Upanskercnas
It Wentlig Nyhedds vg Oplyss
sing-bleib for det dansk Fvlk
i Amerika,
abgivet il
DANISH LPTIL Pl lll«.B01381-J.
Bleir, Nebr·
»Idealisten« udgaat bvet Tikddag ogskretmg
Priz pr. Warst-IF
de You-ehe Stam- Ol.50. Udlandet UOG
Bladot belales i Forssnd.
Imilljnq. Betaling, Adressefomndrinq og
Enkel engatenbe Moder Massen-N
OAXISH 1«I’TH. PUBL. AC)USE,
Blait, Nebr
,
Nenn-U A. M. Anderseik
Ase Dibkag til ,,Tanlleren«s Jndholh
Monds-used Kotrelvondalker og Attiklet
If nhvet Art, liebes est-regieren
I. M. Indessen, Blau-, sicht.
Entsted at Blair1’ost0kflee·as second
slsu matten
Alberti-sing Rates made known upon
Mlloulotk
J Tllfælde as Uregelmckssighedek ved
Isdtsgelsen bedes man klagt til del sitdllge
Psstvæfem Skulve der ikle hjælpe, bedes
m henvmde sig til »Tanlleren«s
Mtor.
Rast Læfemc dein-endet ssg til Falt, der
several Blut-et, enten m at lobe hoz dem
sset for at san Vplycning om det even-rede,
III-i De altib omtalg, at Te lau Adel-risse
Imtet i beste And. Tet vil vme til gen
Isks Me«
Al
»For at vide, naar man har fejlet,
kræves Visdom men for at tilstaa det
fordreg Heltemed«, har en sagt.
dvor almindelig er ikke haardnaks
ket Paastaaelighed, og hvilket Keimk
tertwck er vel dog mere dumt og for
agteligtl
Ten, der frit kan sige, naar Anled
ningen kræver det: »Jeg har Uret«,
er en behagelig Omgangsfkelle
Forssg engang at lytte til den an
dens Fremstilling af Sagen, ikke for
di du er nsdt til det, men blot for at
erfase, om han hax Ret. Og findet
du, han har Ret, saa tilstaa det uden
Omsvsb, og fe, om ikke det godt kan
gaa an.
Japan og Kinn. Det er let at«
forstaa, at det maa vcere magtpaaligs
qende for Japan at vinde og beholde
dominerende Jndflydelse i Kina Det
var jo egentlig ogsaa det mest natur
lige af alt i Betragtning af de to Na
tioners naturlige Sammenknytningsi
punkter og deres umiddelbare ydre
sorbindellr. ’
Det vilde vist ogsaa have været
sanfte let for Japan at vinde Kines
" ferne; men flere af Japans officielle
Akta over for Kan siden den russifk
japanfke Krig har ikke tjent til at
fremme Belvillie. J diplomatistes
Unliggender er Japaner-ne hejhaans
dede og fordringsfulde; i Fort-et
ningsaffceret er de gridske og hens
synslsse, og i Omgang vifet de et
Overmod og en Glimresyge, fom er
fmdeles stjdende for de slægtstolte
Kinefete
Dersom ikke Japaner-ne faar Øjet
opladt og forandrer Taktik, var det
We underligt, om »den aabne Der«
en iksnne Dag blev lukket for dem, og
de dewed blev bewvet det væsentligfte
Marked for deres Produkten
Harrimaus Eftcrfølger.
sie Person nogen Sinde vil komme til
at indtage en saa fremragende Plads
i Jernbaneverdenen og komme til at;
Ive saa vældig en Jndflydelse over«
Landth Transportsystem som den.
nytig afdsde Edwakd H. Hakrimml
Dei var maaske heller ikke Inskelighi
at fligt stulde ste.
Jmidlertid set det ud til, at de af
ham ordnede Forhold i hvert Fald
forelsbigt stal faa Lov til at blive
Munde Meend as han« Stole sy
nes at stulle komme til at styre be
forstellige Jetnbanesystemek, hvori
hem var intereiferet
Blandt de meft fremaqeude as
diese og den, fom vel nætmest tunde
W Herrimans Wfslgeh er
s
I
l
Dei tør være wivlfomt, at en ene-;
i
HAva og er 49 Nu- gammcl. Han
Wäsche-w iet fattigt Hjem paa Lan
zdet Da han var 14 Aar, fik han
Arbejde med at ,,grubbe« Trærødder
fved et Batkeanlæg. Det var hans
EJndfsrelse i Jerubaneverdenen. Se
Jnere studerede han Jura oq blev Sag
kfsrex i en lille By i Ncerheden as
’Hjemmet. «
T J 1882 fik hatt sin sptste Anledi
Hing til at yde et Jernbanefelskab
1faglig chneste. Fra den Tid af gik
Zdrt rask fremud for bank. J 1889
fblev han anfat som Advokat for ,,The
Texas sc Pacific R. R. Co.«, og det
svarede ikke lcvnge, før han vandt An
Zerkendelse som en af de dygtigfte Sag
"sprere i Texas.
s J 1904 kam han i Forbindelfe med
-Mr. Harriman og flyttede til New
York fom dennes specielle Raadgiver.
