W
It file paa; vent blot, til den faar
et Slag af Staalet, og du vil le det.
den Sag er ingen Hemmelighed for
Ingen. Og alligevel vogter man sig
Ike altid for, at eng Pulver kommer
iBersring med Jlden. Dersom vi al
tid vilde betænle, at vi færdes blandt
Ufuldlomne Mennesker her i denne
Berdem saa vilde vi ikle saa let blive
opbragte, naar vi bliver Fejl og
Mangler var hos vore Wonnen Lyk
ielig er den, sont ikke venter noget
godt af det arme Kød og Blei-; den
vil aldrig blive sknffet
En god Heft træder aldrig scjl, og
en god Huftrn gør aldrig Krakileri.
Ja, nien saadanne Heile, og saadanne
Kvinder findes kun i Slaraffenland,
hvor Bollerne gror paa Trcrerne. Her
i denne Verden hat det bedste Stykke
Jammer sine Knaster, og den renefte
Hvedemarl fin Portion Ukkndt.
Det kan hænde for den forfigtigfte
Aust, at han kan vælte Ined et Læs,
ig den dygtigste Kot ladet sommetis
der Suppen brænde paa. En Bande,
Iom dar ftor Øvelse iat pleje, træli
Ier her og der en Fure skcev. Det ved
jeg Ielv af fsrgelig Erfaring Det er
Daarllab at give en prevet Ven Af
Ied paa Grund as et Par Fejh sont
san opdager. Det kunde let hænde,
at man derved folgte en enøjet Heft
ig sit en blindi Stedet. Da vi alle
bar flere eller færre Fejl, skulde vi
leere at beere over med hverandre. Og
fordi vi bor l Glaghufe, slulde vi
wgte as for at laste med Sten. En
Ivet vilde le, naar Komfuret sagte til
Iaslerollem hvor er du dog fort.
Ufnldkommenheder hos andre Men
nesler viser os tidt vore egne Ufnld
kommenheder, for det ene Faar er iaa
iemmelig ligt det andet.
Jeg har ingen Taalinodigbed med
dem, som stiller deres Ncefe indenfor
Daermands Hus for at snuse efter
Heil og fomme Ttder bruger Forstw
relfesglas for at opdage Pletterne
paa deres Nceste. Saadanne Fall
maatte hellere se sig omkring hjemme
bog dem solt-. Maasse de saa fandt
chevelen der, hvor de mindft ventede
dam. Det, som vi gerne vil se, det
vil vi altid faa at se, eller i det mind
ste mene at se det. Fejl er altid tyk
ke, lwor Kcerligheden er tynd. Hvad
der angaar vore egne Fejl, iaa vilde
vl behsve en ftot Tavle, naar vi fluli
de strive dem alle op, men vi ved ja
Gud viere talket derfor, hvor vislal
bringe dem bewog hvordan vi kan bli
ve af med dem. Trods alle voreFejl el
sier Gud og alligeveL naar vi har
leert at bygge i Troen paa Jer Ret
færdighed., Saa lad as ille gaa for
sagte omkring, men haabe at leve og
Isre noget godt, før vl der· Det nyts
ter es ille at lregge os hen og ingen
Uns stre, fordi vl ikke kan gsre alt
iaadan fom vi gerne vtldr.
Inden for-gen Udgave
at Usftngd Missionshistorie »Es-an
geliets Sejersgang nd over Jorden«
foreligger nu færdig til Udsendelle
lndlmndeni særdeles imukt og solidt
franst Bind. Prifen er den samtn
som paa fsrlte Udgave 83.80.
Dan. Luth. Publ. Honfr.
«
IEn Tut til Daumatk citat
tyve Aars Ophold
i Amerika.
(J. K. JenleuJ
(Fort«sat.)
Næit kommer Afrejsen fra New
Vork, oa derefter Livet om Bord. Her
ndgør inan for nogle Tage en lille
Beiden for sig felv. Ter er vift ingen
Tvivl om, at de danske Skibe er de
nieft Behageline at rejse med, og at
Neiseselskabet er det bedfte, sont gi
Ves over Litlanteren Kun Skandis
naver og Finner fom Regel. Hvis der
findes Passagerer af andre Natio
ner, er dct bedre stillede Folk. Der
var nogle faa saadanne paa førite Ka
hyt fra Europa til New York. Sti
bets Befætning er høflig og opmeerks
tom —- selvfølgelig ogfaa mod Paste
ren, og det er jo ogsaa noget værd.
