Gasen
(slvaerWariusHanfen.)
»: z .
: II
· »Wie grimme Græsgange ladet han
uig hom« Sal. es, 2.
F VI.
Skqutstten.
M mindes fra Danmarkshistorien Beretningen am
Korfits Ulfeldt, gift med Leonvra Kristina, Kriftian den
Fjerdes Dotter, hvorledes han steg fra den ene Ærepoft
til den enden, indtil han, forledet as Egenkcerligbed og
Hovmod, blev en Forræder mod sin Konge og sit Fcedres
land. Landflygtig og fyg til III-den flygtede Ulfeldt fra
Basel med en Baad over Rhinen; men under denne Furt
djde hon d. 20. Feb. 1664. J Kjbenhavn blen, endoq
sc han djde, rejst ham en Skatnftjtte paa Graabrødres
torv; den stod der lige til 1842. Den bar følgende Jud
skrift: ,,Forræderen Korfits Ulfeldt til evig Spot, Skam
ogSkændsel«. Denne Skamstøtte er nu i Fokvaring i
Danmarks nationale Museum i København og findes op
ftillet i Haben bag Prinsens Palais.
Da jeg var i Damm-C lceste jeg i et Blad, at man
i Hovedstaden vilde rejse en eller anden Æreststte og hav
de forssgt paa at anbringe Skamftøttens Fundmnent som
Fodstykke for Æresftøttem mod hvilke der blev gjort Jud
sigelse i Vladeh os det vist med Rette. Hvad Udfaldet blev,
kender jeg ikke
Men jeg kom ved denne lille Bladnotits til at tænke
paa» det herlige Monument, fom Herren l Himmelen hat
rejst, nemlig hans Naade, den Ætesstøtte, ved hvilken
Syndere faa deres Siam vendt til Ære og findet Benaads
ning i den Elskte, blive Guds Btrn og Himlens Arvinger.
Herren hat opfsrt mange Æresstøtter for sinAlmagt, Vis
dom, Godhed, Retfærdighed og Hellighed: men er Noa
dens Mindesmcerke ikke det aller dejligstel Paa det har
Paulus fkrevet: »Den Tale er troværdig og al Modtas
qelst værd, at Jesus Kristug kom til Verden for at ftelse
Syndere, iblandt hvilke jeg er den stsrste,« og mange an
dre lignende Jnfkriptioner er ristede paa den.
Men hat du trenkt paa, at denne prcegtige Æresstøtte
hat en Skamftsttes Fodftykke til Grundlag? Den hvilek
temlig paa Golgatas Kors, og var det ikke en Stam
Itstte7 Det var den mest Ekel-se Død at maatte udaande
paa Kot-set. det var den stsrfte Forhaanelse at være en
Korsbæret Men den Skam maatte Guds Sgn toale.
Korset vdr hans Skamststte Der bar han Forhaanelfe,
fom knüfte hans Hier-te: der blev han forbandet af Gud
og Mennesker; thi der er jo skrevet: ,,«’5orbandet er hver
den, som hcenger paa et Trce.« Paa denne Skamftøtte
paa Golgata striver Apostelen disfe underfulde Ord:
»Det lamme Sindelag være i eder, sorn ogsaa var i Kri
stus Jesus, han som, da han var i Guds Skikkelse. ikke
holdt det for et Nov at viere Gud lig, men forringede sig
fett-, idet han tog en Tjeners Skikelfe paa og blev Men
nesker lig; og da han i Fremd-reden fandtes som et Men
neske, fornedrede han sig selv, faa han blev lydig indtil
Dsdem ja Kotsdsden«.
O, Kot-set med dets Skam er Grundlaget for vor
Frelset Nandens Ætesststte hviler paa Kot-setz Stam
ststtr. Tænk paa det, kcere Ben! tro det og tak din Fresser-,
fom Prorson Tiger:
Tat dam, hvor du gaar og staat,
For hans Marter, Dtd og Saat-,
Kys hvert Spor, han efterlod
Fuld af Graad og Sved og Blod.
MONTANA LAND
næk Miles city.
Stute Landstrækninger for Udstykning og Kol»nizatjon.
