I- Z
Ei
F,Vanskteren«,
te halvuaentlig Nnbeds- oa Odris
jtinqsblad for det danik Full
i Amerika,
udqivtst af
DAlell ll7Tl-.I 1’I’RL. ROHR-L
Blair, Nebr
«,Dånsieren« nbaaar bver Tirsdaa qurebag
Pris pr. Arn-gema.
l de Forenebe Sinn-r sl .50. Udlanbet 82.00
Bladet beiales i Rot-sind
sestillina, Netalina, Adressefnmndring og
andef aimaaende Vladet ndtesferes:
DANISH LIYTIL PUBL. HONle
Blain Nebr.
Ren-Ilion A. M. Anderien.
Ill- Viqu til «Dnnfleren«ä Qiilslsslit
Isianbliimer, Kosteivonimnker oq Miikler
If enbver Nit, beides ndreäfereh
A.M. Anderien, Plain Nrbr. ·
Empfka at Bluir Posioffike as see-mid
qiass met-rei
Aeivprtising Rat-IS knarlp known nimn
Ipvlimiinm
J Tilicislde oi Ursacle nol« disk visd
Modmnelsen beiw- nsnn klan- M Hi fis-i lim
Posivasipih Sknlde der ifks liirrlne, liebes
man lienisendr ssq til » ? ciii«il’.«1jcn.«'V
Kontor.
Naar Los-seine limvmdci fia iil soll der
Ivertekeri Bleibet enten im It kslw bos iscm
eller for at iaa Dvlvfinim vm dkt sinkst-seh-,
jedes Te aliid sinnen-, at Ti- icm Mantis-fe
Mentet i bitte Bind. Tit ni! nasse til am
Idig Nym.
J dunnc lqu- tnn Forrctniimcn ji«
kc nun at fun Incrc end et fircsidct
Blnd nd. J invilc llqc limidcr ni fif
kcrt nt fnnne ndicndo »Tunst«c1«isik«
unsd s Eidcic
» Ernst-ist »Ti! Lislusiiiini« forw
dcn var du en Zxrt11inq, sont sknldu
have lydt scialudc:: Wien unsd den
daqliqc Tilcqnisls c us disnnc Num- Er
det iiqlignok cn nndcn Eug.«
J Anledninq nf Bein-i bonum-fet
en Rollcqn under :3. Mai, At misdenis
dEt Er aodt at holde pau de nldne lin
dorklasch Var disk ifkc san galt at
have Skøjtcrim lJvor de knn facssi
ndcn stort Bissvær ellor Tidxsspildu
DEn nye Sult s-. If kaict lmrjun
« « ’«W s«"2 U M
Falk burdc vaer mlncnunclig for en
saa forlwldgvis billig Sultan, naar
det blot vil linka paa, at den affatte
Sultan toq euch af de ungeste og
smukkcste dsaruniszkninder nie-d fig i
Fangvnsfabct.
En af Professorcrnc ved John
Hopkins Universitct benægtety at han;
vil signaliscre til Mars fra Texas
og dct skønt vissc Folk dernede er dil
lig til at skaffe 850,000 til Veje for
Fuss-got Dette viscr da, at Professo
ren er i Besiddclse af megen Schabe
herfkelfe.
Den sidftc April var Californiaszs
RofindaxL lwilkcn Tag entrepcsnantc
Californicns liuabcr fknl blinc cn Na
tionaldag. Et snmrt Sakramcnto Fir
ma hnvde ordrct :I Jcrnbancvoqnlad
ningcr af Roiinen som dct folgte
for den iinnslc Pris af 5 Contsz pr.
Pakkc. Af Untriotisimc tjcness Her —
ifølge Forsikring —— selufølgelig ikkis
en rød Cent Pan Historie-n
En Bär-nng Litteratnr udfpredeii
i hvilkcn der blnndt andct fortaslle5,
at der cr more Nasring i En cnestc
Rofin, End der er i en hel Flok Stude
ellck iaadant nogct i den Rctning.
Ganskc vist var nmn liørt nogct liq
nende før, faa det er maaike dcrfor,
at man blchr on Sinnlc skeptifk
--— « l
. — D. L. P. H’s Fotsikring.