Jeg ønslede at afholde nogle Gudss
tjenefter ont Bord, og der gaves god
Anledning dertil, da vi fknlde være
paa Seen alle Paasledagene Jeg op
spgte i den Anledning Kaptajnem
sont var paa Benen. Han henviste mig
til Overhovmesterem en dannet og
elfkværdig Mand, rigtig en »Gentle
man«, det Skudsmaal sniker jeg at
give ham Men faa udipandt sig
ftlgende nok laa interessante Sam
tale: Nedskriverem »Ja, jeg var eg
faa ved at blive Samand engang, jeg
drev det til at blive Dæksdreng.«
Kaptajnen fmilende: »Ja det skal
man jo begynde med«. Nedskr.: »,Jo
»ieg sejlede med ,Skjalnt Hvide’, den
Jplejede at lægge til ved ,Larsens
?Plads’ tret ved de gamle Thingvallas
sSkibe Kapt: »Saa maa det have
Jvaeret den Gang, jeg var med den«
’Nedskr.: »Det tror feg ikke.« Kapt:
»Jo, jeg kan godt huske Dem, De
kotn fra Landet, Kapt. Hagedorn hav
de faaet Dem med.« Nedfkr., efter at
have let lidt paa ham: »Saa er det
Jens«. Og saaledeg forholdt det fig.
Gan var dengang en slet og ret Ma
tros, doa med Stytmandg Eksamen
Men ban var en dygtig Matt-os. Nu
tnenneikelig Dygtighed er oglaa en
Guds Gave, og den er meget beuge
lig. Nu er han en dygtig og afholdt
lifaptajm der indtager san fremskndt
en Stilling, sont Danmark har at
byde sine Senner paa Haltet Jeg in
skede inderlig, jeg kunde genset ham
sont en Broder i Herren, men —. Jea
ved ikke, om det er det gamle Vikins
geblod, der endnu ftikker Celler flys
der) i Danfkerne. De er dygtige og
modige Seine-end, men de allerflefte
henlever deres msjsonnnelige og ofte
farerlde Liv uden nagen lom helft
Sikkerhed for en Gang at naa den
enefte sit-see Hann, der gives. Er det
nu ogsaa Mod, eller et det Iorssms
melighedf Jeg tænker, at mange at
vore Landgmcend degvkerre vilde væå
re tilbsielige til at kalde det Mod·
Men Herrens Ord kalder det For
iømmelighed, og en stæbnefvanget
Forstwmelighed er det. De mange
Synder, de flefte Ssmcend befmitter
fig med, kunde de frelfeg fra, de kun
de blive rensede ved Jer Blod, men
for den, der fort-mutet Naadenö
Tid, gives der ingen Redning, thi:
—
-— J
III..............—...I...Q
Praktislc
Dyrlågebog
Udførljg Beskrivelse af alle LHuss
dyrs almindelige sygdommc og
deres Behandling. Mange nyttige
Raad og Vink. Enhver dansk
Farmer bør have denne Bog.
400 sider med Illustrationer.
Pris, godt indbunden, sl.50.
DÄlell Lum. PUBL. IcUsE
BLA1R, NBB.
OOOOOOOMIOOOOOIOOOOOIIOOOOOOOIOOOIOOOOMOOOO...I.O...s(
(
p.OOOIOOOOOOOOOOOOOOOOIOOOOIOOIOOOIOIOOIOIIIIOOIIOIIOOIOIOOII
XIOIOIOOIIIOIOOIOIIIIOIIOOOIIOIOOOOOOOIOIOIIOOIOOOO
«.Svorledeg stulde vi da undsly, der
soin ve· ikte agte saa stot en Frelse?«
(Heb. 2, 3.). Hvor mange der dog
gives dlandt vore Landgmænd paa
Land og paa Band, som ikke blot
sorspnnner Frelsen, men endogsaa søs
aer at sorsnare deres Forspmmelse og
at tilstynde andre til at gøre det sam
tne. Hoor det grimme Fritcvnkeri og
Frileoeri. sont altid følger i det fer
stes Fiølvand, Zog er frcekt nielieni
Dunste-. Man hat det ined at prise
Brandes oa Drachmanl disse moder
ne Aander, der skal brwndes og høji
sættes paa gannnel Vikiiigevis, —
det passer jo desuden med den mo
derne Omsorg for Sundheden. Gid
disse Mennesker Vilde lade viere gen
netn Tale oq Strift at udsprede de
res raadne Stank, saa taalte Esters
slcegten nok den Sinule Stank, deres
Legems Ormføde kunde udbrede· —
Men vi er jo nu paa Reise til en jots
disk Hann, sont ej heller altid naas
af alle om Bord.
