M
befale ham at gaa den stille Vej
med Bøn til Herren ocn, at han
maatte faa Anledning til at tale
Herrens Sag for Moderen oa aldrig
glemnie at tale Moder-eng- Zag til
Herren Lg saa prøoede jea at op
muntre liatn til at holde ud, se ef
ter fniaa Lejliglieder, dersom han
trofast brugte dem skulde han ogsaa
faa de starre-. Det lijalp lidt og han
mindedesz en lidtalelse fra foregaa
ende Aften, da lian sad og lasste Bi
belen for jig selv, nIen lieste højt
fein alle Japanere gere- das havde
Moderen afbrudt hain ved Læsnin
gen af Order: »Nimm have Halm-,
Himmelenizd Fugle Reden men Men
neskens Søn hat ikke det, hvortil
han kan hælde sit Hoved« og spurg
te, oni det gjaldt den ,,Jaso«, som
halt troede Var-» og da l):-«n liess-ef
tede det, havde hun sagt: ,,R·ej, sc
bog, saa ljan Inaatte ogsaa låde saa
meget for at knnne faa sin Lete
ndbredt«. Derved var der saa ble
Ien Anledning til at fortælle om
all, livad Jesus havde lidt for os,
og ljnn syntes at vife mer-e end al
niindelig Interesse saa lian havde
begyndt at glasde sig, Inen nu hav
de den Afgudspræft vceret der og
ialt med hende i over to Timer, og
det havde taget alt Mod fra ham,
faa han Var kommen her for at snak
ke nied ncig oni det.
S- T« st
Tet var i Lin-dang nn er det Oas
dag. J Mellemtiden bar jeg vceret
en Tut i vor Naboby Kumamoto,
hvor der fol- Tiden er en større Ud
stilling i Forbindelse nied en Fest
til Minde om en gammel Helts 300
sarige Fødfelsdag, de Krisrne der i
Byen havde beflnttet at getre, hvad
de kunde for at Lejligheden til at
naa en Del af de besøgende med
Evangeliet ikke skulde gaa ubenyttet
ben Tast ved lldstillingslnmningerne
er der reist et Telt, ist-or des fkal
holdes Møder hver Efterniiddag i
de 30 Dage, Udstillingen vater. Den
kutherske Kirke har førfte Uge, og
jeg var da bleven opfordret til at
komme og tale den første Dag. Der
var vel omtrent 50 Mennesker sam
Iede, da vi begyndte, vi havde haabet
———-paa flere, men det ser nd til, ater
er flere, som søger ud til hans Grav
for at tilbede ham, end man havde
tentet, mens Ildftillingen maa nøjes
med dem, der hat tid til begge Dele.
Det er de døde, der endnu hat
den ftørfze Magt over en ftor Del
af Befolkningen, man tør ikke gøre
noget, som de ikke vilde synes om,
da man jo saa udsætter sig for at
miste deres Yndest og hjemsøges af
Vrede En Bibelscelger havde den
første Tag prøvet fra den tidlige
Morgensmnd af at soelge Bibeldelel
til disse Tilbedere, men der varE
kuu en, som havde Mod til at købe
et Evangelium, saa nær ved Gra
den Rede ved Udstillingsbygninger
ne vare de lidt modiaere, de tog i
alt Fald imod over 800 Traktater,
som 4 unge lutherske Kriftne uddelte.
den samme Efteriniddag.
Kamme-, Japan, 24 Marts 1909.
Saatid.
Nu jpænder jeg for Ploven
Og sætter den i Mulden;
, Her er faa lunt bag Skoven
J Lce mod Foraarskulden.
Det gaar med sejge Tag;
Lydt klingt-r Plovens Skuren,
Mens op den vender Futen
Jmod den lyse Dag!
Snart gaar det ned ad Bakken,
Saa letter det for Heftem
Se, hvor den rejser Nakken,
Den føler Foraarsfestem
Den ser sig glad omkring,
Blandt Fugleflokkens Flagren,
Som følger tæt paa Ag’ren
Med muntre Hop og Sving.
