M
kam til at bære Fragt Most Vaneni
da vqr ond i dette Tilfælde?
Sau er der Altergangsvanen. Man 4
qaar til Alters sine to Gange om Aas »
ret. Ja, hvis man blot gaar til Al-;
. tets af Baue, iaa er det jo galt.
Men scet nu, at denne Vane varl
Nat-sag til, at en eller anden lillel
Trosgnist ikke fikI Lov til ganske at«
add-, men dens Tilværelse, kuinmers
lig not, blev bevaret for maaike liden
at blugse op, maaske førft paa Satte
sengen2 Ja, det var ja meget bedre,
vm den kunde blusse op noget før,
men selv am det im ikke skete fer?
Mon der da ikle var noget godt for
bunden med den Varie? Det var ondt,
at man gik mere af Vane end af
Trans. Men hvis det nu, dybeft set,
var Trang alligevel2 Man kunde ikke
helt løsrive sig fra— Længslen efter
Gud oq fra Trangen til at gøre lians
Billie, føge sin Sjcels Frelse Var
der da ikke noget qodt ned Vanen?
Jeg ved, at det kan aore et Menneske
godt at blivc revet nd af alt dette
vanemassfige Tot blev lGeld for mig
og det blev vift Held for mange an
dre, fom reiste til Amerika, men——.
cn gammel Vane ble doa iqu til
Geld for min. Det er io Vane eller
Stil at læse Jnds og Udganasbøn i
vore Kirken og at dctte Hverv udføik
tes af Stolelasreren. Jeq blev Stole-z
leerer og fkulde udfare dette Odems
Sag blev jeg ja nødt til at være i
Kirken hver Søsidag, og det fette til,;
at Ordet greb Hiertet og overlieviste
mig· om miu eaen Smid da om Sind-s «
Rande i Kristus. Ovad skal man sein«
sige om Bauen? Jea wettet-, at den
blev meget hell-dringende for mig
Sckt tm, at det blev Vane for os:
Ktiftne at arbejde flittiat paa vor·
Siæls Saliaaørelie2 Swt at det blev
Bane med flittig Kirkeaana, Vøm
CusandagtcP Sagt at det blev Vane
at des-ge syqe, fattiae, faderløie on
EnletP Ja hvis det ikete blot af Ba
ue, saa var det jo galt. Men fast
tm, at det var Troen i Hiertet, fom
asfsdte Bauen? Ja, saa var det dei
llge Bauer-, og de vilde mange Gan
ge got-e det let, som ellers var taugt
fordi syndiat Kød havde fine Bauer,
og dtsle formede sig til Ligegvldig
bed, Dovenfkab, Slsvhed ca Slaphed.
Den uddragne Lærdom bliver efter
min Mening denne: Sky onde Vaner
og onde Vaners Mast, men W at
forme dig gode Bauer eller Scedvas
net, thi de ask det tunae forholdsvis
let. Kristus havde jo den Sædvane«
at gaa i Synagogen paa Sabbats
!
i
4
l
W
W
dagen, og den Bane blev et Gode for
mange andre den Gang —- og siden.
Men et hsjere Prineip laa vag ved
Banen og Liveis udvortes Former
hos hom. Men det samme kunde jo
viere Tilsældet med os, og Prineips
pet hos os bar vcere Troens Lydigi
bed. — Ja blot Princippet fik mere
Plads, saa vilde der ogsaa blive mere
af god Vane hos os. Soa meget om
Vonen og dens Mast.
Jo, det var Troens Lydighed, som
blev nennt. Troeng Lydighed er den
glade tillidssulde Hengivenhed i
Gnds Villie: Gliede og Tilfredshed,
naar hon handler med os, Villighed
og Trosastbed, naar han kreever
Handling as os. Men hvordan mon
gaar det med den Lydighed og den
Villigbed i DmnnarL og bvordan
gaar det med den i Amerika, og hvors
dnn gaar det med din og min Lydigs
hed og Villighed2 Gnd give os meget
as denl
(Mere.)
CO
Nccaah, Wis
Sept. l909.
Der bar i lcengere Tid vooret Tale
om ot organisere en Slags Missionsi
forening iblandt de nnge lser i Mee
nah for at se at opvække Interesse sor
Mission iblandt dem. Naar de hav
de en vis Mission at orbesde sor og
stndere lidi om, knnde de maaske bli
ve interesse-rede i den.