Allerede sørste Nat var der et
Dødsfald, oa paa tredie Dag Begra
velse Det var en Sømand, Ole Kal
lestad sra Kragen-i Not-ge som der
drog sit sidste Sus. Han havde not
Tubettler, men havde vel tænkt at
naa hiern, for Dsden indhendtede
hom-, men den overtog hanc under
vejs, og hans Gtav blev Atlanterens
vaade Sena. Han sit dog en smuk Be
gtavelse. Kisten var tarvelig men net,
og man havde dcekket den med Kranse
oa Vlomstet iPassagererne havde
medbraat en Dei Blomster sra Land),
og et Dannebroasflag blev bredt over
det bele. Musikken gik soran og spils
lede en Sørgemarch, mens- Kisten ba
res sra det ene Fotdæk til det an
det, Kaptajnen ifuld Unisorm og
Ptcesten i Reisekostume fulgte umids
delbatt efter, derefter de øvrige Del
taaere Derpaa sang vi nogle Vers
as den gamle Vearavelsessalme «Hvo
ved, hvor nær mig et min Ende«,
inens Musikken spillede dertil, saa en
kort Tale, Jordpaakastelse, Damie
broasflaaet astoaes, oq derefter sænks
tes Kisten ganske sagtei de blaa Vol
aer under Musik og Salciiesaiig. Skii
bet sagtnede sin Fart niere oq mere
under hele Højtideliahedem indtil det
ved Kistens Nedscenkelse laa ganske
stille. Saaledes endte den Livshis
stotie hernede; men ellers er jo nu
længste Historie tilbage. Jen hisrte,
at den afdøde havde raadsørt sig med
en Præst i Land. Gid han maa have
sundet, hvad han spgtel Saasnart Ki
sten var ude af Syne, tingede Klot
ken, oq Skibet satte igen af Sted med
fnld Fakt.
Kosten oni Bord var god, og man
lod sia den smage Det syntes, som
om Appetitten svarede til Kosten. Nie
ste Dag var Bordene dog noget tyns
dete besat og attet nieste Dag tyndes
te, ttedie Dag var vel en Trediedel
af Passagererne msdt til Middag, og
Halvdelen as disse paa 2den Kahyt
var SøsolL Ester den Tid begyndte
den ene eftet den anden at komme
srem igen, men de sidste kom, føtst
da vi nætmede os Kristianssand. Det
var naturliavis den aamle Historie
med Sssyam En Ptæstebroder hav
de tilsendt mig en sidste Hilsen, sør
jeg sknlde tiltrcede Osfertjenesten til
Neptun, men da jeg ikke havde Lyst
til at osre til en gammel hedensk
Gud, saa fotholdt jeg min Andel
Han sik not endda, det gamle Skarn.
Og doa bavde vi godt Vejr næsten
bele Reisen og var om Bord paa et
aodt oa velindrettet Stib, men vi var
jo Landkrabber, de fleste af os. Men
hvorledes monSammenligningen vils
de tage sigud mellem Vor Overfart og
dem, man plesede at soretage 50, 100
ellet 200 Aar set vor Tib? Jeg vil
lade Læseten selv anstille Bettagtnins
get.
(katieettes.)
Ei godt Blut-.
Indien«-)
Dei er det, vi vist alle ausser,
«Dansketen« skal mete. Til et gadt
Blad betet bl. a. godt Papir, qod
Sparta en aod Presse, skikkelia Kot
rektut oa endelia —- et aadt Jud
hold.
