II anskevsyws
It halvusensig Ryhedgs vg Oplyss
sing-blat- for detdanst Falk l
i A m e ri la ,
l
Oglvei as l
pAleH LITTIL PUBL. llOlfskL l
(
Ai
slalk, Nebr.
,«kunstetm« ubgaar hver Tirsdng ogskredag
. · Brig pr. Vorgang.
l U Idunebe Eimer Cl .50. Udlandet UDOI
Bist-et bei-les i Fokskw s
Mlling, Betaling, Adkegleforandring og «
anbot mgaaende Vladet adiesiereg: (
pgmsn imle PUBL. H(.)Usk:. i
Plain Nebr. »
Reoakwn Il. M. Andeklem
M Bidmg til «Tansteren«ö Jndkmldt
Iwanblisgey Korrespondancei vg Arm-let
I subvek Art, liebes adteäseretc
A. M. Underim, Blatt, Nebr.
Untat-ed at Blsir Postofsice as second
slssss matten
Advemsing Rates made known upon
wolle-allow «
's Tilfælde as Utegelmckssigheder veb
Iohiagelsen bedeg man llage til det stedlige
sostvkeseir. Stulde bei ikle hjælpe, liebes
M henvenbe fig til ,,Tanileren«ä
Mor·
Rast Læfeme heiwender sig til Felsl, der
several Blut-et, enten ioi at ksbe hu dem
Icet for at faa cplydning om del avekterede,
W De altid omtale, at Te faa sonstw
mtet i dette Blut-. Dei vil være til gen
M Nym«
-:
sen inqen Vil misunde Dr. Eook
Te Forenede Staters Vandløb an
staas til at besidde en Vnndkraft at
200 Mil. Hestes Kraft. Heraf er bid
til fem og en Trediedel Mil. Hestes
Kraft bleven udnyttet.
(
Vandet kortskoxler onst-A i U. Zl
800 Mil. Tons Jord, ellcc I Tomme;
af hele Landets Overflade hver 760
Aar. Om denne Kraft kunde samles
paa et Sted, faa vilde den kunne gra-!
ve Panamakanalen i« 73 Dage. I
Om lidt over tre Maaneder vill
«Onkel Joe« returnere til Washing
ton for at overbevise Folk i dettex
Land om, at de ikke ved, hvad de
juskek i Reming af Lovgivning. l
»Chi· Rec. Her.«
,,Men jeg indser ikke«, sagde den.
steptiske Mand, ,,hvorledes Ksbmans
den kan staa ved at scelge alting uns
set Jndkstpriser.« »Au, det er letl
WE, sagde Kaum, som vidste
Med, »de sælger saadanne enormeI
Wer af alting.«
»Chi. D. N.«
Endelig iGaar Morges sendtes den
W ud over den eivilicerede Ver
bsh at Dr. Took fra New York hat
W Rotbpolen og der plantet det
Manste Flag. Det bliver forma
. dentlig koldt Band i alle de andre
: kordpollaspitanterz Begejstring.
; sten. Den er dyreksbt
»Horpers Weekley« drøfter i en,
Artikel Præsident Tafts forestaaendek
Tut til Besten og Sydeu, og Bladets
m. fl. wenn-, at Brydningen indenis
for det republikanske Parti er faa;
steckt, at Taft bliver nødt til i sines
Taler at tage Heniyn dertil. Deus
Tid er farbi, da Besten vil lade sig
domknere of Østem og selv Østensp
sorbrugere vil flutte Pagt med del
progressive Republtkcmere i Besten.
. Luft hat da en yppetlig Lejlighed
til at flutte siq jammern med de pro
s tussive on koste tin pp til sit Par
tks Leder-. J modsat Feld vil hcn
Ue stn Popularitet paa Turm.
WMWMWAU
Sand Agtelsr.
· — ·
Der knn tned Rette og gin Grund
tales om Antelie bande i For-hold til
os felv og iForhold til andre Men
neiken
Agielse er noget, vi km ndstrakt
Vrug for i Lin-et. i Menneskesams
fnndet, on det gaslder lmnde Seltmgi
teile on Agtelie for ande.
Men san det rette Forliold mellem
Zelrsnntelse og nnden Ante-lie?
Herom fiqer Apostelen Paulus-:l
,,Agter i demnbed andre højere end
eder 5elv.« »
Jsen lknl nltinn agte dig bejere end
Inig ielv, on dn skal ligeina agte mig
lnsjere end dig selo
Pauli Ord er klare og ikke til at
tage fejl af.
