MIC
-.Qanslceren".
It salvngentlig Nyhevss vg Dplyk;
singst-lud for det danst Fell !
i U m e r i ! a , !
Idglvet af Z
sum-M LrsTkL Frist-. HOFSIL l
Blau-. Rest-. I
,,kunsiena« ubgiaar hver Tirslmg ongedagT
Pkis pr. Aakgmg.
de Formel-e Stank sl.50. Udlaudet HJIOj
, Blahet betales i Forskukx l
seßiktmg, Dem-vg, Adkgsesokandkiug ogI
ander apgaaende Bladot adregsesse
!
l
!
DANlSH LETIL PUBL. H()l-ISB, l
Plain Ist-t- !
(
(
Neun-n A. M. Llndetsew
Ille Bkdmg til ,,Tcmfleren«s Inst-old
Mndlingeh Kottelvondancer og Amtleq
If all-ver Att, del-es adtesferett
A. M. Andetsem Blau-, Nebr.
But-steil at Blaik Psxstoklioe as second
slsss matten-.
Advertjsjng Rates made known spon,
Ippllostlom
J Tillækbe as Uregelmæssigheder ved
Itsdmpelses bei-es neun kluge til bet siedlige
Postvcefem Stulde det ille hjcelpe, bedez
Ums henvesde sig nl ,,Tan5leren«g
Zutun
Ruck Las-ne heut-endet sig til Falk, der
Werk Blut-et, enten m at tpbe hos dem
sllet for It faa Oplysning om det avettmde,
Oel-es te alnd nimme, at Te im Ave-risses
Meti dette Bhd Tet oil vcte til gen
Idis Nym.
Nu er Nordpolen ganske vist fun
den, men der findes jo da ogsaa an
det at leve for.
En Magasin Forfatter siger, at
Englænderne set medtaget ud. Der
som vi knistede lige saa megen Søvn
over den tyfke Flaum-, fotn de gir,
og fpsste fern Gange om Tagen, saa
vilde Udmattelson snart vise sig paa
os ogsaa, bemcerker O. B.
Da Peary naaede Polen, fandt
han intet Swr af Cooks tidligere
Bespg der. Men selv om Peary hav
de fundet Cooks Mærke, vilde han
have vcetet stcerk nok til at modftaa
Fristelsen til at kaste det væk og
anbringe sit eget i Siedet? spsrger
L. Ev. News.
Hvad man end vil mene otn den
tidligere Konsejlsprcesident J. C.
Thristensem faa tut-es man til ast
indwmmr. at det er lykkedes ham at
heulede den offentlige Opmcerkfoms
hed paa sig fom aldrig far. Nu kom
mer det saa an paa, om han er Mond
for at benytte en san glimrende An
ledning.- l
Det siges, at Bot-gerne i Havei
lock (en Forstad til Lincoln, Nebr.) «
dar forandret Mening med Hensyn til
Lksrtrasikken siden sidste Foracm du
de stemte for Salt-cum Sagen er »
den, at Byen overrendes af Lincolns
IMM, san fuld,e Mennesker staat
i Umwer- hvot Dametne stal passe
n, vg man hat faaet Assky for Tra
sikcen, saa Afholdsfolket haaber paa
Seit Ved ncksie Byvalg.
En af Grundene til, at flere be-;
tvivlede Sandheden af, at Dr. Cook
hat-de naaet Nordpolen, var, at man
ikke troede hans Beretning om, at
han var naaet til Toppen af Werg-et
McKinley iAlaska. Men nu kommer
Kapt. Herron ved Militærakademiet
i Weit Point og stadfæfter Dr. Cooks
Beteining demn. Kapt. Herron hat
felv gjort Opdagelfe i samme Vierg
kæde og er i Stand til at dsmme i«
Sagen. — -
En Forlæqger i ClevelanT Ohio,
Mast-at- atvi som en Nation lo
isr fæm Met end nagen enden
Io- peqtiouiverm can hak mi-«
bei-at Sagen oa finde-, at M«
—
Eu Taute. »
der har meldt fig san tidt, og som nu
melder sig igen.
