Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 28, 1909, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    sspanskerenss
it Magentlig thedg- og Oplyss
singsblad for det danst Falk
i A m e r i k a ,
avgivet ei
lesH LUTIL PlJBL HOVSB
slalk, Nebr.
«,Dtnsteten« usgaat hvei Tirsdag ogFiedog
Pris pr. Ausgang.
de Formel-e Stank sl.50. Udlandet sQOO
Blut-et betaleg i ForsiulL
ststilling, Veialing, Adiezleforandring og
ander angaaende Bladet adtesleteku
DAleH Ll"1’ll. PUBL. ll0U8E,
Plain Relir.
-—
Reoakwn A. M. Anveksem
Ill- Vibkag til «T’hnskekm«g Ins-hold
Ihqndlinger. Korrespondaiicek og Akiikler
- Of mhvet Urt, liebes adteslmh
A. M. Andeiien, Blum Rebs.
Unten-d at Blsir Postokfpco as second
slsss matten
Advertising Rates made known upon
Ippllcatlom
J Tilfcklde as llregelnicksfighedei ved
Idestagelieii bebe-z man kluge iil del siedlige
postvaefein Eli-the bei ikke hiælpe, bebe-s
sum heutsende iig til ,,Tanikeres«(3
Anton
Max Læferne henvenver ssg til Folt der
Mkieuri Mal-oh knien m at lobe hog dem
IIet lot at faa cplvsning om der avetierede,
Oel-es Te altid owtale, at Te iaa Ali-ingle
Ieum i bette Blut-. Te! oil være til gen
. Illig Nym.
-—
—f
Post. N. P. J. Nielsens Adresse
er forandret fra 88 W. Spring St.
94 Mt. Vernon St» Oshkvsh- Wis.
Det er maafke overflødigt, og i saa
Fald vil man undskylde, at vi her
minder om Dagen for Reformationsi
festen, den Bl. Okt. J Aar faldex
den paa en Sondag, faa der er tigtig
god Lejlished til at fejre Reforma
tionsfest rundt om i Samfundet.
Rennen tad os benytte Lejligheden
til at mindes Herrens underlig store
lGerning gennem den lutherske Re
formation.
———--.-.-.-—
Hvorfor stindck er banlyst
fm amerikanfkc Krigsftibr.
Tet er nokfom bekendt, at det ikke
er tilladt vore Soofficerer at tage
deres Hustruer og Dottre med om
Bord paa deres Skibe Om Aorsm
gen til Forbudet meddeler ,,Chicago
Juter Ocean« folgende efter Mrs.
Rosby De Evens: —
»For en Del Aar siden laa et U.
S. Krigsfkib i en sydamernkansk
cann. Om Bord sad en Aften en
Officers Hustru nydende Udsigten og
den friske Ssbkise Pludselig krød
en Mund frem fra nvgle Tovruller vg;
præsenterede sig for hende som en?
forurettet og forfulgt fydamerikanskl
Revolutionist og bad om et Skjul paal
Stil-et
Ratt af hans Fortælling lod hun
sig endelig bevæge til at skjule hami
Lasten uden at tænke paa de diploma
tiste Forviklingek, en saadan Hand
ling kunde fowolde
Da Skibet var kommen til» Sys,
blev den frennnede opdaget og
Spitgsmaalet blev rejst am, hvem
der var den styldige: thi at nogen
matte have betet ham behjcelpelig
var indlysende. Forsttækket over, at
der blev taget san alvorligt paa Sa
gen, gik den godhjettede Kvtnde til
Bekendelfe En Rapport blev sendt
til Washington, Sagen blev behand
let of Admiralitetet, og Fslgen blev
det omtalte For-bad
Havets Faun
nærmer sig en flad, sendet Kyst, ogl
en af Lederue pludseligssplet sig i for
grundt Band, saa betages han straks
af en overvældende Skrcek og giveri
sig til at fare om sont rasende for at
komme i dybt Band igen J faadant
Tilfcelde famles straks Kammeraterne
om ham som for at hjcelpe ham les
og sker det saa, at Lederen tager fejl
af Vejen og i sine Anftrengelser for
at slippe los i dets Sted arbejder sig
længere op i Sandet, saa filgex de
andre trolig efter, indtil ofte hele
Stimen ved Ebben ligger strandet
højt paa den tørre Bred
- Nu kommer der Liv i Fiskelejren.
