Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 17, 1909)
Gasen cAvaerMariushansenJ »Von grsnne Mgange lade-c han cnis hvite· Sal. 23 Z V. Aufægtet Jeg kein en Log til at tale tned en Embedsmandg Wut i Das-met Hirn var et troende Menneske og me st forstandig. Ost-n koin til at fortælle tnig et og andet m In alderstegne Bedftefoder, som dnde for male Aar Des- Hau var med i den Livsbevcegelse i Jylland, hvors out Anders Stitbljær fortcvllee saa fasngslende i sme »Liezerindringec«. Den gainle var at Naturen noget inngt anlaet; han spogte ikke med sin Kristendow men tog det Haare alvorligt baade med Synden og Naaden hoc flg Ielv og andre og denne tunge Alvor fette hatn ofte ud i M Aampe oa voldsomnie Anfægtelser. Morket kunde leite sig lau tæt oin bans Sich at ikte en Stierne lyste for hm En Das vak han i en frvgtelig Klemme Tvivlenö Pile susedo om bam, og Troens Fred og Hvile var borte; Ha- gik hen under et af Frugttrceerne i Haven for at bede, oq der bskte man ham raabe til Herren: »O Gudl der Ios du tordsmmer mig, da vil jeg for evigt i Helvede be fande, at du er en tetfcerdig Gud; men dersom du vil frels II mig, da vil jeg for evigt i Himmelen velsigne dig og de kende, at du er en naadig og barmhjertig Gudl« — Ja, vi san være visse paa, at det kniber for et Menneske, naar det Leder faul-dess. Sjceleangstens leger gik htijt i Man dens Sjcel, og Ufgrund raabte til Afgrund derinde. Man Herren bjalp sit kcempende Born. Monden fluc de kse nd i Molen efter Tom Derude faldt hans Øjne paa et helf fort Sied, hvor Grtnfvætet var fkrcellet af, faa der ikke var et grsnt Straa levnet. Dog noget levende var der: en Alle fnehvid Stierneblomst var studt op at den fort- Torvejord og ltod frem skcer og hvid som en Engel over den merke Baggrund Den anfægtede saa paa den PARAme og den blev ham en Evangelist, der prædikede Fredens Evangebum for hans forpinte Hier te, og han udbrod: »Hei-tret du vil hjcelpe mig. Thi kan du lade denne lille hvide Blomft vokse irem her i denne fette Torvejord, saa kan du oglaa fremkalde Troend Blomst i mit formerkede Hjerte.« Trostens Sol var ved at oprinde for den kæmpende Sjæl Mon disfe Ordskulde mode en anfeegtet Synder? Oliver det Tilfældet, da vil jeg sige til en saadam tab ilke Modetl Solen vil atter oprinde for dig og Ratten ivindel Jeg bavde engang en ncesten blind Ven, der var paa et Olindeinftitut Ved et Uheld fik han et Slag over Øjnene, der gjorde, at han i nogle Dage var aldeles blind. Han lulkede sig inde paa sit Voerelfe med dyb Sorg i Sind, for di den sidste lille Rest af hans Syn var borte. De andre neesten blinde eller helt blinde, som var paa Anstalten, kom og besogte ham og trostede hom, som bedst de knnde. Og Treftensord lod næsten ens fra dem alle, nemlig: »Da not give up, Mk. B·l«, hvilket jo i denne Forbindelie be tyder: ,,Tab ille Modet". Det fanime vil jeg sige til dig i din Nod: lad ikke Modet falde; fortvivl ikke; kast din Sag paa Herren, og han vil hjælpe dig. For alt hos Gud er gode Raad; til Frydefang han vender Graad saa let Tom Find og Vove«. Tal med din Sjceleserger eller med no get andet troende Menneske om din Tilstand og frem for alt: bed til Herren og sig til ham fom Jakob: «Jeg slips per dig ikke, for du velfigner mig." Læs flittigt i Davids Salmebog og i Brorsons ,,Troens rate Klenodie«. Og lced en Del i Luthets Sktifter. Der er en underlig Vei ledning i mange af den Monds Ord og Udtalelser, der nie sten bat en Klang iom Bibelsprog