De lmr oite været Incd til at yde
til Missionen og at hjcelpe Kvindes
foreninqen med en »Sale and Sups
per« eller noget lignende, til Fordel
sor en eller anden Mission, men hat
oldria lmft særlig Mission at arbejde
for.
En of vore nime Mcend havde vces
ret til et Missionsmøde, holdt og
ledet as de nnqe i en presbyteriansk
Knie-, on kom soa iTanker om, at
vi knndc holde saodanne Moder og
maaske derved opveekke Interessen
iblandt vore unge for Missionen Han
sortalte os om, hvorledes disse MI
der blen holdt, ou der var nogle, som
syntes aodt om den Jde og var vili
lige til at tage sat med det samme.
Men Postor Søs month at vi
inontte hellere vente, indtil del blev
ksligere om Aftenen; da trdede han,
der vilde komme slere Derved blev det
saa for en Tid — —
Da Student Andersen kom herop
for at holde dansk Skale, spurgte
han, om vi havde en Missionsforei
ning iblandt de unge: og det blev
M
« JBibelordbog
Jndeholdek ea. 45,000 alfabetifk ordnede Henvisninger til den
hellige Skrift. Udarbejdet af K. G. med Anbesaling as Prof. Gisle
Johnson· ste sgede Udgave. 520 Sider med Fuglepekfpektiv as
bei hellige Land samt adstillige Jlluftrationer. En ypperlig Hjælp
for Bibellæsere.
xlrdfat prio ts- 1.2()
Vanisss LW Pale Hause,
Visit, Rest-.
» Tlss Most llicsct soula
io chicago antl ilss Sasi
b via The North Wostcm Lim. the
Only Doublc Traclc Railway botwoco
the Missouri ijer and Chicag0.
Ins-vom travel sakety and esng for
III vomle vomfort ofpatrons is W
Ilth Iplendid set-vio- to clücago. Wwaubsq
- Illuscssotlls Wut-tu soll-II
MM des-WI
IWUMMMUI Ist s
W MIMMUIII
ham saa fortalt, hvad vi tidligere
havde talt om. Han syntes, vi but
de begynde med det samme, da der
var lidt Interesse for en saadan For-l
ening. Vi fik Paftor See til at kalsi
de et Møde for at se, om de unge«
ikke var ettige om at holde disse Mssl
deri Sommer. Tet var vi, og det
bIev beskuttet at Herde spkste M-de«
om to Uger og siden at holde dems
to SIndag-Aftener i hver Maaned.
En ProgramssKomite bestaaende af
tre af Ilngdomsforeningens Medlems
mer, og en Kasserer blev valgt. Det
blev vedtaget at arbejde for Japan
missionen, og at alt, hvad Ungdoms
foreningen gjorde for at tjene Benge
var med den Heniigt for Øje —
Japanmissionen«. Vort Program for
Wisse Møder bestaar af Sang, Tale,
jBibellæsning Ben, Deklamation vg
Oplæsning.
) Vi har paabegyndt Oplcesning af:
en Vog, ,,Ved Afrikas Fleder« og
fortsætter ved bvert Møde. Forskels
liae af Meniahedens Medlennner
kommer med og taler til og otn Mis
sionen M liar en fokskellia Lederl
for hvert Mede. Vi optaner en Kol-"
lect ved Mederna og Kassereren afii
lasgaes en Napport hver Gang. «
Det inne-I at aaa aodt for saa vidt,«
oa vi baaber mcd Gnds Inseln at det
maa blive til Velsianelfe for oss alle»
Vi er alade ved at knnne faa Qov til«
at qøre naaet for l)am, som bar gjort.
saa meaet for os. Vi ved, at ban trcensi
ger ikke til vor Hjcelp, men at det er
af hans store Naade, at vi faar Lov
til at aøxe noaet for hatn. «
Man disse faa Ord om vore Mis- .
sionsncøder opvcekke Interesse hos
andre unae Venner til at taae Arbei
det op iblandt de ungei denBy, hvori
de dok. Vi skak høste iHekkeus Tidl
og skal faa vor Løn en Gang. Lad os»
blive enige om at bede for den aller- »
ftørste Sag, Missionssagen. Herren
siger iMatth. 18, 19: »Atter siger·
jeg oder, at derfom to af eder bliverI
eniae paa Jorden, om hvad for en
Sag det er, at de ville bede, det
skal vederfares dem af min Fadens
som er i Himlene I
Lad os here fra andre Ungdom5-«
»fo·reninger andre Steder. ;
I Vencig Haer ska Dunst Iuth I
Ungdomsforenina iNeenah, Wis. H
F E a r o l i n e. l
s
i
i
i
s
Skiftende Einmr I
Franfke Flyvegtillcr.
