.- 1
Da lian ndsendte sine Llpustle at
surlknnde Und-J Riae i Israel, l)«evde:
de limi: »E« :’l1«l7esder er sin Fude
v«ei·d«- lklliattls W, 1(«. Apostelen
sigeiy at Herren sururdnede sur dem,
sum surlnnde Euanaeliet, at de sknlde
lene as Euanaeliet (1 Kur. kl, 11’).
Den sanime Apostel fixier, at den, sum
underviser i Li·det, sfal dele alt audt
med den, sum nnderviser lnini total.
li, (5). — Men liuerken l)u-:« den ene
eller den anden er der Tale um Tieni
de eller tnn unt Tiende. —
2. Herren-J Luu sur at give ei«
denne: ,,(«3iu den, sum lieder dia, ua
uend dia itle fra den, sum vil laane
as dia.« likliattli 5,12»). La denne
Luu strastler sia meaet, meaet l«m««it.
Han siaer iste: aiu lsam en Tiendedell
Der ei· i det Ilsn Testamente saa manae
Tilsfmidelser til Winnisldlied san det
vil u«e1·enmnli«st at dpreane dem alle.
inen en «-::k«·li as dem luder saalede—:-:
,,«Zue1· «1i·«.-,1« sum lian lIar sat sia sur
l-che1 tet, site Ined Bedruuelse ellee as
Tvana! Tle Sind elster en alad Ni
Ve!·.« is Mut Il, Ti. Her er inaeii
tsdTe «I-«es1ennnelse, inaen nduurtezs
Tu«ma. L«·t Okizeinpel paa en Miner
sum Nnd elstede, lsar ni i hin Ente
sem nun Wind de 1(I Tiendedele as
lmad lnm eiede. Tet te1.de!· ui alle
Li. Mut di lnnde so uendx Ema-se
um ua spurasu Gar sein-:- da surdndr
at aiee Tie! ide? L·««ll -: lkar ums-.- lesesi
le aiurt det? Vers-an 11i«.a sunknssx nei»
Men Uslde man sein«-se: Daz· do das
iaatx at naar es; III-Tand elleis sinindel
aiuer Tiende, saa er der iiut«? Zinsen J
lande. sein ?’-ie«1le1«,sum er neunt;
weisse-in aaai meaet la·nae1·e, sum en
liuer tcni se. Jein Euar paa det fid
sII Eeura—5111a«il kan vi noaenlnnde
slntte u—:i til nd s!·a andre Ti11«s, limi»
lsar saat. En as Herren: Apostl e hat s
sagt: »Sei sum Redebun lsed ei· til Ste
de, da ei enlwer u«-ll1el)«iq«-lia i For-«
liuld til det lsan l)ar, itke i zxuilsuldi
til det liaxi iffe lsar « l- ) Flut ,l Es
Oq det, lnin liei sige1·, ei Vel Uasid at
lceaae Mastte til.
4. Zagen er nemlia den, at til
snneladende er en Tiendedel der sam
me sur alle. Men i Virlelial««ed«-n er
det saare lai int fra at viere Tils«eldet.
Man fnude ju s L·t-:.s spørae: ,,.83suur
er de ni?«s — Og de ni kan ui ju i
denne Sammenhceng kalde Tiende
dele. Jo, det ene Sted er de sainnie
s -ni alt, sum en Mand og Hustru ined
I »Dei- PMMeflok skal leve af,naar
· .».«snt r o.s.v. er.betalt. Tet andet
Sted kan de lcegges til Side, sættes 1
Banken o.s.v., o.s.v. Her satte-Es, hvad
Apostelen siger i 2 Kur. 8, 14, at
den skulde være i Ligelighed Men
altsaa kan man ville indsøre Lighed,
uden at der er Lighed til Stede, ug
det er galt. Der kan i det virkelige
Liv gives Tilsmlde, hvor den, der gi
ver 1X2, ikke giver saa nieget sum den
der giver een Tyvendedel, nemlig i
Forhold til det, enhver as dem har
Og dog skulde der jo være Ligelighed.
Derester dømmer han, der i sidste Jn
stans er Mudtageren as alle vure Ga
Ver.
5. Men altsaa kan i Bitte-linde
den Gekrigheden finde et Skalkeskjnl
under det at aiye Tiende, niedensJ and
velbehagelig« Gavmildhed kan andeu
bare sig i en saare rinae Gaue, naar
Hensyn tagt-»J, som det hedder paa cel
dre Dansk, til i Fortnue og Lustig
l)ed.« —- Alle Daae har det været
saa, at de, sum hat-de mindst, hat gi
vet niest, og saadan vil det vel-blive
ved at viere, saa lcenge Verden staat.
-De sattige iblandt os giver Inere til
Guds Rige end de niere velstaaende.
