Jandsöybörnene
At· B. s lngemann
NY"1’le-ROMAN l PlRlsI DELE.
Forste Del.
Der var en smulc, sommermild Konfinnationssøik
dag ls40· Alle de pyntede Konfirmander gilc nd af
Latdsbylcirkm, og nu begynclte den højtidclige Klnklie
tingnjng, Dom hele dette Foraar mindcde Folkct otn
Kong Frederilc den Sjette· Ue fleste Øjne røl)e(le, at den
hellige Hendling has-de bevgnsget dem. Nogle saa man
dog, som syntes kun at trenlze pas deres Pynt og paa det
we, forbavsencle Liv, de nu slculde føre blandt de volcsne
Næsten alle var de ledsagede at· Frcender og Veiiner, som
med Indetliglied omfavnede dem wider det store Hylde
ttæ ved Kitkedøren Kun en ljlle, brunlolclcet Dreng, med
et noget blegt og magert Ansigt, gilt ene ud at Kirkedes
tm og satte sig aksides pas den snakaldteFattiglcirlcegaard
mellem to sorte Titel-ers
Et Par lange, kjolelclxedte Labanet blandt Kon
kirmandekne stalt Hovedeme samtnen og knisecle, medens
de holdt de livide Lomtnetørlclmder for Munan for at
ekjule det.
»se! det ei- Præstens chole, der daslcet i Hælene!"
brieliede den sie.
,,Og de straalende Hjoktelcedeks Bulcser hat skovri
deren slidt paa i tj Aar« —- tilføjede den anden. ,,leg
list bidt mit nye Lominetørlilcede kent i stylclcek for ilclce
It grine."
Den fnttige Dreng, livis sammenbetlede Dkagt havde
sorstyrtet dekes Andagt, var unægtelig noget afstilclcende
klædt Han bar en sort Pipltjole, der næsten slæbte efterl
hern, Zule, lappede skindbenlclieder og en ildrø, nogetl
Ilidt Plyssee Vest, tned stote gammeldags slcøder. Hanl
Iyntes sag hastigt eotn muligt at søge det Fristed, lian
havde valgt mellem Gravene ved de aksides Kors, der be
tegnede ban- fnttige Forældtes Greis-med
lngen legde mer Mærlie til nam. Landesokgslclokken
etemte ham vetnodigt. Han mumlede halv sagte, medens
han of og til tell-rede sjne vaade Øjne med Zagen af sin
Hund. Det var hans ,,Fadervor««, lian læste og altid be
syndte fortko, near- det uvilkaarlig akbrødes ved Erin
drlngssuk til Forældrene og lidt rnodfaldne Betragtninger
over bang Fokladtlied i Verden.
Klolclceringningen ophørte, og der var Dødsstilhed
mellem Gravene Endelig kejste lian sig kot- at gaaz da
bei-te han nogle velbelcendte Kæmpevisetoner fra en
Flsljte, og det vat, eom alle stene pludselig faldt km hanc
Hjette. Han san nu to lciere Ansigtek ved bin-liegendde
ten, og ndenkor holdt en lille Fjælevogn med een llest
for og med Fjæklcræ i lange Bure over Fjælene Den gam
le Hest udpustede og fil: en Vislc Ho at· Konfinnanclens
foderlige Ven og Mostennand, løtgen Hengelcræmmeh
bvis Kone og lille syvaarige Datttt nn kokn ham i Møcle.
»Ein-te Mosterl lille, rate Lise!« raabte Drengen
sjteleglad og ilede i Armene paa den vakrellustnandslcone.
med det milde, fokstandige Ansigt, og den lille nydelige
Bondepige, med de lctøllede, gule Haar ander den røde
Aue.
