»Yanskeren"
II halvugentlig Nyhedgs og Oplyd
uinggblad for det dansk Fka
i Amerika,
usgivet as
leSH LPTIL Pl’BL. Hof-ON
Mikr, Rekr
»Dcusteten« udgaat book Tirsbag ogFredag
Pris pr. Vorgang.
de Forenede States 01.50. Udlandet 82.00
Blndet bete-les i Forfknkx
ststilling, Vetaling, Adressefomndring og
endet angaaende Vladet Wasserg
DAlell l«l"l’ll. PUBL. 110U8E,
Butsu Rebr.
,
Neoaktstt A. M. Andersen.
Ill- Bidrag ul »Danfkeren«s Jndholdx
Ifsnndlingeh Kotrefpondanrer og Amklet
If mhver Att, bedes adresserett
A. M. Andersem Blan, Nebr.
anred at Blqu Postofsive as second
slsss matten
Advektjsing Ratt-s made known nxmn
sppljcatj0n.
J Tilfaslde af llregelmæsfigbsder ved
Idol-tageler bebes man kluge til der sieblige
Jostvæsew Shtlde der ifke bjsklpe. bedeg
sum henvende fsg tu » T an s kenn « S
London
Rast Lasseme txt-number Rq til FolL der
spekteketi Waden knien sot at tobe hof- dem
Illet for at ma cvlvsnmg om der avekterede,
sei-es Te alttd omtale. m Te ma Avemgie
sum-»dem Blut-. Tet otl oxrre nl gen
Idig Nym.
—
—
Man man hande, bemccrker ,,Cl)i.
Rec. Her.«, at Harry Whitney har
fortalt en Historie (om Tr. Cnuk),
som han Uil staa op til.
Forstmester Pinchot vil ika rosig
nere. Hvorfor skulde han heller qøre
Modstandernc af Tafts Administm
tion den Glcedc. Administratiomsns
Modftandere er for Størstcdcslen vg
saa haus- Modstandere.
Tr. Murphy sigcr, at den Mand,
der opdager , hvorledes Kræft kan
dræbes, bmi vil blive ftørre end
Nordpolensts Opdager. ,,Cl)i. Rec.
Herald gør en lignende Fordring for
den Mand, der opdager en Hemrfors
nyer, der virkelig Vil forny Haar-et.
At Peary ikke vilde lade Dr. Cooks
Rekotder og Redskaber blive befordret
paa ,,Roosevelt«, det vil sikkert ikke
stade Cooks Sag i det offentlige
Omdømme. Selv om Peary havde
sat sig for at gøre saa mange Dum
streger som muligt, saa kunde han
vanfkeligt have gjort det bedre i saa
Henfeenda end han hat gjort.
. Ethvert godt Bidmg til »Danske
ten«s Jndhold —- Afhandlinger,
Zahlt-g i DagensSpsrgsmaaLOvers
Helfer o. l. — vil blive modtaget
, M Paasijnnelse og Tak.
« Jndsmdelsen af en ny Holder vil
Maa, blive modtaget med baade
sehttsnnelse og Tak.
Onst paa, Bemer, at ,,Dsk·« er
Dort falls- Blad, som vi maa hjælpe
khecandre at fsre frem.
Dei er en egen Sag at gøre Sam
Isenligningeu Men det korringer
Ue den Sandhed, at alle de betydes
Ist Neformvedtægtey fom Nebraskas
Wikanske Legislatur ifølge Plat
W satte igennem i 1907, hel
W Hur overftaaet Spidsroden for
i , met-eng den demokrati
- Basislaturg Vedtægter i 1909,
et bleven angreben, enten er ble
fnspeuderet ellet ligefrem for
W Wer m at arrangere en
s »O ins Ularet 1918 tilMins
«Regerflavemes Wem
Dei Mrer ultsaa et Diskurs
Destm Wt,fom
ist-se 50 Aether gjott,
West-Moden neu Re
»Dansk Folleaqnd«. 1
Ved det dansk-amerikanske Stcevne
lsaa Rosjkkilde ijskole i Sommer san-«
de Dr. Phil. Fraenkel med Oenblik
paa Vore dansksamerikanske Ferbold
ifølge A. Bobjergiis Referat Of Vor-Es
oa Etjærne« bl. a.