Hver as de strandede »Faar'« kan af
give Olie til en Værdi af fra 15 til
20 Dollars, og naak undettiden flere
Hundrede paa en Gang ftrander, faa
Jan man jo let forstaa at det er en
Begivenhed af førfte Rang i en fattig
Fiskerbugt· Da goelder det om, hvem
»der forst kan komme paa Seenen og
»faa fat sit Meerke paa det ftørst mu
»ligt Antal Tyr; tcji ham tilhører de
kifølge en ufkrevem men celdgammel
kLon
» Disse Begivenbeder indtrceffer imid
’lertid kun faa Gange i en Mennefkei
alder, men dog hyppigt nok til, at Be
boerne paa disse Kyfter siedse er paa
Udkig efter Lykken i den Skikkelse
Der fortælles, at mens Præften i
sen saadan Landsby en Søndag Mor
Igen stod paa Prædikestolen med den
Iaabne Der foran fig, hvorigennem
Ihan kunde se Ud til Hoden blev han
Iprudselig vak, at de sorte Fisk var ved
at ftrande. Tet Var med det yderfte
Besvcer, at han fik fuldendt fin Præi
diken uden at røbe noget. Under
kSlutningen var han steget ned af
HPrædikestolen og gaaet langfomt ned
sover Gulvet. Da han havde naaet
JDøren styrtede han af Sted efter
TStranden til under Naabet »Fisken
Ier kommen!« og inden bang beftyktes
Jde Sognebsrn naaede Skuepladsen,
’havde Præsten allerede fat sit Mærke
paa Broderparten af Byttet·
Taniimtksbrcu
J Nnar modwa Vi Brui im wi
tidlinere kliednktiunziekrem1«, Stud.
Eli-til S. Noieiiberst« Brust er ists
fkrevet for Oiientligzwreliin men ei
tager us den Frilied cit nieddele iol
geiide, fom vi miser for at være af al
miiisdelig Interesse-:
. . . Jeg vir til -:ede ved
Eooks Afrejse fra Købenlicwn og dei
er Vlade herlijeniiiie. soin lmr mi
slaaet den forsamlede Meiiiiefteiiiceim
de til 50,000. Der var en Jubel uden
lige, og jeg for en—hacilier opriqtigt,
at Eook man faa Held til at konstates
re Beviset for at have iinaet Nord
polen.
Der arbejdes vældigt paa at faa
en Landsadresse sat i Scene imod
J. C. Christi-Mem men selv om det
lykkes, hvad vil det saa fsre til?
Enkelte Venstkeforeninger vedtager
saa til Gengæld Adresse-r paa deres
respektive Msder til Fordel for Hin
J. C· C. — Ja, dansk Politik staat
under et Tegn, som man kun kcm un
dres over og grues sor.
Angaaende Forsvaket, soa samler
mit Jndtryk sig i dette: Der er en
veg Forsvarsvillie til Stede hos en
uhyre Mmigde Mennefker. Jeg un
dres over, at virkelig tetskafne Men
nesker let pas denne Sag med et ftort
Spsrgende: Hvad kan det nytte?
Her er ellers rædfomt koldt, og jeg
fryser næsten hele Tibem men i Okto
ber Manned haaber jeg at viere til
bdsbdgsm staljegattektilatsps
W af Uncle W heilige Sol
Den 27. Sept. afholdes der et stottz
NM as Ksbmhavus Jndte Mission-I
mjeghutsennemmw samt-Sons
lttssk M en SIan M W.
soc Samen ital W. suec but
W en W sc set bli
vek Mk W at sitt dein Me.
onhnsem Søn af R. Johnson,
f
f
Et lille Mindeotd.