Her gaar jeg nu og drømmer
Med Haandcn støt paa Ploven,
Som Klokkelyd det ftrømmer
Jnd over mig fra Skoven:
Nu gror de mange Haab,
Hvis Nod i Mulden hunder;
De vokser som et Under
Ved Solens stærke Daalx
Nu brydes Vintrens Lcenker,
Og Somrens Tid er inde;
Det Korn i Muld vi scenker
Skal Spirekraften binde
Det er jo Livets Gang:
Hnad Vintern Iaade øde
Vil Eomren igenføde
Til Lin og Lyst og Sang.
K. P. i ,..nibl).«
-——--- w«--—— —«—
Bcdcs reitet.
Mr. Jisnci TIEaImustech Elk Horn,
bedcr vg- rcttc folgende i kmns Artikel
i Nr. 30 ungenutde Lanth i Alber
Ia
Ovnr dLsr smart »Im lmvde Hamen
Tom er avlet paa en Farnk« er che
Hadt »ved smnmc By (Gleichen), som
jkmr givet 94 Bis-. pr. Acre og» osv.
Prisen paa Land, der ikke kan over
risles, er 815 og ikkse, som der staat-.
CIO.
Kultur-.
Der er nasppe noget Ord, der er
saa nain misbrugt i vore Dank-LI
Sprogbrug og Diskusion Hvor er;
der kørt dermed, rnmlet derine1,’
jvindlet dermedl Dansi Kultur —!
hvor bar det pranaet sein Titel
paa Bogbind og Overskrift over
Tidsskriftartiklerl OIn alt andet kun-»
de man have Lov til at tvivle, kuni
ikke otn det: Kulnirl l
Hvad er Kultur? Et nendelig VidH
straft VegreM Alt og intet, sont man
tager det og forstaar det. Kultur er
ja alt, bvad Mennesker skaber oa
frenibringer, eller ljar skabt og frem
braqt line fra Tnlmlkains Tage og
ap til Telefoner oq Jernbaner —
en lLusrskare af start og smaat, ondt
oa aodt, nyttiat og nnnttigt. Hveni
formaar at sannnenfatte det i sin Tan
ke? steni tør paatage sia Garantien
derforY
Men vore Tages blornstrende Fra
setjelte tog det ikke faa nøje. De tog
Glofem sum Akrobaten tager sin Kug
le da spiller med den. »Hier sehen
sie meine Herschaften«. Op ad Ryg oa
ned ad Ryg og Halsen rundt og
helt op paa Hovedet Svupti og saa
syv Alen til Veer og rundt igen.
Knlturl
Og det var da givet i al Almindes
lighed, at selv om vi Danske mulig
vis i visse andre Henfeenderf ikke
kunde tage Konkurrencen ob, jelv
om vi blev overfløjet paa en Række
materielle Omraader, saa havde vi
dog dette vor ufortabelige Adelspa
tent, vor Kultur. Ja, det hele Dan
mark var en Slags uindtagelig Kul
turfæstning, fom Inan nok skulde bli
ve nødt til at lade ligge; derfor be
liøvedes der heller slet ingen an
dre Forfvarsvcerker, intet militcert
Apparat —- det var det rene Bar
bari. Nei, som Athen sknlde forfvare
fig med sine Træniui·e, saaledes sknlde
Daninark værge iia med sin Karl-l
tur. Dr. P. Munch havde saat det,l
og Dr. P. Munch var jo en kultive-·
ret Mand, ja en ren KulturaposteL
som det ikke var raadeligt at binde
an med. Og fra rent solkelig Side var
man fri for at begaa noget lignende
Folkeoplysning, DanneIse, paa fit
højeste Livsoplysnina, se der det vir
kelige Værn for en Nation, den-Z Eksi
ftensberettigelse oa Sikkerbeden for
dens Bestaaen.