Eidcn vi titcsddclte um vort For
lagislmscs Brand, bar flere fpurgt om
Athtmnccn cllcr Forfikringen imod
Brand. Vi er mt i Stand til at tut-We
le lidt nasrnusrc derom end fidst.
Assumnet-samtnen paa Bygning,
Maskinrri og Vorklage-r tilsammcn
er PZZUUU Førend man sammt-Illig
ncr dcunc Zum med Forretningcns
Vakrdier, nma man erindrch at der er
Bærdic1·, sont Brandt-n ikke kan rø
re, fault-des Grundejcndommåm ade
staaendc Tilgodclmvcnde m. m.
De Assurancesclskalmn som Hu
Ict var forsikret i, er allesmnmen so
lide og ansvarligc Der var Romen
scntanter ver i Tirsdags og saa paa
Rufnere Men de ordrcde blot, at alt
Iulde ryddes op, der ikulde gøkes
-
Fortegnelsc over de Dile as Laaereh
som er tilliaae forlioldstsvis Iisfadt, da
saa skal der uidere gereizs Lverilaq
over, lwad det vil koste at siette Bria
ningen oa Maskinerne i Stand. Der
sont Skaden paa Lageret da koninier
up til eller over-stiqer Assnrancesnnk
nien derpaa, saa er Asssnraneeselskas
berne villiae til at udbctale den ful
de Assnrancesiini Lixsesam oni Ska
den paa :Uiiskiiier11c og Bnaninqen,
eller hvad det lostei at istandsiette diss
se, naar op til AIsnrancesuminen paa
dem, san betaler de den fnlde Einn,
ellerss livad Jstandswttelsen kosten
Dette er alt, lwad vi i Tag kan
nieddele. Tct Vil rinieliavisz taae ens
2 a 3 Ugcr, før man naar at faa det«
ovenfor uæviite udført, saa der kan
time-J Eli-in over den Virkeline Skade
eller det lidte Tab oa faa Rede paa,
Hvad vi saar i Efadeszserstatnina
Fustitsminiftcrcns Politik
Jiislitssniinister Wirkerihanr der
iurledeii nar Icresxinassi Ved en Ein
ner, ieni praftiierende Las,«,fi.8rc·r i
Jscni York aan, faiidt der nudnendiat
at nie-Linie en itle rinaere Perfen end
seiepli »Ti. Cliihniu sdni priesiderede
Mr. Clinare lienmnuedu at Mir Wic
-fi:·rinani liaede en Jlnlednina til at
Polive ,.-.«luns1ilnti nienJ Osei mpie1:er«,
ier nied ntrietmiii Den itudninq til
R d o s e n e l t —:s Jld niinifliation tril
te han knn Fort-old- i lwilke .,)-ietsa-r
dialsedenii Oaandliasvelse aiurd: nar
Aqtiq UiJ lattcrllg.«
Mr Wirkersliatn iuade nieaer lie
teiinendet ,L«i liar i den senere Tid
fra Reprasien tanter sor Dis-se af Lan
delss For rretniiia-:«iiitere-Jser ofte liert
lldraali sinnt »Und uiz lia« Fred!«
»Hier os- ifke!« Fredencs Pris« er Lis
dialsed iinod Binnan de, sein asrliat
primer at oue«l)olde Laut-ne, lielieeser
ikke at frisqte for Forfølgelse.«
Tonen i Mr. Wieserslsmnsz Talc
var belt igennein klar og beste-tut
Oan indrøininede, at der var liegundl
Forfølaelsei«. sont ikke var tilstræth
lia støttede as Beoiier til at fortsastti
dein. Tlliedensz lsan iffe nilde betasnki
sia paa at lade sliae Sizii-r falde
saa vilde der innen Elappelse bline i
Lovenes kraftige Gemieniførelse. Dei
sereaaksende Adminiftration havdi
IV— »»»»-«,J-W » -Z’««—:· s- xds ----z9m vgxx »Hu-sho- di
fui at rrektequxriiretmngsso teneJ
vidsthcd om Lovenesgs Kran, og da
saadan Bevidsthed nn var bleven -eta
bleret, kimde den nasrvasrende Admi
snistration bygge Videre paa den lag
lte Gruudvold
Der Var aabenliart intet, i lsvad
Ministcren sagde, til at opinuntre
Lovovertrædcre paa den større For
rctnings Omraade.
