Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 23, 1909)
Fra Nuiitammeret ,,Jf-rer eder Guds fulde Rustning.« (Efs. 6, 11). Eksrinp klet. Efsetnpelet ftnitter, figu« umn. Oa det er sikfert sandt. Bande det gode oq det slette Eisenin Witten Efsempeletiz Jndflydelse oq Virt niim kan vel ikfe beregnes:» Meu det er lustydeligt not til, at vi Inaa agte paa det. Apostelen Peter striver: ,,.xiristus:s liar lidt for os, efterladende os et EkseucpeL at vi stulle efterfølge hans Fodspor.« « Horai ser vi, at Apostelen i siu Forkmidelse af Kristus ikte oversaa Betydningeu af det Efssempeh han bar esterladt os. Men Apostelen gør sig ika skyldig i den Vilfarelse at lægge hele Kristi Vetydning i det EksempeL han hat efterladt os. Han gør ikke engang Efskmpelet til Honedsagen i Kristi Gerning. »Kristus bar lidt for os,« siger han først. oa lcvngere for-nd i sit første Brev skriver hatt om ,,Re11selse i Kri sti Blod« og »Genfødelse«. Dis-se Ting —- Kristi Lidelse for os, Renselse i hans Blod og Genfødel se — er Apostelen Veters Forudscet ning for Fornmuingen til at følge Kristi Fodspor. Tot satume er Vor Forudscvtning for det, vi her vil skrive om Ek5e1n pelet Jngen tan eller stal fortjene Guds Velbebag ved at følge det Etsempeh som Kristus har efter ladt os. Eisempelet alene vilde virke for dønimende Thi det staar det som det ubestridelig gode EkseinpeL der bør efterfølges. Men det skænker ikke Kraft til Eftersølgelse. Kristi Eksempel er Loven i en ny Form. Og dog siger Eksempelet ik ke: Du skal, du nma ikkel Men det siger: Se paa mig,« følg mig! Vor Naadestand er ikke afhængig as Eksempelets Efterfølgelse. Den maa altid bero paa Syndsforladeli sen for Kristi Fortjenestes Skle Men det svækker ikke Eksempelets Betydning. Det er netop Syndens Forsonning og Syndsforladelsem der giver Kristus Eksempel Kraft Vor Stint-, vort ufuldkomne Lev net, er dømt ved Kristi Lidelse og Dsd for vore Synder. Og saa længe, vi daglig man bede om Syndsforla delse, dømmes vort eget Levnet. Anderledes med det Liv, Jesus Kri ftus levede liernede paa Jord. J det erklcerede Gud sit Velbeliag. Og det vedbliuer at vcere det Menneskeliv, hvori Gnd har Velbehax1. Netop derfor vedbliver det at tur 1«c Efesenmelet for o-: til Efterfølgelse. Te to Ting passer udmærket sam men —--— thudsssorladelse for Kristi Ekyld og lmns Eksempel til Esset følgelse Tlii idet vi beder oin Synds fotladelse, nødes vi, hvis der er Sand hed i vor Bim, til at se bort fra os felv og lien til Firistnis som vort For billede. Ecm langt vi san følger Eksempe let, liar Gud Velbelmq i vort Liv. Kri sti Ektzetiipel man stedse være vort Forbillede. vokt Ideal, om Gud skal have Velbeliag i vort Liv. Endnu stal der inindes om to Ting. Te nævnte Forudsætninger for Efseiupelets Efterfølgelse giver den most, som det blotte Eksempel ikke kan give-, straften til dog i no gen Maade at folge de o-; efterladte Fodspor. Lg Fudfporene—de leder til fand Lykke og ender i Salighed og Hei-Ug hed has Gud. ,,Ge1mc-m Kot-set — til wollen« Det er det gode ved stristi Eksem pel, det leder ikke vild, det leder os til det af Gud os beitemte klskaul L-: km Dort Eksempel — det er IMIgt fm heller ikke uden Betyduing. Paulus skriver: »Vorder mine Ef tersplgere, ligesom jeg er Kristi.