,
ssxsanskerews
It salvusensig Nyheds- og OWN
uinggblad for det dansk Folk
i A m eri ka ,
ndgivet as
UANISN LPTlL PPRL IlePSFL
Bleir, Reh-.
»Umstk:m« ufss net Hier Tut-dem rgskvedmx
Pkis pr. Aargangp
i de For-meh- Smfer BLNL Udlandet BUN
Blabet bete-les i Fokstud.
Wing, Bett-sing, Adresseforandking og
msdes ancaaende Bladet adtegsetes:
DANISH LUTFL PUBL. II()USE.
stair. Lebt.
Nackt-n A. M. Anderer.
Alle Bidtag m »Tanskeken«s Jndhcsld:
Isscnbsisgey Korrefvontmncer og Anmu
sf mhvet Att, bedes qbtesseket:
U. M. Indessen, Plan-, Rebn
anked at Malt Postoktico as second
class matten-.
Aufenismg Rate-s made known upon
spptjcutjun.
J Tilfeelde as Uregelnsckssigheder vev
Modmgelspn heb-es nun-. Fasse- n! det steklme
Post-wem Sktikde der ifke hin-we, bedsiz
man heut-Sude sig nl ,,T entfernt-T
spat-m
Naat Laie-ne beuvkndkk fiq til Fon, dkt
spottet-r i Bist-eh einen M at fpve bos dem
sllet tot m met cpiytzning om der avemrede,
sede- Te amd onnaxe, at Te jaa Umrisse
Ienm i beste Bind. Tet vil væke til gens
Mo Nym.
Det er os en fand Tilfredsstillelse
atter at kunne udgive »Dsk.« to Gan
ge om Ugen, idet vi nu «er i Stand
til ikke alene at kunne levere Dagens
Nyheder friskere, men vi kan nu som
Regel ogsaa straks finde Plads for
de Bidrag, til Bladets Jndhold, som
vore Venner sender os.
En Million Acres Land i Dako
takefervationekne vilde vcere en un
derlig fkøn Plads for et Sanatorium,
men ingen hat Tæring paa disse
Egne, bemærker O. B. Derfor ind-!
bydes almindelige Mennesker til at
komme og satte sig ned paa det aabJ
ne Land. !
Bed en Audiens, som Missionær
Skrefsrud engang havde has Kong
christian den Niende, udtalte denne
sin Beundring over, at S. kundef
tale san manqe Spros. »Ja, Der-est
Majestcet«, sagde Skrefsrud, ,,men
det bedste er, at jeg har faaet noget
gebt at sige paa disfe Sprog.«
J et Bren, som Prof. Sven Of
tedal hat skrevet fta Athen, Gkækens
land, til SydsMinneapolis Afholdss
Pistol-, siger han bl. a.: »Ein Afhold,
dtiv paa Afhold, prcedik Afhold —
iuen —- færlig i Minnefota — glem
ice Tounty Option.« Lignende vil
U stge tli Afholdsfolkene i Nebraska.
---..- .. .. H
« Vi fer, at Autoriteter klassificererY
I sp --«4-3uftfejlads(-n samtnen med andenf
Sport. Tet stemmer godt med vors
Opfattelse, og som Sport kan det alss
tid være at foretrække for Hanckampej
og Tyrefegtninger. Tag —- om dets
nagen Sinde skal lykkcs at naa Nord-I
polen pr. Ball-m, det bliver ikke me-,
get af et SkuespiL men —- rigtignok
des mere at snakke am.
Bed Ynglingeforeningernes Ber
densforbunds 17. Konserence i Bar
memElberfeld i Tyskland for nyltg
var 29 Lande repræsenteret med ca«i
1000 Delegater. Der var Llsiepræfensr
Lauter fra Korea, Kinn, Japan, Jn
dien, Australien og Sydamerika —
ikke at tale om europæiske Lande og
Nordamerika-. Foruden de delegeres
de var der txt-di mange interesferede,
san Lenker-enteilt Aabningsmde var
bei-at af ca. 3000 unge Mand
l—« —«——-l
Korpomtionskoiinol.