W
Ei tveegget Vaaben.
Tet er vel mere eller mindre almini
delig kendt, at Tyskerne som Nation
betragtet er bnndne nf AlkolJolsdjæ
velen. Tet er derfor en ganske nu
tnilig Milch nt de man stille sig i den
TIlqitutidns M idte, sont nf al Magt og
bogftavelig tnlt ved nlle Midler mod
nrvejder Prol)ibitionsbetneqelsen
Der et sagt at TIlflmtdz scfolk t stun
dont benytter sig af viøvlede Argu
Inenter under deres ilnerdige Kanipi
for knusdksikkciws Asskuffclsc. simki
viere- Men den femme Ante vil og
sknl mmine de drikkende selv, lwad
vistnok for det ikke fornd indtngne
Sind vil indlyfe af følgende.
Tyfke Aviser faf nasrværende Bladsis
Klasse) gennenihegler ideligen den
nionstrøse Henftilling, at bvis abso
lut oq almindelig Proliibition nen
nemføreö ad Untieiis Vej, vil scm oq
saa mange M illionels Vcerd af Red
skaber og Materiale blive stillet i
Uvirksomhed og raadne ben — altsaa
danne et rent Tab for Eierne; saa og
saa mange Tnsinder af Værtsl)nsk)ol
dere vil befinde fig uden Erhverv og
blottet for Ekfistentsmidler —- nltsaa
komme pcm bar Bakke.
Men et Hovedbenisz er nn for gan
ske nyliq spillet Trikkerne i Haand,
idet en Medejer cif et Bryggeri i en
wisconsinsk Stad bin- aflivct fig selv,
drevet til denne gyfelige Handling i
den Tro, at Forbudslovforslaget dil
de seite, og han saaledes blive henvist
til at søge en anden Levevej.
Storartet! Her bar Ølvennerne
ligefrem et Selvmord at skyde Af
holdsfolket i Skocne.
Men lad« os nu engang se! Kan
set saadant Tilfælde, kan ti, ja kan
hundrede, kan tnsinde —- veje op niod
De ntallige Mord, Selvmord, Rov og
Kan og Voldshandlinger, som i lige,
uln«Iidt Linie er rnndne on rinder nd
af PllkolIolthniesrenszs loIIliientlede Virt
sotnliedf Tal saa endda slet ikle onc
den Elcndianed Zorn IIII MIIide, der
nai« iaaet Inannen en ziIIindesJ on Mos
deris Oierte til at frnnipe jin og ln«i-«
fte i den dnveste FoI«tInIilelse! Tal san
Videre itke Inn de ntallige SIIIkialInI-11,
der lJar lendt og følt on liaaret den
ne Altolmldnstndns nalienlnse Fur
lIandelse i Eint on Mulde, der har
tnet on tun-tret dem Livssntodetx følt
on lmaret den tnnge Forstnædelfe: at
unsre en Dmnters Bam: følt og haa
I·et den rasdsdnnne Linsbetingelfc der
Inaaske endda er det iørgeligsle af
alt: Faden-ni- lIestialfke ElnplIed on
Ledelnsiljed i dereis eane Beginnen
liaan llnmral on dencs Oiift i deresz
eaet tBlud: for deIn Etnfletx een Zim
de 1ne1e IIed Ziden af alle de duriaku
III lmer snI iia Inaa nwde siden lIint
fdrste Enndeiald taugt fiernt tillIaxIe
ii Odeziis dejliae Onvix
Etnide den nanile, Inosaisfe Grund
s«eael: Die for Lie. Lin for Lin, an
l.«1«.»1.a,e—:s, fe, da nilde TIitterne faa no
a«-: VIII-je san-ex in du«-I Inn-e
dette in inetnieitelint mit til-It wire
Iiz in! TIIkt a.«I-»i,-..1·-ed. skspids Ilsknsel cI
Ineinteslclint kalt. nett-II- Iiilde finunrl
II II inniqu lied
Den lierniende Trit er et tIiemet
Inn-Id, idI«dj den, ide! den en I-.«-s««.
