W
Sjkelens Udødelighed. J hans »Essay
on Theism" sorelonnner dog folgende
om Kristus, der viser, hvor nholdi
bar eg selvmodsigende hans Filosofi
og Standpunkt var: ,,Tet nytter ikke
at sige, at Ninus-, saaledes som
Evangelierne tegner l)nnr, ilfe er hi
storisk.« —- —· ,,Vi findet i Jesn Lin
og Ord en personlig Origitmlitet,
sorenet rned en dyb Jndsigt sont —
hvis vi opaiver en frngtesleis Segen
efter videnskabelig Prcecisiom hvor
det dreier sig 01n noqet aanske an
det —-— nødvendigvisks maa stille Pro
feten af Nazareth, (selv bois dem, der
Me tror paa lsans Inspiration) i den
sørste Ncekke af de Genick, lworaf
Slægten kan rose sia·« . . . . »Naar
vi saa tilsøjer, at der, selv i de for
nuftige Skeptikeres Opfnttelse, er en
Muligded sor, at Kristns virlelig Var,
hvad dan gav sia nd for at vcere
o.s.v., o.s.v.«
ProfessorBanr i Tübinaem (1792
-—1860), gjorde et rnøjsommeligt,
langvarigt og qrundigt men mislyks
ket Forsøg paa at bevise, at Evange
lierne bar Mcerker af at vcere en se
nere Tids Produktion Refultatet af
sine Undersøgelser qiver ban tilkende
i folgende Ord, der maa betrautes
som en Falliterklæring for lsans Fi
losofi: »Jesu Kristi Person bliver al
Tid en stor Hemmelighed i Historiem
og i hvert Fald afhoenaer hele Kri
stendommens verdenshistoriske Betydi
ning as hans Person« —- »Kristen
dom og den kristne Kirke i de tre for
ste Aarhundreder.«
Professor Te Wette, (1780—18-19),
var Leder sor den siarpefte rationalii
stiske Skolei Tyskland Han ncegtede
paa det bestemteste det Gantle Testa
mentes Profetier orn Kristns. J bang
sidste Merk- »Historisk Kritik«, ndnis
vet i 1848, fremkonnnet der folgende
Vidnesbyrd angaaende Kristi Op
standelse: »Skønt Monden, lworpaa
det skete, er indbyllet i et nigennemi
trængeligtMerke, kan dog den Kendsi
geming, at Jesus opstod fra de Døs
de, lige saa l.dt bewivles, som den bi
storiske Sikkerhed for, at Cassar blev
myrdet.«
Napels-on (1769——1821), var op
draget saa at sige i Fritcenkeriets At
mosfære. Hans egentlige Standpunkt
betegneö maaske bedst ved bans egen
Udtnlelse: ,,J Ægypten var jeg Mu
han1n1edaner, iFrankrig er jeg Ka
tolit sor Folkets Skyld, i Grunden er
jeg innen Ting.« Det var især under
Forvissningen til St. Helena, at han
sit Tid og Leslighed til at betragte
sin tilbagelagte Karriere Hans her-·
lkqe Seite og knusende Rederlag og
Tilintetgørelse erindrede bain orn alle
jordiske Tingg Forfoengelighed og
Forgeengelighed. Et Par Etsempler
sra hang Liv vil tilstrcekkeligt bevise,
at ogsaa for ham blev Forncegtelsens
Stilling uholdbar. Der fortcellez, at
han en Gang i en Smntale med Ge
neral Bertrand, der var en aaben
Gudssorneegtety skal have givet ham
folgende Sonn »Im sendet Menne
ster; og jeg siger Dem, at Jesus Kri
stus var ikke et Menneske«.
J sit Testamente, der blev assattet
seks Aar for hans M, erklærer Na
poleom »Im der i den apostoliske ro
rnerske Religion, i hvis Slsd jeg blev
ssdt sor over 50 Aar siden«.