Bat-net tog en Hyldefløjte fra Munden og kyssede
linns blege Kinder rede. »Moder l« — raabte hun —- »An
ton hat gtædt salt ; men Sulclcer slml ban grtede —- dej
liqt sodt sulcketz jltlce sandt P«
»He en Maade maaslcel —- det er iklce umuligt for
FØRSTE KAPlTIZL ,
vor Herre, mit Batnl« — systede Modeken og klappede
den lille pas Rinden. —- »Men, Gud kotbarme sig, An
ton!" —- vedblev hun kokslcteelclcet og menstrede Dien
sens Klædning, medens lnm dog uvjlkaatlig brest i Lat
tet —- ,,l1votledes er det, du set udP bat du saaledee
etaaet paa Kiskegnlvetl«
»Ja, se, ee! Feuer Anton er jo bleven et gammelt,
«fornetnt Menneskel" —- raabte Pigebarnet ag klappede i
Atenderne —- »Blivet man nltid senden, naat man hat
gaset til Leening?"
»Du kotn Jo iklce i Gast med de nye Ich-den kære
Mostetlf — sagde Anton — »og saa var jeg nødt til at
treltke dem paa, dei- skulde syes okn; for de gamle var
see meget lappede.«
»Der ver kokekrceldceligtl —- vedblev Mosteren og lo,
niedens nun slog Atmene over Kors. — »Men det var
llclce knln skyld, Anton! Kliedetne hat vi med, og vi hav
de været her i Saal-, var ilclce Blis bleven Hyg. Vi var
endda komne tidsnolc i Motges, ver dei- iltlke kaldet en
Find as det ene But og kJotten Høns fløjet ud for os. Du
bet- da steuer bei- til Nu- kok alle Folk i de Fuglesknem
melclleden Men Lyltlce og Velsignelse nlligevel, sønl
Vor Heu-e hat ilclce set pas lcliedeme. Nu Lan du stralcs
cjlge medl Din Kasse link vl taget pas Fattiglinset. Du
der sel ugt Pmel til Priestens og sognekogdens?"
»Je, Mostetl og der vat- de alle see sode linod mig.
Inn keep-stetem lenge Dkeng kniete lidt et wig Fee
Kirkegulvet Dei-tot blev jeg tot-hakt —- Jeg m ingen,
det btod sig om mlgz wen alle see linn komndtede
pe- wine Kledet —- og Jeg skjulte knig ved Faden os
Moden Gras-« »
»Da inne Mo Ildete Geng, du ladet dlg kothnyts
«te?«-sesdsdtoeteken.—»dlnmuduleteet gut-it
opfre-Ost kenne-n Vetdenl Det ten-met tun en pay
striseupgderettevejgmlmvieltldlimmedoq
deckenlsteoestkneslensetosetsluveudekxllps«
pa.sc
Anmutpeedndtoetmeebntzlyeebnslktos
Wed- M M Not-Was
»Du Mhsve Inln klein-F - leide Use —- »nu
inen willst pee den, blim wen eldd Fled, esse-· Gad
wodu-oshstsjesbnnuspillevismoindsnlllle
Wel. Den un vor Fernle Konst- knn Jes est-e.
Jek holder see nieset-es den Nikel wen du skel dos
M denl —- lijkl" Dwd sette Bei-net den lllle thi
Wte til eine W oi Iplllede den smle Tempe
Wu m stu- Lsdu p- spat-a- am »mi- its-kupp
» o
Fløjten Han kyssede liende og kaldte hende ein lille
Prinsesee
»Ae, nass« slcal vi lege det rare Eventyr igen i Fe
ders Hømegeard ?« — spurgte hun.
»Naar jeg ilclce længer er den lille Pjalteper, men
er bleven til den store, smulilce Prim« — svakede Anton
—- ,,sea lcornrner jeg med den rede Karet med de iire rede
Beste og henter dig, og saa skal baade du og Feder og
Moder bo hos mig paa det store røde Slot med de røde
,l’actrree·"
»De( vil blive prægtigt!« — Uraer Lise og klap
pesle i de smaa Hin-der —- »rigtigt rødt altsammen, som
de diejlige skyer deroppe, naar Solen gaar ned —- og
Ida skal vi hegge to og Fnrler ng Moder hlive san glade,
saa glade, —- saa vi grseder sulclcer I« v
,,’l’i stille med den lzarnesnalc !« —- sagde nu Most-e
ren alvorlig. ,,Det var j-o cline For-eler Grave, du sad
vecl, Antonl dem skulde jeg slog se. Alc, i Deg var det,
vi slculcle tage jer alle tre nd at· Fattighuseh for vilde vi
ilclce komme- Vi vilde først se jer paa den tørre Gren,
naar vi kunde bringe JU· til den grønne Det har jeg for«
trutlt eaa mange Gange«
Anton tav og gilc tilhege med sin Moster til de to
sorte Gravkors, hvorunder hans iattige Forældre for tre
Maaneder siden var begrave(lse, og hvor hm nylig havcle·
sislclet saa modfalden Her maatte han nu fort-eile Lise,
hvorledses hans Fader og Moder havde set nd. Dern hav
de hun aldrig faaet at se; men hun havde faaet ndlclippe—
de Duklcer ak Guldpapir kra dem hver Højtid, naar An
ton kom og legede med hende i Hønsegaarden.