Lg Tanken er den, at Vi er altfor
tilbejelige til at lade vor Opmcerls
somhed sasnnsle af det Ualmin
d elig e, lnmrimod vi overfer det
ulniindeline, der dog er ai
langt starre-· Vetydning.
Der inn- nn Fltmeunen i Nheiti15,
Frmskriq. Hvor den tiltnlte den aviss
lassende Mienqdes Nylndshigen
Ln lwad Vetysdninq bar sna dis
se lHerrer i Zportsverdenens Vedrifi
der for den nlmindelige Veiolkning2
De bjmlper ifke til nt løle Arbei
dernsørgsnmalet De gør ikke Lede
nnmden for Arbefdssinnden billigere
De lniiner ikke Slcegtens Moral
Sau afløstes Flyveugen as Nord
polsuaen Og intet knnde vel bedre
betrife det betydningsløse iFlyvespors
ten end dette, at den nn er qlemt
over Mrdvolsberetningerne
Vi er selv med pau at hædre Dr.
Cook og Kapt. Peary fom sandc He
roer. Dei-es umaadelige Energi og
Udlwldenhed deres Vedrifter er hel
ler ikke nden Vetydning, i hvert Fald
ikke for Videnskaben
Men hvor liden er saa alligevel
ikke Weint-klingen selv of Nordpolens
Owagelse til Løsning af Verdens
størfte Opgaverl
Der er en anden Begtvenhed, som
ogsaa hat fundet SA i de sprste
Dage af September Maoned — en
Begivenbed as tusinde Gange ster
re Betydning.
Det er Komniuneskolens Aabningl
Skolens Gerning hører ncermest ind
under de hjemlige Sysler, hvis Be
tydning man er tilbøjekig til at
oberst-. I
Men hvor den hunder; bvor den
er omfattende. -
Skalen tager netob fat paa at
lese Samfundets største ngaver
Den er hver Don beskæftiqet dermed.1
Skolens Gerning naar til den en
kelte i Samfundet; den begynder
nied Mennefket, ncmr det er 5 a 6
Aar gammelt.
Den prever paa at gøre de til
kommende Borsiere lige sra sman af,
til nyttige Medlemmer of Smnfuns
det, nyttige for dem selv og andre.
Den oplyser de smaa Mennefker
feger at orientere dem i den Verdenf
de er sat i, og bvis Ledelfe fnart ital
betroes dein.
Hvad bedre kunde der geres Yo«
at lese Arbejderspørgstnnalekk for at
afhjcelpe Fattigdommens Red? For
at fremme fand Ligbed iblnndt Men
neskenef
Den Heer of Mænd on KvindeL
som arbejderi Skalen, har vi Lyft
til at tage Hatten af for.
Og dei er et SpørgsmaaL naar
alt skal medregnes, om de ikke er
stsrre Heroer end Sportsmcendene og
lige faa ftore som Nordpolsfarerne.
Der er Spcending i Luftsejladfm
De Tusinder, der staat og ser paa,
rede til applaudere den lykkelige —
Det speender Nervet og Muskler.
Der er ogfaaSpænding i en.Nord
polsekspeditiow Haabet om at naa
det Maul, fom den civiliserede Ver
den hat tragtet efter i Aarhundreder
—- Haabet om en saa fjælden Ære
er skikket til at anspcende Forskerens
fidste Kraft.
Men Lærerens og Loererindens
Gerning —- den er saa befkeden. Deus
giver fjcelden Hand om stor Vinding'
—- hverken af» Anerkendelse, Ære el
ler Right-fu«
Leereren og Lærerinden er der
imod stærkt udsat for Fristelse til at:
fljves Gemingen er faa alminth
lie- do im Des efter Dog- Aar ef
Iek Nat det samme.
F
I
F
I
Z
g
F
« i?
E
».».."x-7 » ?
» Z
— i
Z
« « - -«Z.
ikke Sammenligning med den vir-«
kclig gode og udholdende Lærer og
Lærerinde.
Ni Hurraer for Skolelærerenl
Skakndyngc ellck
Rosengaard.
