-, Mitten
W, Metropolitaner, Kloster
p cimietilhudx
Vi hat sikret 05 et betydeligt Parti særdeles Jsmukke Farvetryksbilledety
Siøxrelse 16x20 Tommer. Der er seTZTZerEllZZFBilledeITovsrjfolgende
Emner:
Yoraar
Gfteraar
Gn Hmedie paa gandet
Yed Zaen
Gn Yndbgdelse
Fern-mer og gindbär
Emnerne er vel valgte og mesterlig fremstillede. Billedernexvil være
en Prfd i ethvert Ziem. Vi har besluttet, saa loenge Oplaget vom-, at sende
alle ieks Villeder FR IT til enhver, der iender oS en ny Botder af
,,Vanskeren", lediaget af 81.50iom Forstudsbetaling for et Aar.
Billederne alene bør væte den Sum værd. Ptøvetqk af alle ieks Bille
der i Miniatur sendes ftit paa Forlangende.
Inmile Yatljeran Publ. goufe
Blair, Nebr.
brsdre, Tiggermunke af alle Ordenee,
o.s.v. at under-holde disse Vildfareli
fer. — (Der fortsættes nu med at op
regne alt, hvad der mistes ved Ulydigs
hed mod Bullenx Prcester, Bist-en
Prcelater, Domherrer, Mante, Non
ner, Professoren o.f.v., o.i.v. fortai
der des-es Ret til fremdeles at udøve
deres Embede, forbydes Begkavelse i
indviet Jord. Og fradisse frygtelige
Strasse can ingen løfes uden assden
.romerske Pontif. Det samme gælder
Kotigen Kejsere, Fyrftek, Heringen
zMarquisey Grevek, Baronex, Kaptajs
;ner, Ledere, Kammerherrer, alle
Embedsmcend Dommere, kirkelige og
werdslige Notar-eh Samfund, Univer
sitete., Muster, Byer, Leite, Lande«
sStæder. deres Jndbyggere, Borgere,
kJndsiddere eller nagen anden Person
Hkirkelig eller verdslig, overalt i den
hele Verden, men især i Tyfkland,
eller dem, som for en Tid opholder
sig der — s alle maa vogte sig for Lu
Ebers Leere eller tage Felsenw, o.5. v,
Ho. s v., o..s v») ;
E Siden nu de ncevnte Vildfarelsek
imed mange andre indeholdes 1 Mar
Htin LutbeD Boger og Skrifter, abso
Zlut fordønnner, forsFyder og ganske
Eforkaster vi disse Beger oq Zkrifter,
isamt oasaa ncevnte Martins Prkedis
ernen enten de nu findes- paa Latin
»eller noget andet Spros. Derfor ind
iskasrper ui den hellige Lydigl)ed, og
Hundes de sørncevnte Straffe advares
jalle de trofafte i sirifto as bque Køm
lot de voate sig for paa nogen Maade
at læse, ans-re, prcedike, anbefole,
»trykke, udgive, eller forvare disfe
ISkriftety Beger og Prwdikener, el
ler Udkast, enten af ham selv eller
iandre, det væke nu direkke eller indi
Irekte, tavs eller lydeligt, offentligt el
fler hemmeligt, ellek at besidde dem
enten i deres egne Hufe eller paa
Iandre offentlige eller private Steder
——: faa at man sieblikkelig eftek det-!
te Brevs Offentliggørelse forcmätalteri
en ivrig Eftersøgning af disse Scrifs
ter, bvor de end monne være, for da
offentligt og højtideligt at brcende dem »
i Prcesternes og Folkets Nasrvcerelse
(Sluttes.).
KnaldhætteL
) —
. Nu, da vi cr koman godt l)jem, hat
chg Lyst til at afsyrc uogte summ
Ihættct Satscn i dem er fra Opholdet
i Blair under sinds-wobst Jeg san
adskilligt, som skal on1tales. Afbræni
de et Fyrvcerkeri hat jeg ikke Rand til,
men maa nøjes med nogle Knaldbluö
ligesom Dnngene Nytaarsaften i
Manng af Krudt og Muskedonner.