Da Kristen i ,,Pil grtmmens Bandting« maatte gennem »D-dens Skygges dal« med dend Mitte og Anfægtelfe, fik han Trost ved at btre en Rest fra en Mand, der gik lige foran hom. Reiten mindede Pilgrimmen om Dav. 23. Sol» 4. V. Denne Mond var utvivlfom Luther-. Thi det er jo historill be kendt, at John Bunyan Wagens Forfattet) fik Lys i sine Tvivl og Bejledning til Fred ved at lcese Luthers For-toll ning af Galaterbtevet. Prsv disse Midler og andre, fom Herren rækter dig, og i din Nod glem ikke, at Bolgem lom i Dag lig vælter. « Spejleblank i Morgen staat, H ern inart for Solen lmelter, « - Der var for som Flint iaa based: Beet tilfredö, din Be og Bande Svinde stal for Jesu Rande, sitt som Dug for Solen am. · G« M. S IMPSONI Fort-junge itkisekede For-ne for Frusts og Komm-L 840 til 8150 per Acr VIII W Mi. Is-—30 fis st. Am s Bäcc ps. f ’ let Land 86 til 810 k. Acke klomestesd Land som tun j i Londyk Himspnadsnce i Engels-, » cela G. M. slMPsON. BlLLlNcs MONT. W-—W— Vi önskcr Des-es Handel, old-tot et Cst os clttel msktpmliggoado u steige Mo v M umso-sen- Imiie note-ins o- wed M stimme lese-c Dom M des-its set III-Ce- l html-leih Eipols-o OM on It vors mange- tuto Kunden-, cui skulss UMQMDSMIMSOSCM, W VI M skADkissTL UVAD VI HBR RAE SAGTL sss stos. Fornagtelfeu og deus Mænd. Spredte Takt og Bisse-Syst f Historie-. (Fortsat.) Slent det nok lau siaes at enkwer Tid bar sine ejendommelige Fornægs telfe —- lin specielle Form, i hvilken den aiver sia lldtruk, — iaa ltaar det dea 5.1s1, at made Wrnndprlncippet oa det endcliae Maal i al Forneegtelle nenne-n alle Tider farbliver ufomni drei. Tet vifer sig derfor oglaa, at lmor sont lielit oa naak lom hellt Ideen liar simdet Reprassentanter for lin Virteliaaørelfe. bat det Verret de lamnie Saiten de iainme Dispositio ner, den iannne Moral, det lanime Maal on de lamme Resultaten des er ireinltillet aennem de ofte forandrede Formel-. Jlle nof med at man al Tid var enia i at tilintetgøte Gudg Ord on ndniike Mudserlendellen i Menneslet: men Jdeens Fortolkerc bar i de forikelliae Lande og til de for lkelliae Tider haft en Sjcelslighed, der tarbavser. Som en Klasse bar Fornckatelienz Foriattere vceret uvidende i religisle Ti11a. Ten Kendsgerning, at de ofte bar must dvatiae vaa visse Omraai der, liar ajort det forholdsviB let for dem at faa Mænaden til at islae fig ind paa Gebeten lwor Lederne selv nie var kenne-. Den Fej1, spat-km at lade sig lede, er meget almindelig. Man læier ilke lelv og gar sig ingen Umage for at lære de Mcends moral ske Karakter at kende, hvig Raad man folget lelv i de dybeste og mest al vorliae Sagen Man alemmer, at Masnd kan vasre dngtiae paa mange at Livets Omraader, kan være lærde og veltalende, kan vcere heilige og beftdde Verdensdannelio og dog vcere ligeayldige oa iwjdende med Hensyn til de liejeite de meft altomfatwnde Sandbeder. Sir Jiaac Newton, f. Ets» var en berømt Matt-kunnten Men at lian tilliae var dibeltroende, var ikke en nødvendia Folge af lians videnlkabelige Uddannelie: men snares re en Følae af lians iandhedskcerliae Underløgelie af Vibelen oa bat-s ende liae Erlendelie af Utilftrcrkkeliglies den af Fornæateliens Paaftande oa Vevilerne imod Sandbeden. Manne af dem, der forkafter Aabenbarinaen, har sikkert befiddet itnr Lærdom on flere af dem bar vaa en eller anden Maade aiort fig for tjent af deres Tib. Naar det derimod kommer til deres Opfattelle as den kri ftelige Sandhed, da kan vi ikke følge dem, da