»Man fkulde vcerne cnn M o
d e r ;- 1n a a l e t, tln det fremmede
Sproa var jo doa fnn det Værktøi.
hvormed man tjleanede sig alt det,
der Var af Vetndnina i det nne Land.
Men ensJ Falkeaand knnde ikke gen
aives paa et frennned Euren — En
anden Tina Var, at det var en Pligt
at leere det Lands Zproa, Tom man
aatede at leve i«.
Ved at lasse disk-se- Ord kom vi til
at tænke over, lwad der fkal forstaas
ved danfk Folkeaand Vel bar vi
dort lldtrnkket fer, men Definationen
af dette Venfreb manaler lieflandia
Man taler ern dansk Falkeaand sum
om det Var noaet enkmer Tansser
maatte for-staa. at det flal viere läge
som en Nationalejendomnteljabed
Men det fannne sein sele Tansfbeden
kan det vel niemka viere
Tet er fertrinåiniisi Nrnndwianp
net-ne der taler otn danfk Folkeaand
on maaffe de ned Udtryfket fut«s"taa!·
den Pfand der anar iaennem den
grnndtviafke Netnina. Men lnmr ftor
denne Netninas Jndflvdelse end bar
veeret on er i Damian-L saa baade
bar der vceret da er der andre Rand-S
retninaer ved Eiden af den«
Vi faa nnlia Mem-a Brandes dra
aet frem. Han betragtes i lldlandet
fom en af Danmarkss fterfre Jlandetu
maaske endoa som den nørfte nulei
wende. Er det da den danfke Folkes
aand. der taler gennem ham en lianså
slletninpo Zkesnt det maa itkdrmtrines.
at ban bar haft stur Jndflndelfe i
Daumen-L saa protefterer ei midd
at den Aandsretni11a, lmn renrcesens
terer. sfal kaldeki den danfle Falke
aand.
Man tnrde nel vente at finde den
danske Folkeaand i Landetsk nationale
Forsaittlina. Niassdaaen Men det er
vanskeligt, i lwert Fald for Tiden, at
faa Lie Paa en Nationalaand idenne
Farsamlina Der er Højrelncend on
Venftremcend, Socialdemokrater oa
Moderate, — der er for on imod J.
C. Christensem men nagen Frelleizq
acmd er det ikke mnliat at faa Lje’
paa. »
Og de er dog danske allesannnen
Geom Brandes oa Jocialdenmkra-z
terne hat ligesaa aod Jndsødselsret i;
Danmark som noaen anden. Men
netop med et aabent Lje sor de for-;
skellige Aandsretninger i dansk Pos;
litik og Literatur bliper det vanskesI
lfgt at begribe, hvad man skal forslaa
ved darfst Folkeaand.
Oa naak det saa just er vor Falke
aand, vi her i Amerika fkulde bevare,
saa vi for den SagsSkyld skal værne
om Modersmaalet, saa kan man
komme til at fsle sig saa underlig be
novet over Former-jagen
Og felv blandt os Danske heri
Amerika —- hvad skal vi forstaa ved
vor Folkeaandk Er der det danske
Foreningsliv med dets kristendomss
forladte Morskaber og Forlystelser2
Eller hvad? Vi fotftaar det ikke.
