Dasein
(OcvaerMariuöHanien.)
»Par- grsnne Græsgange ladet hqn
mig bvile« Sel. M, S.
Sog.
Der kaldtes Missionsmøde —- jeg har glemt Siedet.
Men jeg havde prcediket og en af Danmarks Jndremiss
fionærer skulde slutte Mudet Det gjorde han godt. Hans
Tale knyttede sitz til Ordet: ,,Ssg, og du skal finde". J den
Forbindelse fortalte han om en troende Kvinde, hvis
Mand var vantro i flere Aar af deres Ægteskab; men
hun bad til Herren af ganske Hierte for Mandenö Omvens
delse. Herren hørte hendes Ben, og Monden begyndte at
blive bange for at leve uden Gud og Haab i Verden. Han
prjvede for Alvor at bede og søge for at komme til Tro
ens Hvile; men Lyset vilde ikke dcemke frem for hans
SjeeL og han var ved at tabe Modet, idet den Fristelse
kom til hom, at Gud maaske ikke vilde frelse hans fortabte
Sjcel Dette sigende Menneske kom i starre og ftørre Nød;
han talte med sin troende Hustru om Sagen. Hun op
muntrede ham paa bedste Maade og san sluttede hun med
at Tige: »Du maa ikke lade dine Hcender synke, men blive
ved at spge, san flal du nok finde; det bar Herren jo
lovet. Du stal ssge Gud med hele din Sjcels Alvor og
Lcengsel og blive ved dermcd, til dufinder hom. Hufkers
ikke den Dag, da du havde tobt de 10 Kr.? du kaldte os
allesammen ud for at hjcelpe dig at lede efter Pengene,
vg du fagde: ,,De er her og maa findes«.
Saaledes fortalte Missionceren. Jeg hat glemt, om
han sagde viere om, hvordan det videre gik denne søgende
Mand; men«vi kan jo viere bis paa, at vet er gaaet kam
godt, blot han har holdt ud i sin Kamp.
Maafke nieder disfe Blade et lcengfelsfuldt og fegende
Menneske. Du ,,smager ikke Guds Naades Sødme i din
Sjcel«, men du lcenges derefter, du spger derefter. Det er
godt, du er bleven et vakt og søgmde Menneske; men
du maa ikke standfe pna Halvvejen og tænke, at det er nol;
thi det er ikke nol. Du er ikke frelsi endnu, hvilket du jo
nok ved. Det kan aodt were at den gamle Slange teil
frifie dig til at tænke, at du er kommen langt nok, naar
dn er bleven Vakt, eller at du kan lige soa godt opgive Ev
ret, thi du findet alligevel aldrig den koftlige Perle: nien
lyt ikke til saadan Løgm det er Gift for vin Sjcel i begge
Tilfcelde. Men sig fom Manden sagde om de bortkonme
Kronen » ud er her og maa findes!« Lyt til de mange
dejlige Forjættelser til de fegende hvilke Skriften inde
holder. Jeg fkal nævne dig denne ene: »J skal paakalde
mig, og gaa hen og bede til mig, og jeg vil here eben
Og J fkal lege og finde mig: thi J vil isge mig af gan
ske Hierte« (Jer. 29, 12. 13). ·
En Hyrde glemmer Faaret ej,
Som lebet paa den vilde Vej,
Hvor Ulven er at vente,
Ni og halvfemsindstyve maa
Det, som det kan, i Wen gan
Det tabte vil hcm hente.
M —- j —
J-— —.- ——-————
, - , x , « , «
» , »i-«««—7-12. R. cinclortl
Es «« « · H. « , J
;« - Eis-. , » L ART GLASS WORKS,
- ,« ’-,,- -- --«- 1i.u’tb.'l«:. whi.
ZÄ s- -',- «
« s- «- Artistic colorecl and
O « « , « , ·
I . « « « «.-- H» Beveled Windows
, -.«·,. »: .
. »Z, ex- «- » « Fick:x(stuitmi()1is.