Etxiiid unser «.!.’Ie:1neit·et et ,,!nl"f:«:i-,I«x
:.Feuiit«, sninjidin aIIIJidcr nedsrn
Bunde i lIan-:- sisfksle «in Tig en
Traube :"!Il«ol·su-l osI hast-d den pag dizi
";l’-i’n:ii«-—:s Eliniltinde, se ina, lumr dein
ne Miit Ian tezIe .sT«-inden nnd soni
Ene. Men lIIIad der stei· nzed Mun
den—;-, iler Imjna III i liøjere Grad
tin-d Illsaxsescstten —: Eli:nl)inde, soni
u endnn nIeIe nidin Idellia samtnen
iat exId :!.n’nndens5. La deI er endnn
en Ein-I deI",1Ie-d Eiden af flere nn
dre Folaer afrlini dIitIen, lnIUiIInn
Inen fiktert forenaiir i Tranterensz
Ensteni. sen niener FlelIoliteI, An
I-einI«t«nlt"i:ina, der efter nogch Me
ninq liaefreni fdraarsaness ved,nIe1«
i lmerr Fuld for nianges Bedkont
niende fIzeinitnndeis af, Alkoljol
Zaa nie-get frank fast, at er de.
i ie,nI«1nal snnI e Mennefkelcqemk gøI
thlml absnlnt innen lHaUn .«Alt
san nma det nmdiatte finde SteI
— Saa, saal Tag den
iiqer een on IIndeIL
HHH «I: W
derees Enensz texIIiRIEsÄ-»
Ler taner de den for« nt gi
on Nerver No on aner ikke, eller v il
ikke II i d e, nt der følger iroqet ef
ter »Eu« Iii da ikte saa ofte, at Laz
nen liqefreni foreskriver en daglig
Vajer for Snndhedens Stnxd —
altsna IncIa det Imsre snndt«!
Ja, det er nu et Ineget slxiaende
AIgnIneIIt. Tet slaar tilbage, nemliII
Jeg kendte ennang en Mand i Dan
111ark -— lian var Sognepræst, samt
desnden en rigtig Natbue — som af
Lægen var foreskrevet at tage faa og
san Inange Dranber Skedevand dag
lig for en konstitutionel Svaghets
SkI)ld: altsaa (det er io TilbageslaqetI
!——— nltiaa maa Ekedevand
Inere inndtl
Naar TI)skland, Danmark oq ans
dIe Lande, lwor deI drikfeis voldsomt,
fan frenwiIe san Inange udmceiket
dygtiqe Masnd og banelirydende Ann
der. sont Tilfasldet er, da skyldes det
te Ins-selig ikke 2)i115dril-ken· Jkke fur
medelft den, men paa Trods af den.
Tyske og danske verdslige Blade nn
der meqet at skrive sitser og tegne
Karrikatnrer over Folk, sont i beruset
Tilstand kommer i kotnisk Forlegenbed
og i latterlig Knibe Ret beset er disfe
Vitser en Nedvcerdigelse af Nationen-Z
Aste og en Forbaanelfe af dens Men
nefkeværd Det er jo at le over sin
egen SkændseL
Kineferne gør i disfe Tider uhnre
Anstrængelser for at afkaste den For
bandelse, der trner med at suge Lan
dets Hierteblod, Opium Den inten
tigfte Modftand findet de i det krist
ne (!I England
Kunde vi blot her til Lands fau.
lHeld til at afbrcende det sidste Bræn-i
deri og indstille det sidste Bryggeris
Virkfomhed, skulde saa end Vcertshus
holdere og deres smaa, Uskyldiqe BIIM
komme til at lide Nød dervedl Hvlld
var for Reiten mere retfærdigt, CUd
at de mange Millioner-Bryggere og
-Destillatører ikendtes at udrede de
res Underbefalingsmænd en passende
aarlig Pension — hvis disse nemlig
fandt det under deres Vcerdinbedvat
søge Uyttigt Og samfundstjenliet M
bejde, som de ikke behøvede at skcnmne
sig ded, hverken for Gud eller Men
nesker, hverken nu eller paa Dommens
Dag. · X
,—
Ä
Zørcu Kierkegaards Liv ug
Bityduing for danfk
Aandsliv.