« Vort Etsempel kan aldrig trcede i Stedet for Kristi. Men det kan staa i Forliold dertiL Netop i fiue smaa Brødres oq Saftres Lin vil Jesus, at hans Eksempel fkal holdes frem for Bei-den. Læset, er Firistus dit Eksempe12 og er dit Eksempel saaledes, at du kmi glæde dig ved Tankeu oin, at det mulicwis virker smittende paa dine quivelseks Konfcrmationcn. l. For nogle Aar siden blev Viel seszsritnalel i Dunmart forandret san Hcde—:» at Epmgmiaalene til Brude parret, oni de ,,l)avde madfmt sig med Osnd i .85innnelen, dersze eget OcUieite dereszs Foueldie oac lnsatnin ·] lmitfaldt Osrnnden del-til Var dumm man Vidste tun nltfor vol, det Var knn de fasrresnh der kunde soare er sandt Ja paa diese EpørgstnaaL og saa par det bedre at udelade dein end faa TlIcennesker til at ftaa oa lyve for ai- Herrens Alter. J de senere Aar hnr der i de kir ftsliae Blade i Daninark meret stre vet nieget om en lignende For-an dring i Konfirmntiongdritualet Det var særlia de københavnske Prcester, der følte sig trykkede Ved at sknlle staa i Herren-s Hus og afæske Børn, der nmaske udenfor satte en Ære i deres Banden og øvrige StændeL en Bekendelse om, at de forsagede che velen, alle hans Gerninger og alt hans Vaesen ofv. Man ønfkede den personlige Til spørgsel og altsaa ogsaa den person lige Vekendelse ved Konfirmationen bort, og — skønt det langtfra var alle Prcesterj der Var enige om dette, saa har man faaet sit Ønfte opfyldt, idet der nu er autoriseret et nyt «Konfirmationsritual i Danmark, Ihvnr den personlige Tilspørgelse er kfuldstcendig fjernet —- dog saaledes, at hvor Prcest og Menighedsraad er ,»enige derom, kan den gantle Form Ibeholdeå Tilsyneladende kunde det jo se ud, som om vort Fædreland maa blive mere og mere afkristnet, naar man ikke lcengere —- sorn før — tør sprit ge et Brudepar, om de har raadført sig med Gud iHimmelen, eller en Konfirmand, om han forsnger Dige velen og tror paa Gud, uden Sam vittighedsbebrejdelse for, at man mu ligvis forfører dem til at sige en Usandhed. J Virkeligheden er dog nok det modfatte Tilfceldet. Det er er de bang ne Samvittigheder, der ikke kan fin de sig i, hvad de fovende kund-e· Det er Skellet mellem den døde Banc kriftendom og den levende, personli ge, sandhedskærlige Kristendom, der kommer klarere og tydeligere frem. Man kan ikke lcengere faadan i tykt cig tyndt føl e en Ministerssv eller Kon aes Anordnmger. Det selobevidste An svar over for Konaernes Keime oa »hans Befalinqer trwder mere da ine re i Forarunden Paa den anden zSide trasder Gndsformeatelfen og Foragten for det lielliae dasna inde ligere frem. At man bar faaet den personliae Tilspørgsel fjernet im de ftore Mass sctonfirmationer i Folfetirfen, fan vist knn bilses med Gliede Dei-med er en Usandhed baade for Prasstenis da Vørnenes Vedkommende fi mnnge Tilfoelde) fjernet. II. V ,,Danskeren« af T. April d. Aar set jeg et Forilag til vort kommen de Llc11·siiiøde fra Jnunannels Wenig hed i Racine om at faa en lignende Forandring indført i vort Kirkesank fund. Forsaavidt dette Forjlag er det samuie sum Ved kungelig Resolution af 1. Februar d· e« er autoriseret i Tanmark, er det jo egentlig over flødigt, da vor Kirkeforfahiing siger, nt vi »antager det i Danmark brug te Ritual med saadanne Forandriw ger, som Snmfundet moatte firdc nødvendiae under vore frikirkelige Forhold.