Rjgeligt ak tjlstødencle Regeringsland for Hrimesteaci.
strækningerne Wirst-ret- i Størrelse kra 8,000 Acres til
25,000 Äckes.
LAVE PRlsEK--—LE’ITS VILKAAIL.
Korrespondsucs onst-es mec lclrlceskoloalek os Lsgclssncilekh
c. s. TOWERS co. - sotel 0live Bläs. · fliles cit7, dient-It
IP
.—.
Tsis most oiksct aus-te
to chicago antl Ilio Hast
b via The North Weste-tu Live, the
Only Double Trank Railway betweeo
the Missouri River and Chicaga
Man tkavel safety and everythlng fu
Ihs Complete oomfort of patrons is provided,
with splendid servioe to chicago, Müwaukeg
Midas-, st- Paux M M.
M mä III polni- onst
Smmüehetteachmthe
Muse I III-Its Intu- soll-II
MMMKOWII
IMUMM Witt- siit s
M Uhsssssmslsess
wwwme
MMNUIM
MI- WM II
Mist-imst
IFdenægtelskn og dcns —
Mand.
Spkcdte Trick og Vidncsbytd fra
Historie-n
( ElnttetJ
Willicnn E. Ehanning, (1780—
18-4:2), var den store Leder af Uni
tnrismeni Amerika. Han maa
longt fra regnes blandt Gndsfors
nægterne; men hans Opfattelse af
Treenigheden, Kristns og Forsonins
gen var ikke den kristne dieses. Jfke
desto mindre efterlod lnm sig et Vids
nesbyrd, der ikke sna ganske Remuner
med den Leu-er, han sein Unitar
fette. J lmns Værk »Wiin Karat
ter« forekonnner folgende: ,,Evange
lierne nnm unsre sonde: de er tegnede
efter en lebende Original. Jesn sm
rnkter er ikke nogen Opdiutelse: hnn
var, Imad tmn mustod at niere- oq
lwnd bank- Efterfølgcre vidnede lnnn
at Were Ln heller ifke er dette alt.
Jesus- ikke ulekge var, lmn er endnu
Gut-Z- Eon Oq Werden-:- Frelfer, Hnn
lever 1-n: bin-. indnjk i den HinnneL
son: lnng der tun Jerden lmvde for
Lie. Der levcr on reget-er bun. Med
en klar stille Im ser jeq hmn i Oel-s
Unbeden, oa en nenter qnnske sifkert
i en Ihrr Frennid at 5e lnnn Ansint
til Ansiat.«
Den note engelfke Historiker og
Bioqu, Thoan Carlyle OTTO-—
1881) troede vel paa en Gnd oa pna
Kriftendmnmen i den-J Almindelinbed
Men lmn named-e at Qriftendonnnen
indedoldt al Jnndbed on mente, at
den ncefentliqste Sandhed i alle Ne
liaioner var Lmnnesketss Akrkvnrlinded
for Gnd Jahren tmori lmn Var
Messer-, njerde knnn med Alderen
kynisi J sit Vasrk »Im-tot- Refor
tnsk-,« efterlnder lmn fiq desA folgende
Vidneszlmrd mn Firiftnst »Ja-sus- af
Nazareth er Dort mest middonnneliqe
Symbol Ase-Here lmr den mennesfei
liae Taufe endnn aldriq nnaet. Et
Zmnbol f11ld71asndin. nldrin fviatende
eriin Naturen-. lnsics Lustydxxinq nl Tid
vil irr-re Fordrinq pna Um im at blive
n:«.de1-s"oqt da von nn at bljve unben
bm·et.«
Binndt De store eg dannede Aander
knn Di næune den berømte tyske Dig
ter Goethe (1749——1832), Han var
nel bemndret bnade i Filofofi og
muss-: lmn fendte Materialisinens,
klienlisinens on Pnnteismens saa Vel
sont Zkenticismens Spekulationer. J
bang-« Zelvbioqrnfi træder ogsaa de
etlsiske Problems-r tilbage for Kultur
osq Tonnelfes-problemerne, oq han;
yndede Tilncwnet »den gamle Hed-»
nina.« (
:Ilt dog Religionen og Kriftendoms"
men ogscm for ham ftod fom noget,
der maatte regnes med, viser
blandt andet nogle af hans Udtalel·’
ser. J en Samtale med Bennetu
Eckermanm da de samtnen fta en as
Hefderne betragtede en prægtig Sol
nedgang, siger han: ,,Nedgaaet er So
len dog den famme Sol. Jeg er fik
ker paa, at vor Aand er uforkrcenkw
lig, og at dens Aktivetet vedbliver til
evig Tid.«« .
