HøjfjældSPræst
—ka
Jngcborg Maria Sich
(Sluttet.)
For det oar dem-, at jeg ——- » lmode dig nd e n
fo r mit m u d »z- i ki. r u ol d. Tog dig ,,som et Nov«.
Bilde drain- dia af al Maat — nien til Inig —- —
til mig alone Eaa ndolukkonde ind i niin Besiddelse —
at ikke blot alle andre Var stirngt nde -— — — nien
at der var sank stasnxst niod o oen nied . . . . For det
var ——- — nn taler jeg som indersl inde under min Sam
Vittiglnsd — det oar soin snsatede jea for, at noget skul
de gaa tabt for Inin Elskoo —- lJoiizs du tout ind under en
Magt, højere end min · . . .
ch var Hedning i det Ztykke Vilde dig blot for
uiin egen Lyka . . . . Og for intct andet —- iHimme
len og paa Jordenl — —
Jeg oidste det ikke selv. Men da jeg kam herop i En
somheden — saa jeg det. Saa, hvor dybt jeg havde været
nede i Lavlandet — — —— skøut jeg talte oni at gaa
i Højden . . . . Den er kun een, Vejcn i Højdeiu op
over sig selv —mod Gud. Og jeg var nede . . .
Tybt nedei mig selvl
Da skønnede jeg, hvorsor det Zaumin niaatte bry
des . . . Da kunde jeg gaa ind paa — ikke det, som
var gjort imod mig, men det, jeg skulde lcere gennem
den —- unaturlige Smerte at vcere uden dig. Da kunde
jeg bøje mig under den . . . Ja —- ville den.
Og farst da blev mit Gudssorhold helt. For da
gik jeg helt ind i det. Overgav min Villie paa det sidstc
Punkt. Det — hvor den ,,stod imod indtil Blodet«, for
at holde paa sit eget ....... Da blev jeg prceste
viet — — »helliget Herren«.«
Hun bøjer sig lned og kysser hans Hænder: ,«,Høj
sjældssPrcest,« siger hun sagte.
Han Vender sit Ansigt imod hende:
,,Men da følte jeg mig .ncesten som din Skyldner
— forstaar du. Og det naged mig, hvor lidt jeg havde
hjulpet dig opover. Da ønsked jeg blot at sætte Lioet ind
for at kalde dia. Jkte til mig — nei, ikke til mig — til
det For-hold hvor du liar l)jenime, mer end nagt-II, jeg
ved . . . . Det har jeg ajort. Daalig. Lg ikke mestda,
naar Kaldet gik nd i Verdcn . . .
Her vilde jeg blive til du kom . . . Og naar du
kom, vidste jeg, at jeg t1«ygt;ku11de tage imod dig. For
da var dn eet med mig i det højeste Og blev rakt mig
paa ny . . . Fra oven . .
Ognu — blot det vil jeg sige: det, du gjorde — det
kan ikke farsvares — ikke undskyldes. Skal det ikke heller.
Men det er ikkemere —- naarldu er her. Og for mig blev
det godt. Trwg mig opover.«
Hun sidder en Stund ganske stille. Saa siger hun:
,,Halfdan — jeg har vidst detjtltsammen Jeg har liest
det ud af hvert Ord, du sktev. Og jeg hat falt det Paa
mig selv, hear langt du var nat-et Derfor turde jeg kom
me.« '
Han stwger hendes Haar-: ,;Turde du ikke sat?
Turde du ikke altid komme til 2mig? . . . · Hvad .vil
de jeg ikke slette, naar du kom! Ogsaa før jeg var naaet
saa langtl«
Han resjier sig: »Kom,« siger han. »Jeg hat Hus
ly til dig ...... Og snart —- — snart et Hjem.«
Hun tøver endnu paa Bæriken ,,Halfdan —- er- du
vis paa, at du siger det samme —- — ogsaa i Morgen?«
,,Hvorfar ikke? Hvad mener du?«
,,Jeg mener — —- at naar du ser mig vcd den klare
Dag, saa — — aa, du« . . . .
Hun gemmer pludselig sit Ansigt i bans Hemden
,,Raa, saadan! Lad mig se.« Han løfter bendes Ho
.ved. »Er du meget forandret?«
»Noget, tror jeg maaske jeg mener, naturligvis . .·
»F et Punkt er du ikke sorandret,««siger han roligt.