Anton besvarede nu, saa godt han kunde, alle Bar
nets spørgsrnaah selv om hvad Moderen dog hevde kor
lclaret hende. Hvorfor de døde slculde puttes ned i den
Sorte Jord, kunde hun ildce begril)e, og det kunde hun slet
ikke udstaa. Det var ogsaa urimeligt, pnastod hun ivrig
—- de slmlde jo lige stralcs viere med vor Herre i Para
diset, ligesorn den rent, fromme Rever, Moder havde
læst orn, han, der dode ved vor Herres højre side paa
Trækorset.
Dette dogmetislce spørgsmaal havde han megen Be
svter med et besvere Lise tilfredsstillende.
lrnidlertid bojede hans Moster sig over Gras-Lotse
ne og var meget beweget. ,,Knn stille svoger Knud. l«-—
hvislcede hun, og hendes Blilc lostede sig ud over Kirlces
gaardsmuren rnod den lyse Foraarshirnrnel —- »kun rolig
i din Gud, kecke sosterl Vor Herre« vil nok sorge for jer
Drengl Hat ligner dig i sind og skind, Grethel og det
vil nolc gaa ham godt i Ver-den« Ach havde I oplevet den
ne sondag, skulde I iaaet bedre Dage med os — see ver
nn ilclce eders støv kastet her hen i Krogen blandt stod
dernes. — Dog, salige ere de kenigel« —- vedblev hun.
—- ,,En rig har jo trangt ved et lcorntne i Hunmerig. La
zarus korn jo stralcs i Abrahams skød ; —- rnen den rige
Mund —- nk, jel Gud kri osl — Eders Ben ligger kenslce
nolc saa godt her i Kragen sorn de Fornemmes hist ved
Kirlcedøren Alc, ja! hvor forlcrænkelige Legemer saa lig
ger finder vor Herre nolc den uiorlcrienkelige Klædning,
han vil give os, naar den stund kommen " Dei-pas rejste
ihun sig med et frejdigt Blilg tørerede sine Øjne med sit
Forlclæde kyssede Anton h Jertelig og gilt med raske
skridt nd et« Kirlcegaarden med harn og Ltse ved Hien
deme.
»Sitz kommer l da endeligl« — brummede lørgen
Hønselcriemtners barslce stemkne dern i Mode kra Vognen.