Ved en anden Lellighed skal hcm i
en Samtnle med O'Meara have er
klaret: »Jeg tror alt, hvad Kirken
tror".
Emerson, (1808—1882), der i sin
Lkvsanskuelse var Panteist, har, un
der en Samtale med Forsatterinden
Ftedertka Bremer i Boston, udtalt
stg paa fslaende Monde: «Opstandel
sen, Fortsættelsen af vort Liv, ind
rimmer jeg: Garantien derfor hat Vi
c dort eqet W«. .J sit Sktist
«Udsdelighed« stger han: ,,Sllt peger
hen paa Fremttdem og Mennestet er
beste-net til at leve efter Dsden«.
Glutin-)
Fra en Danmarkstur
estrr 20 Aar- Ophslb i Amerika
(J. K.Jenien.)
GMCU
De smaa dient.
Der er san manqe fmaa Hjem i
Damm-et Jeg Lenker ilær paa Hug
mændenr. Neqeringen spr, fom alle
kede nævnt, meget for at hjælpe de
ubemidlede til at eje et faadant Hjemz
pq Negerinqen handler i det Stykke
visit Men der stal noget mere end
Ins-ringend stttte til at bære sca
danne Hjemz der skal risse jkonomis
ske Betingelser til. Men saa ital
der endnu mere til, noget, som jeg
anfer for det væsentligfte. Jeg mener
Gudsfrygt, forenet med Ærlighed.
Paalidelighed og Flid Og naar jeq
nn efter de 20 Aars Melletnrnm igen
betraatede de Folk og Forl1old, iea
tidligere havde kendt, saa fandt jeg
denne min Opfattelfe bekrceftet Te
Mennesker i disse beskedne Knar, sont
havde holdt fast ved de gamle kristne
Grundscetninger i Hovedsagen —- thi
noaet af et moderne Anftrøg findes
alle Vegne i Tainnark —- de havde le
vet et roligt, stille og lykkeliat Liv.
Der var tnatericl Fremgang, knen
der var ogsaa rig og fkøn Poefi. Det
er selvfølgelig let at paapeae Skcvvs
beder baade her og der, men hvis man
ikke bag disse set det danne, Vulses
tende, trofaste Hierte, saa bar man
narret baade sig sekn og andre den
bedfte Del fra. Dei-for, befasst dissse
snma Hjem on stmsk dem, alt kmad dn
kan, ag dn befæster og styrker Lan
det; forder dem, oq dn fordasruer
Landet. Selvfølgelig lader de neds
brydende Kræfter heller ikke disse i
Fred, men de føger at bringe alSlags
Smitstof og Sprænqstof ind i Hjems
Inets Helligdom Ja, jeg ncevnte Has
mccndene, men der er fo baade
Haandvaerkeren og Arbejderen og
mange andre, fom kommer i Betragts
ning. Jmidlertid beder jeg undskyb
de, at jeg med Forkærlighed nævner
den Samfundsklasse, jeg selv er op
vokset iblandt og ndgaaet fra. Desns
den set jeg i denne Stand noget af
det Jdeals Virkeliggørelfe, som ty
ser en saa skønt i Msde fra den mosas
ifke Lovgivning, som jo laa til Grund
for det gamle Jgraels Samfundss
ordning; den gik jo netop ud paa, at
hver Mund skulde have sin egen lille
Plet Jord. Fra disfe fmaa Hiern,
omtalte i Bibelen, mader as da ogsaa
nogle af de skønneste oa mest poesii
rige Billeder; lad mig lige nkevne i
Flæng Ruth, Nabot, Manoah og
Jfai. Jmidlertid snsker jeg hverken
at glemme eller at overfe de andre
Hjem og den-s Bewdnim, og jea ba
der af Hiertet de djævelske Krcefter,
yfom spaer at forstykre dem alle ofte
»under Foregivclfe af at ville berige
fog friaøre dem. Jea vil lige omtale
set Par af disse onde Magtety nemi
Tig:
i
Ton rnndnc Littcmtnr on dcn
taadne Kunst.