»Du er taabelig som dengang ....... Det Slags
burde du vide, at jeg ikke svarer paa.«
»Au, Halfdan, men saa — —- det gør ikke noget,
om du sinder mig taabelig igen —- —— jeg vil saa ger
ne vcere det over for dig — — men vil ’du ikke nok —
ncevne mig, som den jeg er . . . . Jeg maa høre det nu
—- forstaar du. Og tagen kan udnævne mia til det — —
uden du selv.« ·
Hun rejser sig, ladet den lange, sorte Kappe falde
— og staar i hvid Dragt .....
Han giver et Raab og breder Armene nd imod ben
de.
Men hun synker ned imod Jorden ng brister i
Graad . . . .
Han løfter hende op i sine Arme»
»As Guds Naade — min Hustru,« siger han«
,,Kød af mit Kød, Sjæl af min Sjæl —- jeg elfker dig.«
De gaar ned mod Præstegaarden. Da standser hun.
»Er din Kirke aaben?«
»Nei. Men jeg har Nøglen has inig — — tilfael
digt. Vil du ind i den?«
»Ja. Eet Øjeblik. Med dig.«
Han aabner Døren til den lille Kirke Den lyse Nat
glider hvidligt ind ad Buevinduerne og fylder Rummet
med sin lyseste Forventning. Tet store. Kors- over Alter
bordet skinner sum den første gyldne Strinie mod Sol
opgang . . . .
Med Armen om hende gaar han langsomt op imod
det. Og de knæler sammen paa Alterpuden . . .
Uden Ord. Thi det er Øjeblikket, »l)vor alle Ord
og Tanker forstummer — bristende . . . Hvor det und
sigelige Suk bærer Sjcrlen — som et sidste Balgekast —
-— ind i Helligdommen!« . . . .
Hun synes, det er som om Luften omkring dem dir
rer af skjulte Klokkers Klang . . .
»Sursum corda — — sursum corda« · , . ,
LSI WVC Ojsktssluth giver Svaret: »Habt-ums adI
Tomiuum! . . . .
Lle VfM ftaar de uden for Priestegaardeik Hirn
scr sig oiu til all l» Fidei.
,, Zooidan fandt du below-« sporaer han —- med
sin Haaud Inod hendctz blode Kind.
HIUI spl· Op imod Vani, fmiler for første Gang ogI
fisarer Iued Eolveigszs Ord: I
I
I
I
I
I
»Paa Efikr Uar jeg undi; jeg liar fpurgt mig frem.
Te fiitted lmol itg ffuldez jeg soarte: jeg stal hje1n·«
Da ;.niler ogfaa ban
—— Gan oil foie liende ind i Liniet — men hun lceg
gei« sin Haand imod han: Arm: ,,83alfdan.«
,,Ju.«
»Der er noget, jeg Inaa sige dig, før jeg gaar ind
..... Der er ikke om lioordan jeg gik ovei s Det kau
du høre jener e — alt det fia de lange Aar —- —til jeg
blev fikkek paa, at nn turde jeg komme . . . Det er no-»
get ander ..... Jeg havde Vist ikke haft Mod til at.
sige der —-— — hvisis du ikke havde talt, soui du gjordeI
før -— ogs- — — I
»Hvad er det da?« I
Hun sIaar op paa en stot Sten, soni ligger Ved Do
ren.
»Na skal du faa den største Hemmelighed Men du
maa ikke svare et Ord paa det, jeg figer — —- hører
du! Og aldrig siden komme tilbage til det. For — jeg
ded, at der kan siges meget imod det . . . . Kunde
ikke bære, at du gjorde det . . · . Og kan dog ikke faa
Dommen over det af noget Menneske ..... Jeg ved
.blot, at det kom iiiderft inde fra — dcrfra, hvor Sand
hedeu eri mig . . . . Ogat jeg — — ja, jeg vilde gøre
det om igen, lmis jeg kunde.«
Han gaar tæt hen til hande:
»Hvad har du gjortP — Hvad cr det? Lad mig høre
det!«
Linn lægger Armene om hans mørke Hoved og dra
Iger det ind imod sit Hierte
»Halfdan — du lied, at der var ikke nogct ved mig.
IJeg var ganske tom og udenfor. «
I Han retter Hovedet som for at talc Men hun dra
ger det tcettere ind til sig
I »Der var kuu dette, at —- dit dybeste, inderstecw Jor
Ihold —- — det følte jeg — det elfkede jeg — dct troede
Jeg paa, ogsaa«— —
I Hun tøver et Øjeblik.