Hm De nogen Linde kendt et
chnncske der hellere vilde ligge og
lrode i en Skarndynge end fpadsere i
en RosengaardiP
For en Tid siden blev der skrevet
og talt meget om «Muck-rakers«.
IHvad var det for FolkJ
Der give-s Bleibe, som her,i Laudet
gaar under det fordeldsvis refpektai
Ue Navn ,,Yellow Journals", men
som i Danmark nævnes med deres
rette Navn — Smudspressen Hvad
er der-es Opgave2 Og saa de Tusins
der, for hvem disse Blades Jndhold
er dagligt Brod, — hvad bliver de
til?
Et større Lys paa Nutidens litte
tære Himmel i Danmark fik en Ding
«i Sinde at bente nogot fra den stot
)fke Folkedigter Robert Burns. Han
gik imidlettid ikke ind i Digterens
szönne Rosengnard, hvor mange yns
Idige duftende Roser vokser. Han gik
chertimod om i Baggarden og fandt
)paa Skarndyngen et Par Digte, stre
»vet i mindre gode Mel-lika og som
jhelst ikke nævnes i famme Acmdedræt
Zsotn de Ting, der hat gjokt Burng
soa afholdt i hele den engelfktalende
Bei-den Disse Digte gengav han paa
sit Modersmaal og histede Nog der
for. Ja endog et færdeles pænt
dansk Tidsskrift herovre gav dem nys
lig Hæderspladg i dets Spalten
En Udspgt Ære, ikke sandt, baade
for vort Modersmaal og for den
skotske Digter og en ypperlig Time
fte for vort Folk derhjemme og her
ovre! «
—B...
W
Frølcn Westenholz.
En Tcputntion as Tamcr
i ist islnml of l-—5("«I indiandt sig
forlcsdcn ma Folebavcgaard Ved
Horlmlrm Imm- Fc Westenholz bor,
for at bringe- Fsrøfencn Kvindemes
Oyldcst
xllkan smnledcs vcd Jndkørslcn til
Rolclmvmaard, og en Toputation be
qkm siq til F-rk. Westcnholz for at
aim- lusndc zllccddclclle out, at man
onskedc inmlet At tilfendegive sin
Tal m Znnmati.
Pcm en Plads scsran Hovedbygniw
msns Handlumde tog Damm-ne Op
51illing. Eule-km Haft oplckfte her
fslgende Henvendelse til Frk. Westen-«
hols: ·
»Frk. Wcsftenholzl »
Vi er i Tag en Skare af Kvindey
draget her til Tores Hiern, for per
sonlig at sige Dem Tak for det ret-4
tænkcnde Linde-log, Te lagde for Da-1
aen i Nigsdagen den 19. August
dette Aar. Trange er Danmarks«
Kam for Tidcn —- trangt er det for
danske Kvinder at se, lworledes der»
fkaltes og volles i Lande-is Rand
uden nt vi bar Ret til at skride ind
derimod De tvmm Rigets Mænd til
at høre Tores Ord, just de manende
Ord, dcr skulde sitze-T De bragte en
Hilfe-n nt Danmarks Kvinder lever
oq med dyb Jndignation er Vidne
til de Nedværdigelfer,·vort Samfund
i de fidste Aar bar gjort sig skyldig iJ
Derfor tag vor Takl H
Kun faa er vi mødte her iDag,·
men det skal De vide, at fra Tusins
der af Kvinder Landet over strams
mer der Dem en dybtfslt Tak i Ma
de for den uforfcerdede Mande, hvors
paa De tvang Dem frem paa Tinge
med Sandhedens lylmde Faktel l
Hmdenl« .
Fru Mt statt-Je med at udbringe
et Leve for Fr! Westenhols. «
Herpaa imedx Fri. Bestenholz i
Fl. R. V. fasmdu
»Min- oed vilde Inn have veret
et Mit-i Mem leg its- huvde
Wi, at W raubt om i Landet
(
’Ulykke, naar vi ille kan gsre det;
Jmen Danmarks Mænd fover, og det
Her en of daner Kvindets Opgave
at bekchnpe den Nydelsessyge og al
den LaikfnT som blødagtigqsr vore
Mænd, sna de ikke vil forspare wrt
Fredreland.