anen af dem er ellers vcerd at
spilde meget Vka paa: ielv ødsler de
Ltned baade Papik og Mast Men hvor
gnmn sager at besndle Ungdommens
»Fantasis, Tanles og Føleliesliv! Stal
z kels 11ngdom,
i
sont lever paa den
Slags Svinefødel Drifterne er jo
nedlagt i Menneslet af Gud og bar
Finaledes deres berettigcde Kran. Men
ved Faldet blev de bei-nittede, og syn
vdiaLidenskab heftede fig ved dem. Der
for blnedes Adam og Eva. Men net
lop deri, at de blnedes, bavde de et
·J-oi·trin fremfor visfe moderne Folk.
De blues nemlig ikkel De gaar ud
Isra, at Drifierne er der for at til
:fredsftilles, oq saa et de slet ille nøjes
regnende nied Monden. Te ser ilke
Misfotboldet i, at de on det, sont
lkulde viere Tjenere bliver hOerrer
:Den begavede og veltalende Fører for
denne madne, franfke Jndflydelse,
Geom Brandes, hat jo sagt, at «Vug
sgen er mere bellig end Alte-rot nan
Jset om Bat-net es ceqte eller net-Ate«
Det nasste Skridt bliver natmliqvis
at bortsloffe Vuagen oasam san faar
Jnmn dn indført Lidenslabernesz ninds
l
i
Hangt paa den Bane
slrwnkede Herredønnne J Frankrig
— og i Amerika —- er man jo naaet
Det kan være
flemt med de mange uægte Børn i
Damnarh men man hat dog ikle lært
at stfule Forbrydelfen ved at spie
Mord til Hor. Men man bar til
Gavns leert at qsre i Skidt, og man
findet det uden al Tvivl en meaet
lud-dringende Fortetning. Der er me
sqet af det i Danmark, iom beteanes
med det stjnne Navn Digtning, der
tun er en stinkende Rendestensssle
Da faa et der Mennesier dumme not
til at lade sig druqe iom Nil-ds
kanalek for alt dette smws under
Jnddildnina af, at de er pack Mode!
Gar de mon glemt, at »in-ad et Men
neste lear, dette stal hem og beste-«
ca at Ema-end Sold er Bedenk
Oq iaa den tiileslsie Bladlitteraturl
Men ieq aider ille rode mete i den
Beut-elfen Lad dem gsre det, iom
hat Syst til det.
Goetiættey
«Fta mit Bring
i Alberich Cauada.
Eiter at Unsre kommen tilbage sra
Canada, linor iea lim- set mia lidt
om, Wer jea mia tilsltsndet til at
skrine lidt til »Danikei«en« om, lwad
jea iaa Jea er jo ikke Uandaaent
dar heller ille købt Land i Canada
ist-a nil simpelthen fortwlle Versenkt-,
hvad jeg tmnker oni det.
Jen var ined famme Erenrsion
fsom Past Fiildiia. nat oaiaa med nde
at te liaa det and, ium ltan alletede
har ndtalt sig om. Een Tina imiezs
jea om det, jea iaa — det er im
idm«t. Tlii naar en kllland førit ital
laine 825 pi chres im det neane
Land oa betale 829 pr. Tniinde «de
ianmbet til Byaninaer da køre det l )
ia 20 M il da saa oben i Købet Vente
etAai felr der saas Jndtceater, saa
Eslililnr det en dyr zwin. Tet kan jo
lncere »all iialit« for huem der hat«
Penae not da saa liar Lyst til at fast
Fte dem i det.