De nøjes ikke med at give Tiende. De
rige derimod mener, at en Tiendedel
er en uhyre stor Tiug, for de fleste
as dem er denne Ting vist alt for
stor.
3. Hvad sigerHisturien
o In T i e n d e?
1. Jdet jeg skal anføre nugle af
Historiens Vidnesbyrd angaaende den
ne Sag, vil jeg benytte Lejligheden
til varmt at anbefale en tysk Bog i
engelsk Oversættelse, nenilig: Ger
hard Uhlhorm ,,Clsristian Charity in
the Ancient Clsnrch Den saan hos
Charles Scribners K- Sons, ,New
York for 8250 —- og er ikke for dyr
i den Pris. — Denne Bog fortjener
at læses as enhver Kristen — og det
mer end een Gang. Det er as den,
at nogle saa Vidnesbyrd nu skal an
søres angaaende Tiendens Opkomst
i Kirken og Grundene derfor. Maaske
mere end en as us vil forbavses over
disse Vidnesbyrd
2. Uhlhorn siger, at til hen i det
Z· Aarhundrede var Apostelens Ord:
,,Enhver give, som han hat sat sig for
i .83ie1«tet« —— den React, de Kriitni
fnlate. »Te nav ille af dereiJ Oder
fldd, inen af deress Arlieide da itnede
intet Offer. Terfor lielnmedeis der it
ke naaen iterlia Opfardrinn til at
freintne de m«iftne-:s Namnildlied, Ine
net mindre noaen Tnana.« Vilde nd
aenLasrer idiirfen paa den Tid liane
talt otn Tiendeldven, saa lnd det na
iten sont en TiOln11«niu11i. Terimod
niaa Prwdifanterne efter Konstantin
lirnae niesten alle Midler for at lie
tut-ne deres Tilliørere til Gamnildlnd
Fette er iaaledecs Tilfnsldet nIed Ean
iof1i1111115, Basilin—5, Antliwiiniss on
Ilnnnstin («anf. Sei-. Side 122«).
Di. For at niie det anforte Ved et
ideilenit Etteeinnel ital her anforeis
ilniad en kliiand sam Jrenasnszs tdnd
UNB) siaer unt denne Zaa Gut si
inei« ildesVnn nie-d HaItterne 1«’
Kapiteln .,T«l«1«i0r hats-de innn liiil Ti
eisdedelen ai iin Eieridatn lnsi link .
men de Frinilsne ide! er: de Ari iiliiui
stille alt, lniad den-is »sich til Ajserrenis
Wenn sam alade on frinilliae Oiiiscre
der hat« det liedste til i«»«».«er—:« d. det iiisr
ite til ande. Ja, l’ei· er dir den filt
tine Linie der linker licsle iin Fortune
i Isirtidtnuletk
III-Jan vilde ilte taie inmd !«.«-«k
a!«e i« f en .sia«t: u« . Tertnli iaxi im« asl
ler. at da Iscnrciun die-U fendt ieni diri.
der kiirniiuxtede uirlensrs Tre, sia««ized
l«
s
i.
Hirten nt niedraae IN Psnaeit «
ai nam; Tie- lslen an sei-Nr tillsnne
i. -« t Var fern da Lesneitsti stand
irren-fass ind i dritten da den itsrite
.«,ia«-I«li««kii·sd lsken id n dsT tilen Tale
uni, at Sinnen unt Tiende («-iald.- for dJ
Ixiriiiiie Te fersny idtn ta ler dsi
din, er Lriaenesz i Tit on Lkn ri.
Veil. kiieage letter Ved kliiidteik m :’..
Alarli efter Wiiniik Men iideJ bli
Uer den Elaasii Muster ilere on fiel-e,
da til sidit lnder de i Mor. Te mist
ne ital aiVe Tiende til Prassn«1«ne, ior
det iiner Linien. Pia-steil ifal dire, for
det siner Leuen din. a.i.v. Tllied an
dre er Vil det iiae, at Tnnken oni
Tiezide lsofier i iainnie Grad ian Hir
ten fdrfalder Un liliner et diiiae as den
n- Bei «den, da da den faar sin Miner
steprieil fat paa Trinken i Rom, lasa
aer lian TiendeLdVen Pan Folfexse
trindt oni Vande
Den na«:«mere «1(1iii»i511i11x1 neruf
kan ieq ilte nn indlade Inia paa, Inen
maa nnies med at liennije til anferte
Skrift af Dr. Ulilhorn
-1- --,- is
5. Jeg kan desværre ikke flntte
her, fkønt jeg gerne nilde. Illtsam
det at aiue Tiende har sin Oprindelfe
fraZii1«t«en—5Fdrfald5tid:saaledesslty
der Historiens Bidnes byrd Hvor
man-di da ikke viere faldne dybt, nuar
det at give Tiende nn, og vistnok med
Rette, anfes for Ineget start, ja noget
uoverkdmmeligt stott. Men nn kom
mer det jo an paa, oni den antydede
Sammenligning eller Sammenstilling
mellem før og nu i Virkeligheden ikke
er fejlaatig. Det komncer an paa,
hvilket Standpunkt og Synspunkt
man tage1. Hund inener ieg derinedP
sen ital tortelin antnde det: Iner er
her itke Pladszs til.
