Oasen
GvaerMariuSHansenJ
»Pen- grsnne Græsgange ladet hakt
mig hvi1e« Sal. 23, 2.
VIII.
»O, hvo der lundc —!«
J Aarhus var jeg sor at besøge den sore. Kirkes tro
saste Venner Past. H. O. FrimodtsMøller og Hustru og
for at overvcere det fælles Ungdomsmøde for Tannmrk,
som i 1907 holdtes der. Tet var første Gang, jeg be
ssqte denne minderige By. Det glædedc mig at sc Vyens
gamle Kirker (ja, den ene er dag nyz men Domkirken og
Fruekirken er gamle). Mellem Domkirten og Latinskolen
er rejst et Mindesmcerke for Motten Bonn-, »der tug
tede Pilte til lcerde Mænd i Aars." Paa Mindest-Ren
findes Bomps Vaaben, der bestaar as en »Møggreb, et
Ris og en Ferle«. Tet er jo mærkelige Jnstrumenter at
sætte i sit Vaaben Det farste man vel være betegnende
for Vorups Ungdomstid, der gik hen med Bondearbejs
de, og de to sidste Symboler skal vel minde om hin Tids
Stoleundervisning, der gik Haand i Haand med haarde
legemlige Strasse, just som man troede at Eleverne
maatte have deres Lærdom gennem Skindet lige saa me
get som gennem Sjælens Organen
J Aarhus findes en ganske righoldig Bogsamling.
Hvor glædede det mig der at finde Provst J. Vahls
10-—12000 Bind stærke Missionsbibliotet Det var nn
derligt at gaa mellem de høje og lange Bemerkten hvor
man vidste Bagernes tidligere Ejer med det nnmadelige
Missionskendsknb og med det rige, varme Hierin der flog
saa varmt ogsaa for Missionen iblandt Hedningerne, hav
de haft sin Gang.
Som bekendt er Aarhus en gammel Vispestnd Den
fsrste kristne Kirke byggedes der allerede under Gorm
den Gamles Regeting, og her stiftedes et af Danmarks tre
fsrste Bispedømmer allerede 948. Paa Byens Kirkegaard
fandt jeg Biskop Paludan Müllers Grav (·s- 1845). Pan
bans Ligsten staar Gal. 6, 8. Og Bistop Brammers
begravet (s· 1764). Det er jo ham, der hat lagt »Jesu din
J Domkirkens Kot ligger Peder Jakobsen Hygnm
begravet (sf 1764). Det er jo ham der hat lagt »Jesu din
lade Forening at smage« paa den danste Menigheds Tun
ge, en Salme, i hvilten mangt et Gnds Born hnr iscer
ved Altergang udsunget sin Sjæls dybe Savn on Be
gæring, og hvor var jeg glad ved at stan i den ftore
Domkirkes Kot paa den gamle, ttoende pietistisle Biskops
Gravsten. Ad historisk Vej kendte jeg tun lidt, sont jeg ved
den Lejlighed kunde mindes om Aarhusbispen, men jeg
kendte hans Salme. Den gennemgik jeg i Hukomtnelsenen
Del af, og da jeg naaede det Z. Vers: »O, hvo der tunde
det ene klm leere« o.s.v. maatte Tanken raste Anker· Tet
lød i mig: det Vers udtaler din Sjcels dybe LængselI o,
at du dog ret maatte lære denne Sjælens villige Opofrelse
til Herren, saa Jesus blev dit Alfa og Omega. Og Hiertet
lsftede sig i Bøn til Gud med de fire sidste Linicr as
Verset.
Læserl kan du forstaa en faadcm Overvejelse overfor de
gamle SalmestroferZ For-sag dig selv oversot dem, og
ltft saa din Sjcel i Bin og Bekendelse til hom der kan fyli
de denl
. «" O, hvo der kunde det ene kun lære,
Sig at opofre med Hjekte og Hu;
O, maatte Jesus mig alting tun vcerel
Jeg er desværre langt borte endnu.