Men er det muligt for lwem iom
belst nt nqte andre bøjere end sig
sein? Tbi ber gøres jo ingen Und
tagelfe.
Er- det mulith for den riqe at ag
te den inttiqe bojere end iig selo? For
Arbejdsgiveren at agte Arbejderne
bøiere end sig selvTZ
Er det muligt for den bitjbegavede
at agte den smaatbeganede leere end
sig selvP For den bøjlcerde at agte
den mindre lcerde eller den ulcerde
højere end sig seit-?
Er det muligt for Kongen og Pras
sidenten at agte Underlnntsterne og
for Læreren at ngte Eleverne højere
end sig selv2
Og omvendt —- er det mnligt for
den underordnede at agte sin overords
nede boiere end sig selv? Tbi lter go
res jo sont sagt ingen Undtagelle
Noegtes skal det ikke, at oi Mennes
sker er født med en modlat Tilbøjelig
lied: men sin ikke, at det er umuligt
for en Kristen
Men ni mna nok fis-Irge: Hvorledes
kan dette ske? Tbi der ital jo være
Sandbed i det. Vi sknl ilke blot lade
sta.
Ter rinder os iHu en Tildmgelie,
der kan koste Lys over Evens-schn
let.
Det var en agtet Mand, der ikke
manglede Selvagtelie, iom gjorde et
Gceftebud. Jesus var indbudt og til
Stede.
Saa kom der en Kvinde, som stil
lede fig bag ved Jesus-, grced og vces
dede hans Fødder og tørrede dem of
med sit Hovedhaar. i
Her var et Tilfcelde, hvor Agtelfes
eller Ringeagt skulde lcegge fig for
Degen.
Værten (Fariiæeren Simon) pe
gede paa Kvinden og fagde: ,«,Hun er
en Synderindel«
Jngen modsagde denne hans Paa
stand.
Var det da muligt for ham at agte
hende hsjere end sig selv2 Var han
ikte nsdt til, som han gjorde, at rin
geagte hendeI
Wange vilde vist ivare n ei til det
firste og ja til det fidste Spørgs
maal.
Men Jesus niste, hvem af de to
var vcerd den hsjeste Agtelse.
Han peger«paa, hvad Simon ikke
hat gjort, og hvad Kvinden bar
gjort. Og —- ikke sandt — naar du
hat hørt den Historie til Ende, iaa
agtet du winden højere end Si
Moll
Altsaa — der var al Grund til for
Simon, dersom han vilde vcere fand
iForhold til baade sig selv og Kvins
den, da at agte hende there end sig
fett-.
Men det kunde ikke lade sig Aste
uden Ydmygellr. Deefor siger Apo
stel-n vglus »i Nischel-OF
Paulus hat-de ille tobt Selmgtelsi
len. Det let vi ved flere Lejliqth
der, oq deckanlæses ihans Breve
til ges-We s
Menhaulm wadetisitsiwsow
qltid M W M —- M fl
ue W Me- oq seit
UOI im M M M hundred zot
, Mumwuohtssvib
des-i se ebne m matt-h
»Mutter-entstund
Nylig lceste man om Præfident
Rooievelh hvorledes han i den Oder
bevisning, at en anden bedre kunde
fortfætte den Gerning, han havde be
gyndt, end han felv kunde det, og dek
for trak han sig tilbage.
Det er i hvekt Fald en skøn Maade
at opfatte hans Forhold paa. Han
fattes sikkert ikke Selvagtelfe, men
denne er pnrret med fand Agtclse efor
andre.
Hvor vildc det give Samfundet
Yndeft, om der var tigtig meget as
dette iblandt os —- ved Siden af
Selvagtelfe at agte ondrei Ydmygz
hed hejere end os selv.
« Bihclen og KulturM
Moderne Civilisation grunder sig1
paa Bibelen. En betydelig franfk
Autoritet bar rigtig bemærket, at
England endnu er Bibelens England,
det Land, der paa Reformationstis
den frembragte 326 Udgaver af de
hellige Skrifteri mindre end et
Aarhundrede,. og hvis religiese Lit
teratur er saa rig, at 28 Bind af
Britisk Musenms Bogkatalog begyn
der med Ordet Bibel. »
Men det er ikke hele Sandheden.
l Alle Regeringer i fire af Jordkugi
lens seks Fastlande —- i Europa
Nords og Sydamekika samt Austra
lien —- regner mer eller mindre
aabent, i ftørre eller mindre Grad
med de hellige Skrifters fundameni
tale Verdi. Hebræerne klynger sig
til det gamle Testamentes ærværdige
Tekst, Katolikkerne holder paa den.
latinfke Vulgata, Russerne har der-es
Ovetsættelser. de proteftantiske Ty
skere hat elfket den aabne Bibel siden
Luther-s Dage, og den engelsktalende.