VHan havde efterhaanden erhvervet fig
IJnteresser i ikke mindre end et Du
Lsin forskellige Transportsystemer og
var ved Mr. Harrimans Djd næst ef
;tek denne den meft indflydelfesrige
jPerson i det Jembaneselskab, hvis
iOverhovsed han nu er.
—-—-.-O
Vor profesftonelle
Redningsmand.
Under denne Overfkrift brinqer
»Omaha World Herold« en Redak
tionsartikel omtrent som folget-: »De:
siges, at Pierpont Morgen holder sig
i Baggrunden en lille Stund blot for
ikke at skaffe Ver-den en alt for stcerk
Ryftelse. Beviset for hans Kontrol
over Union Pacific Bauen vil frem
-komme lidt efter lidt, men det er ikke
.desto mindre sikkert, at han allerede
Hidder inde med kontrollerende Magt
ifølge en Overenskomst fluttet med
Harrimcm da denne laa poa sit yderi
ste, for at han (Morgan) skulde
redde Verden fra Ødelceggelse og
Ruin.
Morgan er en universal Redder.
»Der er aldrig en Krise, bvor han ikke
Yøjeblisielig træder ind og lægger sin
ifyldige Krop fom et Bolværk mod de
;graadige Vslqen der truer med at
Fopsluge os. Hau reddede StaalsTrus
listen og Wall Street: ban irr-lite
LRoosevelt og Landet og vcmdt Aner
Lkendelse derfor af selve Præsidenten.
kOg nu, da Harriman lægger sig til
Esin sidste Hvile, er det atter Morgan,
fder med rolig Sikkerhed redder os
alle paany.
Hvor velgørende er det ikke at vi
de, at der eksisterer en Mond sont
Morgan, der vaager over os, mens vi
sover. Vi gruer ved Tanken ow
bvad der vilde vcere blevet of den
prcegtige U. P. Jernbane og hele det
rige Opland, om ikke Mr. Morgan
vilde udstrcekke sine beskærmende Vin
ger derover. Vi kan slet ikke forftoo,
hvotledeg det i det hele taget var mu
ligt at faa ivoerksat et faadant Fore
tagende, ssrend Morgen nogen Sin
de vendte sit Aasyn iden Retning.
Og hvordan det gik til, at Amerika
blev opdaget, bebygget, befriet fra
Despotismens Haand samt blev gjort
rig og stor og mægtig, —- altiommenx
inden Mr. Morgan var færdig til at;
tage Laudet i Vesiddecse, des er i"
Sandhed ubegkibeligt. ·
Naar Mcend som Sage, Rogers og «
Harriman der, rysteg vel Landet etk
Ojebtir. men det makes Meu ovads
fkal det blive til, naar vor storste Velsz
gorery vor professionelle Redningsss
mond, lukker sine Oer og overladerk
os til Wams !
Morgen ser frisk not ud i Dag,?
men den Dag kommer not, da ogfaa J
htm gaarhen for atkonsultere end
Bot-Mist og san faat vi Halsser
keep-Das- sutde after-ekqu- ums
—- s W en Wende tan
s-.« « I
Vøtgevcitu I
(As x.) s
«
J ·fttrre Byer kan man ofte træffejs
paa celdre Falt, som synes at gsre fig«
bet til detes Livgopgave mod Livets"
Akten at hjælpe unge, uetsarne Sire
le til Rette med faadan allehatmdes
ftttre og mindre Sagen Og det et
km en sitter Sing, at de menet det
Iltfatmnen godt, om end naturltgvit
IIon lanqtfta alttd optager
llist i bedste Mening.