Er der en og anden, der paa· det
sidste er begyndt at blive lidt skeptisk
over for al den K:tlturpassiar«.Z Er
der en og andeu, der hat« begyndt at
gøre fig selv og andre det næsvise
Spørggniaal om da it Folk kan leve
af Kultur, otn det kan brødføde sig
ved Kultur-? Vor bøjt lovpriste Kul
tur har i hvert Fald ikke formaaet at
standse Nedgangen paa en Mcengde,
ja paa snart sagt alle Omraader. Den
hat ikke formaaet at bringe Fafthed
ind ivort Regeringsvcesen, ikke for
maaet at samle vort Falk orn store og
frugtbare Almenopgaver og at fjer
ne den Splittelsens Aand, og det po
litiske Pindehuggeri, der bar vceret
saa skæbnestsvangert paa en Mængde
Omraader. Den har heller ikke evnet
at standse og fjerne den Løshed og
Løsagtighed, som mer og mer bre
der sig paa en Mcengde offentlige
Feltexr Forbrydelser, Overfald, Mord,
men navnlig Bedragerier tager til og
hører til Dagens Orden, og det er
en forholdsvis rinae Erstatning, at
en Del af disse Forbrydere vifer sig
at vcere kultivekede Jndivider· Man
taler i temmelig høje Toner om Kul
turftater, fremhæver, at denne og
hin Magt er en Kulturftat, maaske
endda en Kultnrmagt af Rang; men
det hindrer aldeles ikke, at den sam
r— A
tuc ZU agt und-r gione Oinstændighe
der outmst fon-. en Røvcrstat og
nor sig sfuldig i en IIIkwngde .,Ting
sont innen i «L’i1t·eliql)cden tun oa vil
i u r w u ro.
Dei-for ilulde niun sure varligt
und dct suer Inisdbrugtc Ord Kul
tur. Lq freutfor alt nma man deswil
.de nt gute fig klnrt, at Kultur ika
H forscc Linie betnder noglc nidcnsku
lscliqe Etudier all-er nogle tritt-tika
Produktcr af unsr ellcr mindre Verr
di: nnsn nt dct i førfte Linie anqaar
en Etutszftyrislsc ou dikegcring, et
Lands hole offeutlige Lin, de sædeli
ge Tilstandc, detss Presse oso. Men
pan alle diska Omruader er det jo
-in-top, at voi udrnnbtc Kultur viser
jig i sin gctuieuisigtigc Tnndslidtl)ed.
TDanfk Kultur staat pau de afgørens
dc Punkte-r endnu under .- ckaden
cean .Tegns. ·
A lfr. J P f en. i ,,J-yllp.«
———·.-——--s—
Gipr Sinith i
Minneapolis.
Hveni er Gipsy EncityZ Pastor
J. M. Hausen har for Aar tilbages
strevet am hanc i dette B1ad, inen det
er Inaaske glemt. Gipsy Zinith er- en»
engelsk født Zigøiner der i 17 Aarsi
Alderen lslev omvendt til Herrenk
Han fendte da intet andet end et
Jiaøiner Liv. Llldrig lmvde han leertz
saa meget sont A B C: den Kirke ban
stratss søgte at flutte sig til forsfød
bain for. som, han siger selv: ,,J;egs
Var tun en Zigøiner Dreim, Inen san
lsad jeg Jesus om aldria at forskyde
mig, ou han l)oldt Ord«. Jenere blevi
lian Prasst i 4 Aar, men bar nu i
en Eneszi Aar arbejdet sont Evange-"
list eller Migksionæn Tet er T. Gang
lzan reiser i Amerika, og lmns Rei-«
sc denne Gang syneii at Viere til
langt større Velsignelse end nogen
Binde før. Han prasdiker baade Lov
da Evangelium paa en indcrlig, gri-«
bende og overbevisende Maade.