Jesus, som gav mig et hirende Øre,
Ræk mig tillige din kraftige Haand,
At jeg min Bandting herefter maa fsre
Ret som en Kristen i Hellighedg Aandl
LEADlNG LA DY slc0
Der et- iugen andre sko til populzkke Ptiser, som
pas-«- uoggo Max-de Its-n sammeulignes mail äusse- klas
sikiks, moderne. velsjddondo Sko. De er syst pas Laz
· Ster, sum sikrer den støtsve Komkort. og tilligs give
Dsros Pødder or uobelt og modean Udseende.
.’I — —
sko tot-euer Ewig-am oq lloldhukhod I en Grad, Dom List COII
M do meist Furt-site kleiden-zeitig oq esse-sc tjomsstoajoksmjo. five
Darm-Sko. Som ksm tax-es. M on kris. kom ncko er tmloko Sud fut- al
mlmjsljgo sko. Dort-s skotumdlsk W toksyno Dom eilst- skktv til os.
fop- sykkeyl s« er 77JJI LEJJJJXVG J-ÄD7·,
se »Zw- Almmy Ein-«- Jlrzsylwst Am Haufen-.
MlTsqu Da vll send-s ng Navn ji«-m an sit-manchen som
tklce sie-»gen- Lpudinq Laily »ko· sen-let vl Dom htt. post
dstnlr ist smnkt 15 xW Port-sage at Markt-a Waslutsgwm
Vl syst vix-as Ihn-»Mit 11i-rmsko. Mai-tha- Wash
mmun Fumtokt Ska. Yurmsk Nimm-) sk0, spoclal
Mem Skala dko samt Art-mindre
l(’. May-er Boot G Shoe Co.
Mllwsukoo, Wis.
speojelt TilbuCU
Ved Køb af bete Restlagetet af
Luther- lekomstmäske strikten
set vi os i stand til at El e derive vcrdikulde Bo
for Mnbctydcligc sum at Jst sont-lag eller Ohio i
ngltbjach
Den optiadelige Zogladeprls i Diser var 9 Kr.
Hosen et vel werd at exe.
Venfkalk
Af alt, jeg paa Jorden skattek,
Af alt, som gør Livet lyft,
Jeg Venfkab først indfattcsr.
Tet er cn forunderlig Trost
At vide, en andenss Hjerte
Slanr trofnft i Takt med mit,
Mens Ord og Tanker vi deler
»Mellem hinanden frit.
:Der gaar som en kvægende Luftning
Jgennem det træge Sind
Naar Vennen fmiler og nikker
Og for en i Øjet ind.
Man staunen der er dog noget,
Man endnu kan kalde sit,
IEn Haand og en Mund fom vil ftede
Om alt, hvad jeg kalder mit.
Ak, kan jeg sligt Venfkab give,
At Venner jeg findes vcerd.
Og kan jeg det for dem blive,
At de glædes, naar jeg er ncer,
Foruden Sminke og Smykke,
Flun ligefrem, som jeg cr,
En Mund, som ej vil dem svige.
Et Hierte som hat dem keep
jKun lidt da mig liggcr paa Sinde
Mængdens sminkede Gunst;
Tet er kun en tarvelig Glæde,
For mig er den ganske omfonfL
En Ven cller to at vinde
Og holde er mit Began
Vort Veikskab mig helligt ikal verte,
Er Vennen end fjern cller nær.
Z.Klyven
-—s-- —--·0-s--- » —
Fm cu’ Danmakkstuk
kstkt 20 Atti cphold i somit-.
(J. K. Jensen.)
(Fottsat.)