Der holdtes haust-amerikaan Hef
tid under Udftillingen i Aarhus. At
der var Aand over denne Fest, det
fkal ikke nægteQ Men derva den
Rand, der her gjorde sitz bemærket,
er dansk Folkeaand saa er den danste
Folleaand underlig fremmed forKris
starb-me Sktnf der feitedes 4.Juli en
Stumm var Kristendommen osg Hel
IWM M- aul-ist Wen Plads pas
Programm-L Geotg Brandes var
Minos meist M.
Bei-Las ob konmte hart ftaden
fotvcjvlede Tale am Fall-muten ca
im holde ottilnoastfestogbelM
zi- smbnfwcliefsmsi im
USE-Mist M
fMMfskffx
»Im-vertie; Leder. Ilaudens udbtes
del-, hil det Full-, du bevarerl«
Oa her fer vi en Grund til at væri
ne om M odersmaalet. Jkke som
xiristendonnmsns Hand tun tun gen
qives tmu Dunst. Nei. Gud fke Lon,
itte lunledess at forstan Guds Blond
tun bruqe soeben-: welkelliqsteZ Prog.
Det bedftc kan uok meddeles as et
Folk til et under
Ogsna vor lutberlke Kristendomss
opfuttelfe tun meddcles i forskellige
Zumu. Owrledes skulde den ellers
Vasre kommct til vore Fædre (Det
man vcere en underlig indskræuket
Rand der er dundet til eet Spkog).
’ Nei, det ex- ikke for Amideus euer
»siriftendommens Sknld vi fkol holde
Jpaa Moder: manlet Tet er for vor
men Sknld Modergmaol er Hiertes
sproaet san Vel for det ene Folk som
sur det ander. Oq der knnde let ta
tst-I alt for menet of Jndlwldet, der
som vi for tidlia xmv sliv tmu Mo
»der4531nnnlet.
: «ij forsmor tun let Vemdningeu
af, »nur Post Bild Veck fande:
Tal dunst· i Tmnmn·k!« Liqesan
smmr en lsel klketnina IOA Ordet imod
det frommt-de i bde Eproq Da Zw
de1«. ktllisfornejelsm med sit met og
Lmnmst efter der fremmede er odelceai
klclldil fsk U FOU.
Tot er nasse narmrdet Da meningss
losk. Imm- T:.skeme vil tvhme Zon
derindentks til at skiste 311r0q. Te bor
jo i dereiks eget Land, kworfor skulde
du lau stifte Entm- smsdi de er kom
met under fremmed Simle
:’l1xde1«lede-.-s for-holder det sig med
os Tnnsfe i Amerika Vi er reift fre.
Dort Land til et ander Land for at
blive biennne bei Jlt tcenle paa ber
at bevnre vor Nationalitet oa Dort
Zoron i dct nendeliqe, det et der in
mskk kllkenina i. Tet danlle Ein-da
hliver ikfe de kommende Jlasaters
klslodersnmal eller i lwert Fold ikke
bete-I- Ofertesproxe
Men nehm for at beer vore nan
deliqu mG«die1«, de qode litterckre
Vasrdiet fom vi bar modtaaet i Aw,
dersor man m lzolde wo oa met-ne om
:I.Ilodet-5nmalet. Tet skol sagten-I gaa
ltatst tidqu nok endda.
» Men den Tid lan komme -— og
den er mmme Eteder ikke fjern — da
Valget stilles os imellem enten at gi
ve slils pna Zproqet, eller at lade vor
Unadom tabes for vor lutherfke Kir
ke, ja for Guds Nige, og da er vi klar
over, lwad vi vil vcrlge, — fuldt for
visfet om, at det ikke forholder sig
med den Helligannd og Kriftendoms
men som med den danfke Folkeaand
at den kun kcm gengives paa Dunst
Fta Stoleus Aalming.