Frederick W. Lehmann, American
Var Licssociationss Zorn-»und, holdt i
Tit-Idain i Tetroit, Mich» vcd For
eningenss aarlige Mode en Tale, som;
mirs Linn-L Gan freknlsoldt fast-;
lig Vetydningen as den Korpora-«
tionstatsLoiL som Ziongressen i
sin Wittwe-»Don Vcdtog, for ziontrol
over Korporationeon Han sagde
bl. a.:
.,,Dennc Skattebeftemmelse er af
bøjeste Vetydning fom en Tøraabs
ning til den Negulcring, som vil bre
de fig med Aarene. Loven Inede
rer Jndblaitding i private Affe-erer.
En Farretning, som drives efter Kor
porationsmetoder, er ingen privat
Forretning. Korporationsrettigheder
er ikke naturlige Rettigheder, og Al
menvellct er den eneste Retfcrrdiggøi
rolfe for at give dem. Retten til of
fentliat Tilsyn ined dem ligger i de
res Begreb og er lige faa bred som
Jnteresserne i dem.«
J Anledning af denne Tale skriver
»Omaba Bee« redaktionelt:
.,Dcrsoin Logjkken i den kraftiae
Tale, som Prwsident Lehman· for
American Var Association leverede
forekonnner i Pressemeddelelfer11e,
faa gaar lian nd fra, at der er On
der og Uretfærdighedek i Korpora
tionernes Organisation, og at den
Skat, soni den nylig afsluttede Kon
gres vedtog, indfører en Magt, som
den foderale Regering kan benytte
til at fremtvinge Publicitet og opnaa
virkelige Reformen
Det er interessant i Forbigaaende
at lcegge Mærke til, at den glimreni
de Sagfører var en JowaiDreng,
som vandt fine første Laurbæk for
Retterne i sin Fodeftat »
Mr. Lehmanns Tale giver et Om
rids af Korporationsloven. Trusten
har lsst sin Opgave, at udvide Kor
porationsomraadet, og er ikke loenges
re md at organisere. Den er gam
meldags. Om Tkuftene tillodes, vils
de Opsindelsen ikke blive benyttet.
Det nceste Skridt er .,tl)e holdingi
company", en forbedret, fuldkommen
quave af Trusten, hvilken ger, og
var beregnet paa at skulle gere, hvad
Trustene gjord"e, og gøre det mere
effektivt. Men ,,Tl)e holding Com
pany« er ikke den endelige Udvikling
af industriel Sammenslutning. Den
ne naas first i en eneste Korpora
tion med ubegtrenfet Magt til Ka
pitalisation og direkte Ejendomsret
til Farretningen Her udelukkes det
fotstykrende Element, Minoritetsins
teresser i konstituerede Selfkaber.
Jugen Stat magter dette Problem·
J den foderale Konstutton findes in
tet om Produktion iArt. om Handel
men der kan geres noget i Retning
af Regulering og Tilsyn under Stat
tebestemmelfen. Vi har aldrig voes
ret uden federal Lovgivning til Op
muntring og Stotte for Fabrikker.
Men hvad der kan statt-s, det kan vg
fa reguleres. Der er ikke mere Udi
ftrækning af Loven i at have federalt
Tilsyn med vore Jndustrier end i
det Stette, der kommer fra Tilsyn
og Publicitet (Offentliggørelfe).