Torsdagen den 28. August, 1909,
dødei Puckwana, S. Dakota, Albert
Lin
coln, Neb» og Broder til Mrs. R.
Bennisen og Marie E. Johnson.
Budskabet om Alberts Død kom som
en sørgelig Ovekkaftelse for os her
ude paa Vestkyften Vi glædede os
netop ide Dage til at faa Bei-g af
hans yngste Seiten som havde lo
vet at tilbringe fin Ferie hos os i
San Francisco, men i Stedet derfotj
kom Meddelelsen om, at Albert var
bleven angrebet of Tyfus i Puckwana,
l
S. Dakota, hvor han arbejdede, og«
hans Stifter reiste da dertil for at
pleje hinn. For en Tid syntes det,
fotn at Haabet om, at han fkulde
blive ran poa ny, skulde opfyldes,
men trods alt, hde der blev gjort
for hom, sov hon hen i Døden
Ja, vi bliver bed dette atter min-»
det om, at Herrens Tanker er ier
vore Trinken og hans Veje ikke vore:
Veje, nien det er ogsaa vor Form-st-l
ning, at Herren-S
tanker« for at give en Fremtid og et
Hnah Og Gud ske Lon, at dette
Haab ogiaa lyser over Albert Johw
sons Bittgang
Da jeg for en Snes Aar siden vir
kede sem Piceft i Lincoln, Neb» var
Tanker er »Freds- »
N. Jolmien og hang- Famklie iblandtl
dem, jeg kam til at staa i et lzjerteligt
og fortroligt For-hold til, — et For
hold, som er blevet dybere og ftcers
kere i Aarenes Løb —. Johnson og
Familie var baade den Gang og se
nete vor Kirkes trofaste Venner og
Ststteks
Den Gang var Albert kun en
Dreng,nie11i 1887 var ban som 18
Aars Yngling Elev pan Elk Horn
Hsfs s,skole som jeg var Forftander for
oq da lcrrte jeg lJcnn ikke blot at ken
de som en stan, dygtig og liaabefuld
ung Mand, men der skete det ftore
Gennembrud med hinn, at han gav
sit unge Hierte til Jesus Kriftus.
Im busker endnn tydeligt, hvordan
jeq en Tag bavde gennemacmet For
tlmingen til den anden Artikel og
fasiljgt irenthævet Ordene: ,,paa det
l
(
!
i
l
l
1
l
(
(
(
jeg skal viere hans egen.« Dis-se Ord;
var det, der iærligt greb Albert og
njorde at han ftraks efter kom op
paa mit Vwrelse for at aabne sit Hier
te for miq og iøge videre Vejledning
i den Sag, der nu for hcnn var ble
ven Hiertesagen
Hans Livsforhold i Enkelthederne
siden er im ikke nsjere kendt med. Jeg
lmr tun mødt bam et Par Gange si
den Men efter alt, hvad jeg ved, sag
iortrød han aldrig det Balg, han som
18 Aars Yngling gjorde, men ded
blev at von-e en vatmhjertet, troende
og virkfom ung Mund i sin Herr-es
Tjeneste, indtil hqn iDsdens Stand
overgav sin Sjæl i den Frelsers
Haand, der med sit hellige og dyrebass
re Blod havde genltft hinn, paa det
hkm skulde me han- egeu« skaid os«
Mhed
Tungt et Savnet for han« gamle
Feder og Seiten men Gud sie Lav
at vi kan tro, at han et i de liebste
Heendeix
P.L. Edanfem
San Francisco, Cal.
Fka en Daumatkstuk
eftet 20 Ast- Ophsld i Amerika·
(J. K.Jenien.)
Soweit-)
Undskyld at jeg denne Gang beqyni
der med en Rettelse. Sætternigsen
hat været paa Spit. J Stykket om
den gamle Frifkolelærer fremhcevede
jeg hans Dygtighed til at formelle
Historie, oq jeg fremhævede Histori
ens Betydning i en god Opdragelse.