J siu sidste Same-ne med Esset-!
mann siger han: ,,Bi ved ikke, hvoe
meget vi fkylder Luther og Reforma
tionen. Hvor weget end Mennefke·"
aqnden kan udvikles i Kultur-, Intel-»
cigens og Natuwidenstab: den vil al
drig blive i Stand til at hæve sig
over Kristendommens Moral og Kul
tur, som disfe lyferi Evangelierne.«
St Sted skriver Goethe: »Alle
Spokety i hvilke Trer berstet-, under»
hvillen Stillelse det end er, er glim
rende, hierteaplsstrnde og frugtbare
for Samtiden og ItetntideIL Alle
Ipoket derimod, i lwilke Mom,
ander W im W Form, Ruder
Kristewpmmens uovekviudelighed.l
Falliterklceking efter Falliterklæring
er nedtegnet i Historien of Meist-»
der ftod blandt Tidens Yppekste, men’
hvis store Ulykke det var, at de troede
at kunne bekrige oq tilintetgjre den
.aabenbarede Religion. Resultatet er
»stedse blevet det samme —- Fristen
Ldommens Sejr. D et er deres Vids
lnesbykdy der hat sttidt for Kristens
«dommen, og det er deres Vidness
lbyrd, der hat stridt im o d den. For
nægtelsens Værk hviler paa en meget
las Grundvold. Deus Forfattekes
cherker er fulde af Selvmodsigelser.
Deus Jdealek er taagede og utene
Deus Moral staat langt under Kri
stendommens: Fornægtereni Død var
Immele og i mange Tilfcelde skræks
jkelig Den der kender zzornægtelsens
cledcnde Tænkete og Mcknd, knn ikke
ville følge dem Der er ikke et ene
0ysglimt, ikke en eneftc virkelig
Seit vaa Fotnægtelsens Vef.
Disfe spredte Trcrk og Tankrr nd
tønnner paa ingen Munde Einnet.
Det nærvckrende vil dog Vwre til
Iftraskkeligt til at offe, bvad Fornæas
telse oa Vantro bat at lmde et Men
neske —- i Livet som i Dødem og
skulde disLeLinier bjælpe til at stand
se en eller anden Tnivler i bans Les
len med Fortabelsens Rand, saa er de
ika I«t’reven fomches.
H-——--—-——.-.
Fka en Tamnackstut
ssiet 20 Ists Ophpcdi Its-criti
(J.K.Jensen.)
(Fortfat.)
Kunstw.
I Tit-r finde-J jo mcgcn jkøn og
japle Kunst, og Tanmark har
ssin Tel. Nu vil jcg ikle gørc Flrav
Paa at nasse en sinnstkcndor, man
smka prom- at bjaslpe mia med no
act fund-Famqu »Man-un senfc«·
thst er dua Vist nasaa de sakroqu der
san-mer pag Musaserw oa i Lysti
aitixmene i Tanntark, der er virlei
lim- Qnuftkendera Mcn mode-is
ner du- fixxdtsr mangc sumkke Tim
faa andre-:- 1na», ihr-: farjlcslViatIA man
scr dem, over alle de nogxw Statuen
Te staat der saa splittern-ng oa faa
virleliabedstro afbildede indtil de
mindfte Enkeltlwdcsn saa der last al
dclcsås intcst tilbagc at ønska lmadTys
deliabcd angaar. Adam og Eva er
et Inmct søat Ideal for en Kunstwer
Frembrinaeslsa men ellers kan man.
bruac en arækaæddeløber kller en ba- !
dcndc Pige oft-. Man kunde nasftea
friftes til at spørgc, lmorfor man da
ilke frcmstiller selveOriainalem naar
det er saa opdragendc for den ceftetiske
Zans at studere det meaneskeliae Le
acmes SkønhederI (J Varietcerna
ask-es det halvt)· —- Ja, jeg ved godtH
at jeg er naiv, gammeldags, cnfoldias
plat, uopdragen, snæver ofv., osv., vgl
at jeg ikle forftaar mig paa den audsj
dommelige Kunst. Jeg staat natur-F
liavis langt tilbage for de Gadedrenges
»i- for ikke at tale om Herrn-ne med!