Verden ærer Kong Jakobs Version
— det er endnu samme Bibel alle
Vegne. (
Et ydmyget Land.
Ten, der Vil«se, Iwor dnbt et Land
tun blve ydniyaot, lnsilke lsitre Tiniei,l
der kun berede dct ved der-Z egne
Zeil, lmn vende sitze Ljne niod Nræs
kenlmid i dis:—5e Tage Tyrkiet bar
Brnq for en sit-ist« Unqtyrkerne fid
der endnn løfl i Enddelen, Ungtyrs
ferne man have noqet der kan samle
Kollet til en Aktion udad san del
qlemmer Zpliden indnd Komiteen i
Zaloniti vil have Kris, og det Vil
have en Firm, ved lwilken der er den
rinqest mulige Risiko. Man havde
ndunlxit sig (8«)rcekenland, og man gra
vede Kreta Spømsmaalet op. Kreta,
iom Tyrkiet i diiealiteten sorlcenqst
huk tobt, som er untonoint, beboet m
Nnrkem smret as en enropæisk swms
misiasr og befat med et internationalt
Troppckorps, det Kreta, som baade
Tyrkere og Europa-ere- forlcengst hat
mein-et sig til at betragte som en
kommende grwsk Provins, blev pluds
seligt et Krigspaasknd, fordi der paa
et Toldbus var bleven hejst et græsk
Flag. Tyrkiet sendte Ultjnatietz og
Grækenland svarede med Fokklarins
ger, med Erklæringer, med Undskyldi
ningetS For hver høslig, undskyldens
de, forklorende grcesk Note kom et
nyt Ultimatum fra Tykkiet, et nyt
Forlangende, en ny Urimelighed ogl
en ny Fornærmelfe Meningen ec,
anbenbar. Der skal tilføjes Gute-«
kenland faa dyb en Krænkelse eller
saa stort et Nederlag, at det ungttyr-«
kiske Parti ser sin Prestige hævet i
alle Tyrkers Øjne. i
Og Grcekernel Hat de ikke selv
for ftørste Delen Sfylden. De, der
hat fulgt med Grcekenlands Politik:
i de sidfte Tider, vil i den sidste Men-:
neskealder have set det forargeligfte:
Skuespil af indre Partikampe, i hvili
te man end ikke ftredeg om For-l
staaelsen af, hvad der var Jahrelan
detd og Falk-U Jntetesfey men kun·
em, thd der tjente Parttetnes:
Mond ca Firere bebst perionligt Os:
under disse tkedive Nat- Parttkampe
quatdt act i Lame- Mei, Sov-«
MS MERM, thmsts
»so-imm-« owner-indess
ds- M MM M IMM
widmgksstsoskqfwapdm«
its-macqu usw-soo- w’
Vore Skolerl Odem hat rigtig
tænkt over detes Betydning2
Er det for meget sagt, at vote Sko
ler er den vigtigste Faktor i vort kir
kelige Fællesarbejde blandt vort
Folk2
Stolen er Trivhjulet i det helc
Maskineri.
kcn sag Kraft-en til at sætte Drin
hjulet i Gang?
Dei er netop den, det gcelder out.
Teu man komme udenfra. Den maa
komme fm det aandelige Liv i Kir
ken.
Vi for-staat lidt af den indgribende
og vidtrwkkende Betydning, Skolens
Geming kcm fau. "
. Men vi fett ogsaa, at der skal fert
«tes Kraft paa, dersom vote Skolar
skal blive i Stand til at løfe den Op
gavc, der ligget for dem.
Jdet »·«Dsk ønsker at vcrre med til
Vore Stolen
at sætte Kraft paa, hat vi bestemt os
til ikke alone, sont hidtil, at lade vore
Skoler have fri Abgang til Bladets
Spalten men ligefrem at indbydc til
at skrive am Stolens Geruhig
Og her gøres ingeu Forskel paa
den ellcr de Stolen der ejes og stys
res direkte af Samfundct, og de au
dre,dc1 cjeis og ftyres af Mcrnd in
denfot Zamfundct·
Vi miser at se dem fyldt allesam
mcn af lcexselystne uüge Mennesker·
Eom Protcftantcr og scerlig som
lutlwrske Kriftne er vi ikks bange for
Oplysning Vi ønsker. at vore unge
Mennesker skal blive lysvaagne og je
for sig selb.