Al den Luksus er ikke haust Den
er kommen herind fra fremmed Land.
Det er oö Danfkes Natur at syuge
ved vort Arbejde og leve et takvesigt
Liv. Vi maa forware vort Land.
Man kan maafke more sig overalti
Ver-dem men vort Hjem findcs kun
eet Steh Dersor maa vore Kvinder
virkcs hcn til, nt Hjmnnet kan bli·
ve Monden kævt, faa« at han faar
Lyst til at forsvare det med Bomben
i III-nnd Tak til Dem alle sammen
fordi De er kommen og hqr vist miq
Dei-es Sympati!« «
Fru Overretsprokurator Tasse ret
tcde herefter paa cgne Vegne en vorm
Tak til Frk. Westenholz og udbragte
et Leve for hende. Efter nogle II-.
slnttende Ord af Fru Haft skiltes
: Forsamlingem
I - - -
En Tnk og cn chcgøkclfr.
J »Bei-l. Td.« losies:
Zkønt jeg efter mit Kendikab til
Ztemningen blandt Landets Kvinder
var overbevist om, at jeg turde tale,
iom jeg gjorde i Folketinget, bar
dog alle de Tusinde Beviser Paa Til
slutning, jeg i disse Dage har mod
taaet fra fjern og mer, høj og lav,
iyldt mig med dyb Takuemmeligi
bed og Gliede Naar jeg nu man ty
til Bladene for at sende min Tat til»
de Kvinder og Mænd, der i disse«
Tage paa forskellig Maade bar fendti
mig en Hilsem ønfker jeg at føje enl
ganske kort Nedegørelfe til denne min
Tok. i
Ter er of mange Vlade blevetl
legt mig Ord i Munden, fom jegs
itke udtulte. da jeq stod i Folketingetl
Jeg ifred itie til Handling for atl
demonstrere imod en entelt Mond. J»
alle Tiders og alle Landes offentliH
ge Lizfindes der Mcend, lwis Kard
ter og hele moralske Værd ikte ftaae
iForlmld til deres Ærgerrigbed og
deres Eimer til at skasfe fig Jiidfly-"
delse. Tet er ikke noget Særsvn, at
iaadamie Mcend trwnger sig frem til
Fort-s højeste Tirridspostck, dct vi1’
ikke forsærde den, der kende noget·
til Verdenshiftorien i Nutid som itl
Fortid. Men naar et Folk ikke resi
naerer l)urtigt, stærkt og samlet over-i
for Jlfiløringer iom dem, der er foresi
gaaede for vore Øjne heri Landeti
siden Sevtemberdagene i Fior, saai
er dette et saa alvorligt og oengstendei
Symptom, at ethvert tænkende Meniil
neske maa kunne forstaa, at der ber;
er Fare paa Fcerdk Og naat, eftekk
at Form hak haft Lejcighed til vedj
nve Valg at ndtale fig, Folketingssk
forhandlinger, som dem, vi bar væs
ret Vidne til i Sommer, kan føres og
resultere i, at den Mand, der of alle!
— hans nærmeste Partifceller und-l
tagne —i førfte Rcktke holdes an
sparlig for det forlebne Aars bitre
Nationalydmygelse, urenfet geninds
sættes i Højscedet, da maa dog vel
Tilstanden siges at bcere saa alvorlig,
at Protefter itte kcm fremscettes for(
højlydt og beniynsløft Jeg ved sein-«
felgeligt, at der er Mcvnd i Folte-.