Paa alle disse sotskellige Punktet
kan det vcete ilde not bevmdt med
,,Dansketen«, men hvad de fetste site
anqaat, lod det sig sagtens bedte,
naat vi ret lod Ferlagshuset sotstaa
vi Instet det. Det sidste Punkt tutde
volde starre Banskeltahed.
set at Jndholdet san veete qodt,
maa det jo neinlig ogfaa ·vcere dygs
tigt. Men det stotter da vel heller
ikke pas Dygtighed iblandt os. Hvori
fra ellers de latinske, grceske og —
mcsopotamiske Mannes Der fordreg
jo i en for iig en vis Dygtighed end
og til at opfinde faadanne
Jo, Dygtigheden hat vi utvivls
s0111t, bare vi faar den tøjlet og rig
tig ipændt for. Hidtil har den vift
Tilbøjelighed til at gaa til Yderlighes
dek. Ente-n bar den givet sig Udslag
i spidsfindig lHaarkløveri over Emner
og Begrebeiz der er af liden ellers
ingen Interesse for de allerfleste, el
ler ogsaa den nøjedes med at drøfte»
saa tarveligt et SpørgsmaaL som
hvorvidt Dan. Luth. Publ. Haufe
helft bør flyttes til Ringfted, Ja.,«
eller til en By. der ligger 7 Mil fra«
Nach-eh Wis» niedens Fakta jo er»
at Hufet ligger iBlair, Nebr» ogl
at det slet irre skol Amtes-. "
Tut-de man ikke henstille til jet-i
der sidder inde med Dygtiglzeden og »
de lærde Navne at drøfte Tidensl
etifke, politiske, økonomiske — eller
om man vil, religisse Spørgsmaal i
Bladets Spalter? Det var noget, vi
alle kunde være med paa
Vi maa ikke vente, at Redaktøren
»sta! kunne bei-irae alt det —- ethvertl
godt Blad hat som Regel en hel
sStab af Dygtigbeder som Medredaks
tører, medens vi jo fra voreö har ta
Lget endog hans enefte Sekretær —
Iog desuden hat han nok stedfe fuldt
op at befiille med at bøde paa alt(
det Links-, der Ieveres of os, hvis
Navne set oq flet endet paa
Hen.
i
«
l
i
Beste-, Pia-L
Det er ret ofte bedre, naar man
Junker at bedsmme en eller anden Be
"givenhed og denö Bctydning for os,
da at vente en liden Stund, indtil
Sindet ligesom er kommet lidt mere
til No, enten det nu er en opbrus
fende Stcmning eller overvcettes
Glasde sum fkal køles lidt af finst
eller dct er Modgangens Dyb, vi ikal
sløftes op fra.
» Terfor er det innen Zkode til, at
Zvi ikkc stkaks lod here fm os her i
sBofton minnaende vort Ungdomss
hnødc sidste Manned· Nu er der
Inanet en lille Tib, i hvilken vi har
Ehaft Leiliqbed til nøje at overtænke,
jlwnd der kom frem —- bvnd jeg fik
skeit banden de fleste af os, der var
«med linr qjort — oq nu kan vi klo
irere se, om vi faa virkeliq bar haft
kVelsianelie af on lært noget af disse
MødeL tbi det var jo vort største
»Fornmal: Sirt-les Frelse og vor egen
IHelliggørelse
Her er ikke Tid eller Plads til no
qet udførligt Referat; det vil findes
ji denne Macmeds Nummer af De
junges Blut-, og beder jeg inderlig
zenbven fom bar Interesse for den
ftore Unadomsiag at lcese det. Men
iat Vi bavde en velsignet Tid, det er
lvi enige om, og Gud ske Lov, at vi
allerede kan se Frnqter af Møderne,
lda i bvert Fald her i Boston. Og at
iJ andre, kcere Venner ber fra Øften,
ihar faaet mærke Herrens Naade vg
ifaa i de Dage, det ved jeg saa fikkert,
isom at Herren selv siger, at hans
Ord vendcr ika tomt tilbaqe
I Vi sigek Tor til ane, dek kom, en
«ten de sna var Prcester, Missionoes
rer eller blot »almindeliae Meinte
sker« som du oq jeg. Vi var gladc
for eder alle og glceder os til at møs
des san manae fom muligti Maine
til Kredsmøde iOktober.
Her i Voston gaar det ellers paa
vante Mande; det kan jo ogfaa i og
for sig være godt not, naar den von
te Maade ikke er bleven til en Sten
drian, man er kommen i, en Ligegyls
dighedens Tilftand, der gennem Stil
stand sprer til Fordærvelse. Os det
er det nu, Gud være lovet, ikke· Vi
hat ftadig dette alvorlige Formaal
for Øje, at vinde Sjoele for Herren;
og lelv om der has Gudg Bsrn i vor
Menighed er mangt og meget, som
ikke er til Pryd for Herren eller til
Belsignelse for hans Arbejde, san
gaar vi dog frem i Bin og Tro, og
Sandheden stal nok seite. Kreise kæs
re Bennetz lad as blos-, felv om det
fmerterz felv om vort eget kjdelige
Ego reifer sig i mcegtig Protest, er
kende vore Fell, ikke alene for Her
ren, han set dem og kender dem, men
overfor andre Guds Bien: vi vil der
igennem lettere faa dem rettede og
blitie til Belsignelie for dem, vi ster
des-iblandt.