Lidt senere sit jeg, sum allerede
nævnt, Anledning til at ooetvære
en Tel as den nnnidtlige Asgangss
eksmnen sor Anlage-me Ten sorei
gis pon den Mande, at to tog den
hver Tag. Tet er ikke alle helt unge
Mennesker, sont tager den Eksamen
i DanmarL En as Kandidaterne
lchde niere end et Anftrøg as graa
Haar. Jeg antager, at lsan var oms
kring de 4(). Forste Fug hver Mor
xnsn inn- AHUlemifk on Eise-Hefe Jeg sy
nes, nt alt dette var godt og paa(
jin Plads, selv orn jeg nok selte, att
niit Kendikab til Hebmisk ikke vildel
strwlke til ther. Jeg hor hørt slere«
dnnsie Præsier sige, at de kender it
le meget til Hebraisk, men jeg synes.
ncesten, at Kandidaterne, jeg hørte,j
qjorde der bedst i dette Fug. Men
jeg er bange, at man i Danmark
altsur udelukkende stirrer paa Ets
cnnen og den dermed sølgende Ad
gang til en Stilling, og saa glom
Iner man Nødvcndigheden as at fort
ikrtte sit Studium. Tet nceste var
Græsk Eksegese og Dogmatik, det!
syntes jeg mindre godt om, det vil
sige Behandlingen. Sau kom Etikken·
Men det blev ncesten den bare Fila
sosi, og hvor smuk og indtagende en
Mand, den gamle Prof end er, vg.
hvor elskvcetdig han end behandlede.
Studente-kne, san var hans Sptrgöss
maa1,ester min Mening, baade sor
spredte og soc uvcesentlige. J svrigtl
syntes jeg, at han selv svarede paa
de sleste as dem. Men hvad jeg mindst
kan forstaa, det er, at i alt det mangt
og meget, jeg hstte dem udspsrge de
vordende Præster am, saa var der
ikke et eneste SpsrgsmaaL som an
gik Saliggsrelsens Orden, eller om,
hvorledes de skulde ssde, lede og stys
re Guds Menighed, hvilke to Punk-·
ter, jeg mener, er og bliver det ver
sentligste as det altsammen. Det sor
ste var der bog rig Anledning til i den
anden Time, og det sidste om isie just
direkte saa dog indirette Anlednings
til at have sot Øje under den sidste.s
Nu, jeg hsrte kun til i disse tre Ti
mer og to Dagei Trieb men den,·
ene Dag lignede paa et Haar den an
den, selvsslgelig uden at det bogstai
velig var de sammt Spsrggmaal som
gentoget Da seg ude iGangen i
Smntale msd negle as Studenterne
sitt-de nein Forundring over, at man:
ictikjken Matt-de siq med denne el-«
let bian ondetteog Anteile-·
Miste M W man slet ikte
ign- eint-miser min nimm-I
tllntionnliften csa de biwde ført hatn
ind imn dette Spur-. Tet var meft
lmns fromme Moder, der fna gerne
eilde se lnnn sont Priest. Oin ller nn
Titentnner fiii en Historie lig Month-:
oki Zumutung-, der er niere, end jen«
tei« iomdtine, inen Begyndelsen inne-J
at met-e dei«. Jenrigt kan del godt
inne in det nilde viere en rigtiq nnd
Tinn for Gnds Riueg Zag, otn alle
Priester havde en lige san mn Einn
ninighed joni den nnue Mond on
fnlgte den Og der er jo intet sein
helft " Bejen for, at lmn bnnde tun
time en fna Præstekal u i Daiiinark,
nndnmen hans equ Zamvittighed
on den knnde jo trasffe at blive dyss
set i Esel-n ved lldfigten til en god
Stilling. Abgang til Stillingen i
on for siq give-r lmns Eksmnen hcnn
je. Nei, jeg nnm trods alle Jud
rønnnelfer foretraslte vore lntherske
Frikirler ined del-es Prasstejeminai
riezx smn Vi end ille nmale os nied
llniversitetet i klnszisist Flundilnb og
llddminelie, og det Dilde Viere dinnt
m Miasma at vi fnn det blandt
Dunste her i Ltnnde (l)o—:? andre,
fein er nanet nennen-, er det en nn
deki Engl sim kein ni, on det Her vi.