Saaledes stod vt en Das en halv
Ine- Stytket ved en Qang
Ig ventede paa ,,Streetcoten«. Da
Iom en sammel dem med langt
hvtdt Streu wende ved sin Støk oq
W ved vor Weg Gan lob
sine matte, men milde Zer glide nd
over Staren og tog os alle, een for
een, i Øjefyn Paa Kraveslaget bar
ban en ,,old soldior’s button«, hvad
jo ganske natnrligt lweoede hans
Betydning et Par Grader. —- Han
henoender sig nn til en ung, smuk og
Velklwdte Mand, der netop tcendte sig
en dnftende Eigar. »De bar inan
Jde onn, nnge Mand, hoor manch
Penae der i Birkeliaheden gaar nied
til Tobak i nagte faa Aar. wer
leite-de han nu Pezjefingeren for Ind
og Cftertrykkets Skyld). De vil ikke
tro mig, naar jeg sigcr, at hvis De
om 25 Aar baode alle Deres Tobakzs
nenne nked fannnensat Rente, Vilde
De kunne købe den snmkke Bygning
her paa Hist-net ,,.Serefter fulgtsc nu
et helt lille Foredrag, sorn Gamlini
aen selvfølaelia havde holdt 116
Gange.
Den nnge Mond børte med synlig
vaærksombed og uden at for
trcekke en Mine, efter. Da saa oms
sider den venliae, gatnle Her-re var
bleven helt fcerdig, fpurgte Ynglins
aen batnt »Die ejer vel altsaa denne
fmukke Bygning der?«
zlskoraliften gjorde Fodfkifte, ter
rede fine Øjne, saade ashra og
ashremshce —: «Nej, det gør jeg ikke;
nei, saanmsnd gør jeg ej.«
Da kom Sporvognen, og idet
Qualingen spang sig op, sagde han
venliat: »Men jcg agr: jeg ejer den.«
Jeg var lige ved at faa Band i
Øjnene, da feg faa det venlige, gam
Hle Stind skunwle af ved sin Stok
igen.
I I I
Fra de fleste Købstæder i Danernes
Land ait der for 20 Aar siden ugeni
«1ig en Institution nd, som vi i Jyl
"land taldte »O Hwæddebrjkuen«.
Hun, der horte hjemme i vor By,
var en trivelig, vidhoftet gammel
Man-one, begavet rned ægte dunst
bredsporet Snakkefaligbed Hun hav
Yde gerne sin Pladssör af at givoSmaas
dar-neue nemme Opgaver i Hemd
regninq, oa traf de saa det rette
zFacit, tnnde kmn stundom faa i Sin
de at give dem en ltlle Krinale.
Niels Jakob var en Purk paa 6
Aar-. Han havde ofte gjort sin yderste
F4jd for at besvare chdebrødskonens
Zpørgsrnaal rigtig og antog se1v, at
ban ikke fejlede ret tidt. Men, hvad
nu end Grunden kunde antages at
«være, der var aldrig kommet en
Isjrinale i hans Retning —- Han
Espetulerede paa en Udvef: thi hvem
yhar Lyst til at lsse Regneopgaver
jfor ingentina. Og at Fyren virkelig
lmaa have haft Kalkulationsanlæg,
ivil vist indlyses af det Resultat, han
;Qverveielser forte til. «
Ta nu Madammen ncrste Gang
kom vraltende ad Landevejen med
»sit Skulderaag og fine Kurve —
jeg maa tilstaa, at endnu, efter saa
mange Aar, loher mine Tændcr i
Band, naar jeg husketz hvor usigelig
henrivende en Duft, der flog en i
Mode, naar hun aabnede sine Kur
ve, og alle de liflige Tærter. Bak
kelfe, Bienerbr-d, Smaakager osv.,
ofv., smilede en i Mode, og man
stadig maatte lide den Tot-tur: not
se (og lugte) men ikke rare; ak, da
følte jea Fattigdommens Jordan-;
delse saa tungt som nogen Sinde —j
naa, altsaa, da fargede lille Nielss
Jakob for saadan ganske tilfældigts
at komme flentrende rundt om HUJ
sets Nordvesthjsrne, Bukserne smsgets
op oven for Knæerne og HænderneI
stukne dybt i Lommerne, fløjtende as
al Magt, oa spejdende op i Poplernez
kfter Graun-time
»Se, Goda’, lille Jakobs Ka' du
saa sk mig i Da’ hvis a’ nu din
FOU- ga’ dig to Femsreskaver. vg,
hvit a· saa bin Mosis esse ga' dtg toil
«Caavildeie«ha«nokt«svarede
Mogstjitedeviden—fomom
W IW ver dem en
M. ’
Gustav-horchender
detvakhsmmmlode,dabunfioshi
deUm—-Dub'nokblkmsø«·
sen,nmdudlkrsaut litt, hat«
Z
re sultelihjel end arbejde for sit
Brod — altsaa ftaar han jo paa et
lavere Trin end sin rede Broder.