Vi hat haft en Del Sygdom
iblcmdt of ideu fidste TO, hat haft
i
i
Bryllup, Forlovelse, og hvad ellers
hørcr til i et velordnet eiviliseret
Smnfnnd.. -
Mr. Bau er kommen tilbage til
os iqu efter en lille Lysttur til Skans
dinavien.
Frn Vrooklyn er Mr. Kurt ankom
men for her i Bosten at se at tjene
lidt til det timelige Livs Ophold og
bidrage til det aandelige Livs Vækft
iblandt os og derved selv modtage sin
Andel af Velsignelsen.
Pasior Aoberg har nu afsluttet
den danske Skole, sotn han hat ledet
i Sommer i vor Kirke; det var et
stort Arbejde, almindelig paafkønnet
ogsaa ved en god Tilslutning. Vi
skylder vor Prcest Tak for det ftore
Arbede han hat udført ved at un
dervife Vørnene, og mere end det,
ved at komme i Berøring med For
asldrene og derved faa dem, der ikke
alt kommen i Kirke.
Lad mig faa Lov at fige det til alle
os unge: Bi fkylder vor Prcest, som
den of Herren selv beskikkede Hyrde,;
al Ærbsdighed, skylder at boere ham
oppe ved vor Kærlighed og i vor in
derlige Bim. «
J fidste Uge var vor tidligere
Prcvft, Past. A. P. Hausen, iblandt
os for at tage Assked inden hans Af-.
reife til"Donmar-k; vi tilbragte en
hyggelig Stund sammen i vor Ung
domsforening.
Juden jeg flutter, kan jeg ikke an
det end omtale enStatistik, udsendt af
De Formede Staters Department of
Eommerce and Labor.
Den handler om den religiøse Til
stand her i Landet og meddeler, at
der for et Par Aar siden fandtes nee
sten 88,000,000 Kirkemedlemmer i
U. S·, ud of disse var der ca. 20,
800,000 Protestanter og af disse igen
2,112,494 Lutheraner.
Tænk hver iscer paa hvilketö oAdre
missionsarbefde alene der er henlagt
til Guds troende, levende Menighedl
Med Hiler til alle Venner fra Be
thania Menighed
Bckkndtgørclscr
vsvs vvssvvvvvvvsvvssvsvv
Ei start Ungdomömtde
vil blive afholdt iEbenezer Menigs
bed, Audubon, Ja» den 23—26.
September.
Alle er hjertelig velkomne
Paa Mgh.s Vegne
G. B. Christiansen.
Krcdsmjdr.
Nebraska Krebs afholder, om Gud
vil, sit Aarsmøde i Vlair sra den 24.
til 28. Sept.
Modet begynder med Gudstjeneste
i Kirken Fredag Asten den 24. Sept.
Slutningsmøde samme Sted Tit-s
dag Aften den 28. Sept.
Forslag der Inskes sorhandlede
ved Aarsmødet, man, isølge en i Fjor
vedtagen Bestetnmelse, indsendes til
Styrelsen en Maaned før Moder
Forhandlingsemner:
Menighedens Emne: Hebt-. 12, Is.
»Ser til at ikke nagen sorsømmer
Guds Naades Tid:«
Kredsens Emne: Ess. 4, lö. 16.
Alle Krediens Præstet bedes om
at komme til Mødet
« Kredsens Menigheder anmodeg
Eindstcendigt om at sende Delegater til
EKredsens Aarsmøde
E Paa Nebraska Kreds’ Beque
! L a r s J e n s e n,
; Krediens Sek.
I . . O
s Blait danske ev. -.lutl) Menighed
inbbyder paa dct hjerteligste Venner
stil at komme og tage Del med os i
iden Fest, som vi haaber Herren i
Kredsmedet vil berede os.
s Enhver som agter sig til Kredömøs
de anmodes paa det instcendigste om
i rigelig Tid at lade sig indtegne hos
Prcesten Vi haabex, der kommer
mange og byder alle paa Forhaand
velkomnr.