Spreu Aadye Kierkegaard blev
fDdt i København 1813, det Aar,
soin betegner Statsbankerotten
Hans Fader var, skont runden af
fattig Slcegt,tein1nelig velhavende
ved denne fin yngste Sxms ngsei
ltillige var han meget gudfryqtig,
og som saadan opdrog han derfor
Sorenmed Strengljed efter sine
puritanfke Grundscetninger.
EtTuugsind, som Sørcn havde
arvetfra Fadeicem satte tidliqt og
dybtsine Mærker paa S. K; et
Tungsind, iom han aldrig fortwa
de atbefri sig for, og sin yderli
gere fik fort-get Ncering oed et faare
skrobeligt Legeme, bvilken legeni
lige Ufnldkominenhed S. K. betcg
nersoni »Pcelen i Kodet.«
Men i der svagclige Legeme bocch
en Aand saa moegtig, at den ikke lod«
siq kne af det fkrolsclige—en Armd,
der vi sie sin Ldez lede. ibid nlluedc
idc fnfic Skilcacir um Vorxzu
d11dskolcii, on soni liled S Ki
Vcern til dir jidste.
J Flaxcti « H« bl en lmn Student
up, lsex nnd-te da nt findt-re Tcologi.
iwiiket Studium linn dog fu«-sit fnids
endte ofter ti Lini- Jsorloits——ikkc uf
den(Hi-1md, m Linn ikke knndc taqc
Etsumem knsxsn for-di nun nærniest
havde benyndh jom den ndtrykker
del ,,at refictierc.« Ocniynet til
Faderenss Minde du«-J ham Iil nt
tage denn-: Eksmnen
Aaret dercftcr, ]8-ll, tog ban
Magistergraden for den filosofiskc
Disiiutats,,O1n Begredct Jroni.«
En Forlovetsc med en Pige, »snci let
soin en anl, jaa dristig sont en
Tanke" oq Lpbcedelsen afsmn1nc,
blev det Moment, sont siabte S.
K: Forfattervirksomhed.
Grunden, huorfor han brød nied
den nnge Pige, er vel kneipt endnn
slaaetfastz men man tør vel nok
antage sont givet af de Beiwerk
ninger, man bist og her kan finde i
hanz »Efterladte qsapirer,"" at yan
elskede lJende tned lielc sin Styx-ke
selv ester Bruddet.
J ·hvert Tilfcelde Sladren be
gjgndic om hinn. lg da han yder
«ligerc uksskene"-—(·-.i!ms.s.·c—«oed fix-—
Handleinaude, maatte han foretage
en Reife til Tystland hvor han saa
i Scerdeleshed dyrkede det fitoiofi
ske Studium.