—,,,ja ogfaa naar jeg ikke faa det. .Naar
— andet tog dig — — —- ikke dybere, men ftærkere . .
Tet lyder maaske underligt —- men jeg tror, jeg kunde
have sat Livet til for dit Gudsforhold.
For jeg vidste, at der havde du dit Liv
Og — saa var det, jeg mærked — — faa blev det
mig klart — —- faa blev jeg angst fom til Døden sor,
at — —- nej, nej — nu man jeg hviske . . . Og du maa
ikke have hørt de« . . .
Hun bøjer sine Lieber ned imod hans Øre. Og han
fomemmer hendes sagte, skcelvende Ord fammen medI
hendes Hiertes stcerke, ftrelvende Ord sammen med heu
des Hiertes ftærke, hastige Banken . . . .
Paa en Gang ljfter han sit Hoved med et Ryk:
»Du — — du« — —
Hun lcegger sin Haand over hans Læber. Og hvifker
sagte og indtrængende igen . . .
Saa er hun scerdig Staar paa Stenen, bævende —
og hvid som fin hvidc Kjole . . ·
Han staat en Stand tavs og ubevægelig og fijrrer
langt ud i den lyse Nat ...... Er det, foxn om dens
stilfcerdige Klarhed nu fandt Vej til det mørkeste Punkt
bag hom? . . .
Endelig siger han Javt:
»Jeg kan ikke svare paa det ..... Jeg skakl jo
ikke . . . Og det er godt · . . For —- aldrig kund-e
jeg dog gaa iiid paa, at det var Maaden . . . Kunde
aldrig indrømme, at — — nej, nej — jeg skal ikke fige
uoge t . Det faar blive ..en Sag imellem dig og — en
Ist-Irre . . . . Jndtil »Du-gen, som skal gøre det klart««.«
Han vender sit Blik imod hende det, hvor hun staat
— bvid i sin hvide Kjole.
Blikket bar hele hans Hierte med . . .
»Eet —- kun eet skal du .høre: hvad der ogsaa kani
figes imod det — jeg fynes bog, at — Hø j f j æl d s-«
P T a- st e(n, som vandt opover sig felv og drog en andenl
Sitzt-l dybest ind i Gudsforhold« — — —
Han bøjcr sig og fører Sommen af heudes hvideI
Kone til fiue Lceber —
—.,,.d«e.tvar dig — dig,dj,g«
l --——O
Frclst sin Forlovede.
Ta en Løjtnant ved Hufarerne i Berlin forleden i
godt Humør var paa Vej til sin smnkke Forlovede for at
spadsere Ined l)ende en Times Tid paa Strøget, blev han
pludselig rencn nd af sine lykkelige Trømmerier Ved at
se en Iøbsk Heft komme farende uedad ,,Unter den Lind.en«.
Hesten havde helt taget Magten sra skuskem og den ele
gante Vogn slingrede sra den ene Side af Gaden til den
anden.
Løjtnanten var et Øjeblik i TViVL om han skulde nd
sætte sit Lin for Fare eller lade Vognen rasle videre· Men
det var kun et Liebliks Betættknittg, saa sprang han ud
paa Gadeu, fik fat i Hestens Hovedtøj, og det lykkedcs
ham at standse det Iøbske Dyr. Vogndøren aabnedes, og
en lille elegant Tanne hoppede ud og kastede sig om Hal
sen paa sin Redningsmandf
Og Løjtnanten fortrød ikke mete, at han havde vo
vet sit Lin »s— tle hau havde frelst sin egen Forlovede.
1kilderne.
Af Zahn-ins Nielfcth I
. l.
»Na-sah hllkaia! Our iIsII ddII fendt saa IIalI!«
»3,IIde Tot-al« Et EiIiit-EIIIII-f paa den jede Torao
Kind« ,,(831Irdeligt Nutaar! Etat hilse saa nIIInIIe Tu
sinde Gange fra Mdr.«
,,.LWI1I« var det duII ntorsonit . . .! VIsltInnnIIn VIII
kommen !«
To nIIdeliIIe nnge Muinder var det, der krIIftede hin
and n i VIIlftInn Stole-: Futstne
,9II-j, hvor dn III« fianI!« Frn ora stid sin via-It
nd fra siII »I1IIt EpadfeIedIaIIt! LII faa denne lille fier«
Pelshne!«
Hænderne gik paa Frnken Main, Handsker blev geni
te, Haaret ordnet, Folder rettede nd. Øjnene stod i stin
nende Smil
»Du stygge ToII,I hvmfor IIik du vor Dør foIbi for
leden, da dn var i nølietIhI1vn?«
»Du har jo vceret ovIe hoJ din Onkel i Veinø i
fire MaaIieder.«
»Det er jo over fjorten Tage, siden jeg kom hjeni . . .