! .— VIII --,,s,«,-"j »i. szz . Auskuij and Just-Um
« . IT : « " ) « NATU
. Pan (’.111«n(:tm-i and lit-:.«i1)k:x(:tcs
N
s .. Os. » X CathedraL Venetjam Opal and
« « « X — ,-- — Every Variety of fing Glass.
. f» »
« « « . . · - z· Hure and winuow Glass.
, ,,« A rt Lamm. A rtjst.j(:. Shades and
; — Dom-S in any Verse-ty.
.f .- · « »
e« s . . , . , ? A
. ·.·.«·.sz , — .- » M est ist
f- "« ·
— — ’ -
ci. M. sI XI PS(JN
Porträt-lis- irkigetede kam-e for Fkugts og Romas-L 840 til 8150 per Acke
fis-s W sitt-nebst IS —30 Tis- pr. Am I Ps.00 III. TI
copdyrket Land M til 510 r. Acri-.- Honsestessd Land som ksn its-Mete
okkesgpsmdgncc i chelnlh
G. M. slMPsON. BlLLlNGS. MONT.
JBibelordbog
Mu.4s,oooa1MMWw-aeam
"Mse0!xift wuu»«.c.søW-fsrotuste
Yes-Ist Uri- H 1.20
« Das-I W. pac. has-,
, » »
Lidt om ..Talen i Tungcr«.
H. E· Cosperien i »Unm. Tidssk.««
Det er muligt, at ingen, sont let-et
i den eftempostoliske Tid, skal til ful
de komme til at forfiaa, hvori »Ta
len i Tit-mer« blandt de første Krist
ne egentlig besiot. Jeg hat i nl Fald
ikkei de inmige Forklnringer, jeg
bar hørt og liest, fnndet Unget, iom
fuldt ud tilfredsftillede mig. Deite
kan jo ogsoa Viere min egen Skyld og
ikke Foi«klariiigeriies·
Til forilellige Tider i og uden for
Fiirken forefnlder dog noget, som faar
Navn of »Tnngetaleri«, en Slags
nbevidst Tale, eller Tungebrug, der
efter Lyden at dønnne skal vcere et
eller andet fremined Spros. Hos en
religiøs Sekt i England i Midten af
forrige Aarln-::drede, Jroingimterne,
forekom der itieqet af denne Flug-S,
do-; Kriaskernc liqeledesks og til Delsz
blandt kllcetodifterne
J vor Tid hat denne Foreteelse ta
nct en fremskudt Phile lios fleise re
ligiøse Zeller-, sin nu ikylig ved den
Vannitife Venasnelie blinde der og i
Name exi Vetimxielie ioin endixn Inm
siaxnp inu Dei iom blandt andre ifles
krifme rcliqiøie Flole f. Els. Spi
ritiiterne
Eins foin im can ioi«smn, sue er
den-c Ioi-(ti"seiie. enten den forekonii
mer i de kriftne eller ilkeskristnesams
singen scm ensartet, at det er meget
miiskeligt nt tro, at i det liele noget
af denne Zlaxis Tnngetnle bar noget
at nor-I nied Tnngetolens Nandegove
bos de forste Flriftne
Det gaar an i denne Fordindelfe
at mindc oin noxiet, der nys dar fun
det Sted i den mnerikanske Mission-Z
vitkiomlied :doxile unge Mennesser
nedei Øfien et Sied var bleoet vakt
til ftor Interesse for Missionem og
lilmrdt diiiie mir oqsna nosile nnge
Pisxcn der oisxe Eis-ne til at lunne
«tnlc i Timger«. som det blev kaldt
of vedkommendeii ncrrmeste To of
disfe Piqer kom til Indien oq sknlde
bmynde at inisfionore blandt de
iiidfedte tsed Hin-In of sin Timgetale.