Use- niere direkte Ziqte pim der ene
scrnndne for at liline en dnntja en
imd Priest, neniliq det qrnndniesenti
like i sieiftenddnnnen Und tun vare
et ei Offieielt renne-J for Wir-Hielt us
den senkennne Foltetjrte i Zauman
san lnir det uel fer lnrndt, nt Fell
ex« lsletfset lmth eller llelt blinde ned
npxsdeliq Inlt nt stirre nun del-ec
mes- :Iciesetip, den viere Fels-im Uan
Ld im er Viiks tum, nt Folfetirten i
T.nx:nm«t, eller den selnesmslendoini
mer« vilde Vinde Ved nt stwnke os
ninien niere Oennrrlionihed ult ninst
inmnline Vrmtl nfortnlt Lilien fik
t««:«: er det. nt Zinknneri en Unsinn
tisilnsd vilde veere ineget veerre end
der nednrnede, da lwis nmn i Dan
nmrk vil tastte noqet nnt on bedre i
Ztedet for Folketirkeih sna nma det
viere en fast, positiv Opfottelse ni
de gnddonnnelige Snndlieder forenet
ined et dtmtiat Ulrbejde for Stiele-:
Fsrelse du diriitnegs Opquelse
Eotn Ilislntning nun niin Artikel
i Tag vil jeg sicie: sen niener itte m
lnwe fundet de vifes Sten, nien jen,
niener, at Inine Jaattagelfer on Be
troqtninner derover tnnde komme en
oq miden til Nytte ved en rolin
Overvejelfe (Mere.l
—- ———--—-—·0---- --— —
Smuler fra Ungdomssiævnct
i Ebenezer Menighed. Audubon,
Jowa, den 23.——26. Sept.1909.
Ungdomsforeningen besluttede
ved et Msde i Forsomineren at
holde et starre Ungdomsstævne og
faa avertere i god Tid for at faa
Proester og belejlig Tid silret. Og
Torsdag den 23. Sept. oprandt
med godt Vejr, uagtet henimod
Aften en merk Sly vifte sig i Ve
sten, og det saa ud for en Tid, som
vortForberedelsesmIde om Afte
nen vilde gaa tqbt; men Gud vilde
tun prsve vor Tro. Skyerne stil
tes ganste underligt og gi! til hver
sin Side om Menighedeng Lande
mærter, iaa vi sit vort Msde om
Atmen
Vi havde forstasset et Telt til Be
spisning ogfok, om Kirken blev for
lille til Msder.
Bi blev stnssede ved, at send
Dixen ikke kom, oq Past. Fritz An
ders-n, Callender, Ja» blev borte.
Past. H. Nielien :havde ogsaa ncer
steiget at sig paa Grund af Fort
lelse, fom han hat-de paadraget sig
under Kreddmsdet iorrige Uge i
vor Nabe-Menighed. Men han
tom dog alligevel. En Snee unge
var indtneldt delö fra St. Pauli
Menighed, Pottawattamie Co.,Ja.;
Coulter, Ja.; Elk Horn, Ja.;Scran
ton og Callender,Ja, tilligemed
Preesterne L. Pederfem Chicago,
Prsveniem Spalten J. P. Heede,
Couueil Blusss, J. P. Christian
len, Uudubmy der-nun Jenien,
Manto Menighed, og Th. Jetz
lld, Ell Dorn- Ja» Past. U. M.
Meler og Past. Laut-sen komihellee
ist-, som vi hat-de hat-bet, men
Onds Ocd blev pmdiket part oq
rentt It var nieset glade ved vort
M, es pl bede- oqfaa for, ot det
M beste Ugolig Fragt blandx
vokt Fell her-l Musenm. Tots
das sit-u sen-die fa- voet For
Wiesstsst used Tale as Past.
O Moll-us Dazu nist- fom teilt
Fähxpsp H II W M
werte-westw
LISL Ernt. 1839 29. Zept. IIML
Guldbtyllup
iafholdtes i St. Prdcrs Kirkc vcd
iPotteL Nebr· den 29. Sept. I9«9·
sDet var da 50 Aar, fide-n Jens Pe
dersen og Huftru viedes i Nisløv Kir
kc paa Sjcklland of Pastor Götilm
Te boede saa iKongsted-Vonm ind
til 1878, da de ndvandrcde til Ame
rika. Tore-J førftc Optioldsfied her var
i Cmmcil Vluffs, Iowa Te reiste
iaa til simrncy Co» Nebr» hvor de
bot-de omkrinq 12 Aas-, fim var de i
Kansas-.