hvorfor har du ikke svaret paa mit Brev?«
»Na ja, jeg Ved nok, jeg fortjener Skcend. Jeg var
for Resten i Gang med at skrive til dig før Jnlem . .
Ligervis fom man bestiller en Gaas til Jnlen, saalnnde
bestiller jeg herved Frøken Maja Jnncker til.
»Det var ellers en nydelig Vegyndelfe til en Jud
bydelfe «
»Jamen du fik den jo ikke.«
,,Hvorfor fik jeg den da ikke«
»Jeg ved ikke; jeg sad og faldt i Staver ved EIN-ine
bordet og gav mig til at bide i Penneskaftet: og da jeg saa
skulde til at kile paa igen, saa strittede Pennen rent rebelsk :
imod og gav sig til at nyse fort ud over Papiret; san blev
jeg ilter, gramsede Brevet samtnen og smed det i siakkelmx
nen . . . men kom nn ind i Varmen og faa nogen FI«okoI·t.«
Fin, lyshaa1«et, lidt bleg af Bylnft oII Ballet, men
hjertens glad var den nnge Gckst Langt kraftigere var
Hufets Frue bygget; hendes høje Bryst, Udtrykket i de
mørke Øjne,ge1nte inde under et Par lavtliggende sorte
Bryn, talte om en zigøjneragtig 9 Iaturkraft, og hendeT
Ansigts Lød vidnede om, at der strømmede Inndt, pnI
purrødt Blod i hendes Aarer.
»Men det er dog forfcerdelig nheldigt, at din Mand
ikke er hjemme. «
,,Aa!« flog den unge zyrne med sin nydelige IIakke.
»Det var nogle II oder, det havde saadant et rædsomt Oag
med, og saa vilde han blive derinde i Nat. Men det var
jo newp et voldsomt Held, at Kanen var ved Statiu
nen. . . . « -
,,Kanen? Jamen var det da je r es Kane, jeg slap
op i?«
VII-et var det rig.tignok.«
,,Og det talte Kusken ikke et levende Okd om.«
»Nei, han er ikke saadan . . . hvad fynes du om
Bruno, Hesten?«
»Storartet !«
,,D.et er min særlige Ejendom, Keinen og Nættet
og Klokkerne med, købt for xtnine Penge.«
»Ja hvem der havde saadant et Køretøjl Jeg sad
og tænkte paa, at saadan en Løber vilde kunne gøre Renz’s
Manege Ære.«
»Ak, Renz, Renz!« kutfede Futen »Ja, du kan sag
Jens . .. . sæt dig eller lceg dig i Chaiselonguen!«
Fruen fejede af Sted ud i Køkkenet ,,Men Karen
dog,« kastede hnn til PixIen oII stampede i Gulvet, ,,hørte
De ikke, jeg sagde, De fkulde sætte Maskinen ind?«
»Ja jo jvl Frueu maa ikke være vred, jeg troede,
.Frnen Bilde sprst have trendt op i . . . «
»Vis-va-Esk! De her altid saa Mange Jndvendinger
at gøreI vil De nu se, De skynder Dem lidt!«
Frøken Maja, der lige opfangede et Glimt af en
Hedebohue og et Par rødblomstrende om end ikke helt
unge Kinder, fik et Udtryk of MissteInning, gjorde et
Port Skridt hen iinod Døren, men ftandsede san, uikkede
venlig ud til Pigen og gav fig derester til at je sig om j
det hhggexige Veerelse
Fruen kom ind fra. Spisestnent ,,Naa 9«
»Hvor du shar det nydeligt, Toka! Men hør,« brü
skede hun, ,,jeg 1Ermes, du kører saa Ttrengt omkring med
den unge Pige derUd.e.«
»Unge Pige? Dei er jo min .Tje11estepige!«
qJa VII-L men . . . det er jo en rigtigpcen Pigc.«
»Du kan ogsaa gerne have Lov at sige: en rigtig
dygtig Pige, for det er hun, meget dygtigere end jeg.«
»Tænk! Og Ina takte hnn san høfligt og pænt til
dig.«
,,Maja dog, man man dog huske paa de forskellige
Dannelsestrin — en Tj en estep i ge! Hun man vir
kelig holdes paa Afstand. Hnn begyndte med, da jeg kom
herned, at kalde mig Madam; nIen du kan tro, jeg hat
faaet leert hende Bontonl«
Maja lo og tuskede i h.e11de: »Du er dog lige dig
felv endnu.«
,,Hun er samncend at beklage, den Jomfrn, hun er
lige bleven forlovet og gaar her og trallIer hele Tagen
igennem.«
»Bei dog! Hvem er det med?«
»Ja, du kender jo ikke et Menneskebarn hernede —
en Slagtersvend her skraas overfor, en rigtig Flab, sy
nes jeg; hendes Fader synes da heller ikke rigtig . . .