Men Rissen havde faaet Hi sto r i e
til at blive ,,Historier«. Nu, Historier
kan ogiaa lange-, blot de bringes
med Zustand-, selv Jesus kunde bru
ge dem. Wen i Almindelighed tror
jeg ikke, de hat san stot Betydning
som Gifte-rieth det vers Bibel-, Mr
ke- Fctdrelcmdsi eller Betdendhistorie
Og medens jeg ikke kunde huste at
qengive en enefte as de Atmen mm
Lærer Wie, sm-f kan jeg leveude
windet det W- its modtog ved
at lytte til: men med sittst Takncws
melighed windet jeq han- Fremst
Ungaf den Wfke vg dmfeedress
landste IM. Os fes kommer
hetved mämtil attænkepaade ver
dequ, ieg hsrte pag
W s In Ad. De hat paq
ums-Inder vor-r kais til bande·
-
.I.-«v.-.«.-... f. -
Gavn og Gliede Jeg aflagde da ag
saa et Bei-g paa den Højfkole, hvor
jeg var Elev for 21 Aar siden. Jeg
bessgte en anden Højskole og en Land
brugsfkole, og jeg fik paany en levens
de Fslelfe af, hvar ftor Betydning
disfe Stoler hat for den danfke Ung
doni. Jeg havde tænkt ogsaa at be
søge en af Jndre Missions Højskoler
og den udvidede Hsjskole i Astro,
men jeg naaede det ikke. Nu, jeg me
ner, at hvis den danske Hsjskole hav
de tanet mere rent Flug for beken
delsestro lutherfk Kriftendorn, og hvis
den havde lagt mere Vind paa Selvs
arbejdet has Eleverne, saa vilde den
have vundet derved. Jeg mener vg
saa, at de danfk-an1erikanske Skoler
her i Landet, hvor faadant geres,
staat i det Stykke over de danske.
Men der er noget ved den grundtvigi
ile Højskole i Damnark, som vi bukde
se at bevare, fordi det bidrager mægi
tigt til at berige Livct, nemlig det
historiskspoetiske Prceg. Det ladet
sia godt forene Ined fand Kriitendonh
ja saa godt, at hele Bibelen er praei
get deraf. Naar Inan saa i Tanmark
bar faaet for meaen Politik, baade
ndenrigs og indem-ins, vrevlet ind
imellem, og naar man til Tider bar
merkt lovlig meget begejstret snart
for de gamle nordifke Gnder og snart
for et eller andet NntidsspetrqsmaaL
som dog kun bar en nnderordnet Ve
tydning, saa bør man ikke derover nn
derkende felve Højskolen og dens
Grundtanke-: et kristeligtsbistoriskspoes
tifk Livsfyn og dets Virkeliaaerelfe
blandt den brede Befoltning Oa kan
man ikke antage den grnndtvigske
DogmatiL hvad heller ikxe jeg kan,
iaa kan man ,takke Grnndwia for, at
lmn flog saaledes til Lyd for dette
Livsfyn, iaa det blev aanerkendt i
Danmark iom intet andet Sted Kinn
maa man jo hnske, at det sørste er
det ferfte, og det bliver altid en ret
bibelsk Kristendom
Eu Ordinationefest
En saadan fik jeg szlighed til at
overvcetei Fruekirke iKøbenhavn
Det var en dejlig og højtidelig
Stund, da de fire Kandidater blev
indviet til det hcllige Prcedikes og
Leereembedec Tre skulde være PM
ster iKsbenhavn og en i et Landfogn
i Ribe Stift, og saa vidt jeg kunde
se, faa pasfede Kandidatexne fortrcefs
feligt til deres respektive Arbede
felter. Men et lille Ord om selve
Friesen, ftr vi aaar videre.