Eiter de store ReimssDagc er Flysl
vekunsten om muligt bleven endnu
mere populcer i Fratthig, end den
forhen var, og det ikke alene blandt
Mcend, men ogsaa blandt Kvinder.
Navnlig de Englcenderinder og Ame
rikanerinde, der bor i Frankrig.
nærer en levende Interesse for denne
hypermoderne Sport og snfker intet
helleke end at komme til at sage ak
tiv Del i den.
Et talende Vidnesbyrd om, hvor
udbredte disse kvindelige Flyvegriller
er, er den Omftændighed, at der i
AntoinettesSelskabetZ og andre Fly
vefabrikerg Kontorer henligger over
1000 Anmodninger fra Kvindet om
Undervisning i Flyvning.
Ei Flyvekursus er imidlertid slet
ingen billig Historie, idet Fabrikanter
ne er bleven enige om miudst at for
lange 2000 Kr. for et Kursus paa en
Manned; de begrunder denne for
holdsvis høje Honorarfordring med
at henvife til den store Risiko, der er
forbundet med den Slags Underviss
nim: der er jo nemlig en mtsqet stor
Sandsynlighed for, at Materiellet li
der bewdelig Stude, naar Mafkiners
ne ikal anvendes til Undekvisning.
Naturligvis hat smarte Forrcts
ningsmænd samtidig overdejet, hvils
ken Dragt flyvende bar iføre fig, og
et ftort SportskostumesFirma har al
lerede bragt et Flyvekostume i Han
delen, fom findet rivende Assætning
ogsaa hps Kvinden der aldrig har
tcenkt sig at ftette detes Ben i en Flys
ver; men det fer jo rast nd at trave
rundt i de fikse Gamacher, Knæs
benkloederne og en icekagttg Jam
Qllt af vandtret Stof, og iscer fynes
Pariferinderne godt om den hjælmags
tige Oovedbedcekning af Voksdug, der
omsiuttet Haar og Pande meget fast.
j Gurt-des Sibitieu Valentin-ed
J »Quborgs.91ftonblad« fortæller
den fvenskePtofebfor Kiellen om For-;
W s Wen-. few W ltm M
!
paa sin for nylig afsluttede Jordotns
reise.
Noget af det interessanteste —
skriver han —- var at lægae Moerke
til Udvandrertogene, der hist og her
lioldt paa Stationerne. Den sibirisle
Baues største Betydning er, eller ret
tere vil i Lcengden blive, at den anb
ner vasldige Strwkninger af singt
bart Land i S1)d-Eibirieti, der egner
sig til Kolonisation
Den rnsfiskeRegering indser ogfaa,
at dei- intet Jndenrigsspørgsmaal er
saa vigtigt fom Landbruget, og op«»
muntrer paa alle Maader Befolknin-(
gen til Udvandring fra det gamlej
Russland-Z tcet befolkede og udpinte
Jorder til Sibirien.
Der paa Sibiriens frngtbare Slets
ter kan Nybyagerne paa kort Tid op
naa en ineget more selpstcendig ogs
økonomifk langt bedre Stilling end
i det ganile Rnsland J Scerdelesi
hed nn, da Forvaltningen der er an
laxit efter fornnftigere Principper
end i det ganile Russland, livor de
ganile Missorliold er groede san fast,l
at de er meinst vanskelige at faa ndss
ryddede. .
Alt i alt, den rnzfisle Negering er.
fikkert klein-re, end man i Alniindelig-3
lnsd intreitiller sin, og den indier me
aet gudt at anlands Fremtid — ja
det-: Jiedning ligqer i Jordfpørgs
maalet, og at den bedste og letteftel
Maade at bortlede Nevolntionen paai
er at aøre Millioner af ndinltede,
misliandlede da misfornøiede rnssiske.