Tette aik fo, iom man knnde Vente,
nldeles ikke for dem; thi innen sorstod
den«-J incikinqssløfe ZkraaL Te blev
liäot »du-et oq da de, blottct for Er
næriiqumidler i et fremmed Land
lslmxdt et Folk ined et aldeles frem
nced Ein-mi, ikke saa nagen Udvej,
tun nmn imnke fig, i hvilken For-fut
ning de kom. En af dem kom ved
Hiælp of nogle barmhjertige Men
neiker tilbaqe til Amerika, den anden
sank ned i morale Forkommenhed
derude i det fremmede Land.
Nutidens Tungetale er, som an
tndet, ikke nagen speciel kristelig Fo
reteelie; derom vidner den Omstckns
digbed, at de Barkatske Foreteelser
synes at vcere af femme Karaktek iom
de fpiritistifle. Der er bare den For
fkel, at de spiritistiske Medier tros al
være Taler-r for afdødes Aander.
De ydreTilfynekomster, hvoraf en med
nogen Ret kan danne sig en Mening
om den indre Sammenhceng, et dog
saa slaaende lige, at det er vanikeligi
at tro, at der fokefindeg nogen vces
sentlig ForsteL
Jeg iuger mig den Frihed her at
fortælle om en Oplevelfe, jeg havde
nogle Aar tilbage, for den Barratske
Bevcegelse tog sin Begyndelie
Blandt mine davoerende bekendte
var der nogle, iom sluttede sig til
Spiritisterne, og jeg blev engang as
disie indbudt til at overvcere en
spiritistiik »Opbyggelse«. Dere- MI«
der var, hvad jeg bragte i Erim-ing,
af to Slag5: Den ene, hvor de ved
Hjælp af »Borddansen« state Rand
ho- Aandetne ellet gjorde dem
Spitgsmaal om hinsidige Tinqz del
mded hvor de ved ijsp as et Me
dium sit Land-wes direkte tale al
liste. desh W jeq var indbudd
as stdfte Glas-.
Midet holdtes en Nstrn i et me
Z
et Omrids af Personerne kunde fkitns
tes iMerket Da begyndte Lederne
at iynge, riqtignok en Slags reliaiøså
Sang —- sor at Være korrekt, saa
Var det en as Kristoffek Janfons
»Salmer«. Han fang meaet lavt og
langsmnt« med et dyftert, klagende
Anstren, der gjorde et ganske besinn
derlint Jndtryk paa os, som sad der
i Dødsstilbed i Mai-ket, lioldende
hverandre i Hasnderne Han standsede
da Iidt, men begyndte iaeu og sang
vekselvis ivagere og stcerkere, til han
var færdig med Sausen
Ansigterne var imidlertid med
Speending vendt mod Mediet, der var
en Kvinde i 85—40 Aars Alderen;
men intet n1cerkedes.
Tn nntmlede Lederen noget, som
vist skulde vcere en Ben, on lod der
paa sagte, nreften iom enHviskeiL den
Ytring falde, at der i Ringen var no
gen fremmed, som ikke »troede«; der
for kom Aanderne iike Jen tng sein
følqelin Venuvrkniixaen til Jndtænt
men iorlwldt tnia bog rolin, da der
ikke blev njnrt direkte Delivendelfe til
nonexs un at fjerne sin. Zan bmmidte
ban ijen nt synge Tn fik lmn med
eet Fand-»in en imderlia Jfaslnen i
Stennnem der nik fern et Nnk nen
neIn siiinnens tin-is Medipt masrkedestä
nonp. Tet set-sie nmz n! hendes Le
uen-c deayndte at disk-e, Fodderne
frapxwrede Gulvet med en forbavs
sende Surtiqhed oa saa bennndte nun
at ,,tale«. Det nettes først sum en
anlen uden Ord, der mindede me
get om det fkcelvende ,,ln1-l)u«, sont et
Menneske i ftwrk Frysnina san nd
stødkc Terncvft fik det Form af Ord,
for os aldeles ufmftaaeliqe, men
html-Our nonen af de ,,troende« tilbvis
skede os den Formodning, at det fknls
de vaer en afdød Jndianers Rand
sont nu talte qennem hende Te hav
de nentlin bort dette fer. Da slnar
pludseliq Mediet over i en anden Ta
leart Tet beres som Ord, men frem
sines dirrende on need en Hin-tiabed
som en Trottititolivirvels. Dettv
skulde da vcere et nndet frennned
Sproa, talt af en anden afdøds
Aar-d Kinder dette rnfter Mediets
Leneme sum et Mem-Wes der ligner
iftasrk Feder, medens Sveden per
ler from i hendes Anfint Sna stand
fer Taleftrømmem on hun kominer til
sig selv, men er da saa ndmattet. at
hun maa siøttes for ikke at falde om.