Der er jo mange prcegtige Kitte
bygninger i Damme-L og Fruekirke
er ubetinget en af de prægtigste, ifcer
indvendig. Og den er efter vore For
hold meget stos. Selve Koret af
gav ved ncwnte Lejlighed Plads til
ca. 200 Personer. og havde det været
pakket, kunde der veeret 200 til. Og
saa de herlige Ssjley Buee oq Hvæli
vinger, ikke at tale am Thatvaldiens
Mestekvcerkey som pryderKieken Her
hat vi ja hans uforlignelige Kristuss
M oa de tolv Apaftlh i Basrelief
foroven rundt Kot-et »Gangen til
Golgatha, og midt i Kot-et bans
,,Daabsengel.« Man faar straks en
Fslelfe af, at man er i Denkens hel
lige Tempel, naar man træder ind i
en faadan Bygning. Men een Ting
undrede mig her saavel lom andet
Steds, at man ikke havde lmukkere
Siedet-. De var det meft ligefremme
Tmnmermandsvcerk og stod iaa langt
under alt det andet, at man faar
Jndtkykket af et Misforhold Men
for mit Vedkommende vil jeg helft
prædifei en af vore imaa ler og hygs
gelige Kirker her ovre. Hvetken Kir
ken eller Menigheden er stotte, end
at man kan tale med sin naturliae
Stemme og uden at overanstrwnge
fig. Dog kan det jo vekre for-holds
vis tungt at tale i en lille Kirke og
forboldsvis let i en større Jeg sy
ne—:-, det var let at here i Fruekirle
Men enten vore Kirker nu er smaa
ellcr store, saa bukde vi ftile efter een
Ting, nemlig at de er kirkeliqe, saai
felne Kirken aiher et opbøjet oa del-;
aørende Jndtrnl Jeg tror ausna, atZ
Evi i de senere Aar bar ajort ikkc saa(
lidt Fremaana i den Henseende Men «
man bnrde gøre det til Regel blandt«
os, at naar man ikke lelv bar For-(
stand na Lfe for den Slaas Than
iman saa henvender sia til Fall, som(
dar det, At Nnd ier bar Misl)ag.j
Jmen Velpaa i flink det let- man afY
illans nejagtige Forslrifter for Taber- ,
Tnaklets Vyanina og dets Jndretning,;
Ija seln Prasftens Draat iinder han:
ldet ikke under sin Værdigbed at be-;
sskkive. Nu, vi hak jo Fkihed i sus
Idanne Tina, men derfor kan vi fo;
Jnok brnae vor Frilyed paa en lnmki
Joa værdia Mande, oa naar vort Falki
»i Tidens Løb ljar faaet Rand til at;
dvcme sia fmukke Veboelfeslnlle saas
bar man jo oasaa nok Naad til atl
-ln)aae smulle Gndslmse J
«Men det Var Ordinationen, jea
flulde tilbaae til. Der var mange«
baade Preefter oa Provster til Siede, «
alle i Ornat oa en Del med Ordener
paa Brystet. Om nu det oglaa er«
«kirkeligt, det er et SpørgsmaaL jeg,
ikke ber lkal debatere. At de gejstlige »
Herrer-sad i Koret og at de sad sverst, ·
»siaer sig felv. Og der var mangej
sisnne Præstetyper blandt dem. Men ;
her faalidt sotn andet Steds kan en«
jo taae mere, end der er givet ham ;
Blskop Rirdamö Ordinationstales
l
var sanlig god. Det enefte ariftoker
tiske, der var at bemerke ved Man-;
den, var bang Bispedtagt, ellerg mind;
dede han laa levende am en items-«
danfk Landeypræft, men en Lands
bypwefl, fra hvem der udgaar en le-F
vende Smm as det evige Livg Das
Hans Tale knyttede sig til Paulus«,z"
Tale til de Ældste fka Ema-, Apj
G. 20. Kap» hvotaf han dog kun.
beugte de fsklte«4 Vers 18—21. Men l
han bad Ordinanderne at lasse heles
Talen, naar de kom hiern, ja flittiq
gsre dette hele deres Liv. —- Det tun-.
de vi vtst have godt af at gsre her
ovke oglaa. !
Det firstr. han lagde de vordende
Prwster paa Sinde, var Ydinyghed.