Men fremfor alt Insker vi, at de
jkal blive godt kendt og hjemme paa
Sud-Z Niges Linn-acht
Vi mener til Dygtigshed paa alle
Omraader. De Ebnen Gud bar gi
.
vet os, kau ikke blive for vel udviki
lede. «
Vi fkylder ogfaa baade os selv og
vor lutherske Mission i dette store
Fremskridtets gg Kappeftridens Land
at møde frein med al de11«Dygtighed,
vi kan øves oP til, paa alle Osm
reader-.
Men al Tygtighed maa udviskles
paa Guds Ords Grundlag, om ds
skal blive til fand Velsignelsc for os
sclv og andre.
Dcrfor anbefaler vi vore ogne kri
ftelige, lutlzerske Skolek.
Træet vokscsr og trives bede i sin
naturlige Jordbund. Saaledes ogfaa
vor cgcn Ungdom paa vore egne Sko
ler.
Bi venter cftcrbaanden at bringe
Villcde og Skitfe of virk forskellige
Skalen Begyndelfcn gøres her med
Dann Collcge og
Trinimtis tkologifkc Scminar.
Ved Tcn .foreucde danskc stirkes
Aatsmsde iHutchiuson, Minn. 1898
blev det besluttet at. udvide Trinis
tatis Scminarium der forud for Den
forenede dan. ev.-luth. Kittes Stif
telse havde været Tot danske ev. luth.
Kirkesamsunds Præfteskole, til ogsao
at omfatte et College. Noget jene
re vedtog Samfundet Navnet Tana
Eollegc and Trinity Theological Se
minary som den udvidede Stoles
Nimm
Siden Skolens Udvidelse tilbydcr
Dana Colle-ge dem, der vil frekventere
det, forskellige Kuriuser. For dem,
som vil studere til Lcetere ellek Lee
rerinder, har den et Kursuö iNormal
Training; for dem, fom agter at bli
ve Fortetningsmænd, et Forretningss
kurlus. Deöuden givet den Anleds
ning til at indhente almennyttige
Kundfkaber til Beiiyttelfe i enhver
som helft Livsftilling. Men det for
nemste Kursus er et more videnikabei
ligt for saadanne, som tænker at for
betede fig til at studere Teologi ved
Trinitatis Seminatium.
College'et er nu naaet san langt
frem i Dygtighed, at dets akademiste
og Normalofdeling bar vuncht
Statsanerkendelse; det vil sige, at
Staten anerkender Skolens Ekscv
men fra disfe Afdelinger, saa Gra
duenter derfra henholdsvis kan faa
Stole eller blive optaget paa Univer
jsittstct uden anden Eksanten
! Tot er en Kendsgerning, at den
;Aand, der er raadende paa en Stole,
;l)ar Jndflydclie paa Eli-verne, som
Ebefsger den. Tot er derfor, de for
jskellige Kirkefamfnnd hat grundlagt
Zog oplyoldt Skoler. Tet er ikke ales
jne dem, der vil blive Præster, men
Zogsaa andre, der attraar Stillinger,
hvor til der kræves mere end almins
klige Kundskaber. Kirken bør holde
Skole for, ina de kan faa deres Uds
dannclfe indenfor dct Kirkesamfund
de regnet iom deres. Og her gøk vi
opmccrksam paa, at Dana College er
jen Stole, hvok den luterfke Kirke al
tid vil indtage Højfædet Den vil
Ihjælpe til, at de, som frekventerer den,
ikke ital tabe znieresien for denne
iKirke eller kslnes idetes Trosliv.
I Naar man gaar ud fra dette, vil
!man kunne forsiaa, hvor vigtigt det
er at have en Stole, som i nagen
:Maade kan møde de Krav, den leere
jlystne Ungdmn stiller til den. Man
ivil kunne indic, af hvilken Betydning
jdet er at have en Afdeling, hvor vore
unge kan faa Uddannelse til Laster
Jgekningen Tænk engang paa deres
fremtidige Jndflydelse paa de mange
Ilet modtagelige Sjæle, som de hver
»Das staat-overfor· Og Dann Col
lege iilbyder de iamme Fordele iom
Statens Normalskoler.