Fra 1843 45 falder iaa det første
Affnit af hans Forfattervirksoinhed,
der indledes nied Livsfragmentet
»Enten- Eller," hvilket Værk skil
drer de opposionelle An s,kuelier deni
æstetiske og den etiske. »Stadier
paa Livets Vej" blev det næfte
store Værk fra hans Haand, faat
kom de » Opbyggelige Taler" ogi
endelig »Afflutiende videnskabelige
Efterskrift. «
Detandet Afsnit i bans Virkfom-.;
hed inger sin Begyndelse fra S
K.,«Z Kamp mod det satiriske Uge
blad »Corsaren. ’«’ Enskont S. K.:
fik Latieren paa sin Side vedsit
bidende Vid, saa lo dog den store
Hob af ham. og Gadedrengene
gjorde deres scedvanlige nger med
ham, og den eller de enkelte, hviss
Chainpion han blev, holdt kønt
Tand for Tunge under Striden,
hvilketpinte ham i Scerdeleshed
Dog den forpinte Sjoel fik Luft i
»Kcerligheden-·Z Gerninger« »Syg
dommen til Doden« og »Jndøvelse
iKristendom,« »Til Selprøvelse«
og andre. «
Gennetn hele Kierkegaards litte
zrcere Produktion gaar sont en rød
lTraad dette: atblive Kristen, Bifkop
jMynfters cestetiske Opfattelfe af
Kristendommen tilfredsstillede al
’delesikkeS. K. Atter her var det
Pieteten til Faderen, der afholdt
ham fra at angribe Mynster. Men
da Bistop Mattener saa i en
Mindetale over Mynster betegner
denne som et Led ,,i den hellige
Koede af Sandhedsvidner, der
strcekker sig gennem Tiderne fra
Apostlenes Dage," da var Bcegeret
fyldt, og da forstod S. K., at han
ikke kunde vente at finde Forftaaelse
hos den ny Primas, og da er det, at
S. K. iArtikler i Bladene og ster
ligi ,,Øjeblikket" med lidenfkabelig
Heftighed kæmper sig selv til Døde
J .,Striden for det kwenkede Ideal
ringede S. K. saaledes for Ørerne T
af »Den ossicielle Kristendom,« at
han ringede sig selv tilGraven med .
sin vceldige Malmklokke, bvis Toner
Jangtfra er hendode——tvoertimods
fynecz atblive stcerkcre og stærkere—
selv en lang Tid efter hans Død
1855 døde han paa Frederiks
Hospital knn 42 Aar gammel.
S K« s Betydning for dansk
Aandsliv har vcereti stadig Stigen
.ige fiden hans Død. Det er dog ikke
Jlle og enhver givet at springe lige
knd i S. K.s Tankegang, og derfor
er det heller ikke uden Grund, naar
S. K. henvender sig til »den enkelte»
eller til sin »Læfer."
Den subjektive Inderliggørelsei
Troen paa Gud var det, sont S.
K. atter og atter betonede, derfor
var ethvert Menneske henvist til
sig selv og sit Gndsforhold
Samfundcts Betydning for »den
eukelte« har han deriniod intet Lje
for, idet han mener, at inan staar
Fare for at miste det persunligc An
svar for End, naar Samfundsfoleli
sen bliver stærkere end den indivi
dnelle.
Manne var det, sum blev vækket
af den alvurliqe Vud 3prædiken, an
dre tog derimod «suragelse, men
det knnde jo hell « r ikke viere under- I
tedet.Lp1iqtik- Siceletned svcige
Dom-der bliv rent foroirret ogj
vidstc lwerken nd eller ind, og san
dnner der disk cndnn—1nen ninn
bot skadig hnske paa, at S. K. talte
til »den enkelte."
Prof. Rasinns Nielsen blev paa
Virket i en ganske særlig Grad nf
S. K·.I Vcerkern og ban blev en
stor Forsuarcr for Kierkegacirdss
Jdeer, skont K jiet ikke dannede en
Skole, sont der jo ellers pl ejer at
vcere Tilfcelde med Beereren af et
Um Liv: fun
J Georg Brandes- skal jo viere
paavirket af S. K.J Skrifter, dog
tror jeg, ar K. vilde berakke sig for
slige naturalistifke Tisciple, dersom
han un havde et Ord nied i Lager
Hvad Mcend, som Prcesterne: Bilh
Beck, Schack, Henry ils-sing, Llf
Ricar d o a. har hustet ud af Kier
kegaards Vierter, er endnu dunste
ligt at afgøre, men at de skattede
det Kierkeganrdske Arbejde er bævet
over al TvivL
! Jndre Missions fremskudte Stil
ling hjemme i Danmark skyldes
maaske—naar alt kommer til alt-—
Søren Kicrkegaard Hans Bøger
swskWLzusinder spHM først nu i
de senere Aar synes er,fZ--—
de ogsaa finder Vej ind til der en
gelske Folk. Den ansporende Jud
flydelse, de har haft paa dansk
Aandsliv, vil maaske kunne over
føres paa »den enkelte« blandt dette
store Folk og derved overføres paa
de mange. Jles.