Korportionsfkattem iom just er givet
Lovform, tilbyder Beskyttelse eller
i det inindste en begyndende Kile til
en omfattende Kontrol af korporeret
Foretagsomhed, der forsikrer Aktio
neerens faa vel som Offentlighedens
Rettiglxdet
Den-te BariAösociationsTale gaar
like M paa det state Spiraömaal»
sont ligger forLanM Den tiltalerl
W im en Wie at
den Kur-, Debatten i den regulæke
Wisse-stets vil tage. Enhver
Sees-res- ima lei- den- oe Ists-ste
he Mutter flg med W, M vo
xs Weltg- tn st W man-(
W . (
Den amerikansce ngets
Fremfkcidt
»The National Negw Businesss
League" har nylig holdt dee i«
Louisville, Ky. Denne Iorening,
der stiftedeg af Booker T. Washing
ton for 10 Aar siden, msdes en
Gang am Aaret for ligesom at tage
M over Racens Fremstidt i Nord
amerika Form-ist holdes der Ta
ler om prakttste cmner fom Mil
qf Oriac »Opdmt as Matt-rasch
»so-M Wink-« og Mode
Wsmetodek« as deres egne Falk.
M It. W bar met
W M, sibeu den blev
stiftet, og Ennnett J. Scott, der nys
lig var Zettetasr sur en Forenede
Eint-ers Qegnniispsion til Entwin
;’lfrit"a, er dciiis korrespotiderende Se
tretnsit St Tnsiixde as de liebste Ilies
itxnsikxitnnxter sei den sorte zilince del
tugi dct icnlig nstsotdte Mode
Un Linn-nat over-, lmad den ameri
knnste Nener hat- ajott siden lmnip
Miimsciiiaiion i tw; un en Henslils
linn ein at festligliulde ZU Aar-Ida
nen sor deresjs Emancipation i 1913
var vcesentliae Triek i Dr. Washing
ton-Z Tale.
»Da Linaen begyndte sit Llrbejde",
.sagde han, var der nogle faa Apotes
ker, sont ejedeizi eller dreves af sorte
Folkz nn er der omtrent 200. For
faa Aar siden var der kun et halvt
Tnfin Neaerbanker i Landetx
-,nn er der 47. Fiøbinandssorretnini
ner as forskellig Slags og industri
Jellc Foretaaender i et Antal as mere
end IIWUH er stndt ap i sorskelligez
Fele af Landet.« i
i »Lad Inin tilseje«, saade Talen-in
vwider-e .,at dette Freinskridt knnde
;ikke have snndet Zted, ksande vi ikke i
de sudline twnnnnner hast et Antnl
,lmide Mir-nd, sont troede paa os- on
Zstod ok- bi, vaaskyndte on opmnntrede
Ek0.«
Z Washington sreinhævede Nødvens
idiglseden as Illaceoptiniismr. Selvtils
-lid. Han srenil)oldt, at den ameri
skanske Neaer var 100 Aar foran
ifine Vrødre andre Steder i Verden
IHan paaviste, at skønt den Tanke hav
de gjort sig gceldende ester Emancis
pationen, at Neatene ikke kunde sor
søme sia selv,saa bavde de aldrig som
Rate bedet Regeringen om Hjælp til
Livsophold
Missionæt Sttefsruds
Tilstand.
i Om Missionær Skressrudg Sygsi
dom og Tilstand skriver Missioncer
Vodding til »Santalmissioneeren:
Ebenezer, 3. 7. 1909.
Der er jo allerede tilslydt Ossents
ligheden enkelte Meddelelser om
Skressruds Tilstand. Som Vennerne
ved, har han skantet ikke saa lidt de
sidste Par Aar; der var Tider, da han
var nærmest »lagt op« i Dage; men
saa kom han igen og udssrte sit Vani
lige Arbejde. Ester Jnl selte han sig
raskere, end han havde gjort paa lcens
ge; men det varede ikke længe, saa
com det, der senere har udviklet sig
til Hierneblødhed med Lammelse as
lmjre Side og andre Feenomener, der
folget- nied slia Tilstand i Hiernm
J Begyndelsen as Februar tog jeg
bam med til Calcutta for at here»
lwad bans Lcege der, Dr. Lukis, han«
de at siae Han (La.-gen) fortlarede,
at det sandsynligvis var en Hierneetns
boli (Vlodprop), at bans Tilstand
var alvorlia, om end ikke umiddelbar
farlig, oa at Stressrnd maatte have
absolut Ro. Der blev naturligvis
Tale om lwad der bnrde geres. Bedst
vilde det jo have været, om han kun
de Vcere reist noget Steds ben. Men
bei-for stillede der sia tilsyneladende «
novervindelige Hindringer i Besen;
en af dem var, at Skressrnd selv iks
ke suskede at reife bott. Og baade
Lægen og jeg var bange sor, at om
han var borte sra sit gamle Bitte-.