tinget, som mine haakde Ord isteJ
rammer, jeg kan ikke tro andet, end
at de vil heute Styrke og Frimodig-"
hed fta den Bevidfthed, at, naar de i
Tinget staat fom de faa overfor de
mange, faa hat de bog ved sig Tu
sinder, ja, Titusindet af de Vorge
re. der skal være med at bære
Felgerne af de Beilutntnger, som
Vælgerneö Reprælentanter tagen
Fremdelw Jeg hat let det frem
iat, at det skulde være Skuffelse over
at like een bestemt Forlvarxplan kun
de str- igennenh der lau til Gruiid
for min Hemdlemaadr. Dette et ille
stimmt Jeg derer wa- vist mik
,Broders, W NUMBER Opfats
tells ef- Dort-du ritt M bebst
W, men its M M troet
Eke, at der-s Many ikke skulde vierei
villige til at vove Liv og Gods for at i
frelse Æren. At fribaarne Mænd its-;
ke sknlde aufe det for en Ækesfagi
for dem at overlevere deres Sønnerj
Landet, som de overtog det at de
res Faser et frit, selvstcendigt Dan-’
mark, vægrer Vi os ved at tro. Men
nmn vi da ikke saa med Sorg og
Harme se, hvorledes Spørgsmaacd
om Landets Forsvar behandles i Po- »
litikefucs Hemden i
Til fidit knn dette, som In ProtestT
mod al Haabløsshed og Selwpgivelse: »
.Medens
jeg i Torsdags,
ventende j
paa, at Klokken skulde bljve eet, gik1
i Rigsdagsbygningens Gaard og
tæiiktc paa, at den store Bygtting,
der Iaa der foran mig, var fyldt med
Mcend, der alle som een vilde hindre
mig i at udføre mit Foriæt, randt et
Ord af en af vore ftore Mcend mig i
ETankernm «Aldrig har en lille Go
-liath flaaet en ftor Goliath ibjeL
en det bar en lille David". Det er
Betingelsen for al fund Døntmekraft
logHandlemaade at vi manle os selv
Eog de Opgaver, vi ftaar overfor, med
’den rette Maule-steh vi man ikke
Hydrømme os større og ftærkere, end
vi er. David undervurderede sikkert
Likke sin Modstanders Styrkeh men
»han troede paa den evige Retfcerdigs
lhedsllovervindelighed han felte dens
Kraft i sit Hiertos Slag oq i sin
Arms Muskler, og han handlede i
Tillid til den. Gang paa Gang bar
fenere Historien givet David Med
hold. Det er Davids Aand, ikke Go
liatbs Styrke, vi stal bede om, for
at faa Bugt med vort Landstender,
inden for iom uden for dets Græns
ser.
Folehave, 24. Aug. 1909.
Mary B. Westenholz.
Asleep in Jesus.
Albert H. Johnson departecl
this life in Pulcwan8, south
Dakots. Aug. 26th, at the emsly
age 0t30 years. He was l)ap—
tizecl and confirmed in the Dan
ish Luther-an Chukch; but lat
er, on leaving homo, he became
a member of the English Luth
emn church. Duting a resid
evce of two years in Dem-set- he
was a consistent and active
memhek of st. Pauks chukch, of
which the weites-has the honok
to be pastok. In this day, when
so manyyoung men neglect the
chutch. his religious life was a
worthy inspiration and. ex
ample. He will he oadly mis
sed in the chukch, and in hi
home. We - will not think ok
him as cleachhut es simplyhavi
ivg Zone ou before, to be with
Jesus. May ouk heavenly
Pathe-« comkokt and sustain the
bekeavecl family and friendsl
Ancl may they he able to realize
the dlessed truth of the I)oet’s
word-, Spolcen as he bade his
own lovecl one katewell: —
«'l’hy day has come, not gone ;
Thy tun has klun, not set:
Thy like has passecl heyoml the reach
Of change Cäsathx not emlech but
begun. —
0 gentlo heut-! 0 noble soul!
llatU and kakswsll.«
Med Flyvemafkine
over Athntcthavot
»Frys Magazine« bar spurgt fle
re af de most der-wie Fagmcend
paa Flyvekunftens Omde om de
trot, det nogen Soinde vil blive mu
ligt at rejsc over Atlanterhavct med
Aeroplan eller Flyvenmskine. De fle
fte fvaredc, at det er sandfynlign men
at det nceppe vil ske i den nærmeste
Fremtid
En Tcl of dein wettet-, at Atro
plansFlugten nldriq vil blive al
Inindelig. Eiter Telagrangess Meninz
vil Aeroplaner nldrig faa synders
lig Vetydninq sdm Transvortmids
del. De vil not blive meget povulæi
re blandt Sportsfolk; iwn der vil
altid, siger han, vceremegen Feltre
forbunden nied at flvvr.