Pan Menighedens Vegne,
U. Th. Schultz, Prkesi.
Box 217, Plain Nein-.
Keelmntdr.
Wisconsin Krebs af Den forenede
danske Kirke asholder — vil Gud —
sit Z. delegerede Kredömsde i Im
«manuels Meniqhed, Racine, M. i
Daqene sta den S. til den s. Sep
tember.
s Kredsmsdet aabnes med Sud-tie
»neste i Jmmanuelstdirken Tor-II
Akten Kl· 7l,-2.
Krebsens Menigheder W om es
delig at sende Delegater og det er es
Selvftlge, at alle Kredienö Papste-.
san vidt muligt, givek Msde. So
give Herren os i Naade et velsignei
Kredsmsdel
Krediens Emne: Den ældre Bro
der.« Luk. 15.
Menighedens Emne: Menighedens
Missionsarbejde
Pan Kredsens Begut
N. J. Bin g.
Krediens Sekretær.
J Henhold til ovenstaaende inde
der Jmmanuels Menighed Venner as
vort kirkelige Arbejde til at dele Guds
Riges Goder med as i disse Dage.
Alle, som agter sig til Mødet anmu
des paa det indftændigfte om at mel
de sig til undertegnede inden Tots
dagen den 26de August.
Kom og vcer paa det hjertelisstr
Belkommenl
Paa Menigbedens Vegne
J. s. silldslil Pkæst.
520 Lafayette Ave» Racine, Bis.
Kredkmjdr.
Jowa Krebs as den formede dau
fke Kirke afholder, om Gud vil, It
delegerede Kredsmsde i Bethania i
ev.-luth. Menighed, Kimballtom Ja»
iDagene fra 10. til 12. Sept.
Kredsmødet aabnes med Guditjes
nefte Fredag Formiddag den 10.
Sept. Kl. 101,-2.
Krediens Menigheder bedes om U
sende Delegater til Mudet og alt
Krebsens Prcefter bedes ihukoums
detes Pligt, at komme til Msdet
, Krediens Emne:
,,Vort Livs Hund« Fillp. 1, C.
L Menighedens Emne:
Hvorledeg bevores Ungdommen I
Menigheden.
Gud give oö et velfiqnet Mtdr.
Pan Krediens Beque,
H. N i e l I e n, KredsfoM
I . .
J Henhold til ovenstaaende, indbys
der Bethania d. ev.-lutl). Menighsi,
Kimballtom Iowa, Venner af vort
kirkelige Arbejde til Kredsmødr. Til
rejsende bedes anmelde deres Kommt
til undertegnede inden 5. Sept IM.
Paa Menighedeng Vegne,
H. L. Jen sen, MalM Pres.
Adr. R. No. 4, Audubon, W
N. B. Alle Tilrejsende fra Øft as
Beft bedes rejse til Kimballton, is
de, som kommer fra Nord, liebes ts
qe til Nudubom Ncwn i Deres cu
meldelse hvilken Station de kommst
til. H. L. Jenseit.
Ysåstziistz «
Smaaskrifter.
kUdgivet af kirkelig Fotcning for J
l drc Mission i Daumen-K
I
Ny Forfyning.
-Nr. Pris.
i6—Monika, Den kristelige Hustru .08
E7—Monika, « « Moder .07
82——De to Tjenestepiger .03
;«k)2-—-—T«e to Hjem .06
;171——Er du lykkclig. .07
206——Mikael den unchjergmand .15
213——Julc-n i Bclville. .05
257——Nellys mørke Dage. .10
IM gudfrygtig lille Pige. .06
«268———De to Brødre .08
272-——Ancitjum. 10
356—-To Søftte .08
873——Børn som vandre iSandhed .08
402—Smaa Stridsmænd 05
489—Præsteklaus. .08
443——Den forunderligeJuleaften .10
445——Den nye Retning.
452——-Kæklighed fejrer til iidit
496——Fra Dsd til Liv.
l499——En kostelig Aw.
:508——Julebrev til en sw.
Bis-Er du en Arving.
Its-German Kamp til Seit.
521—Med Gud pg uden Gut-.
532—Om Bannen.
538—Ptæstespnnen.
WILL-Traube i Guds Wh.
535—Tw indtil III-den
536——Lidt fta Bsnnens Vers-M
587—Skal ieg drtve Mission,
Ja eller Nei. .10
ösHarifæerens Did..1s
I Du. Ists. M Mo
ZFLZETZPLKPTZ
Iß