det var hendes Faden der kørte for dig —- Morten Mad
jen.ll
»Nej virkelig! Aa, han var uudtømmelig i jin Ros
over dig.«
»Jeg er ogsaa hans Madkærefte.«
,,.Tjener h a n da ogsaa jer?«
»Nei, han kommer her bare oII passer Brnno og
gaar og nøsler om.«
,,Jeg syutes virkelig san godt om den gamle Fyr.«
Han er ogsaa en rigtig god, trofast gammel Eitel
lænder; men han har den slemme Fejl, at han fugter
—
Osnnnnerne Ioolin lneaet, sont Volszsti«nwerne nd·-«:«tter
sin; on saa er lmn tre Ganae faa nenne som am Ali-en
nesker onI at flmte est Ben oa spiser fire Manne ia « Okin
sont andre alntindeliae kliiandfolt: sen taldisp 1!.: :i III-Ir
ten klikadiinsnd.«
Frn Tora lmode for Rein-n lidt ondt af han:
troede linn fin Veni11de: lmn qit ojensnnlia med ex si
ler anden ond Linisskiebneis Illiiiide1«. lmad det nn ossx
»Me« koni nn her oa faa en riatia kiod oarizr »Eur
Hafse!«
Epifende oa d1«it«t«ende, Vandrende Arm i Arn Fra
klinnt til kii1nn, innliae i Vendinaen som to nnae Matte
seende paa Tot-Inner, Hatte-, Eiltetioler oa Osnldilsidz
fnattende oni alt niellenc lHimmel oa Jord nod de to IE su
inde1· Forntiddaaens Titner i nforsnnsret Oilcede
»Ja, dn naar da ikke on kritiserer Inig for aln.-«·1«
oendte Tora fia inod sin Geeft »Im oil gerne — iea ine
ner lsolde actian i Orden, nlen jea bar jo aldrig lasrt no
get fra Ojenniiet.«
»Bist er jo slet ikke sandt, Tora.«
Frn Tora rystede paa Hovedet on dron de nun-te
Vrnn samtnen. »Im tasnter faa tidt paa, lnmrfor tssnd
var saa haard, saa nliartnlsjertin lsaard at taae nnn ande,
dyatige Moder saa tidlig fra mig.« Hendes Lceber dir
rede.