ti. Tet kommer an paa, lwad man
foritaar ved ,,Herrensts Eag,« »Mir
ken« omsn Sol-n bekendt tan Inan
opfatte disi e Tina saa enfidigt, at
man praktisk forncegter dem, on paa
den anden Side faa l1redt, at de for
fvinder. stristncs er, iiaer ban, hin-r
iken i ,,Kamrene« eller i ,,-Ørt·enen«.
M ed andre Ord: man kan opfatte haa
ide Kontrasten og Harmonien paa en
forkert Mande. Anvendt paa den Sag,
vi her liar for os, knnde man maaske
med Rette sige: det, de gamle Kristne,
baade de, der gav mer end Tiende, on
de, der gav den, stred for, var den
kriftne Civilifation,sfom Vi nu lever
i og er med til at opholde og for-plan
te, og fra en Side set, arbejder vi
deri for Herreng Sag og betaler mer
end» Tiende til den. Denne Opfattel
se kan, fra en vis Side set, forsvaress;
det er derfor mig ingen Tvivl okn.
7. Paa den anden Side lioldt de
ældste af de gamle Kristne sia fast i
Centrum, Kriftus og hans Ord: der
fandt de Livet og Varmen og der lag
de de deres Gover. Her knjlier det
nu am Dage; thi en sit-istendonc uden
et levende Centrum bliver inart til
en Meteor, fom glimreis en liden
Stund — og saa for-stünden Og her
tiltrcenges det, at vi giver mer end
Tiende, selv om denne sidfte knn er en
Begyndelse, en rinae Begyndelse. Men
blot den er levende, saa tiltager
den. Med Luft-et om at dette maa
ske, ftal ieg faa ilutte disse nfuldkom
ne Betragtninger over et vigtigt
Emne.
Luck 22. April IMM.
Yanmartz
Eu grauen-nchefknldnian. ,,Jnltnnd
landJIiesteM lIar rettet en araiwrende
Vesfnldninn med IInIIferenitsraad Hei
de for i manne Aar at lIane viere-I Vi
deiide onI Alberti-: VedrnIIe1«ier. Den
fi«1«iin»1«ne1nlik1, at de i ,.j«an felxIe Mist
tillidenis Vej litt-J Or. H. liIIe ned til
Alberti-J første Ministertid, lniar H
liestentt ldtiede nn afdøde Osngibaron
Jnnl Linse-In teen lden tidliIIete Tiafit
Lininifteil at atniende sin Biden out
Itllllierti overfor Kronen, lniiis des no-—
saen Eint-e stiilde litere lIeniInod, at A
«li!u- «lk»1».5»»il«.:«nside!n et Miste sein
altfaa nIed klk dvends «,IlIed fsnndsietten
at Or. sad inde nIed en fdi A its-e
lciiki1t«di» "» «.»’«i11
» Kör. »Es. Hast-Jst i ««»-Terl. Tid." VI
titnldiiinnenizi «Iiinti;Iln-d dII falder den
!«,1«e!: Niliin tliia—:«: inen ,,JiI!ltii-Oir»
fe;«sit««i:« s.iI: lmldrr i et exI alt sin Pun:
Ists-nd inI inider Seid-: Teniets .ti »for
thirent
s III-Ein mer «j-«»·iiinl-»i«iil«·-i«»- » rot »·»"s-.»
7l1eiineetiEis«1d«nfeii lnir ..««.1I:tans,-»—
Zweiten« «u«»::-«t Inknierendsg Jlntlasztx
th hat« Festes i il.»I«-»» Ferner tin-h Bli
iseiier Fee-en
i :«Elt»»1«««ilsn»««igvmfiaiet at lixixt
siitr lennidth sitz-s M HisIeliir Ett«
!l«-II« Eneic Tie! er in. liess-ist, as. lxkn
i« L knien Isde »s.i."»Jdr isiaalet :««-.«
« : d:»-."»« 1 Ttikillnnk .--k:«-:-n»1«
«".«!l·i’ II eI site, ji«-III ll k VIII
Wes-E »i!»;«-ln«nd:: nipi niii
1::IL»:«I« eitel I«1»-irt«»».i::«i«»:« cki
ist«-intenka Den Uil lIan inatt iam
ilnnne teiinne i Fut«tnn«. '
N«
»He :. si«!«i».«-s.»i«: »Nim« der nnd-er
«’3««IlI:ka«li-.»:! nf Llillxesxti Ziff-keimt hie
teee iia I’-I’«sl-«, er i titsInn«-ladende
ernstdrerist . Pe; ? ni: nie klaaede ener.