Ztønt jeg hat hørt Inange Ordetss
Forkyndere i mange Lande og i fle
re Sprig, tror jeg ikke at jeg nagen
Sinde har hørt lJan Mage. Hans
Begavelse er noget ganfke ualminde
dcligt og MTW ,ha
me Oinsorg for cheles Frelse, hcms
braendende Nidkcerhed uden Ospsthls
tetlted og Overspcendthed, kan ikke
andet end tiltale enhver. Herren tolee
nicegtigt til Hierterne gennem ham.«
Præster af alle Samfund, lutherfke
Professorer og teologiske Studenter,
Diakanisser osv. fes her og der i For
samlingen. Nceften alle Prcester har
aflust deres Ugemøder og nogle Sein-I
dags Aftens Gudstjenester for at
tin-re med ved Møderne. Unge og
aamle, fattige da rige aribes Iige
strerkt af kman Ord. J St. sinnl, hvor
hatt prasdikede for et Har Uger, før
lmn kam her-, var det ifke alene
Byens Borgmefter og det overvejen
de Flertal af Vyraadåsciiedleitimerne,
nren ogsaa Statens Guvernør og næ-.
sten hele Legislaturen, der medf
spcendt Opmcerkfombed sad ved hatt-JI
Fødder for at lytte til hans Ordt
om den korsfæftede ag genopstandne
Gerte og Frelser Jesus Kristus.«.
Fortige Søndag lyttede 15,000
til han1, meden 5,000 maatte gctal
hart af Mangel paa Staaplads Lad »
Inig faa Lov til at sige til Præster
oiz Lægfolk 1 Minnesota og nærlig
aende Stater, kom og hør ham. Det
er værd at rejse endog nogle Hun
drede Mil for at høre hatn. Han ta
ler 2 Gange daglig i det ftore Audiq
torium for 3,500 og desuden omz
Aftenen for »Overflow« Møder i et»
Par nærliggende Kirker for fra 2J
til 5,000 Mennesker. sDer er nemlig
intet Lokale stort nok her i Byen til
at nimme de Mennesker, der vil høre
hom. Ja, kom, jeg er forvisset om, at.
J aldrig vil fortryde det. Der var
kun faa Profeter i Israel, og at den
ne Mand specielt er kaldet til at øve
en Evangelifis Gerning, føler jeg
mig forvisset om. Han har prædiket
for 2153 Million Mennefker, siden han
kam hertil Landet I. Aug. 1908.
Rev Smith bliver her kun til
den Z. Maj·
Med Fredens Hilsen,
eders fort-»
N. H a n s e n.
Fra Minnefota Kreng
Fotaars mc dsinøde.
« Lan Jndlsndelse fra Prwft og Lice
nighed afholdteis Foranrszskredsnmder
i antdnna l.——7. Liiiirth Furnd
for der egentlikie Zliiede afl)eldte-:- oIn"
Citernciddinien, Prasstemøde i Hieni
niet lian Etedetci Priest M. T. Jenseitf E
Aiilininngnnditjenenen sandt Sied»
Torgdug Aften k
Pasior P. Z. Vig priedikede over
Kol. Li, 1 oni den tristne Trd og Be
viferne for den. Bastor N. C· Lang
fra Kenosl)n, der Var til Stede, Me
nikihedenki tidligere Priest, udførte
Altertjenesten. Kredsformanden Past.
J. Einionsen erklierede Mødet anb
net i den trenige Guds Navn og
niindede oni Betodningen af at ty
ind til Herien oni hans Nelsignelse
Tekefter bød Lilienighedens Priest,
Mødets Deltagere velkoinmen pnal
Menighedeng Vegtie
Fredag Morgen begyndte Bewand
lingerne efter en fort Andngt ledet
nf Pustor N. Haufen. Pustor JT PU
Ncmrup indledte Lilienighedens Emnez
,«Hvorlede-:s forsøncncecs Gut-ji« Nun-E
des Tid og twud dkiver Førgekmss.-««
Tet var en god og alvorlig Jndleds
ning. Der blev lngt ftoerkt Viegt Inan
ni Tiden er Min der lilev pegt pan ·
hvorledes buude Tro on dankt-o for-"
sinniner Rande-In Tid Efter Jnd
ledninqen ufliennttede ninn Reiten af;
Eis:sionen til Dieiftelse i
Efteriniddiniiisssi:sionen Freduq nah !