Denne Lord, nn, han hat ogfaa sine
Jagtgrnnde, idet der i gamle Eng
land henligger Tnfinder og Tufins
der Art-es af rigt Land, sont knnde
brødføde det haer England, men
som ingen faar Lov at vende Plov
eller Spade i. No, fir! Hvordan iknls
de my Lord saa finde en Plads til
med sine Lige at ride paa Rasvejaqt
Den røde Jndianer kunde ikke be
bolde sit Jagtrevier. Den hvide ditto
—- jo, ban forstaar Knnsten bedre.
I s I
Holberg formellen-, at de tre Særs
flag, sont gerne følger efter Klokkes
ringning, stammer fra den Tit-, da
den sejrrige Sultan, Mahamed d. 2.,
trnede hele Kristenheden oa Krifteni
dommen ntod llndergana. Da udga
ves den Forordning, at der allevegne
sknlde tilføjes saadanne tre Slag, og
naar de ltd, fkulde alle Kristne be
de for Tyrkens Underaang. — Den
Stil holdes endnu vedlige, efter at
man bar glemt Betydningen deraf,
og ingen mere beder — omend det
nok heddet i en Salme: »nnnner
sagte mellem Bedeslag." — Vi kun
de vel nok tænke paa andre Fjender
under Bedeslagene og fende en tavg
Bsn didop om Befrielse fra dem.
f O O
Hvo, som hist-er hurtigt, komnter
;saa meget snarere til Weis-Ende Det
«te kan, legemligt, ofte have sine Be
«bageligbeder og gode Sider. Ingeni
srerne penser bestandig paa at uds
spekulere stadig hurtigere Lokomo
«tiver. Og det er nu sin Sag.
I Men i en anden Betydning er der
noget uendelig vemodigt ved Hur
"tigheden. Wessel siget i et Vers-, at
han form-kecker at fryde sig ,,i lett
men heftig Lyst«. —- Ak, er Heftias
heden givet, flal Kortheden not ind
rette sia selv derefter. Al Umaades
ligbed bævner fig, oa Dyden er sin
Belønnina J det Engelske has man
et ægte, betegnende Udtryk: »faft
life«. Giv Lidenskabetne Teilen saa
skal dn bare fe, hvilken Fort det vil
tnae med dig. Fee du aner det, er
du ved Dødens Port —- med et ede
laat Leaeme, en for Evigheden ulyks
kelig Schl, lwis du ladet ftaa til, til
Øjet brister og Livets Lys gaar nd.
»Vi bar kun dette ene Liv, det la
der vi os ikke frastjcele«. Saaledeö
citerer Johannes Jst-gener en So
cialifts Ord. — Jo, netop ved i ful-»
deste Frihed og efter stirste Maule-;
stok at leve det Liv, han ktæver Ref
til, tyvstjæler han baade »dem ene
Liv« og det ttlkommende Thi det
lykkedes alligevel ikke Jngersoll at»
slaa Bunden ud as Helvedgryden,;
som en Forfatter hat glædet sig iaaI
meget til. ’
Gudssrygt og Afholdenhed i alle,
alle Tina: det akver langt og lykkes
ligt Liv i denne Tidsold, og det gi
ver Fortrsftning i Afslutningsftuns
den«
—
Offetdagen for Dtmi is-.
Memiesleligt talt, kan bi·vel not komme taa langt, at vi kan
fiae: Nu bar vi vor Gceldfbetalh nu stylder vi inaen mete.
Mcn saaledes er det itin Guds Rige Der er vi bestandiqt i
Skyld, i Gasldsiorliolo liaade over for Gnd og Memieiker
Te store Grundkrav itaar der ubevægelige, ftirrende oö ind i
Ansiatet. saa lodendm
»Mit bind ai dit aanske werte oa din Nwiie ioni dia sein«
Men er vi ovemangue fra Døden til Livet, ira Satans Magt
til den levende Gud, da er disie Krav eller Bad as ille there
Nei, langtfra; tbi det, at eitle-, er da bleven dort Wertes Lyit —
bleven dort Livs Jndliold Gnds Kasriialied er udøst ivorc Hierter
ved Helligaanden «
Saa er Spørgsmaalet ikie lætigere: Hvor lidt kan jeg flippe
med til Herrens- Sag? Nei. men: bvor nieget kan jea miere til
Guds Niges lldbredelse paa Jordan?