’ Stolen lmr i de Aar, den
ilnns bestnact. qradueret 75
Mcend og Kvinder. Menge af disse
Graduentek er siden udgaaet som teos
slogifke Kandidater sra Trinitatis Se
tninarium
Dann College erSkolen for unge
DmiftsAmerikonere saavel for sau
danne, fotn er fsdt her og vil lære
Tansk ved Siden af Engelsl, sont for
Nykommere fra Daumen-L der færlig
øniker at lære dette Lands Sprog.
Vil du forberede dig til Forreti
ningslivet —- saa gaa til Dana Col
lege.
Attraar du en Lærergerning—saa
gsr ligesaa.
Vil du tilegne dig almindelig Dan
nelse — qaa til Dann Evllege.
Oa vil du forberede dig til det teoi
logiske Studium -— saa er Dann Col
leae Stedet for dig.
Skalen hat en th og fund Be
liggenhed. Fra dens Grund er en
næsten henrivende Udsigt over Da
len, gennem hvilken den mægtige
Missoutiflod flyder. J den fjerne
Baggrund fes Jowas rullende, rige
Balken
Angaaende nærmere Oplysninger
striv til
Prof. C· X. Haufen,
Dann Tollng
Blatt-, Vebr.
til ot modtage Lussing ef ftct Lusfina
— og gøre ny, bitte Uudfkyldninger
Den, der vil se, hvor dybt et Land
kan blive ydmyget, naar det er af
mcrgtigt og bar krigslystne Redner-»
han se paa Stock-Inland Bageftcsr»
kan han se paa sit egetLand og spsrgeJ
hvor det glider heu. ,,København.«;
Furt-eh
Vor Rundrejse her i Landet er nu
til Ende. Tat for hver en Opmuns
tring og for hvert et godt ØUIIY vi
fik med fra de Stehn-, vt bei-ste. Al
lermest siger vi Tat til Bennerne paa
de Siedet-, hvor vi en ganste kokt Tid
sit Lov at ritte, og hvor vi var Gen
Itand for iaasmeqen Venlighed Lad
os fremdeles opltfte formt-de Vierter
om ngeti Komme og udrække pore
Met- t femme Herre- Tjeneftr.
can et alles Betre.
Hidttl hat vor Reife betet fra
sent-te Steder og blandt vore me, —
naar vi nu forlader Landet, er det
med Bevidftheden om, at det gaar ud
mod dct fremmcde. Maatte vi bare
ikke sknffe deres Forkxaabningen som
elsker Missioneu i Japan. Gid vort
Arbejde maatte bidrage lidt til, at
Profetens Ord opfyldtes: ,,Og med
Afguderne ital det vcere aldeleö for
bi«, —- at det profetiske prd ogfaa
fra Solopgangens Lands Kyster
maa være som ,,et Lys, der skinner
udi et merkt Steh, indtil Dagen
fremstraaler, og Morgenstjernen op
rinder i deres Hierin-X Kunde vi
bringe mange af dem Mikabet om
hom, Jesus Krismh som er »et Ly
til at «oplyse Wingetne,« da stol»
Herren lade des bære stn IruqtisinI
Tib. Lad ot haabe paa hom, iom
kan lade det sie hasteligen. Men abe
bliver Refultaterne, hufk da, at hatt
venter en Lkvstid paa Tnsinder.
Tat soealtt Bang og heb for Ja
punmissionent
Im
J. P. Niellen.
Nan NYTI
Danach af Prof. F. Betlex,. Au
toriseret Overscettelfe ved M.
Wolfs, 117 Sider i OmsL 80c.
Jndb. 81·20.
Ist-a Heu-eu- Tjeueste, af Joh, Gøtzss
sche. 70 Sider. J OmsL 40c. Jndb.
Zör
Ryt Liv, af Emilie. Fortælling of
Gemmets Bibliotet 160 Sider.
OmsL 60r. Jndb. 75c.
Tungt rager Mitm. Birkelighedsbils
lebe fra Missionen i Sydindim
Autoriferet Ovetsættelie as Umy
WilsonsEarmichaelg Bog »Schlag
as they are« ved Tei. Kramp. 817
Sidetn J Ome 1.20, inbb. 1.60.
Nara, af B. Ulmen, ovetfat as N.
P. Mal-few Jortælling fra Bal
denferforfjlqelletne. 1·21 Sider.
Ome soe, Endb. We.
Dau. Luth. Stic. Qui-,
Blatt-, sieht-.