— ,,Jeg troe(le, saa skam, du var bleven ked at· mig, lille
»Karen, og nu vilde blive med Lise hos de selig Stalcler
Ideroppe i Krogen. Kunde vi ikke før komme etter dem
med Blis, syntes mig nu, det var lovlig bag eften Men
hved Pokleerl« — vedblev han og lo — »in-ed er det for
let Fastelavnsskræmsei, S bringet- rned jerP —- Antonl din
)skerns Drengl« — brummede l:en og satte et berle An
keigt op, medene hen havde Møje med et dretnpe ein Let
ster — »gor dn Fastelavnsløjer din Konkirrnationsdag og
gor dig til Ner for FolkP Lystighed holder jeg nolc ef;
men det gear, min sandten, over skrævet. Gjorde jeg
dig din Ret slubhertl skulde jeg ans-re dine lange
Rygstyklcer til Gretulats i stedet for nn et lkøre til Gil
de med Narren. ,
Anton tev og lod sin Moster godtgøre hans Uskyls
dighed »Er-erkor leerte du ilcice hierinneer see tidlig,
sorn jeg bad dig om, lille Jørgeni" — sagde hun »saa
var vi kommen betids —- og saa havde Drengen set
menneslcelig ud 1 Deg og ilcke gJort os den schm. Men«——
»Hm! sid nu op, Børnl og lad det viere godt!«—
afhrød Jorgen hende. —- »Naar noget er galt, er det al
tid rnin slcyld —- det ved jeg nolcl« mumlede han halvt
sagte i en gnaven Tone, medens han dog ornhyggelig
hjalp Konen og Barnet op paa siedet. Ren saa nu eher-,l
orn Anton sad lige midt pas Hønseburet. »Hold dig kast, l
Drengl near det helder« —- brnmrnede han —- ,,og lad«
mig ingen Vrøvl horc, om ogsaa Aønsene sknlde halckel
dig lidt i dine Henelcyllingeleeggel«
»Hvor sksl vi til Gilde, Moster?« —- spurgte An
ton nu livlig og jog Honsenæbbene kre sine Hasen —
,,Det er vel hos de gemie, gode MollerkollcP skel jeg der
have mine nye Klteder peeiw
»Je, det korsteer eig, der komnier irigen udem vi;
tnen de gernle mee iltlce se dig, for du ser menneekelig ad.
spring kun ek uden for Haven og llet dig incl i det mu
rede Lyethnsl eee eitel jeg nok bringe dig Tøjet."
’ »0g see feiger jeg hele Reisen med dig, Motzterl og d
Leber Bon- og Æg ind med Morbrcker og bliver hos harn .
og dig og lille Llee og Blis og Peeop og gree Mon- til den
jDeg, jeg edel i Tjeneeten?«
»Je, til Lerdeg otte Dege; eee skeldn ver-e hoe den
etore Poet-nettes- i Byen og see betide et du We Akten
ten bringe Breve og Pekker em, neer Poeten er kommen-«
»Den jeg tot-mer nd ek det med elle de vlgtigesrev
lim- pg var-u ums-I Dst sur m- mm et hin
ilkede l og et kerlist Aneven Den etore Peemeeter ehe-l
Iogeee vsre see korkeerdelig, neer lieu bllver vred."
»Da eitel da like htyde dig eint-—- eeeden er Je
elle kostete-tre. Det ekel nek gee,· Antent Da tter hin
botn stille, neer hen lenner, seen peeeer nejegtig din
Deut og her et We pee hver Augen«
,,0g lyetre —- lyetre shel du, Krebetl« — Wette
Jergen es gev Ilie et stack med svjbew
V.
l
i
l
l
O
i
l
s
i
l
l
l
l
l
l
l
l
·
l
l
i
i
I
»Det korstaar sigl« -·- sagde Mosteren — »i alt,:
lwad ret og sodt er, sktl cl- lystre dit Hekslcab — og:
Fuldmægtigen med, og dot mcd et glad og villigt sind;
men heller llclce· 1 endet, om det saa var en Kejoer, du tjets
tel Held dlg ltun altld til vor Herre, seen du jo bar lovet
harn i Dag! Hans Litsenbsroder tagek sig vel ogsaa lij«
If dig — det bar hen lovet os.«
»Men hvem skal sige mig, hvad set og gedt er?« —
spurgte Anton betænkelig. —- ,,Jeg ved jo kun, hvad der.
staar i Katekismen og Lærebogen, eg hvad skoleenesteren!
og Præsten hat sagt mig; men jngen If dem bar warst«
Postlmd —- og« —- -- —
»Du slcal brugo din For-stand, Don-Erl« — brum
mede Iørgen
»Men er jeg en Dogmen Mekhro erl saa bar jeg jo
ingen Forstand at bruge« —- sukkede Anton modkalden.
