Gasen
(AvaerMariusHausen)
»Paa granne Grcezgange lade-: han
han mig bvile« Sal. 23· Z.
n
Abildgaatdene.
Den 11. Maj gik det med Jernbanefart tværs over
England fra Vesti til Østsiden Et Sted kørte vi forbi en
meget stor Abildgaard Jeg toenker, den var paa 7 a
8 Tender Land. Den var bevokset med store, kraftige
Æbletræer, og hele Haben stod i den dejligfte Flor.
Saa vidt jeg kunde se, stod hvert eneste Trce med nd
sprungne Blomfter. Det var et smukt Syri.
Det gik hurtigt. Mil paa Mil for vi af Sted mod
Maalet. Bi havde vist kert en Timestid mete, og da fase
de di igen forbi en ftor Abildgaard. Deus Fladerum var
vist amtrent som den før omtalte; men til Forskel fra
den var alle Trceerne fmaa, hvert Trce omtrent halvanden
Alen hsjt Men i noget andet lignede de smaa Ttæer de
steine: de ftod ogsaa i Blomst alle samtnen. Tet var ncesten
henrivende at se alle de smaa Æbletrwer i deres stere,
rødshvide Blomsterdragt. Men det um- knn saa fort
man kunde nyde det dejlige Synx snart hav
de Toget pasferet Abilgaarden med de smaa Trceer vg
saa, og ny Syner tilbed sig i de forskellige Egne, Toget
dampede igennem.
Men var end de to ncevnte Abilaaarde suart skjnlte
for mit Blik, Jndttykket beholdt jeg lustige-, ja bar det
endnu ganske lebende for min SjoeL niedens jeg skriver
dette over to Aar efter. Og i Forbindelse med disse to
Frugthaver hat jeg anftillet folgende Betragtninger:
Ved at reife en Del omkring i Danmark og blive be
kendt med Livsbevægelserue, Samfundslivet og Guds Ri
ges Ardejde forskellige Steder, syntes jeg, at Forholdene
derhjemme nok kunde sammenlignes med den ældre blum
strende Fruatbave Det er ikke grebet ud af Luften, naar
Guds Folt i Fcedrelandet synger: »Hei-ten har bcspgt sit
Falk, Ratten bun blev til Morgen«; thi »Lny fra det
høje hat besøgt dem«. Trods Brøst og Brcek, iom der kan
vcere nok af, faa er der et smukt, bekendelsestro Firistens
liv mange Steder i Danmarks gamle Folkekirke Jea kam
blandt de troende mange Steder og maatte fixie: »Der er
godt at være.« Jeg synes aldrjg bedre at have forscaaet
Ap. G. 21, 1, end naar jeg maatte for-lade troende Bre
dre og Sestre Lukas siger, at de maatte r i v e sig les fra
de helliges Samfund Det var dem saa kært at verre sam
men med Menighedslemmerne fra Efesus, at de lige frem
med Vold maatte kive fig fra dem for at drage videre.
Ja noget lignende erfarede jeg ogsaa, naar jeg maats
te bryde af fra de troendes Krebs her og der ng drage
andre Steder ben. Jeg maatte tidt r i v e mig les ogsaa
Men derfra gik Tanken til Amerika, fra de foltekirs
kelige Forhold til de frikirkelige Jeg tcrntte, at vi maatte
vel kunne ligneg ved Abildgaarden med de smaa Troeer.
Richardts Ord til Verresen fra ,.Ansgars og Kingos Kir
ke« til Zantalmenigheden fik for mig Adresse til den
dansk lntherske Frikirke i Amerika:
Siq dem, at-paa Kristi Stamme
Er de tun en ældre Gren;
Troen, Haabet er den samme,
Kæriigheden et kun ern. s-—
. . . . vi hat samtnen Dauben,
Summen Altrets Mondes-now
Zmnme Kmnp oq fmnme Banden
Smmne Von i Jesu Novu.