—- Det vil næppe forundre noaen,
naar fea i denne Forbindelfe tilføier,
at denne Kvinde, efter en Tid lang
at have gjort Tjeneste som ipiritis
stifk Medium, blev sindsforvirret og
Inaatte en Tid opholde sig paa en
Sindssygeanstalt
At dumme efter de Befktivelser,
feg hat læft om Tungetaleriet ved de
forskelliae religiøse Sammenkomster i
de senere Aar, fynes det mig, at no
.aet lignende der hat fundet Sted. Jeg
forllarede miq det ovenncevnte paa
den Mande, at alle de, der fad iRins
gen, ventede og snstedr. at noget faas
dant, som det der sorefaldt, maatte
ike med Mediet, og at faaledes en
Strsm af perfonlig Magnetigme, pro
pelleret af Villien, koncentrerede sig
i den ene Person.
Saaledes ogsaa ved de stoke Me
der. Der ventez og snstes og villes,
at noget ital ske, og de Hundreder as
Villier samler sig da i en mægtig
Tankestrsm mod et enkelt af mange
kendt Mennefke, og Nesultatet Miner
at den ene ast, hvad de mange vil.
At man der ikke flutter Ring, get in
tet til Sagen; Lokalet er gerne saa
tcet hattet at de, fom er der, berstet
hoetandre paa nagen Maade, og der
dannes derfor let en Ledning. Forte
sten syneö felve Lasten stundom at
vcere elektriceret. s
Dei tan her med det samme dem-er
tei, at bei vistnok et noset lignende,
iom feregaar ved de ofte stotmende
Wiss-reden einend Ae nagen
der falder i Afmagt eller taler ,,i
W. Der siedet man nesnlis ikte
iaa weiden paa en WoMeret Ul
stand has AM, W den«
Dankes M les fea den vande Oder
vejsliss Fort-Muc- ve W km be
dllve W M M- M Wer
Eine-den
ASSCHENFELDT- HANSENS
Av illuftreret
cKirkehisiorie fofgälenigheden
fnreligger nu kmnplet jndhunden i to smulcke sog solide
Bind pag henholdsvis 570 og 583 Stufe sider med mange
l)et et- et særdcles ypperligt Værk. der kot
tjener at finde-s iethvert kristen Hiern. stilen esk livlizh
og lndholdet pag een Gang underholdende-. helætende og
()pbyggende.
Der beqyndes metl en skildkjng ak A unsre-ten Paulus og de
andre Apostli-, derofter kommst Jnde unten-; Historie indtil
nn. sag bar vj skikiringen at ils-n farzt-o Menighed mod don
l«ivskil(iek og l«ivsf1·ugt,0k, sur-ins »Es-lob i Many-knien og han
Anlob gennssm de sorgte Aurnundroders Vkanglænlnmme samt
nun-; Form-« pua at kvæle Guds Mens- hed i Verdens Favnta .
est-er at state-n havdegivet lcjrken Fer Vt For Tit-kostet- Bekpm t
skuh med Mskiuige trennt-Memb- Anndens lcæmpesr. der heult
Umls Pan-s- tinjt over Verdienstin (lir)ssostmnns. Ambrosins.