,Dum snalcl korlclar den tossede Dmnz hvsd jeg me
ner, Kone!«
»Fader menex, du er en god Dreng, Antonl« —
sagde Lise og klappede ham paa Knæec
,,Nej, se til den Taskel —- mumlede Faderen —
,,vil lnm snaklce med og fide, hvad jeg mener P«
»Vi er alle Daarer for vor Herre« —- tog Moderen
Ordet ——— ,,men vi bar sltid For-Und nolc til at foretaa
hans Lov i vore Hjerter.«
»Rigtig· Mo’er! det mente jeg just« —- sagde langen
nu foeret es nikkede. —- ,,Dek er dog mgen i den hele
Verden, der forstaar rigtig, luyad jeg menetz uden du,
ljlle Heksl« —- tilføjede han og vendte sit tykke Hoved
0n1, medens han gav sin Kone et smækkys. —- ,,Naa.r jeg
kaldek dig en Dosmer, Anton!« — vedblw han med et
godmodjgt Njk tjlbage til Drengen — »og din Moster
en Heks og Lise en Taske — ih, san mener jeg ogsaa kun
— ja, det faar din Moster forklare dig! —- Hop, Blisl"
Han drev paa Hesten og tændte sin Stnmpede Pibe
Under en jkevn, hyggelig sladren med Llse og den;
kære Mostek rnllede nu Fartigltusdrengen Ined den sam-’
menbetlede Konkirmationsdragt pas sin Hønsebursthrone
hen ad de bugtede Biveje. solen var nor ved U dale, de
Bljs endelig vel kornøjet svjngedo om ad en skowej, der
førte ud mellem flere smaahøje til en Vejrmølle pas en
meget høj Bald-ce· Det var den Maldte Roms-Ue Der
sprang Anton ak neden for Bakken, ved Møllehusets Ha
velaage, og slcyndte sitz ind i et gammelt, mutet Lysthus,
hvor Mosteken snart bragte bam en hel ny Drengelclæd
ning af grønstribet Hvekgarnstøj, som han strale med
Jubel ikørte eig.
l
J
ANDET KAPITEL
Anton havde næppe l sin nye Klædning lcept efter
sin Moster, ferladt Lystlmset, hver lian havde ladet sin
pudserlige Gammelmands-Dragt ligge, før lille Lise stak
sit Lolclceheved ircl ad Havehusdøren eg kulckede.
»Amt« er du, Anten?" —- sagde Barnet —- «vil du
lege skjul med mig? leg slcal nelc bitte dig!« Hnn ritte
de under spøg eg Latter i alle Krege mellem en Del
slctatnleri, her var hengat, eg krøb til sidst ind i et lille,
merkt Lukas, der blev brugt til Gemmested for Heu-cred
skaber, eg sem ret syntes indrettet til at lege skjul i. Men
ligesom nun vilde nd igen at· det merke Hul, tralc hun fer
slcrælclcet sit lille Heved tilbage ved synet at en lang,
smudsig Karl, der med ster Hast kastede negle fettevne
Pjalter at· sig eg iførte sig de Klæder, der laa paa en
stel. Lise duklcede sig ned blandt nogle Maatter og veve
de næppe at drage Aande. Hun liøtte nu en Lyd ligesekn
af en Riven eller Filen paa Jem, eg det varede længe Der
kem egsaa negle akbrudte Okd til hencles Øren, sem
ak en dæmpet Banden med en hæs, raa steinn1e. klun fel
te en urnaadelig Angst eg var nær ved at slzrige; men
hun feldede sine Hænder eg bad sagte sin Aftenb,m, me
dens bun ganslte stille sad eg gkaed i det merke Hul.
Endelig ephørte den ubyggelige Lyd, eg der blev
kastet neget ind til hende, der kaldt blødt Sein en Byltz
men bagekter flej der neget haardt ind til hende eg kamte
hendes Pande saa veldsemt, at lu- sank vedevef tilhage
eg tabte Bevidstheden.
ltnidlertid var det blevet Akten. Det- var tænclt l.ys
i Møllerhuset, hver man nn ved et tidligt eg festligt Af
tensmaaltid vilde give Kenkirmanden eg hans Friencler
Erstatning for det Middagsmaalticl, de den Dag havde
savnet.