I Jea vil siae om Macallistei sc
»Cannina, at de er Gentlemen som
Landaaenter. Men hvor er det en
Jdaarlia Tina at taae med en saadan
lEma-sinn, sor hvem der vil lølie,
»Land. Tet er jo en planlaat Saa fla.
den ene Ende til den anden soi at«
san Falk til at købe Land, som de
maasle aldria ttilde have købt, der
soin de ikke liavde vceret nnder Aaens
»ternes Jndflydelse Thi vi ntaa bufke«
paa, at naar vi komme-r til Canada,«
sxm ex det let at købe Land. Menl
ilnlde man blive ked as det saa vilde
«det maasle ikke blive saa let at seel- i
ae det, selv om man vilde seelge det
billigere, end man har købt det. I
En anden Ting maa vi linske paa.«
«Naar man aaar som Lands-Nu saa«
kan man reise, hvor som helst man«
vil for 1 Cent Milen iCanada, da·
saa er man ikke ashcenaia as noan
sont belst Aaent. »
g Efter at have set det omtalte Jrs
riaationsland toa R. Nielsen og jea
nied Tdaet oin Natten, da ncesie Daa
ned Middaastid naaede vi til Jn
nisfaiL lwor et Pai« Venner nde fra
det danske Settlement ved Diclson
mødte os. De havde ventet stort Ve
søa, men vi maatte fortælle dein, at
tornden os to var der knn Past. Mild-»
sia, der havde bestemt sig for at føl
ge med, da lian tmk sia tilbaae Der
sslulde aøres stor Fortetnina net-sie
Tag, oa der sknlde ban so vcere nied.j
Eiter at have set os lidt om oa iviid
til Middaa i JnnisfaiL var det ble
vet hen paa Eftermiddagen, da vi tog
af Sted nd efter det danske Settles
ment, hvor vi ikulde møde vore kære
«gamle Venner og dem, der liaaer as
nærmest paa Hier-te Her ved jeg nosi
«genlunde Bested om Forholdene: this
her opholdt vi os et Par Ugee dgl
,gik ud og ind hos de sleste as dem,«
iom dor her.
i Men jeg maa gaa tildage oa sor-1
tcelle lidt fra anen demd. Jeg dlev
ikke lidt overrasket ved her at se slere
Teglstensbyaninaer oa Hvidkløver og
Timotigrces langs Vejen. Det ltavde
jeg ikke set føri Canada. Ester at
have kørt et Stykke Vei, kom vi over
«Ned Deer Niver paa en Bro. Lidt
lmnaere srem ad Veien kom vi til en
Farin, livor der var byaaet et aodt
·nyt Hirs« oa ved Siden af var derJ
slaaet Tinidtiarces, og der stod Stal.
ved Stal. Og saa den dejliae Smaasj
sæd, der stod der, snart hvid til Hin-«
sten. Lidt lcenaere fremme kom vi til.
en Flok Kreatnrer. De slelte as dem
var Stude, da de var sikkert pcene.
Jeg kom til at tænke paa, am det
ikke allinevel passede, hvad Henry.
Lassen skrev i ,,Danskeren«; thi laas
dant noget saa vi ikke omkring Glei
chen. Bejen sta Jnnigsail ud til Dick
san var i aod Stand, men nde i Settif
lementet var Vejene daarlige, iksnt
«Befvlkningen gtr dvad den kan for
at sordedre dem. Hist og her saa vi
en Flok Kreatur-eh sont tilhsrer Be
«doeene paa disse Gene. De fleste at
zDanlkerne omkrina Diekson malker
fka 10 til 15 Eier — en god Jud
tagt-tilde for dem. De fleste as dem
dar Separatoh ca san stelger de Fli
dm til Nacketvillh Mo der kom
mer Um sc deutet den to Gange
oin Unen. De flesteai vore Landt
M set hat M W Land W
lom Semester-d, men san vidt leg tor
ftod, er alt domesteadland derow
krina optaaet
Landes her er as en when Mai
tenhed end det omktth W. No
.qa an- ee tm W, en Dir
l
er Prairie, noget er bevokset ian
Zmaaskov, andet med Ztorskon Dei
store Træ er en stor Hjælp for Ny
byggerne· For det første givcr dct
Vrændsel nok, og dct kan ogsaa be
nyttes som Bygningsmateriale. Cu
tcsn byager de sna Vloklntfe, cllors
tun de oqsaa fna Blofkene savet np i
Vngnittgstm1tn1csr. Landct er rigt og
ogncr sig godt for KreaturavL Gras-J
Vokser her frodigt, saa der er fnldt
op baade til Sonnnergræsning on
Ha Og bliver Smaaskovcsn ryddet
væk, saa vokscr Smanfæden frodigt
nieste-n for ftw1·kt, i den opdyrkede
Jord. Alle Slags Nodfrugter fom
anmiødder og Kartofler gror ogfaa
frodigt, og Kartoffelbillen er nkendt
Man for en Plct Nodfrngter ved nee
lten enlzvcr Plads. De brnger dem til
at fodre Kreaturer med.