Gud ske Lov for hvad der i kirkelig Denseende er
sket iblandt os. Der er meget tilbage at ønskex men Her
ren har været os godJ han bar ikke ladet sig uden Vidness
byrd iblandt os. Ogsaa vore angaarde staat i Blomfter
og dufter. ,,Gud gaar frem«, sagde en Svensker. Hau gaar
ogsaa frem iblandt os. Hans Fodfpor drypper med Bel
signelse ogsaa i den dansksluthetske Kirke her. Herren er
gaaet fkem iblandt os og har frelst Mennesker og fremmet
Guds Riges Gekning — det Vidnesbyrd man jeg give
ham ester 21 Aars Ophold og Erfaring i det kirkelige
Urbejde blandt Landsmcend i Amerika. Hans Navn vcere
wigt prisett
Den anden Tanke ved Synet af Abildgaardene var
deswe: Bed de store Træer kcm vi gerne tænke paa de
voköne de celdre i Menigheden, og ved de smaa Træer paa
de unge og Bin-neue Og hvor er det sk-nt, naar det kan
qeklde Menighedem at baade de ældre og de unge og
Ismene staat i Troens Blomstringstid Saadan stod den
fitstr Menighed i Jerusalem i Flor og Ynde; o, gid vi
wette ligne den.
Leserl er Troms Blomst udfoldet has dig2 Hvis den
er, da lad es We, at Blomst, som ej scetter Frugt, et
intet werd, og i Kriftus Jesus gælder kun den Tro, som
er Mem ved Kærlighed Er vor Tro af den Urt?
O Helligaandl for dig, vor Stat,
Vi gradet Dog og Nat.
« Kam giv os famme Lys og Kraft,
Bot Former-d fsr hat haft
Da Wende-innen stod
» Som Tr- ved befligt Rod,
" - sue even fnld of Hei-stets Sne
De M. M det Ist
U
MONTANA LAND
næk Miit-s city.
Stocke Landstræknjtözer km- ( dgtzkning ng l(()lonisati0n. Rjgeligt ak
til-Mantis ltogtsringgim «0r Momente-sc
Mkskningeme vskierssr j starrt-iso- tm 3000 Arm-s ti125.0«0 Acri-s
LAVE PRIsER- LETTE VILKAAR.
Korn-possier- stukn med Kikke-Koloniet os Landdaodlete
c. Z. WM co. GEME- Mles city, Haut.
Lidt merk om Romeklirkcn.
Bifkop Sttosomaycks Tale
til Volikanieder-stilledleinmer i Usle
da Domnet on« Puvenö llfejlbarhed
Var under Beb«mdling.
Oveisat af o l) n L a r s e n.
Joseph Georg Stwsgniayen D. D.,
var roniersk-katolsk Biskop. Han var
født i Eisiek i Slavanien 1815;
blev Præst i 1838; blev Professor ved
Seminariet i Diakovar og Biskop over
Bosnien og Sinnien i 1850. Med
stor Varme talte han imod Vedtagel
sen of Ufejlbarlighedsdogmet. Reden
ftaaende Tale finde-s trykt i »The
Christian World« for Juli, 1871. Da
den indeholder en velordnet Samling
af uigendrivelige Argumenter im o d
Pavedønnnet og Pavens Ufejlbarligs
hed, freinlægger jeg den for den ret
sindede Loesen Talen lyder som føl
ger:
»Im nabner disse heilige Sider
(Videlen-:s) ............ Men hvadl Tør
jng sige det? Jeg findt-r her end iks
ke det cillernnndsie, der kan retscerdigs
ane den ultmnwntnne Opsatkelse.
Nei, mere end det! Til niin overors
deutline Forbnofelie findet jeg lige
»s«i«1 lidt on« en «T«ive, en Petri Efters
«føl«1«sr, en misti Vikar, sont jeg Mr
Toin en Mnizmmncds Eftcrfelaer.
i Ja, Ærlelsiskov Manningl De vil
Hbesfylde niig for Gndsbespottelsex og
Te, Bis-kais Pie, vil fiae, at jeq bar
Imislet Forsmnden Nei, nejl The-r.