Mølleken, der var den Erlige Jørgen Hænsekræ1n—
meks Velynder eg fertige Ausbend, havde med megen
Verdighed taget Plads i sin Husfaderstel kek Enden ak
Berdet eg havde til Ære ker «sine Gæster ikørt sig en gtøn
Frei-like Han bavde med Belevenhed taget Karen ved
Haanden eg fett hende til sæcle ved sin højre Side, me
dens lian bavde epkerdret sin beslcedne Klient, Benge
lckmmeten, til at sidde »ja-me ver Me’er«, den gar-ne
trinde Husmedet. ,
saavel Huset setn dets Behave eg alle Omgivelser
røbede Velstand eg gammeldags Jævnhed Begge de ged
lidende Møllerkellc var sinnen pølsetrinde slcilckelser mecl
sehne, gedmedige Ansigten runde, rynkede Kinder eg
tynde, graa Hm under Kallet eg Hee. De var begge
langt ever de ttedsinstyve Aar eg has-de mistet deres
eneete Kern i Flaggen De gamlee stets-te Femøjelse var
et se hengslvne Mennesket vecl dete- Bekd, helst Felle sk
singe Kut, sent ved Fetskud ellet andre Velgetninger
fjlte slg i et vist Tsknemmellghedskerheld til dem. Ak
slige Klientkatnllier var Jst-gen Bememe den meet
begnnstlsedr.
,,Denne Gang ekel du set-e Seel Handel des mig. J tit
genl« —- ssgde Meilen-n med et lunt smil. —- »Du sksl
ke- kynetyve Psa- chtktq We llgno eg Ændet, eg —
det sent-set Eis —- nlle m kede sem Møllerhm." Den
ne tin scdvenlige spie-g ledsagede han med en biet-tells
Lctten
»Je, det et et sendt sammelt Ord, miet som en Mel
lethIneP —- bemmskede Jst-gen —- »Med det nieset Ak
fsld ek Kern es Gyn kn Meilen kunde ban gerne keele
en snes stude, Esset Jepl"
« »Nej, Jstgenp —- Ikbtjd Mølleren ham es le, su
lms Aue malt —- »pu et teile stude for-tut du dig
ilcltel Du kan kede Keins-, kan du —- betale din Geld II
en Erlig Mancl kan du —- en god Kristen et du —- sn bl
Ægtemand og Feder er du —- et hjettensgodt Meean
som jeg holder meget ak — men paa at kede stude Lot
staar du dig, min sjæl, ilcke."
»Ka« noli værek" —- mumlecle Jdcgen —- Gavets
er forslcellige Jeg faar vel Fjærlcræet for vosr gsmls
Pris, Fa’er?«
,,Nat-urligt ! og med Klareringen lian det ugsaa den
Gang have llenstand, til du har faaet alle de Høns as
Ændek lyklcelig nod i Ktibenhavnemes Maver2" Ovet
clette ngsaa ofte gentagne lndfald lo Mølleten ligeledet
selv ret hjetteljg.
»Det er senck, hvad Karen sige1-."’ —- bemerkt-eh
Jørgen. —- .Vi har iugcn buer Kunde-r i hele Landet M
vor gamle Husbond og Madxnoder, og kommer vi en Gans
i Velstand, Ican vj talcke jer derfor."