»Jeg kom, jeg san, jeg —- vandtl«
Nei; men jeg kom og saa og blev glad
og taknemmelig. Thi Ieg blev var, at
Trinitatis Seminariums og Dann
Willeng Bygninger staat saa smukt
og frit, omgivne af Solstin og LUS,
deroppe paa Bakketoppen Pest for
Byen Plain jeg san, at Lunddns
Træek er san grjnne og frodige om
Stolen som nogen Stude, og at Æbs
lettæerne, Past. A. M. Anderfen og
hans Studenter plantede for over
tyve Aar sit-en, bærer Fragt. Ka
stede jeg Øjet mod Nord, faldt det
paa den dejlige ny Professorbolig,
«Bondos Minde«, der haver sig sinutt
og imponerende paa Batteskrænten.
Gav jeg Agt paa Lærerstaben, da var
den der paa Stolen ved godt Mod og
need friste Krcefter til at tage sat paa
Stolegerningen, og med Hensyn til
Elever, da har Stolen vist aldrig haft
flere at begynde Efteraarsterminen
med end i Aar. Hvorsor dette i Stets .
deleshed glcedede migl Jo, ovte paa
den anden Side Atlanterhavet har
der voeret strevet, at vor Stole var
,,sprcengt« og ,,sunket samtnen sont en
undermineret Stanse,« hviltet altsaa
itte er Tilfældet. Der har nylig væs
ret en Netssag her i Amerika, ved
hviltrn en Specialist mentede et nyt
Ord, nemlig ,,Brainstorm«. Jeg blev
glad ved, at alt det med Stole-is
»Sprængning« og ,,Sammenstykt
ning« tun er en ,,Hjernestorni« langt
heer
Lagde du Markte til March
Hans Krone bliver snart helt void
Han var meget syg for nogle Aar
siden; inen Gnd spart-de hans Lin og
forlcengede hans Nandetid Naar vi
hnr Fasllesspisning ved starre Moder
i Plain saa ser Inan som oftest Mar
cus som Dørvogtetn Han lntter til
og asbnen inen altid med ct Zmils
enten vi tonnner eller vi gaar, faar
vi et Sntil ved Deren, ja selv om
Maran sont Ordenshaandhcever niaa
slaa Deren i lige for vor Itæseiaa
tan han rgsaa gøre det med Zwil,
og Stnfselsen for de udelutte bliver
mindre; thi et venligt Smil hat« no
get trøstcnde ved sig. Vlot nu at
han og alle vi andre, som git nd og
ind i Blair i de Dage, maa komme
godt inden for Deren til Gnds Ri
ges Vryllnpssall O, at Dervogteren
der man inan indlade os nied et
Siniil
N
Tct var jo et stort Fircdsinøde, vi
havdc i Plain vist umkr. halvandet
Hund«-de tilrejscnde Wruven Vyens
og Omrgnens Befolkning. Jca maa
ellers give Blairfolkene det SUBB
maal. at de tog godt mod decm Gæs
ster; de ofre d e virkeligt meget for
vort Kredsnmde. »Ja, det mag du
da vcerc glad ved«, siget du. Ja, jeg
er boadc acad og takncnunelig dek
for; dog er der en vis Vemod i Glcei
den; thi jeg kan nok tegne ud, at det
kostede dem ikke blot meget Arbeitse
men ogfaa et bewdelicz Udlasq at ta
ge mod alle os mange Gæster. Port
Kredsmøde var jo i Antal som de
ftrste Aar-stunden Samfundene holdt,
fsr dm forenede Kirke blev dannet·
Og mon det ikke vil komme vertil, at
Gæsterne maa betale noget for Op
holdet ved Kredsmsdernr. naar de
holdks i Byerne og i mindre Wenig
hedcr, hvor Provianten hovedfagelig
stal tilde-? Jeg er net ved at mens