Dosten var snart til Ende. Min
Halnbrodcr Fer Poterfen blcv lige
færdig den 4. Sept. —- Der er Land
nok til Zalg otnkring i Settlementet
til 8 a 10 Dollars pr. Acke.
En stor Hjcelp for Settlementct cr,
at de faar Købmandsforretning line
vcd Siden af Skokehufet, og tæt der
ved ligger ogsaa Præsteboligen. Den
var som de flefte andre Hufe ikke belt
faerdig. Der er ogsaa kørt en Tel
Materiale til Kirke, og bliver de sau
dan ved, saa bliver der inart en hel
lille By midt i Settlementet.
Men mit Vrev bliver nok for langt,
Jeg var der tre Sondage; den førfte
Søndag var jeg ikke i Kirke. Det
blev for sent Lørdag Aften, og jeg
var træt af Rejsen Men de andre
to Søndag var jeg med, og ieg maa
sige, at jeg var glad ved at se saa
mange samlede, baade unge og gam
le. Den sidfteSøndag havde vi des
udenen Sammenkomst med flere af
vore leere Pastor Magnussen op
lcefte en indholdsrig Fortælling, vi
sang nogle Sange, og Hean Larsen
spillede paa Biolin, hvorefter Pastor
Gundesen oplæste et Gudsord og talte
kortelig om samme. Dagen var
fromskredem og vi sknlde fnart ffilleQ
Min Ven N. Nielsen og jeg, som hav
de fnlgtes ad hele Tiden, skulde rejse
niem. Det fværeste var nu tilbage
— at sige farvel. Hvor er dette
Ord haardt at faa sagt baade i Livet
og ved Dødens Skilsmisse Jeg lo
vede at bringe Vennerne i Kennard
og Blair en kcerlig Hilsem særlig
Past. Andersen. Dermed farvcl, kære
Venneri Dickfon. Havde jeq været
ung, knnde jeg have Lyst til at leve
paa disse Egne. Men jeg bar det jo
godt, hvor jeg er, og Land bar jeg
ogsaa
Jakob Andrealem
Kennard, Nebr.
Det er ak stor Vigtigheel
kok Blllotkobere. som agter at senklo ek
tok Familie-, slægt ellek Yestmek og Au
sker at- ksa dem hemmt-, innen Eiter
uursstormene begynclmx at cis kobek
Billettok sum-est mutigt. Kom illu.
at scattelinsvianqusrioan Unions
skibe gam- cljkekte, okk at de gar Reisen
pag 9345 Dage, at de fgrer udelnkkende
sicandinavisko Passagercr, at Passagoi
reme fnar goa. kmftig sknnclinsvtsk
Kost. at Zdie Klasse lim- prjvate Ka
mmer at Fartojet er furs net mod
traactlos Teleng samt- n le anter
modorne Optimleslser og l·"()rl)e(1kiugok
til Bekordring af Pasuagksremes Akkor
hscl ug Bekremmeljgth
Um Kel) uk Miit-tust bedes man hon
vende sixx til smndinnvimkAmerjoan
Linie-us umrtneeste Agent aller til
A- E. JOHNSON öc co
G(-n’l West. Passi- Apistik-.
lss W. RINZUZ s'1’. — — CklchGO
« wagt-· Ave-. so» Minnenpc)lls, Hirn-.