Silkehat—· —iom jeg saa oste saa staa vgl
forlyste sine Øjne med det smukle SyM
som de i Butiksvindueme udstillede’
Eftetligninaer fremd-d. Jfær wivler’
jeg ikke om,at deGammelmandsansia-;
ter, fom paa nærmere Huld viste sic
at være sammenflettede af nsgne
Kvindeskikkelser, tjcner meget til at
udvikle den Estetiske Sang hos Una
dommen, ligelom det maa foklyfte
mangen en gammel Pebersvends Øjes
Jeg hat jo nok ogfaa læst, at man i.
det gamle Rom forftod at skatte faasl
danne staune Frembringelser, bedensk
doa man var, til, blandt andre, voreJ
arove Fotfædre kom og sdelagde Her
liabedm Jeg ved da ogfaa, at det
meaet Estetiske Paris hat mange
laadanne staune Frembringelfer.
Men« hvordan kan det me, at sam
.men med al denne Paasksnnelle af»
det sttnne var det gamle Romerklge
opfylbt as sædelig Raadmstabf Boot»
san bei vere, at der findet laa magst»
as sammt Samfundsktæst l Pati»
Wemvetmzqidekhukugeil
W rat-W et ularholdss
mit-Hat statt Untat af Wut-,
man W like W ved Navnss
cvor kaudetvcrr.atdertlltwdsfor
»a! dem-- ersah-o s- opysiethed dos z
W sag msqeu W m fu«
Lasdsfabsmaleriernr.
Dunste Digtere er ikke dleven trætte
as at besynkze Danmarks Dejlighed,
og danske Malere er ikte trætte as at
fremsnlle den paa Lan-redet. Og hvor
er de yndige mange as dem enten de
sorestiller Fotaarssrlskheden ved Søs
»en, lrnndset med Eng og Stdn eller
Vasklem der risler gennem Skoven,
eller Tordenskyen over Seen, eller
Winter-en i Tyrehaven. Ja, saa er
der ogsna Genrebillederne med de
lendte Steder sra Hverdagslsivet Oh
ja, der er jo dog meget smukt i Dan
-mnrk. Gud bar nreret god ved det
lille Land og dets Folk. Blot Folket
ret Vil paaskønne det og brnge hans
Winter rettelig.
En Ritteindoictsr.
sandt Sted Sendag den Z. Mai i Es
by ved Odense. Jeg havde aldrig væs
ret med til en saadan l Tanmnrl og
nilde selnfølgelig gerne med. Da jeg
lfnn on vilde ind, ledsnget at min Se
s1e1«, spnrntc man um vore Billetter.
Vi nnude ingen og alle Pladser var
uptnget Men da jeg sortalte, hvem
og lwad jeg var, gjorde man bered
nillig Plads sor os. Tet Var i Sand
hed en sinnt og lmjtidelig Stund. Den
gutan Bislon Valszslen tnlte kraftigt
og llart ont Jesnxi sont Besen, Sand
heden og Livet Jst-er lagde han Vcegt
Pan, at han er Besen til det Maul,
soin er de hinnnelsle Bohnen Tet
var kønt at se den kraftjge gantlse
Mand, med det kraftiqe Inilde Ansigt,
staa der sor Alten-L isørt sin prægtige
Vkspedrant. Tragten er vcevet as
Guldtraade med her og der nogle
Ztriber as indvævede Salvtraade, og
med indvævede eller paasyede Vorder
on Blotnster as Silte, besat med cedle
Steue. Den bar kostet 1800 Kenner-,
sagde Graverens Kolle, scnn viste mig
den ved et Beleg i St. Knuds Kirke
Bjsflnmen mindede mig saa levende
ont Trceerne i Herren-I Forgaarde,
der, selv graalmsrdede kan vasre saftige
on nrønne Prcedikenen as Past. L.