A vgnstin). VI sie-r ils-, Hist-se Bunter Klosterljwt ng Pan-dom
mests Form-g mn at gin- Kirken Verdiensnerredmnme Vt bes
tragtisr frei-Jenes dts linstmx der reist-r sig snml Piwwimnmeh og
sum pna Histornmtiunsltil-in vnndt ein hurtig Sesjh men net-most
ogsim «l’ill«sgeslngist km 1’in"c-(lmnttusts sich-. Smnig Amme-n Je
sujtterntss liamkesjsiL Enclvjdere l«’js-n(li-nti Formg pan eile-r
Rescirnsutisincsn at skjlles Lan-i- cdg Liss im hin-nimm (l’i(-tismen.
Urmiujnksiem sen-It csntloslig linfjsinuhsnwns Natt(211wt«ke. mon
iigszm ’l"r(--11ve«ts forth-Mk- l«"n«niln«ncl i mris hagp Ums-ou Iler
rs-n.- Sei-«ngang i sit-n ydm Mission Inn-I -e«kU-csvukgssl.s«erw I
Xutitlosn die-nani,«k«s.
thsrkest Inlkum i 48 Hitzftcr Jsj 10 cis. per lecitcu Dei
fang nu smnlcst til folg-nnd- Frist-n
J Jlusfkssr»»»»»» ZWEIF
lnslbunslpn f s»«-« cyeelnkhfnsl , » .)k«..«3«
l«(««««l(«« f frei-RA- innsh . . . , » XII-«
Dann-ils hinuner Publisning sinnst-«
lti-.XlR.-NMZR.
,,convinced against their will,«
ou er derjor —
,,of the same opiniun still·«
sog skul ingenlunde her pantage
mig at ville prøve paa endog at uds
peqe Groznsen mellem det sande og
Jdet falske ved religiøs spaavikkniugsp
»Na-« im tror alligevei. vi lmr godtx
af at mindes, lwnd Jesus siger, den
Oellikmnndks lkserninq skal besnm i,
sucmlia i del at ouerbevise Verdcn (d.
e. Menneskene") oim Eynd og Nesswrss
digbed og Dom. .
. Nam- ni derfor læspr Dm de fsrfte
Kristne og deres overordentque Nnn
begehen da foler vi, at der lws denkt
der besad disse, madede en ophøjets
Sinder, en belt igennem fund Rand
der staat link-san helft over Nntidens
Este-rinntan sont Joham1e8,D-1be
ren, stemr over John Alexander
Dowie.
Qriftendommen er i god Vetydning
en rationel Religion: Menneskene
mister ikle der-es For-stand naar de
bliver Kristne: de faar den oplyst.
, «
Overdkcvcn Renlighcd.
i
l
Flan man vafke sig for meget?
Den moderne Sundhedspleje bar
særlig kostet sig over Nenlighedgs
Ipsrqtmaalet Man skal holde Pater
ne aabne, hedder det, og der takes
tidligt og silde om det daglige Bad
fom en af de vigtigste Livsfornsdens
heder. J «Danfk Sundhedstidende«
ser Dr. Frode Sadolin imidlertid lidt
kritifk paa dette Spsrgsmaah idet
han blondt andet sttiven
Det maa paa Forhaand forekomme
en lidet troligt, at Mennefket i Al
mindelighed flulde være nsdt til at
beuge varmt Band og Sæbe til sin
szud for at holde denö Funktioner i
Gans. Det et gis-et at Menneskene
ikke hat gjort det, for de lærte varmt
Band og Siebe at tende, og vi ved,
at hele Befolknlnger lever og virker
og er helles-te og kraftige uden
denne Behandling af Hudem jeg gad
vidft, om de bulgorske Bsndeh der
for Tiden er i Ny, sode de naar san
høj en Alt-en nagen Sinde faqr Band
paa Kroppem end sige varmt Kar
bad· Dei man altsaa were
ei ulykselige Rutturmeuefkey
iom oqsm pag dette Omraade lkclss
have mnskeliqt ved at holde vore na
turlige Livivitkiomhedet i Orden.