Or. Spcncer mener. at de kan bli
ve nyttigc til inilitære Formaal og
til at besøme Dem-then Don ee
ovcrbevist din, at Luftfejlads om ikke
long Tid vil være nol laa tryg en
Morlkad
Major Banden -Powel udtalte,
at allerede Poa det nuvcerendestandi
punkt er Flyvekunsten mindre ophids
fende end Motokkørsel Kaptajn
Windham er ikle enig med ham t
disse Anstuelfer. Frygt vil hindre,
at Flyvemaskinerne blivek meget po
pulære. Dog vil der om faa Aar
vcere Hundreder af Flyvemaslincr i
England En anden of de Adfpurgs
te mener, at Aetoplanandustrien
snart vil være lige foa ftor som Mo
tot-Industrien
Den stsrfte Vanskelighed ved at
krydse Atlanterhavet, siger alle, er
det, at man ilke kan føre Brwndsel
not med. Delagrange tænker fig, at
man kundc have et Slib ftationeret
midtvejs, hvok Luftkrydserne kunde
faa nyt Vrcendselsforraad Tiden til
at flyve over Verdenghavet sætter
han til henved 75 TimeL Men det
kommcr forøvrigt an paa Vindfors
holdene.
Hiram Maxim minder om Damp
fkibenes forfte Tit-, da mange frem
ragende engelsle Matematikere er
klærede det for umuligt at before
Atlanterhavet, fotdi intet Stib kun
de fsre tilstrækkelig Kul med! Ak
kutat det samme liges nU om Aeros
planerne. Men da Band er 800
Gange saa tungt som Luft, faa vil
det altid vcere meget ringe Berat,
Luftskibet kan bere·
Tit-ital- Saul-trin
deqynder, om End vil. sit Arbeide
for nieste Stole-satt Vedlommende d.
l. Oktober 1909. --
Begcertng om Orte-selig ledsaget
af Bldnesbykd om Modenhed og til
fttækkeltq Fotdannelie, man viere
mig isænde inden ts. Sept. d. I.
P. S. Bla
lldtesse til 15. Sept.
Lack, Wisconsin,
Rente. 1 —- Bok 95
CH
The Golden West lnvestment company
amech »man tunon
VI H» »k( kaImllknst Ich Amt-II- Awnl us ji«-Umlin Hain-«- (-m-.-lIIII(1 i III-II
Ist-konnt
·( « - sK f F ?
(-()l«l)1««N V 18 I l lh T
list Eil Inn-It sig M Ihriw til « llI k I« km ts cl- Ue FIIIIIII .- stII ·Illt« Isk »kle J
krisslidts two hineusinsnnh I nkl Isier- l »l· I ki- I vil bit-IIIva Aulis intl i sit I» IF -I
tI In- uIIt·». Mkwjekiekiikulcn Im- ug xcd Jus LIIIIII sog Kvsng »j( krank-III
link-LI- Itmt »p- Imll Auch-l I« Her listi( X ils-m« »
lcom meIl os til HONTANÄ!
YELLOWSTONE Valley Farmland
vll tkedodles l III-Its l Lober si sie tue-he s Ast-.
Vi hat Landstylkher fks 80 Ackes op til 25.M Art-es at der heil-te
Famil-nd til Print km IZDO og højerc pas lette VIII-Un
sKRlV EFTER OPLYleNGER
The Olsen-Boorse Realty co., IMME
ll· A. AUUNDSON FAUL TYGUU
Amundson 8c Tygum Land Co.
olcxmsu , Note-tu tustva
Hokus-tust Konto-tot- os Ums-W Nematus-haust s- speclslltst
VI s Ist-Its- NUI Äckel II U l T ·
« CIMYKFM vtüvkps kFIVfEFTSA MERMITHE »m« «