NYTl NYTl
Danach af Prof. F. Vetlex,. Au
toriseret Overfcettelse ved M
Wolff, 117 Sider i OmsL soc.
Jndb. 31.20.
Fra Herr-us chueste, af Joh, Gstzss
sche. 70 Sidet. J Omsl. 40c. Jndb.
Asc.
Nyt Liv, af Emilie. Fortælling af
Himmets Glitt-steh 160 Sider.
Ome 50c. Jndb. 75c.
Tnugt ruger Mutw. Bittelighedsbili
lede fm Missionen i Sydindim
Autorsseret Overscettelfe af Amy
WilfonsCarmiehaels Bog ,,Things
as they ate« ved Cec. Kramp. 317
Sider. J Omsl 1.20, indb. 1.60.
Wu, as V. armen, oveksqt qk N.
P. Mal-few Fortelling fra Val
denierforftlgelferne 121 Sitten
Omst soe, subb. soe.
Du. Luth. Publ. dass-,
Rait. Nebr.
lThesz Only 0ne Best
L---.
—and Mars the- cRIFAT KLUEFTIC — they nre the
mily mung made exklukjvely Uf Mauer-No and cis-s
cosl Iron-outls«t tbrco oedinsky kaugis—-ls--n·l I-(-I-.k.
cras k. ·-r ri;s(t. Maus-anle- ji«-nall-»wes-:Jss(,1m-«:Y an r.,.-’1
kivktrsl jssinls in s bjileis"l’1c III-! ihr-Es c--m!-ine-1 with
pure aihsslsss Hninzz ssvo bslf your fuel bill and give you -
dependsblis cooltch s perfect hakt-I- — every day·
The NAJFIHTIC is eqttiksmul wish a lksgnllusk sil-ri,;-ps-r
toömuirsdt tyuchezd me tex! hoc fu«- und heuts wart-r ju a jxfIy
The Great and Grand
ESTIO
Mlleszewsck Als-cos- Zw
hsq an arm Amt vMssh whisn dmsskspri kiirmg a fix-H shs if strssne ssspsnksh I-» ben
-1«·su-—2-,;ht— ssnsn r-« K spllslssh sur aufs-han« « l’s-. knudssxg m.;»«(-—-s»». nun 1,-s.zq»1:s
Iis )--« s-« H I--ssurv’-".. Ochs-t- atst-m-l1vo MAR-« «
HlJ spornt-sk- tsns Li.«-««1s-:. » tm End
xikuk instit-g M « Ums-l sit-il Hi-- m-« ach nnd-sc Ic. ·
N - n uH m- dsmzziT (-f1’««-fssim r--«l hul- Ix—hs-I ui’h K M,'x.H"C«I"l«’ s
Euch excluslve MAJESTlc lesture make- this fange more Practlcsl !
more sei-sicutle more du«-ble— the best tunc-: your money can bqu ke
Iskdlessoi Dflce. MA-Ik·«s'l’l(! linncss um FHH in nssusxy «er « »O U k’1 I
Hirt-v —«-k-·-« lk )«--ur11-uls·r d«---«-’s smer MAJENUD Izu-sc- —. UTHD N- k«1' s
Um1.m1.«-·k-(!s«dls1«ln)·«t.t"1m:k-1Uy vslm Juni-. mnl w- «El k·.:.«1 Hur LIWITLU - «
« Tisi- Jcoky of Male-stie: Gleis-y«
Msjutic Munfacturims consme Des-h 101 st- Louis, Mo.