Slutningen of sidste Uge og Be
gyndelfen as denne var Hsjtidsdage
her i Blair. Fsrst var her Krebs
msde fra Fredog Akten til Mandag
Akten. Sau var der Aabningsfelt pac
Skolen Tirsdag Eftermiddag og Af
teu. —- Om Atedsmsdet vil vi lade
Kredlens Sekretæt fortælle. Vi stal
blot her meddele lidt fra Skolens
Aabning. Men det blivek ogsaa kun
lidt, da Red. foretrak at lytte og nyde
for at teferere. Naar Lasset-ne faak
et udvidet Program, faar de lade
Fantasien derfra udmale et Billede of
deet
Programmetö forste Nummer var
et Musikstylle, en Piano Solo, as
Miss Amanda Haufen. Det nkeste
Nummer var Salmen Nr.246: »Gut
har fta Eviglyed givet fin Sen os til
Den-M sunget af Forlamlingen til
Orgellpll Eiter denne Salme op
leelte Pastor Harald Jenlen as El. S.
Kap. om Gljden fra Hereens Alter
oq bad om Gut-s Velsignelle ovet
Forsatnltngen«, over Stolen og dens
Gerntm Sau attet en Salme, Nr.
IM: »Gut-, gtv at Læretr. der yilf
- Eiter at same Salme var langen
iudlatte W Jemand de nye
W M 4 dem W.
evindelig«, og nd dersra talte han om
det centmle og blivende i al sand
Teologi. Den moderne Teologi er
centrisngal; det vil sige, at dens Cen
trum er flydende. Men den sande
Teologi har noget sast og blivende at
holde siq til —-— Gnds Ord. Men der
om er alle enige Tersor man vi de
sinere det nærmere. Ved Gnds Ord
sorstaar vi Gnds Aabenbaring, sont
vi har den i den hellige Skrift. Den
er holt igennem Gnds Ord, ikke saa
manch Gnds Ord; men den er Guds
Ord som et Hele
Dette Mode slnttede saa med, at
Forsamlingen rejste sig og staaende
sang Lutbers Salme: »Vor Gud han
er saa fast en Borg.«
Prof. E. X. Hansen takkede For
samlingen, bsd Eleverne, de gamle og
de nye, et hjekteligt Velkommen og
gjotde nogle Tillysninger.
. Tet Var en skøn og højtidelig
Stund, ni bavde samtnen, og Aanden,
der nnilede over Modet, spaaede et
godt Aar for Skolen og dens Birk
sombed
OIn Astenen holdtes der after Mo
de i Skolens ForsamlinassaL bvor
Priester-ne Lang, Sonolnu Heede oa
Hamld Jensen kalte.
,.LI-.1d din Mund Vidt op, oa jea vil
sfylde den.« J Hakmoni med denne
vRorfoettelse sra Herren venter vi
Gndis riqe Velsianelse over Skalen i
det nn beayndte Skoleaar.
i
s
« .
Z Tit Vensiongkassens
l
Medlemmer.
s Kæke Brsdrel J ved jo nok, at vi
bar Fornligtelser, som skal mødes i
rette Tid, oa det er Kassererem der
.skal nd med Pengcncs. Men vor Kasse
ler for Tiden omtrent tom, og med en
.tom Kasse kan jeg ier nmde Udgiss
terne Og nn staat Oktoberterminen
lige for Toren. Tesuden hat vi an
dre Forpligtelser. Bi hat givet Los
jter one Laan, som vi skal indsri. Men
Massen bar ogsaa en hel Del til gode,
seerlig manqe Smaasnmmer i Nestani
cer og Kontingent. Tersor Beiwer
send mig eders Kontingent, eller
bvad J skylder, snarest muligt.
Med Broderhilsen eders
A. L. J. S ø h o l m, Kasseret
Belgeblink.
(Af x.)
5,745,100 Gange slaar Mennestes
hierfet om Aaret, siger en Regnemes
ster. —- Netop saa mange Dollars har
en Wall Street Spiller raget ind sids
ste Aar som sin Gevinst. Een Dol
lar sot hvett Gieriepik og Slag. —
Hvad der iSpil er eens Ded, er en
andeng Brod.