at de! danste Eanifnnd nu lIelt inm
iiezn »oui« Jordan-ver rkI et ni vermein
tne snart ein ««JI«d at Inenne —:- 1«».·;--—
fiste Tilstand med »Bei iiun til en gen
neniketinnmeret Einlied H- oII Han
delgstnin. Ulev der med iioIIen Ret
thert Jndiiqelse hernnnd en lIeinIist
,til. at der deII tun par et enfelt Tis
fkrlde eII en entelt»1.1e11,on det d1«"i
ede siq uni. »
Men eftei«lnIa»-Iden, sont Tiden er
zIaent hat« det nifi fikt, at Konstituie
nen zIaar lanqt dnlxercn end nnnkkrp
ferfr tienfte sia det. .
Der hat« Vist I·iI1, at det ika blot »
linden for den partipoiitiI Jst-.
. Nittidenss Dannimk, Jeppe Aakj
·Oi«d tunde finde dereJ Anvende
»Der fedtes, fuI«t«e—:-, Inskes, lumskes
freni«. ·
Der var en Gang en Apostel, der
stildrede et fordcervet Samfund, og
Saiufnndsfordærvelsen kulminerede
i d..ette, at man ikke blot selv gjoxde
Synden, men endogsaa bifaldt dem,
der gjorde den·
Hvor trænges der ikke til, at der
skulde upftaa en stor Srnnfnndsrevi
for i th L,and der skaanselsløst
funde mit-e i: d un lnde Lys falde End
ouerait,11de11.x)ens!)!1 til Personen
Wie eller laue.
J aatnle Daqe ventede man paa
et Rangeord, det Venter man ikke paa
i nore Dage«
Hvorfor Danmatk ikke fik Leveranceu
til Messinm Daaliladet ,,Købenl)avn«
ffriver: Hund vil man siae til fel
qende TildraIIelse, der for nyliII er
lu»teIInende for Arbejdernesis Opfattelse
uf Arbejdssforholdene oII der-es Ringe
agt for at Viere Inedvirkende til at
nøre de nuværende naunstige Forlnild
paa Arbejdsmarkedet saa lidet føleliIIt,
fom det overhovedet er InnliIIt
Efter Meissinakataftrofen havde et
bervcerende Konsortium af Tønirer
mestre fra italiensk Side faaet An
ntodninn om med kort Frist at levere
ZU Trwbygninaer og 500 Barokker
til Italien, et Arbejde sont dtsejede
siII our en Enterprise paa 800,UUU
Lire (eller ca. 57(),000 st«r.) Da Ar
bejdet lnirtigt sknlde IIøreizs frerdigt,
var det nødvendiat at arliejde med 3
Huld Arbejdere Døguet igennem, s
Tiiner med« lwert Hold. Der ,l)lev
rettet en Oenvendelse til vedkuuimende
Fagforenings Bestyrelse om en Ord
ninII, hvorefter Arbejdet sknlde over
drages til 3 Huld Arbejdere, dog sau
ledes, at der ikke for Nataisbejde blev
lbetalt det derfor normerede Tillæg,
Ida det ellersji vilde vrere umnligt at
.konkurrere med Udlandet oin Arm-j
det, som faa vilde gaa vor Dør for-bi.
Efter lrengere Tids Forlmndlinger
lovede Fagforeningens Bestyretse at
anbefale Sagen paa en Generaksfspk
famling et Par Dage eiter. «
· Men hvad blev ResultatetP Den
s- —
IIIIIIJIHIIUDII LI«dIIinII, dei« Vilde IIiIiIs
Im II :7l1:slilidt"lc "T«i«lli1’fliI’IL’!’«i’ ful« IIII
.—id, dII tIUoitIid lwII Mi. Id in..IIe the
II HkIIIIUH I; T Mir Inn Lunen, for
fastedeci med onervieldende FlertaL ug
lldsorelsen IIf de onitalte Hilfe stund
edef r«oi NionsinItiet
Vi Inder IIanste ...8iI1benl)nr-zi « Rot
i, IIt deI nei« nIIiiseIede ei· en foncplct
ZliIndale Wider ,.«.’lt«liejd5IIineiI«n«.