« For-eindringen er altian ogsan gcel de nde for os, med mindre Samfnns d et finder nødvendigt at tage anden sL istennnelse Spørgsmaalet bliver nn, om den ue Forandring, deri en Folkekirke man betragtes som en Forbedri:-..«-, ogsaa vil viere dette i en Frikirke — ivor for d. ev.-luth. Kirke i Ameri ka. Jeg tror det ikke, og der for vilde jeg nødigt se den personligeBekendelseved Konfirmationen falde bori i v o r t Da m f u n d Jeg sknl forføge at give mini Grunde herfor. 1. Navnlig med Henfyn til Kon firmationsordningen er For-stellen jinellenl Statistirkeii og Frifirken saa lster, at der nasppe fan talesxs our Pay Ernlelletc ( · Der sfnl etlJueri Barn Hiensinnerecs —- euer ogsaa medesil End as Ztatszskirken — for at faa sln Istndsnlaalstmg der sknl foreuifeö Lklskcsieip Sognefoged, Hin-band oft-. E· He r sknl in gen konsi1-111ereö, Hund mindre de selv unstet det eg vii «xnesle Herren-:- Bord. · T e r stal Præsten konfirmere ei ’lf-r«e1«t H Tilarcs Barth ser om det er den ngndelinste Untier-, der kan gnn pan Gaden. H er stal Prassten innen konstruie ire, dersknn det scrider niod hans lEannnttighed « H e r har Vi desuden ingen ,,l.-)1i befalet« Ronfirnmtionsalder. Kon firmationen knn opsættes, dersom det af en eller anden Grund Inaa;«e Fønsfesx i 2. Naar en Prcrst og en Meniubed ;i Dort Saman lJnr fort-siedet den xsnmme Forntidriiig, som de hat fere Itaqet i Danmark, saa kan iecj ikke godt tænke Inig andet, en Grunden dertil maa være den samtne her sein der: Mere personlig Sandhed i Hand Iingen. Men vil den blive det ogsaa her 71111der vore frikirkelige Forholde? I Ja, dersom vi skal arbejde hen ·i1nod folkekirkelige Tilstande, prøve at faa san Inange Børn som muligt s— ogsaa uden for Menigheden — stil Konfirmatiunisforberedelse og :hdonfir1nation i Menigheden —— sue dnnne, som vi har kun ariinkmc lidi lxdciah am at se stort mere til« sna er det bedre ikke at kræve en usand Vekendelse af dem. Men det er dog nasppe fra den Side, vi bør se Sagen. Er Konfirinandmidervisningen og Fionfirmatiouen en Forberedelse soc vore døbte Børn til at tage Del i dcn hellige Nadvere, saa Inaa vel vor Bestræbelse gaa ud paa netop at faa dem befæstede i Troen paa Daabsnaadem og dersom vi kan mod jage dem som Gcefter ved dette Guds Berns Bord, kan vi saa ikke med er lige saa god Samvittighed give dem Anledning til ,,at aflcegge den gode Bekendelse for mange Vidner«? Maatte der end findes disseJA ikke er kler over deres personz Gudsforhold, saa finde-s der dog ogs faa saadanne, for hvem det ex en per sonli·g Trang at aflcegge en person lig Bekendelse af deres Tro i Me niqliedens Forsamling og faa Del med andre Guds Vørn i alle Me niksliedens Goder. Det fnn onng Vei rc et Vcern for dem min Satans Fristelse1«, at de liar sagt detre Jsp Er vi deritnod stillede over for Eionsirniander, som, vi ved, elsker og lever i Blinden sont vi tror, maa fsne en aalienbnr llsandbed, om de stnlde svare in pna Zpørgsmaalene um Forsaqelse og Tro, er det faa ikke line san fuldt vor Pligt ikke at funfirmere dein som ikke at tage dem til Alters-? Bliver det saa ikke ogsaa srsasrt