Saa lanat fra bliver det Befvætz at det ineget inere fylder His
tet med Glæde og Taknennnelighed
Qgiaa lier paa dette Punkt hedder det uafladeliq: Fee-ad —
sremad i en stadia, ftedse starre Offervilligbed. —
Kravene bliver stedse ftaerlere, efteriom Herden hsrer vore VIII
ner, naar vi beder: »He-tre, send Arbejdere ud i din ftore Hist«
Rennen denne Bøn har Herren hint. Mai-lerne er aalmede for
oö alle Vegne, baade hiennne og ude, og han bar givct os flere Ar
beider-T
Nu spørger Herren os igent Er J rede til at spit- min ftore
Sag, Sjaslenes Frelsef
Koere, hvad skal vi da spare? Samfundsvenner, lad oö spare
med et ftortssOffer paa vort J n d r e m i S iio n siA lte k: thi Hek
ten hat det behov, scerliat for dette Aars Bedtonnnende
Vore to Kystkredse trænger ganike scerlig til vor Hjælo MU
kerne er omfattende baade ved Atlanterbavskyften og Pacifickyften,
oq der er kun faa felvopholdende Menigheder i disse Kredse
De trcenger i hoj Grad til de ftore Kredies broderlige Hierin
Bei-bene, iom skal ud i Aar af vor Jndremissionc Kasse —- om
ikke Herren-s Sag skal lide Skade — er splgende:
l. Jnimigrantmissionen . . . . . 8870
L. Atlantic Kreds . . . . . . 300
Z. Pacific Krebs . . . .. . . 800
4. Los AiiaelesiMisfionen . . . . 800
5. Her i Mellemstaterne . . . 1,000
Jalt . . · 82,770
Det er onikring 8800 mere i Aar end forrige Aar; inen Kitte
raadet stod over for Kravenc. Enten maatte vi visesdem fra os eller
i Tilsid til tidligere indvnndne Erfaringer om Herrens Hjeelv og
Venners Trofastbed sige: Vi vil fort-ge at bjælpe, saa langt vi kan
række —- Gud til Akte og til hans Rigeg Fremgang Mandt os.
Samfundsvenncr, der tiltrwnges iaaledes et start Missionsoffer
til Samfundsmis sionen —- paa Offerdaaene i Oktober
(1. og'2. Sendag i Oktober), Mindetiden for »Den forenede danske
ev.-lntherske sinke-S« Stiftelie
Kære Embedsbtødre og Menigheder, lad os iaa paa denne Dag
eller Daae —- i Henhold til stedliae Forhold -—1ægge en »in-ind
haandet« Gave paa vort Samfunds Jndremissions Alter.
J denne Forbindelie en Tanie til Eftertanke for andre Kredir.
Jowa Krebs fattede denne Beilutning nu paa Medet 10.——12.
Sept.:
»Fort Tilvejebringelie af de ntdvendige Midler for at kunne dri
ve et kraftigt Kredsmissiongarbejde opfordres alle Menighederne i
Kredien til at afholde et leerligt Mode for denne Mission og ved dette
mode optage en Offergave specielt til Kredsmissionen.«
En faadan Fremgangsmaade, tror jeg, vil give de there sit-edle
rigelige Midler til et kraftigt Kredgmisfionöarbejde Og de to Grene
af vort Jndremissionsarbejde — Samfundsmissionen og Kredsmiss
sionen — vil da faa rigelige Midler til ·Udfoldelie af et ihcerdiat
Missionöarbejde
»Varme Vierter-, varme Hier-ter« for vor Missions Sag.
J broderlig Ærbsdiahed,
S.B.Ehkistiqnseu.
H
H« .-"’
PrämætilbUN
Vi bar sikret 05 et betxdeligt Parti scs rdeles smukke Farvctrrksbilleder,
Størrelse IGXSU Tommer. Der er seks forfkellige Billeder over følgeudc
Emner:
; «'.’«.. ..
Foraar
Gfteraar .
Gn Hmedie paa Yandet
Yed eArten
Gn Yndbgdelse
Fern-mer og gindbär
Emnerne er vel valgte og mesteklig fremstillede. Billederne vil vaeke
en Pryd i ethvert Bim. Vi hat besluttet, faa loenge Oplaget vater, at sende
alle ieks Billeder FR IT til enhver, der sendet oS en ny Bolder af
»Danskeren", lediaget af 81.50 fom Forikndsbetaling for et Aar.
Billederne alene bør være den Sum werd. prøvetryk af alle feks Bille
der i Miniatur fendes frit paa Forlangende.
Yanisy Yatheran Publ. Hause
Blair, Nebr.