IBiifopperl Jeg lielnotter ilke Gndi
Im er ika Unmittin Men jeg bar
lige leest det Nue Testainente fm Be
qnndelsen til Enden o«1, idet jeg nd
strceller min Hnand iniod llint store
juriicifiix erklnsrer jen for Gnds An
Ysini. at im ikke i del Nye Testmnente
Ifinder niindsns Jpqr af Povedømniet,
ji«-m der m« essiiteret
! Nun-r itfe at hnre min, ceroasrdiqe
iBunissZi Mv ikle med oder-J Finnr .
Tr· « « « »un«««n««elie dem Ret, der niedI
im ««e:« Hymintbe vom-man at dette
;:U«’«Jde ikke ei« krit, men at man win
smr o-:i til at steinnie uden eget VAICH
Tu« me virlelig Tilsckldet, saa vildej
»den« « diritasrdice Forsmnling, til brül
ist s quuike Verdens Vlikke er
jin-« ot Mir-e («-'-«-ns««nid for den dybeste
Morast Etol vi være store, da maa
« nwie frie.
i
.««i mitn- lmng Søiwrveerdiqlied,
Nilus T ;a:-.l«;up. for lmns biials
werde Nil. Dei niiier niiq Elliod «til
M Vollsilltc
Her j«i Altiim l«1"·e1· Eliiften med
den :’l-.it«)«««12«i«i«s« «b«·,d sont Herren har
fcsiluni n« in» imi lmr im ikke i den
inndet «t einste Kapitel, et eneste
Las-« -:,s i lnil let sein-: skrifmö Mr Pe
te« til en Hure over lnints Alt-darbei
» Hofg- Einion Janassøn var bleven
ndncevnt til lwad vi forstaar, at
Jlmnsz selliglsed Pcwen er i vore Da
ge, saa forbavser det, at ikke Jesus
fagde til sine Apostler: »Naar jeg er
opfaren til knin Fadek, saa skal J
adlyde Simon Peter, som J har, ad
lydt mig. Jeg udnævner ham til
min Stedfortrceder paa Jorden«.
Men ikke alene er Kristus tavs i
denne Sag: det er saa langt« fra hans
Taufe at kætte nogen Heere over
Hirten at han meget mete, da han
lover Apostlene, at de skal liddc paa
Trauer, lover dem en Trvne Zwer
uden at anwde nogen For-steh
(Matth. 19: 28). Hemde saadan For
stel eksisteret, da vilde han litten-list
have amtalt det. Hvilken Slutning
kcm vi dtage as denne hans Tat-s
hedz uden den: at det ikke var han
Mening at gsre Peter til den Wer
ste as Apoftlenr.
Da Kristuz ndfendte Apostlene til
den ganske Verden, gav han dem alle
lige lifende og bindende Mast. Gan
lovede dem alle Helligaanden Lad
mig gentage det: Hat-de det W
M Milch Ei Peter leert-It ist-III
W han« Sttdfmäwder. lau bild
M have W hanc til Wesc
jeg tiefre det, sagt-e jeg til mig felv:
Qui-: Beter Um Hain-, man tnnkz Med
nibeideie snn hats-de jendt lnnn sam
tnen med Johannes til Eunnnin for
at vrwditi Und: Zen: Evangelimch
Hund vilde AK til-nich æwasrdige
Vrednn lwiii ui i dette Lieblik paa
toq os» at sende lnmizs Hellighed Bin-J
den Jkienda og innig-S Højærvasrdigs
hed, M onsignor Plantier, til Patri
nrken i Konstantinopel for at over
tale ham til at gøre en Ende paa
Lstenis SplittelseZ
Men her er en Kendsgerning af
endnn større Vigtighed Man var
samlet til et Kirtemøde i Jerusalem
for at afgøre visfe SpørgsmaaL an
gaaende hvilte der var Uenighed
iblandt de Troende. Hvem vilde have
sammenkaldt dette Mede, bvis Pe
ter var Pave? St. Peter-. Odem vils
de have prcesideket over Mødet2 St.
Peter eller hans Reprcefentant.
Hvem vilde have formuleret og er
tlcrret Mødets Vesiennnelser2 St.