nock var velordnet og bjertelig. Oon
talte om Sorg on Glrede og deres
Ontslistning, on ban opsordrede os til
at gribe den Glæde, som innen can ta
qe fra os. on sont bliver den til Del
der bviler ved Frelserens Bryst. Selve
Kirken er en hyggelig lille Bygning
med Siddeplads til 250 Personen
Den svarer saa qodt tilSalmelinierne:
»Hyggelig rolig, Gild, er din Bolig,
inderlig skøn«. Ja, det var slsnt at
sidde der paa Kirlebcenken og here det
skønne Evangelium om Frelle for
Syndere — Der tales saa meqet om
Forsvar og Forsvarssagen i denne Tid
i Danntarl. Jeg betet nn til de
krigerlkePræster, der ikke tror paaAs
væbning og Selvopgivelse· Jeg har
hele mit Liv maatte kcempe med
mangt og meget sor at holde mig oven
Bande, og saa kan det vel undskyldes,
om man blioer lidt krigersk anlagt.’
Men hvad jeg her vilde sige er, at
»Danmarks bedste Værn og Feste«
er , naar alt kommer til alt,dizse Kir
kehuse, syldt med en levende, trosk
varm og lovsyngende Menighed. Her
heuter Folket Kraft til et dygtigt on
rigtFolkeliuDesudenmaar alt er sagt,
og alt er gjort, laa vaager Meister-senl
sorgæves, om ikke Gnd vogter Studen.l
Og jeg tror nu, at hvis Staden vgl
Landets Jndbyggete lever et Liv, som?
Gud findet Verzug i, iaa nat-der han«
ingen Fsender at foestyrre dette Liv.
Det er nu mtn Manns-, og den vll seg
hekst bcive ver-. Men hvis det stule
komme dertll, at Danmark site lceni
gete kan taaledengamle lach· Kot-l
nereligion i sine Stolen og hvls man
omskister den gamle suldljdtge For
kyndelle Mit-lerne med en sladbundetE
Mokqtiseking, skm hak ieg intet Hast-J
sor et saadant Fell on et saadanti
wenigst-anmutdequ
Lon, endnu et langt We l Dan
mutk- om ice ist W sitt dg let stic—
Ja-giddudanskesolllænqemaaleve
et riet, traftiat se daadtlet Lief
Meu- skesu wad- i da mit
W oq se c Wt
Gott«-J
-
Herrens Tanker. l
l
Tale holdt ved Ubert Johnsonz Baute
i Lincoln, Nebr» st. Aug. 1909.
Jndsendt til ,,Dsk.« ester Annwdning.
Vi Mennesier gsr os i Reglen vore
Tanker baade om oZ selv, vore mer
meste og andre, fom vi kommet i Be
rsring met-Wanken der angaarNutis
den saavel som Fremtidem Junker
om, hvad der muligvis kan owan l
Mut iom oft-it am disie Junkers
« Frit Folleliilendeik for 1910.
For at inttodurere voi- note
Begleitung til hvereiiefte Lesu- af dette
Blad vil vi fendis absolut seit llnftteret
Feuchten-der for 10 etfoin Te
indfinder Navii og Abt-essen paa m ellkk
sie-re Venner, der er interesse-set i gvde Bogen
J. V. Mcslusl « M· - jugendl-, Nin-.
langs medJorden og komnier lkke hsjo
ere end til, hvor de jordiske Ting sg
Tiliilizigender nririr.
Og soin Regel kiririi Mein-edles
Trinker i ihnan Netiiiiir1, foi«di Ub
stiringet, neinliri Hierteh er syndigt
Men Herren lim- ogsriii sine Triiiker
ined ois illcenneslen og de grmr ilke i
det lrive sum vore. Oerrens Tat-let or
ikle Crienfreiligliedestriiiler eller Urst
siisidniliedetrinler. Nei, liriiis Trinker
er tsietiiisrdiriliedks og Kreislikiliedktkiip
fer. Tersor iiil l)iin, at Vi sliil riria
lreiniere end til rit passe for seiden
zi Tiinisliziliedeiiss Hei-hold Hans Trin
ker ei-, rit Vi ilril, iiiegis vi leveif her,
ldliiie iliklede for Livet i Hiinlen og
lniinne til iit nyde Snlirilieden der.