sted, vilde Længselen derester havev
skadeliaere Virkninger paa hom, end
om han levede i Venagaria i de til
vante Forhold, men holdt sig i Ro»
Var det absolut nødvendigt, sik han«
Lov til at arbejde lidt; men detE
maatte ikke vcere as den Slags, snmi
kunde ophidsr. Dette gjaldt soreltbiO
sor to Maaneder, og Stressrud lobe-,
de at« holde sig dette«efterrettelig. H
Vi com tilbage fra Taleutta i ged
Behold,«men for Skressrud at holde»
II Pol-Mut No var tlle muligt Der
Dom enkelte Ting af indgribende Be
tydning, som ban som Missionens
Leder tkie kunde nndgaa at have med
atqttez hvot nieset end vi Lande«
mis- ostspare hom, diese Sag-e vors
des ham og insen andeu, sont bunt-ei
vg W ehste. Net- Md olt
Jt vasre den sørste Da Spifetiden
tan, nik jea ind til hanixs Vierelfe for
It Fe, hnad der blev as l:anI, og fandti
hanc liaaende Daa OsnlneL Ictede115«
han fdraasneis imldt paa at anstrens
ne sia nsed at kennt-e op. Han havde
mu· « ilene et Ljelwliksp Han fortals
te, ,an hande villcl reife sia op fra
stunk-n, Inen nat- aledet ned da var
saa dlevet paa anneL Za jeg ende
lig sik hant op, visle det sia, at han
var noaet laIn i højre Side; ont det
nn var en plndselig indtrædende
Latnncelscy der havde gjort, at han
var gledet ned, eller om hans An
strengelse med at komme op havde
forvcerret Tilstanden, er ikke aodt at
fige; men fra den Tag er Tilstan
den blevet vcerte. Trin for Trin er
det gaaet nedover. Zaavidt vi men
neskelia talt kan se, er der intet Haab
om han en i det Øjeblih dctte stri
veCI, er betndelia letteke end for et
Par llaer siden: der er beayndt at
vise sia enkelte Tenn, sont ikke er af
de sorhaabninasfnlde, skønt med en
saa kraftja zwnslitntiom sum Strescii
rud har haft, kan det endnn traskkc
nd i lænaere Tis. Tet er saa nsiae
Iia trjst at ver-re Vidne til alt dettex
maa Herren hjaslpe med fin riae Maa
de! Thi Mennelker er maatesløse
Det er en Selvfølae, at dette med
Skrefsrnts Znadtnn hat« ajort et
start Afbræk i Arbejdet; ikke alene er
han selv ikke mere i Stand til at ar
beide, oin det end ofte beenden at der
er noget angaaende Arbejch sont
øjensynlig er i hans Tanker, Inen sont
ban har vanskeligt ved at faa os an
dre til at fokstaa. Men naar Missio
nens Leder er slig, da er det ikke til
at Waa, at det letter sterke Mer
ker. Gan er hjaslpeløs, saa han altid
maa have nogle has fig, oa det har
ikke været muligt at faa nagen nd
dannet mandlig Sygepasfer fra Cal
cutta.
Det har vmret saa heldigt, at Rich
ter, sont Vennerne ved kom herud
sidste Oktober, har gennemgaact et
Kutsus iSygepleje i Bielefeld i
Past. Bodelschwinghs Etablissenien:.