Ä Fuc!
savet
pro-zuk
ok othe
boilcks
lZ CALLOU
ALL OOPPIÄ
RISERVOII
—
mhk let
VOU SOIUNC
NOT-I
IkIOOQIUIIOIIIIIIXXIVIOIVIKFWVIIXXIOOXIIUWØOXHÆIHWFI
speeiclti "l’i l l)u(l!
Vesl Kuh as liclclicslliigeret at«
Luthers Reformatonsske slmkter
scr Vi us i Sumel til sit scclgc ilcnnc vierslifuldc Bug
sur cienuhctyelclige sum sit ssc iUmslag ellersl.50 i
VælskhincL
Den uprimlcligc Ewglmlcpris i Dgtnmnrk wtr91(r.
Bogen er Vcl vrtsril Zit cjc
Danish Luther-an Publishiag Hause.
QVIOIUWHIXØOGPXPOXIXOIIBPBPXXXZ« « CARL-OB
-.- . -
JBibelordbog
Jndeholder ca. 45,000 alfabetisk ordnede Henvisninger til den
hellige Skrift. Udarbejdet af K. G. med Anbefaling af Prof. Giskc
Johnion. 6te øgede Udgave. 520 Sider med Fugleperspektiv as
det hellige Land samt adfkillige Jlluftrationer. En ypperlig Hjcelp
for Bibellæfete.
xlcdsat pries Hi 1.2(,)
Vanisss Ball-. Uns-L haust-,
Blatt-, Nebr.
ASSCHENFELDT-HANSENS
Yo illustrerct
Yäirlieljisiorie for gäenigljeden
forcligzzcr Im krimle indhuntlen i tu'sinukk(sng sulide
Biml pau heulmltlsvis 570 ug 583 stun- Sitte-« mulvmange
Bild-den Dei or et særclcchs ypperligt V;t:rk. der for
tjencr sit finde-s i OUIveert kristcn l-ljem. Stilen et Hvlig,
Og Inclhnldet pas non Gang nndkrhnklendesl helæreucle og
opl)yggen(ie.
l)(-k lxsgymless mail Hi skiklring us Apostelksn Paulus og de
andre Also-Mit ils-refun- knnnmsr Jedetolkots Historie incltll
nu. siiu bar vi skililrjngms us den farzt-e Jlunighpcl med dons
Livskjldexr og l«ivsi’ruxxter, Hat-uns Anton i Martyktjtlen og hans
Anlgb gennem cle- forste Aarlmndreüers Vranglænjumme samt
haus Forsog pau at link-le Hmls Meni hed i verdens Favnta ,
est-er at- Staten havtle give-d Kjrksn Fro . Vi got dereinst- Belcen t
skab motl attskjllige kkemmgmde Aandens lcwmpem der holdt
Guds Passe Mit- over Verdonslivot (l(k sostomus, Ämbrosius,
Avgushin). VI Ser de skwvo lzaneri l( ostekljvet og Pavodokw
met-s Forsøg paa- at five Kjrken Vordenshekredommo· Vj bo
tmgtek kkomdoles de mater, der rojsi r sig mod Pavedgmmot, og
som paa lietormatlonstjclen vanclt on herlig seit-, men dem-Ist
ogssa Tllba oslsget km Puvodommots sich-, swrllg genuem »Jo
sulttomes malte-pil. Endvidore Fjomlons For-o Ia est-or
Retormationsn at Ikillo Læro og Liv its binandon P otlsmoth
Okthodokojoty samt ovdsljg Rattencllsmeas Natternka msn
ogssa Troslivots kornyocls Lrembrud i vors Du . Ogssa Hok
kous sojersgang i den ydko Mission samt solt bovtsgolsstno l
Nutjtjon heimische-.
Værket udkom i 48 Hættek G 10 cts. per Hækte. Det
fass nu samlet til folgende PkiSeH
IHæfter............. ......... NOT-o
V lmibunden i solislt Fælskhinrl» FGJO
Inrlhunden i fransk Bind. . » . . .. HZW
Danish Luther-m Public-hing Hause-,
BLA1R, NEBld