Inde: med Andnnt ledet af Past. Ell
L. Lanisen Eiter at lnive iunget en
Tet af Enlinen tust liød kirid:for-!
nxanden Past. J. Ziniunsen, Puftor
N. P. Lang pna Kredit-ni- Vegne
Velfonnnen ou lind lnini otn at deltnkie
Trøftelsen af Einnerne Terefter
fortsatteszs Ined Trøftelsen of Emnet «
fm Fortniddngen, ug del ter nok
fixie: at Basnnen Ins-sont oIn For
middagen gnv en tydelig Lyd Her
kalder lwerten der tilbydes bans
Rande — men lmor er de ni —- dg
sna af vort Folk, soriømmcr de ikke
Jiaadens Tid? Der komme-r en Tid «
da ingen I nade kan inne-: i Eie, da 7
kalder Herren ikke mer, da hedder ]
det For sent og Følgeme af at forsønh (
m· ModensTinqukkene im -
Himmelem sevig Fortabelse, Død ·og «
Dom ndebliver ikke. Gudss Vørn maa
ikke forsønnne Naaden ikke alene i
Genieende til deres egen Frelse, men
Igfan Ined Hensyn til at viere med til
it« fan andre med paa Himmeln-us
Vej.
Sesfionen sluttede med Salmen
157 og Vøn ved Past. H W Bonch z
knedaq Aften prædikede Priester-:
sie U. A. Laursen og It .Hansen.
» s
Lørdaq Formiddag aabnedez Mel-s;
riet med Andagt ved Pnswr N. P. -
Eørensen. Efter Salnien 716 indled- I
tc Past. P. S. Bin Kredsens Cnine:
».Knldelsen« Han gjorde blandt tin-—
det opmuerksom paa, at Kaldelsen eri
en personlig Handling, den der kal
der lJar Interesse for dem, en Villie
eller Hensigt med dem, der kaldes,
den overordnede, den, der har Ret
kalderz han samle de derefter vore
Tanker oin følgende Punkter: 1: Fra
hvem og ved hvem udgaa Kaldelsen2
2) Til hvem ndgaar Kaldelsen, og
hvorfra ndgaar den? 3)Hvorledes nd
gnar Kaldelsen og den-Z Maal og
Midlers 4) Kaldets Virkninger og
FølgerTZ 5) Hvilket er Beviset for at
Kaldelsendz Henfigt er nacietd2
J- Udviklingen af disfe Punkter
nævnte Taleren blandt andet: Kal
delsen stam- og falder med den tree
nige Gnd Synden er den mørke Bag
nrund, bvorpaa Guds Kald maa fes.
Først efter at Mennesket har syndet
fker Kaldet fra Gud »Adam hvor er
du«? Kaldet konnner udenfra til
Mennesset, dette er fjernet fra Gild. I
Mennesket kan kaldes tilbage, men
det kan aldrig selv finde tilbage til
Gud Knldelsen forudscetter, at Men
nesket endnu er en Perionlighed,
baade hvad Erkejnelse, Følelse og
Villie angaar. De Midler Herren
bruger til Kaldelsen er Ordet —
Evangeliet, som Evangeliets Kerne
er Korsets Ord. Guds Kald har al
tid en Virkning paa Mennefket, Aans
den følger med Ordet Ap. G. 7. Kap.
Kaldet gaar forud for Retfcerdiggø
relsen Troen komme-r ved, at man
hører, men at man hører, sker ved
Guds Ord. Vcekkelse er at komme til
Bevidsthed paa et bestemt Omranda
al kristelig Vækkelse er reliaiøs, men
ikke al religiøs Vækkelse er kkift lig
Dettc er tun scnkclte Stmuanker
iif den lange og godc Jtidlcsdiiiiig, en
entle iidtalte sig i Tilslmnisixj til
Jiidledningisih og Foriiiiddn,1«:i sie-J
sjtsnisn sliittciess nie-d Sohne-Fang og
Von visd Medgformmidem
Efterniiddaqis Eisszijiouen suicncdests
iiicd Audaxit lud-It af Hafter J. P
:I«·ciurtip, lmorcftcr Forlmndliugisn um
Oninet fra Formiddugss Ess:—simicn
fi.71·tfattok:—. Bande Vmssrcx og Lirgfull
della i Trøftelscu cif dem- seui »Ist
tidligcrc Sinne-» til alniiudclig Isc
lc11«iiig, Opiinmtring ug Velsigiseljc,
oks vi lmulwr at niatmc ozifim du«
igmnksm Inua liiwe liørt Hort-end
Wild. Sei-sinnen sliitlechcs poa jizsds
nunliq Viis uied Sang og Vzm
Var !!lc’ødornc godt besagt de sm
Iir Dust-, gjnldt dette cndnu user-.