Og siden Skrefsrud blev fyg, lkar
han overtaget Arbejdet fom Syaepleji
er, og sidder has ham omtrent den.
hele Dag, vasker ham, fteller ham ogl
hjcelper ham. Det er ikke noget let
Arbejde, og uden Richter-s Hjælp tsed
ieg ikke, hvordan vi sknlde have greiet
os. Men hcm er ja ikke alene: thi«
med et saapas tungt Legeme, Tom-F
Zkkefsrud har, trkenges der mere endl
en til at ltfte og hjælpe, læelig djs
han ofte et nok saa urolig, og alt i«
et vil tejfe sig eller lcegge fig, nogetz
der vistnok ek almindelig med denneI
Slags Sygdom. De, vi hat haft til1
It være Sygeplejere, har været Nun-I
kars Ældftr. De hat skiftevis vaei
set med Nat ag Dag, faa mangc
If dem, som ikke har vceret hindret
W, at de Ielv hat haft Kapper.
eller har haft Kopper i sit Hjein
Nogle hat ja prøvet at skulke, et Par
Er det blevet for meget, saa de har
forladt Arbejdet — hvilket visfelia
ikke vil vcere noget Tab, —- men son:
Regel har de arbejdet saa11ogenlnn
Ie. Enkelte udensorstaaende as tids
ligere Arbejdere er oasaa kommet on
bat tillmdt sin Cis-Ip
Følgende er sendt Bladet fra Jo
hannes Sehr-den Kobenhavm
Benagaria, 30——6——09. ,,Skkefs
kuds Tilstand er saadan, at hans
Arm ikke mere er saa stiv sum tidli
gere, og at han kan bevægc Benet
unget. Hans Aandsevner blirer me
ce sløvede. Hatt daser det mefte af
Tiden l;l-n.« «
Benagatka, 7—7—09 »Zum-n
vcefentlig Forandring iSkrefsrudV
Ticsumd sidka sit-sie use. Taqct as il
Vægt bewdelig siden Begyndelscn af3
Sygdommen. Puls gennemgaaenbe
60.«
— — -- - s- ---. W--»
Dr. Redakttrl
Der udfendeg i denne Tid After
til Mino for at formaa Fabre
landeti Reue-ins til at opnaa en bil
ligere Perto mellem Amerika oq
W
W dem-ed- er Wiss-Ue
Staatszeitung« et Spargsmaal til
dette Blads :1icdaktion. Herr. Bier
hubcr vildc germ- uide, hvorfor dets
med den billigere Porto tog dobbeltY
san lang Tid for lmusji Brod at uaa
hjem til München sont soweit Oa.
Reduktionen innrem-, at det com af. at
et saadant ZEme Brev fik-ikt«e Lov
til at gna used Hurtigpoftem men der
imod med Zkibtn Her var mindre sUps
pe paa Entfernt-. Milde Hur Bier
huber fremdcles have sit Brev Mem
me i de qængsc Par Uger eller faa,·
da maatte han klistre et 5sCeuts Fri
mcetke paa.
Om dcttc uu virkelig forholder G
fnalcdcsd, san im ikkc ndtnlc mig M
Mcn det er dog i hocrt Fald sande
lix1t, at san dygtigt ct Blad som »Ja.
Et,3tg.« wed, lwud dct taler om.
Nu or Zaum altsaa donne: Sæt
at ni ogsun tilsumsi ovunxcrvnte Lem
pcslsc i erfkat, lwig vi du maa Ven
te en Mnaucd ellcr more-, sør vor
amulc Fadch Brcv Imm« os —- cllkk
omvcudt —- er der san vundet noget
vcd den billigere Takst?
Deres cerbødigr.
P· V. Andersen.
Pastok Hans Jenseit dad.
Sandag den 15. August, kort far
vi skulde gaa til Aftengudstjenesten,sl
ringede Tolosanen i Past. Hecdcsk
Studereværelse, og Mr. Aug. Jen-!
sen, sont var den laldende, meddelte:j
,,Fader er d-d". .
H. Jensen, som var vel kendt ud;
over vort Samfund for de mange.