Om at give Tiende.
As P. S. Vig.
l. Tct er en bekeudt Sag, at Ti
enden, det at aive Tiende, bar spillct
en trieqet for Rolle i den reåizjipie
Beiden liimde i guiicle oxI Ime Dage,
at der et fort nimme ou lange For
hundlinqer miaaneiide den Zug ikfe
med Oid diene, nIeiI oqiau nied Lan
se og Stund. OxI indlil dei nie Lag er
der forifellige Illketiinaer din. at give
Tiende, idet nogle menen ut der ei
tioget sinkt, medensrs andre unser det
for en Zuchting. OII Dogge Partei
LIIIr viftnok Ret; det kdmmer kim an
Ima det iette Smispuxtkt ng cindie
Omstasndigheden
L. Et ikke uvigtigt Kapitel i Mir
keiis, sasrlig Pnnekirkens Grund
lasggelsesbiftorie handlcr um Tit-n
de, densJ Bein-ein Bestemmelsc oII
YDelfIr Oq i de III-otestantiske Birke
sumfund, fom bar taget Arn efter
Pauekirkeih har Tieuden indtil un
fpillet en Inegct vigtia Rolle-. Tette
kender man noget til. Man ved uma
fke ogsIIa, at en Del mindre protestmp
iiskc Seiten sum f. Eks Jrviuqin
ner Adventiiter, Mormoncr o. a.
bar lIIgt ika iaa lidt Birgt paa Tim
den. Og ikke saa sjælden kommu
Tankeu om Ticnde from oqfna iblandt
Its
Tot cne med det nndet geil-, at man
kunde have Lyft til at granske dennc
Sag lidt nærniere. J det følqende
skuldc dette forføges.
Z. Jeg skal gaa fremi den Orden,
It jcg stiller og søger at besvarc ung
Je Spørgsmaal angaaendc denne
Zag. Mit første Spørgsmaal skal
Ia vasre:
1. Hat Tiendcn bibelsk
d j emmel2
A n m. Jeg gaar ud fra, vat Tit-n
de betyder en TiendedeL oa at dette
ifte belsøver uidere Fortlaring. Hvad
det faa er Tiendedelen af. er en lsel
Linden Saa.
i. Det reiste Eppingnnaal maa
befnareszs betrasftende Bibelen leerer,
at Tiende er en Efif etler Jnstitw
tiL)n, sont er nieget Leldre end Loven.
Tet ser Inan af flere Tian J l Mos.
1 1, ZU lasser vi, at Adrahanc aav ZU el
fisedek Tiende af alt, lsviltet i Sam
znentnenaen Inaa lsetnde: as indis
;bi)ttet. Han anerkendte deroed M. H
i uesiedønnne da den bind, ban var
i Plasst fur. Fra andie siilder Ved man,
at det blandt Foltene Var ældaannnel
Aha-nd, at aive Tiende til Gnderne af
Zifarødetk Haandværb sdisiasislmtte In.
In. Brust Alter oa Tiende er vel Lnn
trent liae k,-.11n1e. «
Gfter den tnLerkeliLIe Nat i Berlile
fiqu Jak« ID: »du as alt, lnmd dn ai
Du um« Lsil Lea Linse diks Tiende«
(l kllins BR, BLI. rissen denne
ende Uil liaxi nian 1ii («ind—:—isnsL«-! i
Beil-ei
J. Tie!11-.se:·aits«i.m tneaet aLnnnieL
Tei aaap der nd im i :’«H«L’L15einvens:s Be
sthninstisee akknaaende denne »Juki«
LaEaa her sinder Vi, at Priest, Alter
kl
LiaT :;d« LaI den ns ekie FisrlsjndeisLn
J-» YOUe«-»·L·sn·d:«n:«ien fass sann-l
LTaL·es:sL « U-· zid 71-1, aI anidet lspi··e:.x)ers
sen til.v da at ijeiiden e-: den W· n n d
sl·:·a. sein de. der Muse-L Nin det ital
aine til (·s"«ie1·nia·s.den ellek lnLIJ diie
erarsLsntantets kiiien il te blur LandeL
Lmsaa Fdltet, deer III-n- esxi MLnn lva
H-. Zemn til Te Lfsp sie-l sLntcden
Tie:1L1en, exisaa made d e sen ste
fekdte ozi Fis1·ftL·«I·ode11 gi:
Ueszs til dani. LinaaaendsL dL"111L!Sag,
fan itle her Lnn nidexss fmfdlxieis —
ie L Not-. i-« L; de forixefodte uf
Ziiiennesker ea Ink; ·.’ kliiof. 253, 19:
Feststearpden Lif Jorden Men alt
ina: stimle lau itte Idne at betale
Tiende!