Vønder til vellmldne og tilfredfe
Medlmraere
For riqtia at forfiaa Jordspørgs
nmalet nma nmn lniske paa nt ieks
Syvendedele af liele Ruslands Ve
folknina er Minder
Oq nn efter den ny Jernbanes
Aabnina rejier Tnfinder oa atter Tns
findet nd til de frnntbare iibirifke
Sletter, on Tnsinder af Nybyagers
ganrde on Byer vokser op, on der ref
ier den ene Kirke sia efter den an
den nied deres blaa eller grønne Kup
ler.
Paa sin Vis bliver den sibiriike
zernlsane en beldia Afløbskanal fort
den rnssiike Bondeelendighed og den
rni: iiike Bondemisfornøjelse
Denne ret betydelige indre Kolonis
iation bnrde fo dog dalaa være vel
skikket til at modvirke eller i det mind
fte betydelia indikrcenke den store rus
fiske Udvandrina til andre Verdensi
dele.
Det er en Lykke for et Land at eje
et saadant ftort on riqt Koloniiationss
otnraade inden for sine egne Grcenser.
J Særdeleshed for Nusland med dets
nrolige, besværliae indreForhold, kan
dette blive en Nedning under den
truende store sociale Katastrofe
Det var meget interessant at ie
de vældige Udvandrerskarer iamlede
ved Stationerne, Mænd, Kvinder on
Born og selv Mødre med Smaas
»Es-en ved Brystet· De var i Almindes
»lighed ret varmt klcedt paa, mange
af dem i Pelgftakker: men —- de gik
;rundt i Snedriverne paa bare Fid
der.
Refiguation.
Og alt, hvad man har haabet paa
har drsmt og stylet ret,
Kan trcedes under Fødder
i et enefte Sæt;
Thi iaadan er nu Livet
til Tiber, aah saa traust
Hvad ofte iynes godt og smukt,
er date vildt og vrangt.
Der dugges mangt et Øje,
naar Sorgen ialder paa,
For de, fom Lykken gcester ret,
er nu til Slut de fau.
Gen Trost er dog at finde
naar Modgang drager ind:
—- J bitre Taarer fødtes just
det førfte Smil paa Kindl
Man siger, Glæden ftyrket godt
i Livets travle Fad, -
Kan hænde Sorgens bitte Stand
. er meget mere vætd
Er qugen bare rank og feig
i iom Biergets Malm, —- ja, im,
;Saa letter den ej Bækstem tite —
! men trodfek date paa.
—- Oq dog,l)vad man hat haadet paa,
hat drsmt og stolet ret,
can trædes under Fsdder
i et enefte Stett — —
Nen — oft-, hvot den haatde Fod
flog alt i Sttv oq M,
Md lmau Dorf-met BÆE from
M M ist W
. Ida-suggestion ·
WMIIHXX TM
« spopieltz "l"ill)u(l!
Vcd Køh sit hele Restlageret af
Luther-s Reformatorislce slctsiktek
scr vi us i Stand til sit sælgc ilcnne vierrlifuldc BUL
for tlenuhctxdelige Sum Hi ssc iomslag cller shso j
Viclskhinxi.
Den oprindclige Bogladcpris i Danmark var 9 Kr.
Bogen er vcl werd at cjtn
Dsuish Luther-a Publishiag Konse.
QMOMWWIICUHIO MHIWL Wiss
AsscHENFELDT-HANSENS
Yy illustreret
Osicitkeljisiorie for ngenigheden
.- »
fnreligger nu knmplet indhundesn i to Smukke og suljde
Biml paa heniiuldsvis 570 og 583 stnrc Sider med mange
Billtssien l)et er ist særdclcs ypperligt Værk, der fur
tjencr at timles iHhvcrt kriegten llj(-ni. stilen (-rliv1ig,
ng tmlhulclet pa« tscn Gang un(Ie-rl«)l(iende. belærende og
01)I))"ggende.
lpksr insgynclkss mit-i Hi skikiring at Aposteksn Paulus og de
nnd-(- Apustiissp ils-retten-kunnn·4«.19(let«»lkets Historie indtsl
k:u. Siixx hnr v: siciklringkkn ist« den set-sie Mesnighed med dons
Ljvskiltiisr »g: Lisle ugth Satans Anlgb iMaktyrtiiien og heim
Anløligksmicsm ds- fes-sti- Aiirhnndreclers angiærcjnmme samt
hin-s Form-z pua ist kvæle Uncls Menighed i VAde Pay-mag
»in-r at statt-n huwicsgivet lcirken Pred. Vi gottlos-reimt Hals-mit
Skais Inistl aciskilliack krksnnsagemiex Aandesns Kæmpmx der hold-.