De maatte væte ydmyge for Gad,
ydmyge over-for Guds Born og ydmys
ge overfor de vantro. For de fidstei
Vedkotnmende stulde de huske, hvilken
vældig FokskeL der rimeligvis bar
verret mellem dekes Hjetn og deres
eqne, mellem deres Kaar i det bele
og der-es egne —- ngaa en Lærdom.
der kan get-es Brug af i Amerika —
Det andet Assnit i hans Tale drejedes
sig om at forkynde den fulde Sand
bed om Synd oa Rande, enten man
saa saa surt ellec mildt dertiL —- Op
faa en god Lærdom for Præfteri
Amerika, men vist en lille Smule
vanskeligere at praktisete has as fra
een Side fet. Dog burde denne Ban
lkelighed kun tjene til at frembctnge
en mere helstøbt Perlenliqhed Tet er
doa vfst ikke et nbetinget Gede, at
man bar en Stat med dens halt-reli
aiøse og halvpolitiske Jndretninger at
baslde en svag Nya til· — Men Sta
tens Kirke bar, lom sanf. gjart me
qet godti Datnnark, oq get det den
Tag i Tan, on det vilde ver-re aalt at
forcere dens Opløsnina. ten den
kam-net disk-ob tbi det synes at kilme
met-e on mere i den Retnjna
Vanan Magi.
»Besten er den anden Natur,« st
aes Ordsproget, oa der er sikkert no
get i det, sont Treuan fande, da
han slulde tærske otn igen. Vane bli
ver efterhaanden Natur. Den er Ekke
Inedfsdt Inen tilegnet Natur. Kette
kendes ogsaa i Danmark. Det er et
slemt Onde, at gamle Vaner er saa
seine, saasom Bandevane, Drikkevane,
Ædcvane og andre. Man stal ja der
Ved mangen Lejlighed traktere med
vaade Vater, thi saadant er Zkik.
Man hat det saadan med den Vaiie at
bande, oa man bar den Vane at fer
drive Tiden med at spille Kart. Dei
vilde vist være rart, om man bavde
det mere med at brnge Tiden, faa be
hevede man ikte at fordrive saa me
aet af den. Og man vilde paa den
Maade ved mange Lejligheder faa
langt lettere ved at fordrive chevelen
og alle bans Gerninger og alt bans
Vielen Ogsaa paa Kirkelivets Om
taader er der Vener. Der et jo f.
Ets. Konfirinationsvanen. Dei er
sikkert galt at lade en blot ndvortes
Vane raade i Hierteanliggender og
da ilær i eng Gudgforhold Men Va
nen lieh-ver jo ikke at tilintetgske el
ler tilsidesætte det indre Liv. Og
denne Konstrmationsvane er ttods alt
blevet mange unge til Velsignelse
Der er ikke blot onde Bauer-, der er
onlaa gede· De nnge kom, fordi det
er Vane ellek SM, og fordl der stal
en hel Anstalt til for at slippe uden
om. Wen de kam maaste til en verm
hjertet og troende Priest, fom havde
lnderlig Omsorg for dtsle unge Sire
le, oq saa greb Ordet og standen
Hjetterne og gjorde dem levende es
verme, eller der blev doq nedlaat en
himmelst Sædz sont siden hen i Livet
PramtettlbudV
Vi bar iikret 05 et betxjdeligt Parti særdeles stnukke Farvetryksbilledey
Størrelse tax-ZU Tommer. Der er seks forskellige Billeder looer folgende
Emner:
Foraar
Gftcknar
Gn ginwdie paa xandet
Yed Yaen
Øn glitdbydelfe
Yerskuer og Yindvär
Emnerne er vel valgte og mesterlig fremstillede. ,Billederne vil være
en PrYd i ethvert Bjem Vi hat befluttet, iaa loenge Oplaget vorer, at sende
alle seks Billeder FR IT til enhver, der sendet os en ny Bolder af
,,Danskeren", lediaget af 81.50iom Forfkudsbetaling for et Aar.
Billederne alene bør være den Sinn værd. Prøvetryk af alle ieks Bille
deri Miniatur sendes frit. paa Forlangende.
Yanisy Yatheran publ. Haufe
Blair, Nebr.