de bet- viler. at de mangler de aller nødvendigste Forudfætnins get for at være Lærere og Ledere. Som Regel har de ikke ærligt under ssgt Skriften, fsr de har forkaftet dens Jndhold. Voltaikes Kendstab til Skriften kunde ikle vaere stor« naar han kunde tale am »Mole og Jospa Skriften og Resten af Penta tevk’«: og doa hat Tusinder Men neller med blind Tillid liest hans Bærker imod Bibelen Dr. Jolmlon siger, at den engellke Deist David Hume bar tilftaaet, aldrig at have laest det Nye Testamente med Eiter tanke. Thomas Paine, lom i »Age of Reafon" gforde et Kcempeforspg paa at tilintetgsre Bibelens Autoritet og Gyldighed, var en udannet og i Religionssager uvidende Mand, der» ikke tog i Betænkning at gaa uden: am baade Sandhed og Anstændighedsp Tusinder hat fulgt ham uden at ane,j at en opvakt Skoledreng let kunde gendrive hanö Paastande og bevile det inkoniekvente i hans Bevisfsrelfr.s Hans Titater fra Skriften rsber en stamljs UvMed om Bibelens Ind hocd. Man stuldeikke ttv det tren keliqt at Wende Mennester kaut-J l hat saaledes falfkeligen paastaaet, at Bibelens Beger indbyrdei modsiqer hverandre; at deng Historie, deng Kro nologi og Geograsi ilke er trovcerdig og korrekt. For at pdelægge Bibe len bar man med Flid gennemfsgt de bedfte kristne Vibelværker og samlet de vanskeligste og fvcereste Siedet knn for paa en uforskammet, hensynsi les og nsand Maade at beuge dem imod Bibelens Sandhed Voltaire besad saalodeg et ersemptak of nheds den Augustin Caslmetg Bibelleksikmu Inen efter lmnz Tod fandt man innen-« drivelige Beviser for, at ban knn hav-: de beugt den for, ned den fromme Forfatters Hierin nt finde alle de lxniskelige ng tklsyneladende seltnnods sigende Steder, san at han kunde bru qe dem nIod Kristendonnnen Dei sum-» me var Tilfceldet med Anthonn Col-« lins. Han skren et belt Basel for at bevise, at Kejser Anastasius i det sjette Anth. forandrede vore Evange liec, saa at vi siden ikke bar kendt dem i deres oprindeline Skikkelfe Pan paaberaabte sig fom Kilde for sit Værk den kristelige lcekde, Dr. Mills, Produktioner — til Trodsz for den Kendsgeriiiikq, at Dr. Mills er demnt for sit bistociske Arbejde til Forivar for det Nye Testamentes Tekft. Sand heden er, at Dr. Mills firnpelthen hav de omtalt, at der fandtes en Pasiug i en obskur Forfatters Vcerker fra Middelalderem der paaftod at Evan qelierne var bleven foiandtede Dr. Mills lagde ser ingen Vcegt paa den ne Passusx men det fokbindredc ikke »Collins i at beuge hans Navn sont Garanti for Paaftandens Asgtbed og sTrovcerdighed » Saa er der den Franske Enchle predi. Deng Fremkomst, Hensigt og LHistorie aiver es en god Jndsigt i Fornægtelsesskolens Aand. Historien jhar nwppe et met-e afgjort Eksempll sat opviie paa Sviq og Forstillelie end netap dette. Dette Angreb paa stri ltendominen nna sikkerlig vwkke Med ynk og Affky i ethvert skawiindigt oa Lcrerliqt Mennesses Hierte Den f o r e laiv n e Hensigt Ined Vckrket var, at det sknlde være en monntnental Sam ling af alsnindeliq Kundfkab i eet otns fattende Vaerk: men den virkeliqe Hen iiqt var ilvlandt de Inere dannede at "ndbrede en Zkepticismens Aand, som eventuelt sknlde bortviske al Ærbødigs bed for Religionen og krone Fornægs telsesvasrkets Seit. D’ Alembert var Jdeens Faden nien Boltaire, Di derot med flere greb Tanken med Vegcerlighed ,.Angkib, men fkjnl Baabnenel« var detteForbundsFelti raab. Man bildte Folket ind, at man vilde fremme Litteratnr og Bidenskabx men hele Energien