- ,,Næst vor Herre, Jørgenl glem aldrig det !" — szk
de M ølleren alvorlig. — »Hei-de han iklce lagt Velsignek
se og Drøjelse til vortv Brød og til sulet med, havde IX
nu iklce slddet her med saa godt et Huld. »Mein sig mis
Jørgenl — hvad trenlcer du og Karen nu at gøre M
,Drengen, l har hentet fra Fattjghuset ?" — vedblev MÄ
leren —- »har l nu Raad til ast føde og klæde ham so
jer egsen ?" O
»Nej, paa det Lav!" — brummede Jørgen — »hei
stalclcels Forældre skulde det gaaet med, havde de levetx
men han er ung og rask, han skal straks ud ok
tjene for sit Brød, den LmnmeH det er ellers et goes
skind" — tilføjede han —- »ug var han ülce min es
Kvindes lcødelige søstersøn, vilde jeg sise" —
»Nu, hvad vilde du Zige, Jørgen ?" spurgte Møllerat
»Ei! hvad vecl jeg det?" — svakede Jst-gen helft
gis-sen — »wir han iklce saa met i slægt med os, met-I
jeg — ih, saa vilde jeg sige —- sig du Mølleren, hvad H
vllde eige, Konel"
»Sag. vilde Jørgen vist sige lige saa meget godt C
hem, gern han ver jetses og jet- bkave Kont- Bat-nebst
Møller Jep! for det kunde han nok vie-ret, hvad Aldets
angaan og l hat altid set saa mildt til hem, naar han h
med clse andre fattigeDrenge og sang Hellig-Tre-Kongeu
Visen for jer." - t
»Ja, det kunde jeg nok have sagt, naar det just M
faldet mig indl" ·- tog Jørgen atter 0rdet. —- »U
hvor Poklcet er han no støjet og ils-jet? det et Jo kot- ht
skyld, Gildet et gjokt her paa Møllem og han hat les
nolc suget paa Labben, den stodderl"
»He-n legek vist Tagkat med jet lilte Ltse i Ham
— sagde Mølletkonen og tejste Zig. — »Na slcal jeg hol-I
dem begge. Jeg saa ham nylig løbe demde med s
Kringle i hver Haand."
,,Nej lad mig kalde paa dem l" —- sagde Kaken I
rejste sig ogsaa.
»Vist iklcel — sæt jer begge to og hold Bord-List
—- Børnene Skal have del-es Frihedl" — sagt-le Mølletst
med godmodig Myndighed, medens han greb sin Bots
dame haandfast ved Armen. —- »l-ad dem legex de kos
mer nolc ind, naar de er sultne. se saal bliv kønt siddcsss
del her vjl j e g made-. Hvor gammel et det nu, jet- lillt
lLise et?"
; »Hu» kyidte sit syvende Aar sidste Honigma
1 ger» — svarede Karen. ,,I-Iun blev jo netop født, da b
»var Gilde for jer Bryllupsdag."
,,Rigtig! og derfok kom ingen ak jer med til- Eil-It
den Dag. Det er den eneste Gang om Aal-et, det gis-:
klot til her paa Møllen. Det kostet mig ogsaa hvet GIII
— nu ja, det kan viere det samme, hvad det kostet-l K-.
det et dog altid en komøjelig Dag, lille Mo’etl Eis
sandt? — Mølleren nilckede til den trinde Husmodet, C
niklcede bekræftende til ham igen, medens der dog itjs
sig et lille let suk fra hendes Btyst. ·
( Fortscttes.) I
Gudelige
Smaaskrifter.
Udgivet af kirkelig Fotcning for Ja
dkc Mission i Danmark.
Ny Fotfyning.
Nr. Pris.
6——Monika, Den kristelige Hustku .08
7—-—Monika, « « Moder .07
82—De to Tjeneftepiger .08
92 -—De to Him. .06
171-—Er du lykkclig. .07
206—Mikael den ungijergmand .15
213-Julen i Velville. ·05
257——Ncllys mørke Dage. .10
IIan gudfrygtig lille Piqr. .06
268—De to Brødre. .08
272—Aneitjum. .10
356—To Søftre. .08
373-—-Børn fom vandre iSandhed .08
402—Smaa Stridsmænd .05
439—Præftellaus. .OI
443—Den forunderligeJuleaften .10
445——Den nye Reining. .08
452—Kærlighed sejrer til fidst. .04
496—Fta Dle til Liv· .04
499——En kostelig Urv. .04
sos—Julebrev til en spa. .04
Its-Er du on Zwing. IV
Its-German Kamp til Seit. .0(
EIN-Mel- Gud oq uden M. .10
532—Om Binnen. .04
sss—Præstef-nnen. .00
EIN-Traube i Guds M. .ls
Ists-Tu- indtil Dsdetn .10
IRS-Abt fra Btnnens Bei-dem .04
587—Skal jeg drive Mission-,
Ja eller Nei. .10
ösHmifæerent Did. .lI
Du. Luth. Init. Me.