Eriri lieje ei- Heirens Tanler ined dig
eri inizi og de ei« liia nieiiet tiefere
end vore, fein Hiinnielen ei« neuere
end sei-den. Tet er Rande-Juni ler,
soin lian lJar ined lwert Men- lle.
»Im kender de Tiinlei·, jeii ins-let
aimririende edei«, likier Herren, Trinler
oin Fred oki ille uni Wolle its at
qivc eder en Freintid og et Eis-ali«
rsxee Lis, Ili.
- Og disfe Taiiler liiir han iirilieirbas
i«et i sit Ord. Der ndfra ei- det inu
lirit for den enlelte rit komme til at
kende Heriens liøje Trinler med liam.
Lq det stoie Veiiis pari, rit Oeireiis
Trinker nied osks er høje Trinker, bar vi
deri, rit han bar giiiet oss sin Ein-. Loin
Frelser ou Forsoner Tet im Lieje
Trinker, Sind lirivde nied at finde tin
Søii for at rejje den faldne -lægt,
ais-re det nrnli it lor Mennefket rit Uni
nie i den liellige Gndz Sanifnnd
Hei-ten lim« ltøje Triiiler nied dort
Lin Tet ei· liøje Trinker, lniis liar
iiied es i den hellt-Je Trich linke IMil
ricniøder os, riiiier os Sind-El siiz
liei·lis,ie Nam, ladet osI friri Amt da
Tllrveret Meii siiii er det rniiiir
Trinker, iit lieer dolii Meiniefle iknlde
nriri Friderlijeiinnet lieriiveiitil sont
det i Trieben bleu giort til Beim
rif, og rit del stril nari at fria Amen,
ioni det dri fik Net til·
Giids Trinler er del-for, rit Mennes
ster, soni i Vantro bar vendt Nyg til
disfe dilettiglieder, ital vende oin til
l)riin. Og med alle Guds Føtelier iaa
vel soin nied det Maril af Tit-. iian
kiiver os, link haii den Taiike rit ilasse
us en Frenitid ori et Harili Herrens
Tmiker nied Dort oa vore kæreiks Liv
er liøje. Vore gaar gerne saa lcivt vg
fari ined Hensyn til dem, lom vi el
ster.
Bi, som keiidte Albert, tænkte not
ikke for en tre Maaneder siden, at han
nu flulde være dad. Bi er jo tilbsjelis
ge til at winke-, at selv om de unge kaii
d-, det dog ikke bliver nagen af vore
unge. Det er da lau ljældent, at imng
der. O, nei, trete, det er ille sjreldent,
at unge Mennesker inriri d-. Det stet
jævnligt. Herren vtl derfor lige til
dig, du unge, rit det gældet om for dig
i din Ungdom at faa vendt dine Tan
ker og dit Hierte til hom. Herren vil,
at vore Tanker ital, ved Helligaans
den« Rande, blive hans Trinken At vi
kommer til olvorlig at tænke paa vor
Sjæls evige Vel og fsge stellen i Jo
lus. Naak vore Tanker blivek bsjede
ind under Herrens, saa bliver der
Harmonl l vort Liv, Fred i Hiertet
Herren hat lari oglaa nu line hsle
Tanket med at tage vor unge Ven
bort medens han ladet den grimle
Feder bltve tilbage, Tausch lom ikge
vi forltaar. De er as for blie. Men
lom Herren hat heie Junker med
vort Liv, laa hrir han ogfua med vor
Did. Mennestetö Tanker nied Dsden
er l mange Tilfrellm »Na er det for
bl«. Herrens Tanker web-Beben er
ogsarh rit sl Synd, Sorg og smerte
steil for det Menneskes Bei-kommen
devrmfotblz vgl-vorhanme
Wer gemiemfsrt med W
las M im M W- der W
Voland-est etliauttrmo
Ist TM Wende Misset- W
vtwechmgmckek etwa-W
mnmovneiuuik »Hm
l III-IS los
Wiss has-t
th to out ist-w
- s
IW
THE-km EIN »Es-Ses,