O
Den, der intet har at bestille, hat
det sværeste Nrbejde as alle, siger en
gammel Forfattety Witten-T —
Dette er vist sandt not. Men da er det
jo en incerkelig Bagvendthed af os
Menneskek, naar vi isplge en med
født Hang lnger efter at naa den Dag
da vi kan slippe for Arbeitse, kan leve
det sornden. —- Se, der var en celdre
Former af mit Bekendslab, som be
stemte sia til atsorpagte sin Ejens
»dotn bort, kejse til Byen og have
IAode Dage, hvad han godt nok hapde
lRaad til. Men det gaar ofte saadnn
i Liuet, at man aør Afregning uden
lVasrt Var gamlc Ven gjorde ikke
Negning paa, at ban lsele sit lange
Liv havde vceket et virksomt Mennes
ske, hvorsor Lediggangen blev ham
en Gru, en knngende Byrde, saa han
maatte se at faa sat paa lidt Syssels
værk igen.
Der er, som dog vist mange bar be
mærlrt, en Tendens i Tiden i Ret
ning as at indrette altina, saa det kan
gaa af sig few- Zetefonen spat-er ask
Intalliac Skridt, Byreiser o· lign. Der
opfindes stadig kunstiaere Maskiner
oa :lledskalscr, som spare-r saa megetl
Ii alle Netninaer, at man ncesten tun-(
sde ankam-, der nn slet inan TincH
kvar for Falk at taae Vare paa. Hvem !
FvedI Maaske er det netop Aarsaaent
Itil, at der averteres saa ivriat onl;
Ldiversc Ihn-Ins i Leaemsøvelfe forj
sinslltredetiks Elnlkn idct nmn aodt for-;
Istaatx at nied alle de eridt, der spaii
res as, alt det Elid oa Slceln Masz
iflink-rni- ndsører i vart Zted: er kner
iliaefmn F a r e fa r at b l i v Pl
)a n a r o et -- oa sur saa at afnasmss I
Hist-inn- Ulylke var det, Nmnnnstikmi
;lain i Kurs·
j Man hat en lille net Historie om
Ien nng Mai-, der bavde aaaet en Tel
jAar paa en højere Stole. En Tag
Ioverraskede bendes Fader bende, sam;
.bnn var i Fast-d med at aøre Knnstert
Uned en Stana. »Men lwad i al Ver
den er dog dette her, Tes?« — »Jo.
nn skal dn bare se, e’5c1r, det er for
Armrnnsklernes lldvikling«, og her
sremviste hnn nn Grebene. —- The
old man syntes, der var stor Liabed
med disse Bevasaelser og dem, ban
daalig saa Mo’r aøre nde i Køkkenet
on i Sturme —— ,,Tsja! er det bog
ikke forbavsench, hvor du kan, Tøst
IFik du en Kost paa Enden as Stan
zgen, stulde man se, du ligesrem gav
:dia i Lag med at seje Gulv.«
Nes, Epiktetus var ingen Dumri
an. Oasaa i bans Tid var det Til
sceldet, at Arbeit-et a d l e d e Menne
sket.
»Ein meddelt Smerte er en m i n
dre Smerte« hedder det et Siehst
hos Oblenschlægen
Der-as fslger vel san, at en meddelt
leæde er en starre Gliede —- ef
ter samme Tankegang.
. Det komme-.- nok as Gaddommens
apiindelige Bestemmelse: at det ene
Menneske stulde væke det andet en
Medbjwlp
Kendet man en lille Smule til
Menneskene og dereö Liv samt sig
selv og sit eget Liv og da anvender
hin Gnddommens Henfigt som Maa
lesnor, maa det afgjort fotzbast hvor
kort vi dog er konnte. «
Det der os Stympere, der bar skruet
den oprindelige Beftemmelse over
Genge, stemt den ned. J For-hold
til Medhjaslpen et det nu faa
sont fan. Tefto villigere er nmn der
for til at me d dele fig.