Der IIineizs dei- TiIniIersaiIet vIsI
not« der Fan. dei« er linIIrdest Iaint af
Arlieidizloisnseden AldIIiInII til et
:)lI-I1eide,soin an Id1«« .i,«I-.: Inndredtxisins
der i :’i1«lieiI:-!on, III-J et Tidszpk HII
lIveir elIeI i—:i alt Atheidi i IIaIeI quqst
stille, den eJIeste «x-i.IIi:-siiI-tii.inII III hink,
at FnIIforeninIIen nanr ind pou, at der
ailIejdesz Ined tre sxksoid Vlibeidere i
VIIIer oII iIt «LietalinII-n, sein i
III-, s—, IIIIIII IonIin Iei«IiII« T Iift In nIen
des-, liliiIeI den iII innre fo! alle tIe
Held, anad enten d-: «II«l«-eIde!« inn III
Ii.·I7. elksxsr onI EliaItezs illian ffrlde iiI
I!e-«.», at det Lsiei«, sen-. lIeI frkIsIsed III
;’li«lIeideI-ne me IfaxI Iiane III ixizien
nII Ii ; iIa at lisinIIe del-,
inIiII Inan dir ed I i« « dI«: iaI -, Ist eI
«f::::«t :"«IIE«-e;de LileiI Izer i LiIndeI VII-vix
T«e«i, der IIIII feint- foIitIIiII i!·!·e
eniIrIIisnissdoInx di III-I
Instide LW
.
dei« iIi.i"-I txt DII Lei nie sin, ihin For
FjesldeL iliIII ex« den hoit lianet dUeIU
like-) nedtnenes Iiieskslistimier Uni Ne
.
«:e:««I:st-·«-«ij.« JII
DREI PLIR !l·’.-i
II iIxinstiFiis :«««.««ii.«-LLI;«!«1:;I)dei« IIII II
III-sinns- .;orixidsIlIisssIedsinkt-erlitt
keEiII as niixidit :1 .-.I’1«.. fktidist inan
sind-ja ·I III LIDIIU d:.«1 II« :IIII«.1
«—.si« Tikxtisendss tii at I«-,II«I itIed Iii.
I
»T« :Iui.Ira eli er» IIImsiiIInde
Not-sinnan
kliein«-InnenftrelIlIIder ,,:-EI’ IisiiIdII
z- I.III1!IId» det« liidtil IIiIr ftp-net den
;k:«er IIIiie fiietinIIki inde! fII!« Venftre
Inn-ich IazIer nn IIfIIjorI AstIIIid frII II.
IF. QIs «is1enie«i i ForsdariiIIIIIIIiniIIiI
Hleti oIII !ntt««1 sit til :li’ee1«IIIia-««d. lin
di Lnei strikten ,.«L»«Iiitende Arm-.
InenIeI«« IIIinIIeI Vladet en «."lI«titel,
«I«ooi«i J. OF Eliistensensri Forsnaispts
Tplaner Ikorek til NenssiInd fin- IsII inII
FliIL staut Kritin dei« ninndeIJ nd i en
IPanniLsninkI af det iiIkoIiset"in«nt-.« oII
ulaaiske i ..c«—1« Clirifteniensz Liitrnsden
»Zum :’liiiitid. « stritten «
»An et snait san lanat nde I den
klaninie Tanne, at der skal Inndiaere
iØjne end note- til at faa Landtending
eiiei IIldriII liaI dansk Poli
tik for 05 liIIIIet saa trøsteszløsi sont i
Hdette Tit-link Maaske kan det IIaa be
dre, end det ser nd Iil Inen lldIi atm-»
er triste. !
Jmidlertid, iiigeii.:)iegei«i1n1 koni
mer nn nden om Københavns Sikring
smod Landfiden — det er det dog duc
«den igennem Tidens Bedrøvelighed«.
Venstrebladet ,,«Østfjcellands Folke
blad« skriver om Forfvarsudvalgets
Beteenkning, at den i sin Helljed af
giver et sørgeligt Vidnesbyrd om Re
aerinspartiets Mangel pan Evne til
at leise Forsvarzsagen«
i Den Neeigaaidsfe benstiekandidaL
«soIn et« opftillet i Lejrekiedseth Guard
ejer Liliasem Nørie Ht)llinIIe, sit-inei
"i Is-« pisiitisr kiiedcgøreise i di- skediigc
Bladez
»Den J. LI. Christenske Opfattelse
taiver siII nd for at vcere foi«svarliII,
«1nen den ei« efter mit Skøn ikke en
Snuile bedre end de Nadikalekz innre
re faa meaet daarligere, sont den ei«
dy1«ere«.