Der kein engem en qunnnel Von
demand ind paa et SysehutZ dem var
undeede fis heeover. blev M IMM
han dacldeis havde fasset Bad
Mhanivaeede,atdethavde
fordmhavdelllebostdet
It imdcmt Chor moree vi
Mdekeenlllseveletsran
idetxnaarMandenhar
etwosakdeidfomsivuden
Sinde at me sys, laa hat
Egzzgss
Z
I
l)an vcl cgentlig, fthiologifk set og
udcn crflelisle Hensyik, Lov til at si
nc, at ljnn ikle bar haft net-U at gøre
noget for sin Hndfunltion
Naar der for den lnsjere sinltnrg
Judelmvere jlnlde vaer en sasrlig
Nøduendiahcd scir at holde Hndfnnki
tionen i Gang Ved Hjaslp af en um«
stasndcliq dcmlisg pllenanik1g, sna nsaa
dct alllaa msrc en Folge af, at
Funktionen i og for sig er sung
oa trasnaer til en ijlu sum den nuz
Mennciler under andre Livöutlkaar
kan nndvasre Da det er jo fiklert
not, at ja svkmcre on Organisme cr,
des more sinnsthfælp kan den faa
Brnq for. Og ud fra dette Synsi
pnnkt kan en hel Del Behov for Hub
rensning oglaa fortlares. Men den
n- Snngvinlel kan ille anlcegges paa
alle os nulevende Mennefker, fom
lwerlen er afrilanske Negke eller buc
qarskc Minder-. Saa skrøbelige er vi
da heller illa Vi vil ikke lade oz
nøje med mindre end at være saa nor
male, at vore legetnlige Livsytringet
kan gaa der-es Gang paa naturlig
Munde uden at vcrre Genitand for en
livsvarig Sygepleje.
Ser vi mere fysilogisk paaSpIrgss
maalet, saa kan vi slge os lelv, at det
te med at »Porerne tilltoppes« med
Natttrnødvendighed af sig fett-, er li
det sandlynllgt. Mennelkelegemet er
ellers altid lelvregulerende. Affe
rtngsmidler, Udlkylning al Drei-als
Pudsntng af Nasen og alt lligt ntds
vendiggsres tun af lygelige Tilftans
de. Og naar der udskilles Sved oq
Fedt fka Hudens Kirtler og ftadis af
fkaller døde Teller fra Ovethudens
yderfte Lag, saa maa man vente, at
dette normale «Snavg« vil gnides af
og falde fra·under den terre Strud
nlng, lom Huden faar as Klæderne el
ler andre Sing, uden at det stulde
viere paakrævet at foretage noget
kunsttgt, faa at lige lcegevidenlkabei
ligt, Jndgteb for at hjælpe Hulden as
med dette naturltge Affald.
Og gaar vi lau endelig fra de al
mindellge Betragtnlnger over til
Jagttagelfea af det foreltggende Ma
teriale, laa vil vl finde, at det slaar
til, at
Orden sen holde sig lelv res.
Paar Hulden lkke lnavieö til udei
fra at Sol-, Olle, Maltng og alt laas
dan unget, hvad der lelvftlaeltg er en
Sag for lia, nam- Levemaadm et en
Man, at W Talakirtler like la
vee OvewroWn at Hut-seht, aqae
W like er laa tykke oq ttette,
at cuden holdes opbW at Stiel-,
naat Judlvtbett det bele er W, II
Underbetlsdnlngen stiftes laa ttdt- at
den alttd er tllpas ten ca l stand
Fett YW
or at tntwoueere vor ltoee
Bo tataloe til vereneste Leier a dette
Bla vil v leude absolutiktt It
plleealeudee for 19 0, om De
dsenvee Ums es Mut pas to euer
flere kenne-Der er nteeedleret l gebe seger.
J.V.WOIOI, - Institut-Ists