blev fat ind paa at famle alle de Spidsfindigheder, Vildfarelsee og falske Befkyldninger, der nogen Sinde havde været opfnndet og anvendt imod den aabenbarch Nengiou, i Histokim Disse skuldel bibtinqes Folket under et falskt Paa skud oq paa en faadan Maade, at( det lpele kunde tilegnes, uden at der! fattedes Mistanke. Til dette Maal engagerede man, for Synets Sknld, endogsaa anerkendt gejstlige til at be bandle de religiøfe og kikkelige Em ner. At Bidragene blev forandrede, før de gik i Presfem on at man for ydetliaere Oplysning fra Bidragene henviste til Artikler fonu ,,Fordom«, ,.Overtro« on »Fanatisme« for at ede lcegge den mnlige reliaiøse Virkning, var der ingen der anede. Jndvendins aerne ntod Kristendommens Sandhes der fremstilledes i den ftcerkest mulige Form; medens saadanne Bevilek for Kristendommem som man var wunget til at tage med, behandledes faa steds moderligt, at de ncesten ikke mere var Bevisen Dvad skal man tænke om en Saa, der Wer Fremgang ved silge Midlerf Jlle blot Kristendmnmem men Berdenshæderlighedens Aand fordsnnner en saadan Fremaanqss maade — laa nhæderliae Midler. Det Såiges såsieies billigt Es mum i det stötstc dansie Scttlemcut i Nord Dakota. En halv Section godt Farinland med et godt Isch gers Hug, stor Stald og Lade, en god Brot«-, 60 Art-es Græslandeæsland oq 225 Acri-s under Plan. Cis-H Mit fka Kenmare i Denmark Townfhip tat ved den danste Kirke vg Hsjskolr. Pris 86,500. Jeg hat desuden M Section, iom jeg vil folge famlet eller stykkevis. Pan dette Stykke findei kun eet Sirt Bog ninger: 2-Etagers Hus 24X28 og ISXM med Mder under hele Hufei, samt Cisterne. Hat kostet Mi. Stald ck0x50 31200, Lade 24X28 og 14 by 20, Moll Maskinskur og andre Bygninger 8400. 40 Uc. Græilmth Plantage paa 4000 Troer og alle Slagl Batbustr. Alt Landet ek under Plov og Jorisbunden er as Irste Klasies Bonitet. Dette er en af vore beste Forme, ligget i et godt Settlement tun W Mit fta Skol- oq 4 Mit fka dansk Kitte. Kan ksbek meget billigt for Tidm Hals Kot-tout Den kan ogiaa ksbes meb fuld Beth For uærmere Oplysning bedeg man ttlikrive under tegnedr. Frev. V. Ftiis, Viee Pres. First Natiomc Bank, Keumarr. N. Dak WMIWL W det eneste, de alle var enige onl, var Evangeliets Forkastelfe. Var det Mc «for dette ene Stalle, do vilde man ofte Mc antagh at de harte til en og sam fme Stole. Der synes helt at mangle System i Systemat. Forvirringen og Modsigelsen overstiger alle Grcenfer. lDe bar en Sekt for næsten ethvert lSpørgsmaac ier alene paa Religio znens, men selv paa Filojofiens og Moralens Omraade. Nogle of dem indrsmmer. at der er en Gud: andre bewivler eller benægter det. Nogle Jtro pao Sjcelens lldødeliabed, me dens andre mener, at Sjcelen døk med sLegemet Nogle holder paa, at Dy den skal fremmes og Lasten skyes, medens andre ikke er klar over For fkellen og overlader Mennesket til Li denfkaberno. Nogle tror paa Gen Igaeldelfe efter Todenx andre forkafter dette tillige med al Frygt for Frem tiden. Angaaende andre Livsspsrgsi maal er Fordirrinaen og Uoverensi stemmelsen den samme. Om Guds ITilværelse og vore Pligter imod hamx Tom vore Pligter lmod hverandre; om Ihvad Moral egenlig er og meget an det hersker der en stok Forskellighed H Opfattelse og Uklarhed i Begreben Hver Fornægteliens Forfatter har sin »Mening. Knn imod Kristi Navn og zimod Trer paa ham lommer man overeng· GottfætteU Fra en Tanmatkstut eftet 20 Rats Ophold i Amerika. (J. K.Jensen.) (Fortiat·) » Et Bei-g