Zøudagcn, Herren-J egen Tag. Hm:
bisdcn, prct Hjørnr i disxx eile-w nok
san nimmt-likin Kirke va-: fuldt hie-d
Filtrum-ster. Past. Js. P. Nimmt-, der
ogsnu tidliqens lmr ver-rot H-«scsk for
Ellkenigliksdem prædikrde Ved dsoisiioisp
fisgudstjenestcn over Mark. s), li·—
ZSL Ved dct forudgaaende Skrifte-s
iiuml Falte Past. N. P. Lang, soni
skisnu ndførtr Altertjisncsteth J An
rieksis Picnighcderne var der ogsaa
Gudgtjencstct J Siiumiit pi-a-dikc
de Post. L. A. Laursvn og i Brorfisnsö
Meniqlied prasdikede Pastor N. P.
Zøronseit Ved Efterniiddaqdmødcst i
But-n talte Prcrstcrne H. W Bondo
Ip, L. Ill. LmirfisiL
Lin Llftcsncn ned Elnminqszstnødct
Alte forst Pair. H. W. Und-J, dor
ther nur Order f1«it. m Zusde
Prasst samt KredisfvrniuiiDen nfsliit
tcdc dottc Delfiqncde Modi- nicsd noglo
tun LU. Lin Ellcmidagisn indvicdcs
)t unt Altcwurti nied en Kopi as
leortmldscntz Etntuc i Lemnnd as
sitedsformanden ved welken Lisjlig-?
jed tSaft N. P. Lang samt Wenigle
den-is Præst ogsaa taltcs ist lille Ord.l
Der var mange tilrcjsendc til Mødcst ;
De tilrcjfeude var indkvarterede i
Zieiiniienc, livor vi nød rigelig af
senncrncs Gasstfrihed Der Var ingen
Ickllcsspisning under dette Møde,
non saa megct more Tid blev der
wuct Gæsterne at stifte Bekendtskab
ned Vennerne i Hjemmet og tale
im de Ting, der høre til Guds Rige.
Ost var Range tilrejsende Vist omssj
«t«rinq 1W foruden en støms Skarc
jom Um Entwuan fom op fm Al
lnsrt Um. Vor Præftcbrodcr O. R.
Llfun i Allmer m Var dessværre paa
Grund nf Elmdom i Ofennnet for
ljindret i or own- smnmcn mcd os,
jener-:- vur alle diredssen Prasster til
« Em- osJ visttmk saa godt sont alle
enjghcdernc i ziredsen repræsem
met vcd tjlrcjsendlr Pastor Jenseit
niser jo nu fra .sl1«edflsn, sum vi pu
fikr hmn Wide rige Velslgmslse til
lmnsz nye Virksomlusd og banden at
Tlllcniglchrrnc i haug Kuld snart man
finde Eiælcssørqot
Entwidi fan meddeleszi at Stud.
theol. N. C. Carisen, Bleir, Nebr»
lsr kaldet nf Kmssmrclsen til ot øve
en Tlllissionsgcming qcnnem Som
meren i Snpetior oq Duluth og hat
saqt ja til Kaldvt
Vi deuten at han kan tiltrasde dette
Arbede ontkring 1. Juni. Vennernc
kkcroppe glæder sig ved denne Ord
Ining, og Vennerne vil ihukonnncs den
sne Gerning som al Horn-us Gernqu
link-d Forli-on og slwrlighcsd
J Med Freveln-» Hilsen oa Taf for
kommst ved Fkreddmødet oq Wirst
fribeden vi nød.