Umls Fam- lmjt over Verdenslivet (lirysos-t0nms. Acnbrosius,
A vgnstici). Vi Her des skævii Bann-i Klostorlivet isg Pay-Odem
mets Fuss-m puki at Lin- erken Verdensherredmnme. Vi bi-—
tragt-T fremde-les ilks tät-ster, der rejsesr sig moci Pave«(iginmest. og
sum paa lReformJunnstitiksn minit en herlig sejr, mHi tiernæst
ogsau ’l’ilhi-ge«slagist km l)uv(«(19mme-ts Side. sænig geiinem Je
suitt(«rn(«s iiænkespiL lindviclore Hemde-us For-sog pag est-er
Retormatinnen at skiilss Læris og Liv kra hinzu-den (Pietismon,
Urthodoksien) samt etscieiig Rationalismens III-Umneer men
ogsaa «l’1«()sitvets somyede Fremdrucl i vore Dzige Ugsss Her
rens Sejersgang i den ydre Mission samt Soktbevægelseme i
Xutidksn bestmmliess
Værket udkom i 48 Hæftek E 10 ct8. per Hæftcz l)et
fass nu saml(«t til selgende Frisch
Illstsffssr»»»»»»« ····· sskso
Inclhunsltisn I« solicit Feelskbinsl » s6.50
lnslhunclesn i frisnsk Biml ........ ZZOO
Minisli Luther-im Publishjng llouse,
BLA1R. NEBR.
LLFLWFEMMLMLMM
nogle
uctmaerkecie Bfosgzx
«.-·-«",··«.";l ,—’ (ikke brandsksdte)
TM samteles billigekpkisekg
Jl
ok. I. p. mVnsIcIH »Bes««g«»«·«g(sr »Pu- slrs
link-plng- 7’r»sl«««lm«1«(«"". U(U(()m
nie-n 1846 1 »g« 2. lkltilsammeu 791
si(lc-r; i Omslag .. .5()
»Fnt-s«k(«s’«(r Udkommcn 1848 1
og 2. Oel tilsammen 458 sidt r; i Om
slsg.. .25
ak, II makienscsk .F«u«k(s«(r« l. ug
4· samling henhuldsxis 263 ug 322
sjder; iOmslag hver .25
Ida-tos- hsns Roms-ein .J( s« I- ig-« Is( r
sscllkckgt ng forklizn f i Bish( »Ist-stim
g(-r", 926 siderz i Omslag » . « » » · » .50
» »J(«s« ins Bpsxssg I« R(s«««««(-««, Ri
hellæsningen 428 si(1t-r; i()mslag.» .4-0
THL
» splesu Krisis Ffsrsnn sig J«-«I-«. En
kakke Studien 1. ug 2. Del. jalt 1060
sähst-; i Omslktg .. sl.0()
CZ
ldanish kath. publishing Heu-e ·
BLAlK · NEBK
FFWMWWWFIFFIF
Nyc Postiller.
W
H. Ussingt ,,Troen5 Gode Strid«
En Aarqang Prædikener over Kirkeaarets qumle Epistels
række 527 Sider. Solidt indb. 82.40.
KAMLLILLLLLMLMLLMLLL
HFIFIIIFIIFIFIIFIWIFFI
«. Busch: ,,Vidne5byrd fra Frue Kirke i Odense.«
Stenogrofisk gengiveL Udgivet of kirkelig Forminq for
Jndre Mission i Danmatk. 833 Sider i fækdelei W kompos -
eures Shiktinqsbind 82.60. Med komponeret Ladertyq os
Dimer 82.80.
Vuuifsi kais-. Publ. hause,
VIII-, Reit.