Mcn i IRIIL kom de til Kimball
Co» Nebr» oq lmr san vcrrcst bofat
her sidm Te link haft 8 Vorn book
nf en Trl bor her· De var med at
itiftc Et. Podersz Meniqlicd og lim
fide-n virret med i det kirkolige Ar
bejde paa disfc Egue. Mcnighedon
havde beiluttct at fejrc demic Højtidsi
dag samtnen med Guldbmdeparrct.
Pastor Madsen of Brusb, Colo» og
Pafior C. Petersen fm Cordova,
Nebr» to af Menighcdcns forhenvccs
rende Præstcr, var indbudt. Pnitor
Petersen modtog Jndbydclsen. Tagen
var begunstigct as et dcjligt Efters
narsvejk. Til sædvanlig Tid sam
lcdcsk man isiirkem sont i den Anled
ning var smagfuldt pyntet med Grsnt
og Blomster. Kirer var fyldt til fid
ste Plads. Førft sang man Salmem
Dei er saa yndigt at fslges ad, bvors
efter Stedets Præst kalte til Guld
Nanden i Jesu Forfoning paa stor
set for vor Elle og paa Amiden,
som den virker i osZ og fort-r us den
Vej, vi ital gaa; ligesaa paa Lebet,
Guds Ord, sin det er i sig selv.
Lsg scia skal vi give Agt paa os selv,
paa vort Liv, og livurdan vi um
gaae vvre Medmennesker; vi skal
vcere Sandheden tro i stcerlighed
og tage Jesus som vort Elsempel
Derester talte Pastor Heede over
Mark. l, Kap. 45. Alle Vegne fra
kom de til Jesus. Zakneus koin fra
Trcetoppen, han var kommen for
højt til Veer til, at Jesus kunde
naa ham, vg han tom og blev lyk
selig, thi Jesus drog ind i have
Has. Neveren kvm fra Forbrys
derstien, sra al Slags Synd og
Stam, men han var ikke for simpel
for Jesus at have i Falgeskab til
Paradiset. Fangevogteren i Filip
pi com fra sit Soveværelse som en
Stormand og lagde sig ved Jesu
Fsddersom enydmvg Synder. Der
efter talte Pastor J. P. Christian
sen over Joh ö, Kap.18: Herren
saurer vg laeger, ikke som de men
neskelige Læger, deritke kan getrun
tere Liv. men hatt giver altid Liv;
ester at han har faaet Lov til at
bortskære alt det syndige i vö; det
gør ondt, naar han rarer Hiertet,
men det skal til, for at han kan loege
vö. — Saa sluttede vi for den Af
ten med Bøn vm et rigt velsignet
Mode og godt Vejr sor det, og vi
blev heller ikke bestæmmet. Næste
Dag oprandt lyg og klar, og Folket
var ogsaa godt repraesenteret fra
alle Kanten Pastor L. Pedersen
holdt Aabningetalen over Sal. 7l,
17: Gud vil undervise Ungdommen
om at bevare Lærdommem som den
modtager as Gut-d Ort-, og ligesvm
han underviste Samuel om den
Bei, han stulve gaa, saa gsr han
det entmu, naar man lvtter til ham.
Hatt dsmmer det ugudelige Ung
dvmsliv til et kort Liv, ester det
fjerve Bud, da Ugudeligheb begym
der med Ulydished mod Forældres
ne. Men vi stulbe elste Gud af
sauste Vierte; saa komme-: den nd
vortes Karlighed af sig sein« Men
ladet vi være at gsre noget forvore
Medmennesker, naar standen paa
miuder vs om det, da komme-:
kDommeu ogsaa over os. Meu
brudeporret nd fm den 127. Davids
Sonne, hvor Salmisten leerer, at alt
Temasst fang vi ,,8lcerligbed fra
Gud,« hoorefter Pastor Peterfen tals
te over Es. -16, 3—-l, hvor Profeten
fornmner de tiloversblevne af Js
raels Hing-, sont er lagk PAA »Den-en
om fremdeles at lade sig bære as
denn.