Af Blade med anden Parti-Fawe
skriver ,,9Iasstved Avis«. «
J. C. Cliristensen hat fauet Meer
IInord ind i sin Vlækspruttepolitik,
lwor det tun gælder om at skabe
uklare Standpunkten der ene formaar
at fowirre oII vildlede Vaslgerne At
ter og atter bekrceftes Sandbeden af
den fransfe Politikers Karakteristik
af dansk ,,demokratisk« Politik: »Ja
nmici nne Position nette«, d. e. aldrig
et rent oa klart Standpunkt Er det
Folkets eller des ledende Mænds
Etyldc2 - i
Dette Spørassitnaal Inaa vel bespa
res dei«l)en, at de to TinII i dette Til
fælde falder saninien.!llice11de11e staat
midt i zkolket oII er tun Udtryk for(
Folket s Almindeligl)ed. Jngen af dem
bckver sig paa afgørende og iøjnefal-.
dende Vis- op over Mcengden og dens
graa Middelmaadighed, og derfor ev-I
ner de heller ikke at tIIle med deni
Myndighed der faar zxolket til at lyt-»
te og drage nye Furer i Fremtidens
Ager.
Men dette er ingen Undskyldnina
for dem, der hat paataget fig Ausna«
ret«.
»Fyns Venstreblad« skriver:
»Der svindles for Øjeblikket i das-is
,—
L s
Politik i et Oiiifiiiiii iideii Linn oki
det flei· iiied eii Foi·fliiiieiilied, dei· ei«
iillieistiiiif frii (I’)i·iiiideii iif Der sniiid
les:— iiied Jdeer oft-ei iiiiL rd iii, dei
fliiiilileis iiied Uiiiidet Ellciiii siiiiidler i
Ordner i Tlidi iiiiiiitiiitiiiii soiii i Poli
tit.
Illceii meist nf iilt ei· dun, iit deiiiie
liiilitifle Fiirdierner fiii· Lieliljllet liiii·
reimt iille Triiiidekie i JsoifiiiiriiiiiiiiiiEs
iiiiiiiiei til fixi.
Frii TIlllierti lii·edte Eriiideleii siii
til Biiiif oii Einirefiiitsiih iixi im J-. C.
Cliiifietiieiz til Politik oii offeiitliiie
Tiliiliiigeiideix .
Lii lilijszs Viilxiel ilke fefek llele Dei
iii.i;.·iisinie Elle-a iil Eil-»s, der liar
iiiiiilet sizi rsixs Jlllieiii. Wem W J«
C. Olii«ii«ieiiseii, nii i·-ii. iif iiede Ninu
s.ie. liiii oiii de tu sidiie, tiiiesxs Dort Of
feixiliiie Eliii iif e:: iiii ii iii i« der iiiu
hilft« Liil Viere liiiiiii ii·ei·«· :ied«siei«di
iiekide end deii du liiiiiisi si,i Iil S.
Zein. ltiiis
LU-.Li:i7,7 l«
Im iiiiilet iiix e Iskiiii sei
-:-. i-: lud :.«.;i. Sau liiiiide li.ifi iilie Lise
ti. ik :le s-)i· iii iiiiiite ist-Eifers dexi sei
mal "-1’ ! lZ’-«’ XIV-T helles-UT til deli
likilse e iiixiiii iiiiiil i iiiiiiei liiiii:, liiiis
liiiii iiiiiide Iiiift kllkod til iit Quinte J.
C. ljxiiiiieiiieii ii,i iiiiiiiii "·,-.iiii ei
Pl iide iiieii i Siedet lud liiiii J.
O. « Ciii ie iiseii splitie »Foi·iiini«-:siieis
iiie iiiiii et siikilikit iiieii ruf
ist« Zi·s.ii·i«.i—:s:ii-isil«.
-»
:..·i ···1Ei««ii:""-.·ii·s.i!iise »Eii-.«3idli. Tlliiiiis
ii’e-.« iizflii U. li» fes-) eii liiiidisiide
lis»1.:.:«i·iss IsiEirriiiiiss rii liiiliit Land-J
.L-l!u11csis
!lL’l«!ll«
sp.
c H:,,.l. »i:
,—«i, e:, .,«.i. '« .L«·iii·ii
·i-1««ii selii l«i.i «-ii: et sieii lieii kiiieliiie
Eli, its-Ei fiiisze iil ei! Ziii lldekiiiiistsiiiili
iit xszi Tiiiiitieizi iil. iii Illeiiii«iiiii-.ii«1iei
f:i3ide «.»ii·ietl iolde iii iiiiiiile Staud
iiiiiift iiiiid Liiidlieiieiiisissiieii fiiiii
iiiiii leeii. Miit iiiii iiiiiie fiiiiet Ideen
im niideii siiiikiiiidiii Eide liei lijiiii
iiie, on lsiiii riiii liiiiie iiiedtiiiiet sin
Piilieii siii seliie kiiiiitriiiriiteii i det
Zeil, dei« iniiiiiiliite Eifleit ei det,
iit iiiiiiiidixi nied. iir diiiisk lldeiiiiezszs
iiiiliiil lieiiiiiidie iii fierte ziiiris iiiod
End fursi festliii iiied weiser oq Zion
zspiiiejsei deieftii kiiiftfiildii iii ed smiiii
iiiez ide O ikiii ie pi. ii Aliilieiil iiioii i: lied
siiii iniliiiit iidsiiheiidi iiied Reimen
limi, irii eiideliii iiitiiiit iieiisfiilieliiit
iiied .x3iiiidel-.·iti«iil«tiit —- fiiiiilidiii iiied
iilt dem, soiii iin liiiiii·i«kiiiift soiii det
lisøglerliilledc det mir, tog Reformpar
tietiJ iiiilitiere Opfattelse Form i
Koiiiiiiissioiieiy og Mechanik-ZW
ceredek siiiiqterne oiii, at Jieforinpartiet
ikke vilde foreflaci iiogeii Sikring af
siølienliiivii til Liiiid:«.