Lad oB tænke os timde Jeg er
nde en Tag: det regnet, og Hain-tret
er ligsaa tungt og trægkfoniAttnoss
feel-en Sau snart jeg møder en Ven
oa fnar sagt: »Don for et Hunde
vce’rl« —- øjeblikkelig føler jeg mig
lettet, stykket. Thi jeg bar delt min
Smerte med en andern og den Tel
han fik, slap jeg for.
Eller jemde Jeg spadseret i Par
ken. Det er en af disse forunderlig
bencmdede Heftdage, da Alnatnren
innes at aande dle rig, uforstyrrelig
Fied. Freden ligesom drysier ned
med Lindetrceernes sagte Amtdedmg.
En Nødkwlk løssner et Elmeblad, nien
det flagrer lndløft ned og lænaer sig
tan til ndnile i sin store, arønne Vngi
ne, tlii der er Fred rundt onl, under
fnld Fred Jeg aander denne Fredsi
ftemninzL snger den i niin med dnbe,
doka Tran. Oq lwad er der nn i
Besen? Jndtoq sen niere, end mit
System lan holde? Tlii jeg føler en
nimodstnaelia Tmnq til at dele niin
Gliede tnin Steiiniina, med en anden,
med en Ven. —- Havde fea doa nn
een, iea knnde Smntale med· Men
innen Ven viser fig. Do nnm jeq maj
es med at sknde Genvef for at kunne
mode den Hunne- lienvisnende Dame.
der netop annr sin danliae Momen
rnnde »Yndiat Vier til Momen,
Fute« Pan Stedet føler ieg Inin
Traun binlven Tbi en tneddelt
Glasde er en større Gut-de — —
Og lan det vel viere anderledes,
end at du, kristne Lasset-! ved med dig
felv, at dn kender, iøler Tranaen i
dit Jnderfte til at fortcelle andre om
Freden, dn felv bar funden —- for
twlle oni, bvad der nma til for at faa
den iEje, hnorledes Hiertets For
liold snaa vasre for at den kan bena
res, samt am, bvor ufattelig en Lyk
ke det dog er at besidde denne Fred.
Det ka n ikke være andet, end at du
idelia føler dig tilslyndet til at vidne
om Hvilen i Trer paa Syndernes
Forladelse for Jeiu Skyld — —- ikke
netop med mange eller prcegtige Ord,
thi en enkelt Semina, der klinger
med Kokfetz Klang, er mere vcerd
end en Totimersprcedikem hvor der er
Hovmod heg.
Jo, du vil meddele, du vil vidne
om dette dit htjeste, dette dit kare
ftex og du fslet dig lykkelig derved.
Thi en meddelt Gliede et en stirre
Gliede —- og da first for Ulvor i den
ne Forbindelie, fordi her meddelet
man ille fig, men tvcertimod det,
iom Aandens er .·
p cimi tilbud1
Vi har fikret 05 et betydeligt Parti særdeles imnkke Farvetryksbilledetz
Størrelse 16x20 Tommer. Der er sekS forskellige Billeder over folgende
Emnert
Yoraar
Gfteraar
Gn gamedje paa Yandet
Yed Zaen
Øn gludbgdelfe
Yerslmer og Ykndbär
Emnerne er oel valgte og mesterlig fremstillede. Billederne vil vcere
en Pryd i ethvert Ziem. Vi hat besluttet, iaa laenge Oplaget vater, at sende
alle seks Billeder FR IT til enhver, der fender os en nY Botder af
,,Danikeren", lediaget af 81.50som Forskndsbetaling for et Aar.
Billederne alene bør være den Smu værd. PrøvetrYk af alle seks Bille
der i Miniatur sendes frit paa Forlangende.
Damle Luther-an Publ. gouse
Blair, Nebr.