« Ederszs ford»
N. H a n s c n, Sokr.
UII
Danmatks Forfvat. .
ziølnsnimun den 21. Aprkl. Form-n
Isaspende UnnsejlLsprajsident J. E.
Clnislonsch Fornmnd for VcnstrkRm
fommurtiet, bar erklæret gaben Krig
Inud lmnss Eftcrfølger Necrgcmrdii
Forsparsplmusr sasrlig den Del, sum
nnquar Unndbefæsmitmcrne vcd Mi
bksnlmmL Bisse vil Or. Chriftcnsen
iffc zum nch Paa under nogen fom
helft Omstasndiqlusdctx Tonne Kalben
ding er koncnust sont en Ovcsrmskelse
csvcr Falk, da han for kun en Uge
siden Invde Nccrgaard sin Støtte til
Plimcngi Gmncmførelse. Alle Byens
Aviser, de Venstreblade indbefattet.
sum bidtil bar ftøttet Christensen, nd
taler sig i de kraftigfte Udtrnk mod
hans Forsøg paa at ruinere allt
Chancer til dct store Forsvarspro
blems Løsning, og de erklcerer, at
han ogsaa vil mineke sig selv ved
sin unationale og upartiske Optræ
den.
RWRWM ' OTHERWISE-PRINTRWRFSEMMMVWBXWBÆ
Vi önsker Dei-es Handels
der-for er der os altjd magtpaaliggendes a» Siege
vol-e llarek til page-IS las-esse note-sing
og mecl clet samme levere Dem
pet decksie, cless fimles i handele-h
Er De ilcke allerede en af vors mange feste Kunden du skulcle
der g1:e(l(««s, om De vjlde aklægge os et Besøg
SAA VI KAN sTADFÆsTE, HYAD Vl IIER IlÄlI SAGT.
sAs Bnos
MWMXMÆVMHZXHMHMF XLHNPFIZZHHZSSSISZZ HGB-XX DIPTERA-W
s
sr n- e c« a- uf a- ct n- ec- ufcc efeckksctvkvklkkckl
»O weh-a
RASMUS JOIIANSUV T
Jeg hat ndvjdet min Forretningi dette Foraar med lkygirng saavel l
MS
c
som Maskineri. Mit Lager hegt-dar af: the Deerimx llnxuu Zwng
Hake. ijne. Gmd Enougli sulky and Gang- Plow. Ljitls .l« ch· (’«1t.j
vator, alt i Moljne Lini-, New century Rjdjng-Cuxtjv c«-1«.1«fchfjeld
Wagon Box Manure spieader J. l Gase 1)j.«c and Tut-gis» (’· Iris-zum
Empire Cream Sppxiratok smjth and Barke-is Was-»in Mm its-r Inm»
Capital City an» Henny Zugs-les Garrjages. Sprjng Was-so s zmrl Carts.
Best hnggy liousp in the ein-. l also handlev Kauton ]«j--e-: Hmmsrs sm
Ries, Gang and Walking Plnws, Und Kantmi spreadng 11 --. w hkokk
Lage-r af alle slags «1"t-pairs". Fuldl 0p1218 af Deering «r(-p u s"· stodk
Tanks, Wl1eelbarrows, scrapers, End Grindstones K..m W sk- for djg
selv,at kuntans Keb og salg bringet lave. mkn heb-kenne l« .- k» Jeg
garanterer hvad jeg Neigen
Bla i , Nebr.
-. ZE- -’.’- I-.
HWWVHWXMMÆWRBX . « M
III111111111111111111111111111111 — (11-111111111111x1«·"«’-W«
Dei denjeka
at holde Dei-es
M
i goes stancll
VI gst at siegt v
Kenntniss-arbeits
gtsitz Nebrask-. Ps« S l( 0 .
ZIIIIIIIIIIIII111111111111111111 11111111111111111111III-Ists