Eheer foi det i Anrlnis gariiifoiie
reiide IIriigiiiii·egiiiieiit. Olierftløjt
iiaiit H. Castenfcliiold, protesterer i
»Jtil«laiids3pofteii« iiiod Regeriiigeiiss
Forfliixi oiii Rytteriet, bvoraf der
piaktifk talt knii Vilde lilive 8 Effek
dwiier tilliiige, iiiedeiis vi tiltrcenger
15. Han kulder Rytteriet ,,«Hærens
Øjne oii Skjold« oq bievder, at nn
der en fjeiidtliq Liiiidqiina on de der
piiii fiiliieiide Liseiatioiiei - Dil nor
Heer iiied iifiildstieiidixit Iliiitteri ftaa
nied iiiiiiikielfiilde Efteisretiiiiiqer oni
Fjeiideii, iiiedeiists liiiii til Nr «-.iikt iizi
Prikke iiil iiide, iiiioi iii ei Vor Hier
liliuer derfiir eii JliiiliolL foiii Hien
deiisI Oiiiiiiner kaii nunme, iiaar ug
livor liiiii li)ftei·.
J Folketingct iiuirede den !9. April
Koiisejleiprassideiit oii Fiirsiiiii«s.·-iiiiiii
ster -ceei·iiiiiird Ordføreriie for de
forfkellige Partien
Udiuilgetszs Betnsiifiiiiig, sagde limi,
liavde ikke kiinnet fiilde Regeriiigeii
uied Gliede-: dog liiiiihede den stiidig,
at det skulde lykkes at iian en Ord
uing, ioin den kiiiide cinse for for
slmi·lig.
Til Sociuldeiniikruteriie fagde lian,
at det var eii forlmvseiide Tro, de
hande, at vi var liedst sikret m. H. t.
vor Selvstiendigl)ed, imar vi give
de det inindst inulige for cit forfvare
den, kian felv iiiente, at det mere end
iioget andet var skikket til at inddrage
os i Forvikliiiger.
Til de Radikale siigde ban, at vor
Opgave var en Forsvarsopgave, ikke
en Politiopgave.
Til Hienie- cit naar Parkov ønskede
en ftcerkere sKoncentrntion p. Sinc
land, da stemte det ikke med vore in
teriiatioiiale Forpligtelser at blotte
Jylland og Fyn sna ftcerkt. Ejheller
kiinde han følge P., naar denne vit
de have Tjenestetiden udvidet til 20
Aar. Deriniod var han eiiig me?
kam i, at det var heldigt at beholde
Militcermufikeii (deiine vil Regerii
nen og J C. C. nemlig afskaffe, hou
ket er ret forbløffende); men det var
is cif financielle Grunde, den var
deliikket af Forslaget. Pest-FOR ov
z
» L
i
i
—
l
«·i«1e Forstuzi ikulde bline nasrmere
«1i«d-«·i«su«««l. «
Tit Enejkirixpcs Forslag on« en
Lmil tiim til Fredotseuasgelsen: at
Tidezi endnn (!i iffe pur inde deriil
Til J. Of cis Fierrult at innen Hier
funde neue fiq nd til et Amstfnrfvar
nden ut lmue Vliktet reitet pua at
iitre fiii Vasisry oq dei· nur en Hain
niel Lufnttelse ums-Ja af C. Bequ
at Lililnm muatte forsvnreis mod
Landsiden — ogsuu ved .st«elp us
fAstO Festen Benumtiqede Fjenden
slg D«1’11t’i1-5«L)«1fi-3.Um du«-: Liiiist«·«md
ui1eisf«1«ii·en, en fximnp out Klimm
nden de fremffudte Forter (»d. U. s.