»Sie-de Tom, un niaa dn ikke . . . Fortcel inia noget
— riatig nieget —— oni Forlsoldene liernede Hookdan er
Folk?«
»Rædso1nme! Tn bnsker jo nok, at de ncer liaode
givet sig til at prygle Marteiis, da han for to Aar siden
kom hertil.«
»Ja, hvordan var det dog?«
»Bist var tre halv eller vel snarere helfulde Mcend,
Slagter Didriksen herovre og faa en Gaardmand oa en
Mut-er, der kom fvinglende den til Stolen og fagde liam
,,paa en pæn Maode«, saadan med Nceverne knyttede, at
Befolkninaen havde ikke noget imod at se ham trille af
med sine Pakkenilliker igen. Og ruudt om ved Porte og
Døre stod der hele Bunker af Mennesker og rakte Holzf
»..ien lioad lmvde han da gjort?«
»Kann haode oceret faa krakilsk at lade sig kalde ai
Konsistoriet. Befolkningen vilde haft en Lærer herovre
paa Rise Mark, som er faa ,,farlig skrap« til at spille —
ja hvnd tror du?«
»Orgel?«
»Nej Sjavs.«
»Hm man dog kendt faa galt!«
»Ja, det var en hel Gade-Revolution. Mariens si
ger, at han med Sandhed kunde anvende den hellige San
gers Ord paa fig: »Mange Okser staar om mig, de viel
dige Tyre af Basan har omringet mig«.«
»Hvordan gaar det da nu?«
»Jo, nu gaar det helt dejligt Martens holder Fore
drag og er ved at faa vakt den ganske Menighed.«
»Det fortalte Monden. »Folk er fasr’ aa myre enans
der for at komme ind i Skolen,« sagde han«
»Ja, og faa er han stadig ude paa Fattig- og Syges
being-«
,,Hvor kan han dog overkomme alt det?«
,,Han kan overkomme alt. Det er, som min Fætter
figer: der sidder en Kraft et eller andet Sted i ham og
driver paa, d r i v e r p a a, ban kan ikke Vcere i Ro; han
er ogsaa i Gang med at faa oprettet en Tyende-Spare
kasse og en Sygepleje-Forening, og jeg ved ikke hvad.«'
»Hvordan er Præsten?« spurgte Frøken Maja.
»An Prcestenl« flog Fruen igen med Nakken. »Halt
bliver belt fast uden far Spillet: det er l) en d e, der er
Prcest, Inten: bun er ligesom Martens: ivrig t1·oende,
evig oa altid paa Fcerde med ,,Sangvcerket«.«
»Ja, Morten fortalte, at lnm var ,,et farligt Kvinds
folk til at iynge og scette Lio og Humor i Folk med Her
rens Ord.«
,,Jeg kan ikke lide liende —- denne Jargon med
,,« inldjord i Br1)st« og ,,.85je1·tets Kødtavler« —- u,f!«
Frn Tom førte sin Gcest nd i Køkkenet.
,,V"il du scerlig fceste dine Blikke paa det Komfur
den«
,,E——j-, straalende nyt!«
»Ja, nu skal du bare børe: Sogneraads-Forstanden
kom kørende med et gatnmelt tustent 11hyre, som han hav
de .købt paa en Auktion for tre Kroner . . .«
»Tre Kroner!«
,,Men faa kan dn stole paa, jeg holdt en lille biene
lig Højmesfe-Prædiken for bank. Ja, hebe, han maatte
gøre Fruen opmcerksom paa, at der ikke i Loven fandtes
nogen Bestemmelse om o.s.v. Godt Napper jeg min Hat
og af Sted nd til de site Soa11e1«aads-Medlemmer, som
bor ncermest l)erved. Naada, sikken et Humør der blev
i Gaardenei Men hoem, der fik et nyt Komfnr, det Var
miderteanede, takket vcere nIin Overlegenbed i Debatten.«
Maja lo on ruskede i bende.
«Nu gaar Formanden med et inderliq fortcettet Had
til mia iden Anledtiitig: men jea vil blcese bam en lang
fArie, ieg gaar her hver Dag og fryder mig ved den Tri
nmf, der bnldrer og æser mig i Møde fra Vandknmme og
Stegeovn.«
Slagter Didrikfen stak sit fede, røde Hoved ind.
»Karen, vil D e handle med Tidriksen . . . tag, hvad
De vil!« kastede Fruen til Siden o·a vilde gan.
,,Vil Frnen hilse Hin Martens og ønfke bam et Alag
deligvelsignet Nytaar,« bad Slagteren bukkende. »Og
vil Fruen glcede ham med, at jeg kommer til hans nceste
Foredrag . . . det er soret herindenfor.«
,,Se se, er De nn kommen paa en faa Venskabelig
Fod med min Mand?«
»Frnen,« smilede med Hovedet paa Siden og glat
tede med Haanden de to Strimler Haar, der laa redt op
over hans skaldede Jsse, ,,jeg har alle mine Dage været
en Ven af kristeligfolkelig Oplysning.«
,,Men først og sidst med Folkerøst . . .«
»Jaja, Fru.« Slagteren klippede bevæget med Øjms
laagene. ,,Naar man leerer et Par Mennesker som Dem
og Deres kcere Mand at kende . . . Deres fande aandelige
Beerd, hml . . . jeg l)aaber, at Fruen var fornøjet med
den haloe Gris,« kom det i en Furt, idet bun lukkede
Toren.
(Fottfættes.)