hos den gnmle Frist-wütend . Hovr han er kommen til at se gam- « l tnel nd. Mørke og lyse Tider ftrømsx mode hen over haus- Hoved, uok flestj nf de første. Tug, hvad er Inørkt, og! hvad er lyst? Tet lyseste er nok dehs der bærer hjemad, felv om det synes« traust Desuden har han haft en trofaft og kcerlig Ouslru til at ler og hygge om sig i 35 eller 86 Aar. Jmids lertid blev Hovedet graut, men Sirt-I det bevarede, trods alt, noget af sin gamle Spcendfttghed, og Gudsbarnet i hanc er voller Monden er 75, og medeng bang Legeme er en Del locks let, faa var det en Gliede at mærke, at Troen paa Gudö Naade er bleven mere sur-et Man san lære noget af faodanne gamle Personen De fis l deresUngdom Muld, lom de toq for at viere et Kalb fra Gub. Derser fulgte de Kalt-eh og forle det tro felv i msrke Tiber. Do hvenc tjr fis-, det ille var fra Gub, felv om New heder lob sig paavsse her oq der. cn Syerlke fortalle en Gang, at der nee sten Messudesentdrapudenenellek enden Skævhed Saadant qaar del vlsi med næsten alt, lom from-mutet ho- anelkene, lelv de Wie Idea let, — mere eller mindre whatsqu MendetkmverMændtilatlllseet Kalb og fuer et W. og der et forfaaqfdenslaqt Ladvqekr.at de,dermMnonlaif-lgesqb det, fule ringt es M l den fem W, lud W, at W et Fejlsw og mangt et Fesqreb gjorde sig gasldendei netsp dette, at de var Mænd not til at ftlse Kaldet og blive ved det, bsder paa manqt og messi. Tonne itod poa sin Post, til Pudel blev for lnapt, im maotte han opgive fis Vivksombed, sen ikke sit Ideal, og imidlertid havde hnn gjokt en Livi qemina. Sau var des da ogsaa Falk, som paailønnede ham on band Gek ning, og imn bei-for hjalp og hjcelpsr beim fretndeles. J des fattiac Dem nmrk, der blev os fot traust lan man oplwlde primte Vorne· oq Ungdimss iloler, nie-n lust- i det kiqe Amerika hat nmn ikke Rand til det. Filk, kriitne Falk, rnner paa den-s kloge Bovedec og sinkt-, at den Sten, man ikke lau løste, man man lade ligge. Men Ev nkn til flink nftcmer i famme FokholdAF iom Velsmndcn vokscsrk Jeg børte siqe i Aar-bus, at 80 Procent af de. danike Formel-e her i Landet ejer deres Far nie knit og fri, et i Sandbed imukt Resultatl Og dog kluger mon, at man ikke kan evne baade dct ene og det an detl ch blivcr nccften rsd of Stein« naar jeg rigtig kommer til at tænke paa det. Men det var min gamle Leut-, ieg vilde fokicclle om, Heu har nu tre Born i Amerika, og han as "( l bang gamle Hustru glæder fig, naat - de harrt-, at dct gaar deres Btrn vel i det fremmede Land. Ja, Ameriko blev et Hjem, og et godt Hiern, for mange, thm den gamle Beiden blev Gudelig e Smaaskrigften Udgivet qf kitkelig Foreuing for II dre Mission i Daummä Ny Fotfyuiug. Nr. Pris. 6—Monika, Den kristelige Hustru 08 7—-Monika, « " Moder W 82-——Te to Timestepiget .08 92———De to Hjem .08 171s--Er du lykkelig. .07 206—Mikael den ungijergmand. 15 213-—Julen i Belville. .05 257—Nellys msrke Dage. .10 LM gudfkygtig lille Pia-. .06 268——De to Brtdrr. IV 272——Aneitjum. .10 856——To Ssstre. .08 373—B-Irn fom vandre iSandhed .08 402-—Smaa Armut-end 439—Ptckstellaus. 448-—Den forunderliqM .10 82 Dis-Den nye Newby .O 452—Kærliqhed seite- tll M M Eis-Its M til Liv. .dc 4Mn tust-cis Iw. .04 ZWJulebrev til en sys. .04 tiin du m Imm. U Its-Genuas- M tll sei-. O( Ist-Nel- M ei udm Ind. .10’ Ists-cui Binnen. « schsteftnuew w disk-traute i Gut-s M. Es 585—Tro sndttl Men. .tc two-Abt frq sinnen- M. .04 dass-eint fes drin W Ja eller Keim .10 ZWIM — Es ÆMNM VII « .