Peter! Jntet saadant fandt Zted Pe
ter var inerværende samtnen med de
andre Apostle Men det var itte inmi,
der formnlerede Bestemmelserne; det
vnr Jakob. Da da Bestemmelierne
blev ertlierei. stete det iApoftleneis,
de Ældftes og Brødreneis Nrwn Hilp
G . 15. statu. Er det Wandern five-r
vna vi fotstmndler Enge-r i denne
Kitte? —
Je grundigere jeg underiøqen cer
vcerdiqe Vrødrch desto stasrtere bli
ver min Overbevisni1m, at der itke
i Etriften er det mindste, der tyder
paa, at Simon Jonasiøn var mere
end de andre Avojtle
Medens vi lcerer, at Kirken er
byanet paa Westen saa vidner Paulus,
lmiixs letoritet ikke tan dragesz i
Tvivl, at Hirten »er bygget paa
Apostleneiss og Profeternes Grum
vold, saa at Jean Kristns sein er
.«f)nvedhfei«neitenen« (Ef. L, :-·’0.). Tet
er san lannt fra. at denne Apostel
tror vaa Petri Liverlnsfbed, at tnm
111n«i·tiined nntient iretjeiastter dem,
der fixier sig nt være Panli eller
;"’i,i:oiii, euer Petri (l Kot-. i, 12).
Tersam Peter var Kristi Ziedsors
træder, iaa havde Paulus ikke san
ftrengt iretteiat dem, der saqde sig
at være Petri.
Den sannne Apostel, Paulus, ncev
ner som NirkendEmbederendApost
ler, Profeter, Evangelifter, Hyrder
on errere stan det viere teenkeligt,
cervasrdiae Bei-dre, at Panlus, den
flore Hedningernes AposteL vitde
nndtade nt nænne det ftørfte as alle
Einbeder —-—« Pavedmmnet —-—, dersom
anedennnet var en gnddvmmelig
Institution? Mig iynes dette lige
san nun-lind sont det vilde »Da-re nmus
liqt i dette Mode-s Historie at ade
lade enbver Omtale af bans Heilig
hed, Pius den Niende«. (Stemmer
i Medeh Ti stille, Kætteri Ti stil
le!). Veer rolige, ærværdige Brsdrel
Jeg er endnu ikke frei-dick Derfom J
hindrer mig i at fortsætte, saa vi
ser J tun Ver-dem at J har Uret, ou
at J hat stoppet Munden paa den
ringeste af eder alle.
Jeg fartscetter: Apostelen Paulus
nævnet Me i et eneste as de Preis-,
han strev til de forsiellige Mensghes
der, noget som helft om Peters Overs
hsjhed Hvis saadan Overhøjhed eksis
sterede —- hvis Kirer havde et saai
dont Ovethoved, ufeflbarlig i Leere
—- vilde Hedningernes state Lceker
da have undladt at omtale det? Nei!
Han vilde have skeevet et langt Bkev
om dette vigtigr. dette væsentlige
Emne Naar han feemftiller Mitten
lærens Form og Bygning, er det da
muligt, at han udelader Stunden og
SIutstenenf Deriom di nu site tir
beflylde Aposteltidens Kitke for at
veere kætterit —- hvilket vi hvetkeu
ist efler vil —-, san bliver di imm
gen til at indrtmmh at Kisten hat
aldrig været stimme, met-e ellee
mere heilig, end den var, da den in
aen Pape havde: Gtemmetix »Bei
er Wi- det a taten-) - .
»Ist-steuer de M ten Ue medi
He- me te- hvii M et oder
MS Marthe Zis
tavs "angaaende dctte væsentlige
Punkt. Dei-sum Peter var Pave, faa
er dir-sc helligc Mænds — disse in
spirercde Skriftforfatleres —- Tavss
lusd lige san ufol«klarliq, sont T"l)iers’
Tavskshed vildc Værc, havde lmn und
lndt at nwvnc Kejsertitlen i Napoi
leon Bonapartes Historie ch scr
et af dette Mir-des Mcdlcmmer pe
geude paa mig og hsrer ham sigc:
Denne csr en stismatisk Biskop, lom
ler kommen iblandt os under falfke
jPaaskud. -
! Nei, nejt Aswsekdige Bkødket
lJeg kom ikke iud i detts Myde som
en Tyv gennem Vinduet. Jeg kam
»genuem Dsren paa famme Maade
Hfom J selv. Det er min Ret som
HBiskop, som det er min Pligt som
jKrislen at tale og erklære, hvad jeg
ved er Sandl)ed.