«’a::Fliefæsminqen) muntre ende med
en Mutnstwsin
Uixidii stillede fiifx i den PuniulxIUIM
Tale sanfte pan kiie·«e«·iiixqenszi Stand
pnnlt im kmv iin ««I.s-«sti.:««i,ede Tililut
t1i«i«« til Hure-et unt de freinslikdie
Furteix
’T«r’-««·s:-!·i«·-ii Ismiie Enxriixi Inod Zuldn
t«’1'17e-3 triede J«skif.!l;7«·ls«· ou Ansicht
at Und-Hm deu, lieb at Offi-·«·tx«·i· en
l!:«de1«eifj«-e«.·ss«· is.·:.d·.«s:— )·d i Utcrdejs
sur at laste de «s-«««·ie«:ii«11i««i«« ins-i de
resi .·—I·-iez!iii«·d ««·, i IllsekieikniUUi ims
fjsiiie me Ti«!«:.i«!«1.iFett-Welink-Seins
·«·e. Im laue-is iidissxnsktezse Dur »mo
rulle idet E«·f«i!·iii«»·-«·3- luss ie, m linke
mliteten i Arten i«1··.·li«1 m: txt-Mehl
lilmidt d« widre Ti· meet
Blume m lde link-e en lilie Nrsixtixm
exk, Al« «««« fsteif , Wer Sirenen-J Va·
res. instde asiexite Dis-um im «-.: Dur
lixisisidcc Illiukxt ·-««· lie« ilsuuxs -:- Fels-e
f-.1·st;iii!«1 du«-De illi· ··11 Tujt UT Vil
bline tun-It Uri- sorsie VIII-Juli
EJI Fabrik for Tiieii·i»i«-;«« «·«s Jus»
de, lauer us ist Musik-. ev
af skid Illiælf lnxwt As Zusiri
niemnrli -- i liegqe Tiifwlde »Hm-«
ligeiszs Ued Tilsietuitm us «1«z·.·i·dis!«l««s«·i««
Stoffer Cefter ; ,K«,·;:«:««!Es:i Paris-J
bemnider i Pfg-se Tane Ein Fig-«
icnilied ihm Nurrebm i .«·:«-sl«ss:iil«1,s.m
hinusul W. Hnnsiien «·«· Dxxmr iil T
rektor for Foretaaeiidet
Polakkcruc ei« ::1« Musik«-« iil Ins
nuIrf i et Tal as ca. k« - Erim-I
Flur for usrugtbnre Hengst-«- ist«-n
aqer ou Oniexinsss HeileuvlIfuseninki
ejer en uiiq obs-mir ,,.lldi·Up Høv
ding«. fsxji i i«til et lmlpt Aar sidkn
’--s-««O - M-« met-.
vcxr szgi «1-dt Je ÆMC Eint-Mk
8——1U «»-i· . U. uf de bedcekködr-«Hdik·»
per blev ined Følx Sen stam- Foreniii- ·· «
gen i 43,00l) Fir. Nu lmr Dyrlasqe
Petersen, Hobro, givet ,,.lld1·up Him
ding« noget Juliimbin lekoq af Jo
liimbehetræetö V«1rk), ug Resikltatet
er vverraskende godt. Hinqsten er ifl.
»Anlb. Stiftst.« lileoen fyrig, og man
skømicr, at 85 pr. Et. af de Happer,
der er bedækkede efter Knreiiii Raven
delse, er blevne med Fell. Interesse
rede Hesteavlsfolk lmr fulat den her
i Landet sjceldne mir nied megeu Ov
u««1-!·ksumbed.
Eu Strcjkc dcr drcicr iixk mxk 2
Bujcrr. Arbejderne pan Tinrdlmidcs
Bryqqeri strik«-i·, fmdi Grimm-riet if
ke oil qua ind pan derei- Fort-Fing
om at faa 2 Vujeise duqlikL krieddeler
,,Greuaa Folk«·tid.«
Frcgattcu »J1Illand« er nu hier-en
tiltaklet paa Brd Buhl-: Skihcsvasrft
i kyreder ithcwn oq liuaiei ·«-«:i derfra
til Hovedsladen, lwor Jnsmlleriugeu
af samtlige Modeller findet Sied.
Derpaa bugsereis sen til Lands-mittl
lingen i AarhuT
Eu chut. Mafkinarbejder Hans
Petersen fra Randerszs ital iflg.
,,Rand. Vcnstrebl. « i Mai optrasde
paa det kgl. Teater som Vellentin i
»Faus «.
Hvad vi hat Rand til. J lWT km
vi i Danmark for 20 kll «ill. sit-. ·T-o
bak oq drak for 80 Mill. W. Spiri
tuofa. Dct er 100 Millioner Kr. Pack
et enkelt Aar. Og fauler vi ikke
Rand til et Forsvar, fin kqstrr over
ordentlig meget mindre-! «
·"7bs-kti. Fængselslægen lmr den
«"..· :««» « karevet Alberti im Ve
· ; ...-.»·-..’ Sygebus-. Rimcligvigk
Nil Arrestanten ins-sie Dag blive over
ført til sin gamle Celle i Arn-st
bw naa Rimsi