Alterbillcder, han hat malet, er fødtj
28. Okt. 1846 paa Fyn. 1869 ud-.
vandrede han til Amerika og giftech
sig Aaret efter ined den sivindc, soms
fenere dclte gode og onde Dage med;
hani on sont nu lukkedc hans Øjnr.s
J 10 a 11 Aar tjente han lom
Prcest i det danske ev.-lutl). Kirkefams
fund. Han var i disse»Aar Præst i
Sioux City, Le Mars, Alta, Ja» vgl
flere sitt-der i So. Dakota «
Præftegerningen maatte han ned-»
wage-part Grund af daarliat Hel
lu«ed.
Siden flyttvdc lmn til Council
Vli:ffs, Joch, hoorfra lJan sendtej
sine Mterbilleder ud til de Kirler oqk
Menighedrr, som sendtc baut Bestilss
linger. «
H. Jenseit var et trofast Menigs
hedsmedlcm Hatt arbejdede i mangc
Aar i Sandagsskolen og ledede«i fle
re Aar den Del af vor Scndagslkoles
geming, fom øves i stirka Impt i«
Tonncil Blufo »
For et Pat Aar siden maatte han«
helt nedlcegge dette for ham iaa kære
Arbede Gan fis en Sidng i Oh!
i
neue, jaa at han jkkc runde gaa tll
Gudö Has.
Han kom fig aldrig fidem meu
blev daarligeke fra Tid til andeu,
indtil han nu hensov i Trom. Hatt
efterlader sig en Ente« og 6 Biw
hvokaf 4 er gift, og alle bot iEouns
cil Bluffs.
Jenseits Minde vil leve længe her
i Menigheden. Han elfkede sin Frei
fer, og den Slægt, fom fylkede am
Korsets Banner-, var Jensens Ven
net.
Jener blev begravct fm VokFrcb
fers Kitte, Onsdag den 18. August.
Menge Blomstek smykkede hans M
ste.
Blandt denne rige Bcomfterdekoras
Zion fandth ogfcm et stark fnmkl An
ker pnn et Mit Fodstykke med Jn
siriptionen »Haabct besscemmcr ikke«
(.--i.ms. ö, 5), sendt -·.·4 »Den feren
k- cv -luth. Kirke i Anserika«.
Medd.
Tak.
Min og mine Bsrns hiertclfgste
Tat sendes gennem disfe Linier ud
til alle Samfundsvenner« kendte oq
ukendte, for det smukke Anker med
Jnfkriptionem »was-et beskæmmer
ifke«, Tom paa den forenede danfke
ev.-luth. Kirkes Begne blev laat pas
min kære Monds Kiste. Hirt-tells
Takt Mrs· H. Jenseit
Eotmeil Rufst Ja. ,
The
Printing
Point
Gumlt)-1)(-wrilt(-nleitest-Hennva
un linpntssinn us Lin-il business
nn-tlm(ls. mal Un- machan is
often rissponsihlo for the ap
The uNDEKwooD
ltypesalwuys reach the proper printing pnint. The hypeng
»An-muss through ---«-r will-Mit Kaido-A leistun- pssculinr to the
Underwumi. The tch muss g« right. There-U- n» other way.
lt cannot wol-bles. Goml luoking work is ngsurecl und the
Undcrwoml scatures prevent ()p0ratur’s Mundes-tm
This sinle merlsunlsm wltlcls ist-curr- ptkriect Wes-b l- Use Undenme is
n ntlshty interentlns exllllslt is-« luksnnlt ist-il IIUL Why not cmno nnd
loose at U? lcmmslcslss us ils-s lls den-» will help you to sei-use create-r
eiflclen(-y. lt will lu- a leg-nie to help yna to just us much know-lenke
uc the Umlskwood Stan( ist-d Typewrltck km you Ums-ne tu Cecina-G
»77-(« »sich-Jn- You Wi« Epeutmillj Brig-«
MBIWWD TYPWM cMPM. lic. Asmäm
M