Men det, fom forbavser mig over
alMaade, er Peter-s egen Tavshcd.
iFisvis ban var, hvird vi paaflaar, —
Krifli Stcdfortræder —, da man han
lmve vidst, at han var det. Dersom
ilyan vidste det, hvorlcdes kan det saa
jvæm at hcm ikke en enstc Gang
lolstmadte fom Pulse-. Pinsedogcn
Iuar m passendc Lejliglyed for sandan
Optrwdcn eller Mødct i Jerusalem
Men lmn gjorde dct ikke. Ellcr i
«:’lnliokiu: mcn heller ikke her. Hnn
kundc lmue otntalt det i sine to Bre
11e: nccn ikkc et Ord. Tasnk Tom on
fnodnn Palm, miue wrvasrdiuc Brøs
drel
Dersom vi, med alt dette for »Lie
iendnu vil faslholde, at Peter var Pa
)ve, saa maa vi ogsaa faslholde, at han
ikke vidfte det. Jeg overladcr til hvcm
som helft —- der bar Hoved til at tæns
ke on Hier-ne til at rcflektcrc —- at af
,gøre, om virkelig disse to Sætninger
ser antogclige.
Summen af det hele bliver altsnat
vMcdcns Apostlcne levcdc, trenkte Kir
Ekcsn sig ille Muligbedcn af nogen
jPaVe. Vil vi fastholde det modsatte,
llsaa bliver det nødvendiat at brændc
jSkriften eller at Klemme den.
Meu jeg lzørcsr fra alle Sider
»Sl)ørgsmaalet: Var ikkc St. Peter
;i Rout? Bleo han ikkc der forsch
»stc-t mcd Hovedet nedad? Er ikle Sto
llen, hvorfra han Irrt-la og Alteret,
ved hvilken han fremsagde Messen
endnn i den ewige Stad?
Ast-viewing Brødrel Peters Op
lmld i Rom er knn hjemlet Ued Tra
ditionen Men felv um lmn var Bi
»skopi Rom, hvorledes kan vi saa der
nted lsevijcy at lmn Var Vom-? Scalis
ger, en as note ftøkste Lasrdc, be
tcenkcr sig jkke paa at sige, at Histori
en om Peter-J Ophold i Rom og hans
Bilpedønnne der maa henregnes til
de somika »Legender«. (Gentagne
fSkrig: Stop hans Mundl Stop
hans Mund! Ned fra Talerstolen
med hamD
«Ærvcrrdige Brødrel Jeg er re
de til at fluttee Men det fsntmer siq
lbedre for en Forfamling som denne
Lat prøve alle Tim, som Apostelen
Ltilraaden og beholde det gode.«
Fm en Danmatkslur
! ester 20 Aar-s Oplsoldi Amerika.
(J. K. Jenseit)
l
i (Fortsnt.)
: Jeg vnlgte at køre til New York
;tned ,,Micl)iqan Central«, dels for
ldi den Haar lige forbi ,,Niagara
Wall-ji« ou del-I fordi den tog 50
jCentizi met-e for Villetten, thi, tomkte
Tit-w nmasle den er lidt belmqeligere
nt kore med. Velmgelig var den nu
unlink on den lmder paa inere Af
Velsziling end sonnne of de andre. En
lille Heendelse nnm jeg meddele, som
bog ikke knn ventes til enbver Tib
——· en mwrkvasrdig Heendelfe altsaa?