Sna sang vi Gi·1nidtvig’4:s-Zalme
til Slntnisig: ·
Glæderig on nnderfuld,
Rig pan Taal og Trost
sllippefast 051 tro sont Guld.
Sød i Vaor on fød i Host,
Tybckc end nogen ded.
Er den ægte ziærligned
Derefter bades siollekten og Bel
simielsen lystes·
Sau drog man i Folge til Guld
bmdepnrrets Hieni, lwor der var
Fællesspisning for den talriqc Zkas
kre, der paa denne Dag vilde dele Glæs
den med dem. Sang og Tale vekslei
de, og Gaver brogtes de gamle. Der
var en Bibel fra Menigbcden og et
Par elegante Stole fra Menigheden
og andre Wonnen Gnldbrudaonnneu
er 75, on Gnldbruden er 76 Aar
ganinieL Beage er endnu raste.
Maatte Herren velsigne dem ogfaa i
de kommende Dage. C. H. S.
sqaar vi, da bliuer vi glade og lykkes
läge. Der er noglc, sum er warr
sindede eller rider paa lisærdet
intellem lsiud og Titeln-leih nien at
vcere halvt for Jesus er hclt for
Satan. Lothd Evigerspnner var
ogsaa fromme Meimefkcr, men da
Engelcii iagde til dein um at fly
fra deresz Hieni, da adlod de ilke og
blev under Dommen. Gaa til Je
sus og bliv klar over din Stilling,
før det bliver for silde. Han ynkes
inderligen over Menncskene, han
vil stryge sit Vlod paa din Darstols
pe, og du bliver frelst· Men der
er mange, sum er lærte af Herren i
dereg Ungdom, men fom gaar for
tabt, lige som den gudfrygtige Eze
» chias’ Sen Mannesa; han vendte
dog om igen paa det fidste, men
havde spildt Størstedelen af sit Liv.
Ligefaa Davids, Samueld og Aa
ronö Born var ugudelige, uagtet
de havde gudfrygtige Forældre.
Bsrn kan ikke blive frelst paa Fa
ders og Moder-s Tro, men ved de
- rez egen Tro paa Kristus. Men
man maa heller ikke taenke, at det
har ingen Hast, saa lamge man er
ung og kraftig. Den Fortegnelse,
foin jeg har holdt over dem, hviö
Baarer jeg har staaet ved, viser, at
Gennemfnitöalderen er 22 Aar.
Man vil ogsaa bilde de unge ind,
? at den, der lever efter Gnds Ord,
jkan aldrig blive til noget i Verden;
) men lad as sei Historien. Tag Jo
» ief, Daniel, Dämmer-, Gladnone.
Hvad blev de til? Nei, Gudsfrygt
« er Viödommens Begyndelse, og
han, som cerer Herren, vil Herren
ære igen Der er noget at gøre for
entwer. Vær til Velsignelfe og
fortæl andre om Herr-end Unders
gerninger med dig.
i Herpaa fang vi en Velkvmstfang,
digtet for Anledningem hvor aa
Zagt-r G. B. Ehristianfen sd
ammen til et Tros Kerlig s
I e,ds Arbede v Haud- Milde.
aaslutledeF orm ddakgem ,og man
knsd en erfrtitnin , otn var ter
vig uven for nirkengi erset. f
(W.)
WANT-D—svocsss MAY-I Ist-la s
e te satt te mittels nun or vom-a
Z set tocollect or km Ins solicit
M sadscfl Uons satt-s il ot- III-to
time. III-e enc- m
m Its-e smos s two aus« act-samt- Inc
Ius dulch vp s syst-I
Waffe-P Tit-Mk»
Wes-F - . s.