:’». Tjenden sfnlde 1)de-:: H af
Jot· den-: Easd,2)T1·ee rnes
sin a at Korea Ee TJ Mai 27,
:3()-—:·’»:3. Assoorledeszs Farisawjrne sur
ftdd detth fes as Unless 18, 12 da
Zilkatls List, 2T3. Qui-J Ikmn nn Uiide
fixie: LiltsLiLi«l)etalte Israel til Herren,
fornden de førstefødte Lug Førstegrø
den, tun Tiendedelen af deres Sæd,
Træsrugter og Tyr, ’—— saavilde dette
Uiftnoklvæee en Fejltagelse. Tet ser
MARTHE Ectgi « zsskirdst tss J«
endet- nogle Lnener, at de bellst-Hirn
1) Af 4. Mos. 18, 21 og 24 fes, at
re lietalte Tiende til Leviterne for
disk-fes Tjeneste Ved Helligdommem
Z) as 5 Mos. 11, »Es-M fes-, at Fol
ket sknlde betale en Tiende til Her
reng; Helligdom til Ofringer og Fe
sten Denne Tiende skaL siges der,
betales »Aar for Aar« (Ve1·s 22)·
»Z) As 5 Mos 1-l, 28—29 fes, at hvert
tredie Aar sknlde der give-s en Tim
de, sont stulde tilfalde Leviten, den
frennnede, den faderløse oa Euken.
Hvorledes man nn end vil forstaa
dem-: en Tina er belt vis, oa det er:
Israel sknlde betale Herren mere
end 1 Tiendedel af sin Jndkomst
I.---s.xdertil konnner endnidere, at
tun-r mandlig JOraeliL sont Var 20
Aar gammeL sfnlde betale en halv Se
kel Sold til lLIelligdonimen (2 Mos.
Läs, Zw. Denne Stat lilev beugt til
.HL-lliade!--me115 Vedliaeholdelse Se
l Roms· 12, l-—5 . 2 Sirøth 24, 6. 9.
Eiter Adjemkomsten sra Vabel sattes
denne Skat til des Sekel aarlig. Se
Reis JU, :"’-2 Paa JesnTid ved vi,
at denne Skat reanedes til 2 Drach
nier, oa at Jesus betalte denne
Skat til Helligdonnnen Se Math.
17, Bl. —
Terimod finder vi aldrig, at Jesus
har ginet Tiende. Tienden hvilede
nenclia paa Aaerbrnget. Se Neh·
10, 37 —- Terimod bar Jesus beed
det Tiendes qFerettigelse inden for Js
1·ael. LHelle-r ikke i den Henseende var
Isan kommen at opløse Loven eller
Profethrne. Se Luk. 11, 42.
— Men altsaa: Tienden hat bibelsk
Hjeimnel dog ikke i den Forstand, at
man kun skal give Herren en Tierche
del af sine Jndkomster. Dette sidste
findes, sont vi har set, ingen Hjemmel
i Bibelen.
2. Hat Tienden ny-testa
cnentlig Hiemmel2
1. Vi har allerede set, at Jesus
stadfcester, at Tienden er en Lovens
Bestemmelse for Israel Men for
staar vi vort Spørgsmaal saaledes:
Hat Jesus eller hans Apostle enten
Direkte eller indirekte befalet, at de,
fom hører til hans Rige skal betale
Tiende2 —- Saa maa Spørgsmaalet
öesvares benægtende. —
»-1·nate.· ux1.:’-)af statt »Ist
I