—- Ja, det sank man selv beflemme,
Idet sete asbnenger saa unmadelig ine
get nf Ljnene, Her ser. Man kom
mer paa denne Linie over del Ifmali
Ile Bund, sont forbinder Lake Huros
on Lake Erke, pr. Fasme fm Detroit,
Miel). til Windstr, Emmda Tot var
sncd forstc eller anden Station efter
Wink-Ton at et Pur knnadifke Far
jinere lom omlsord paa Toqet oa sat
zte siq i Siedet nniiddelbart foran
Nin Efler at de lmr fiddet lidt, ven
Fder en nf dein fix-. om ou spømen om
jieq er EllketodismmsM Nei, jeg er lu
ltber sk Prwst Om jeq var fm Statcrs
Ine? Jn, det vm jeq.-O1njeg skuls
»
IS
l DET GVLDNE VESTEN
Everett Real Estate ö-. Loan co.,
Ulle Isij NUIle DAKUTX
.W n-- r ndpukc k Pan-II. onci ich ( Indu- IHigis Z ·I ««. D: - ( us- Uvstxs bit-Ins I·I-·-«riI-.
hinkt-slej»nls-i»«l. Ntsnt Man-l Nt- s-)n U. sales-. V . Its-Ins Its-»in Unva
HI« It-. « Hub bis-IF l·-i-I s HJ cl- Isi Mn siur »so Hurt liitiksmsnns sum
cmligos «- Liinsl Iik.s---11« Im . iii szmlt ich-Ihm ims- «l.-1·k --II sinkst-Relikt
Yhtsh HHNlX l.«""ll««l L UI l XHIJFL PA X I N( l l «le
Assriedxcisz GEO. MCCLELLAN »Ah-du«pr
Its-. («»»»»i-«—,i»«--k »F III-,.-I( n.x(sk-T« i),II(I)-r«x
Grundeiendotm Lan-I og Pengesnhklngelser. list Land tll sslk til Co
rette Priscr ox Rettung-vakat
REFUND N( Is. li: Fiysf NIIC l link-kl, ,·sl««r m N· l) --— XII-.- ihn-It Nin l sinnst. Fai
km N. tin-it Null kmnk Icuszi . XJ Eint XIIP l ltmnk Stint-sinds N U. L
Monti- Linie Bank Lablnure N. lI. ( istspssmmluncts i(I-«t - nzzsslulns Spmsk
IVlLLlAH Il. LVOUIIIIULL WilJJAM A. BOND
F WCDGIDEHUJILJL »T. IBCDIDUD
BSAcfl. NOKTH DAKOTA
Fairmliuish fix-lustw- rixx lIIqujckmlsItu l.««« ji«-i Ninus-ims
l«««r«-.-I i« Not-« Dust-Im »k- slist Hilf-gis Eli-»Ums
« wsqq
r I- .——-—t-s-·H
« E. . sCHAkF J- XVlLSUN
Titus-ken- I ist«-: spukte-. lowa Tmlisknsk Iljt m- ceelek Full-· lows
SCHMIP E MILSCDN
DICXIXSOJL NORTII UAKOTA
Ist-et wiss-It noch-riet »i- uopelykltet Lan M tlnIOUMP kis o part lett-e Vllssstp
Nat-Z Zaye Jesus-ach Kul pas Mitde hatt t aller teM
Refekcncm Bat-ver list-l- i cctlek Ists-H Uns-« 08 Dicht-noch Ntk DIE. icon-e
sponduace l des cui-eiska- spros.
W
DANA COLLEGE.
BLAIR, :: :: NEBRASKA.
EW Skalen for Danckhslmekikqaete
z Begynder sit Stoleaar den28.Sept.1909.
Lyfe Tom-un Vmelfer Elektrist Betst-sitz
Opvtmuet ved Dom-.
Tollege Lin-fus- Klassifk og videnskabeligt.
Acad-nun Firmarigt akademist Amqu
Pest-Seminar: Fotbeteder til Trinitatts
Seminarium: Firma-ist Darin-.
Himml: Tounty og Stute Ortsstatut
Esmmereiab Bogftring og Stumm-oft eet a to
aattqt Mitan
Mast-: Organ, Mem-, Gelin, Sm.
Kost, Undervisning og Logi 81600 for site Uger. For Stolen-arti
Wt i Fotstud 8180 00.
Skriv estet Kataloq.
T« I Wuc- Zorn
W BMWW