for Samvittigheden at skulle under Haandspaalæggelse og Navns Namnelse lnse Herren-J Velsignelse eiser en saadan? II Gennem personlig Samtnle med dels søqende on dels troende Maine ster oin Herrens Førelser gennem Livet har jeg ofte lagt Mcerke til, at Konfirmationen bar baft fin Bew dning for dem. Det Ja, de der havde sagt, bar aldrig rigtig Villet give dem Ro paa Syndens Veje, man er vedblevet at brcende dem i Sjaelen Vi kiører ogsaa stundom troende Men nesker regne deres personligeTros liv fra deres Konfirmationsdag, ster lig da saadanne, som har vceret un der en troende Prcests Vejledning. »Fra den Dag as har det vcetet min faste Beslutning at leve mit Liv for Herren Jeg vilde ikke staa som en Løgner baade for Gnd og Menne sker«, har seg hørt Folk sige. Hos an dre har Tanken om dette Ja frem kaldt Ængstelse og bragt dem til at spørge sig selv, om de nu ogsaa kunde sige det med Sandhed. Blandt mine egne Knnfirmander bar jeg oplevet, at den Bekendelse de aflagde pna Konfirmationsdagen — uden maaske rigtig at have Klarhed over dens Betydning — ikke lod dem have Fred og Ro, før de virkelig fandt Fred og Hvile i Troen paa den Frel-» ser, de bavde bekendt. i Ved at læse Prcesters Vitaer i! Aarsberetningerne bar jeg lagt Makr-l ke til, at de fleste omtaler deres Kon firmationsdag paa den Maade, at 1 ,"Ia 1171r der Inin cerliae Villie’og aprigtine Beslntning at leve for Her, ren«; Inen ——- jaa famnter der i Reg len en Tid, da dereis Zinsleforg bli Ver farsø1nt, da de konnner uden for triftelig Uaavirtning og saa gnar det galt. Lasaa over for vantra nnae Men nesker var jeg oftere fnndet, at Min det am derei- zwnfirinatiangidaa er et af de mnmeste Eteder for Laurentiu ljxcden, Inan tan røre ved — sierlig da, lwiss de lJar onst-et under en awar lig troende Priestszi Beile-dahin 4. Jeg teenker mig nn Illinliaheden af, at nogle vil sige sum saa: Ja, alt dette tan ja viere fandt og skønt nok; men det rannner jo slet ika der. Tet er jo ifke Konfirinationem vi vil af nied, men knn den personliae Til spørgseL Enten Konfirnintianen fere tages paa den ene eller den anden Monde, kan den jo blive til lige stor Velsignelse for de Vørn, der er nf Sandhed, og for de andres Vedkom mende befries vi for en Usandhed Jeg trat nn imidlertid, at det er den personlige Tilspørgfel og den dermed følgende personligt aflagte Vekendelse, der gør Inest Jndtryk paa Børnene, giver dem mest Anledning ti Selvprøvelfe, til at tienke paa, om det nn ogfna var et cerligt Ja, de sagde der oppe for Herrens Alter. Dersom vi afskaffe den personlige Til spørgelseL saa bliver det letter-e for vore Børn at skjule sig i Masngden uden at tcenke paa noget perfanligt Ansvar. Det bliver mer-I som en Prcediken, de godt knn høre paa, me dens Tankerne er helt andre Steder. Kort sagt: Konfirinationshandlingen Ivil tabe noget af sin alvorstilde Be Jtydning over for det enkelte Born. 5 Endelig konnner vi til et Spørgs maal, som vi ogsan maa have klar-et, før vi foretaaer den foreslaaedesÆn dring i Konfirmationsritnalet: Erdetidetheletagetfor svarligt at modtage et Mennes e som Gcest ved Herrens Nadverbord iMe nigheden, naar det aldrig »har aflagt en personlig Vekendelse i Menigheden om, at d""et tror paa den tre ) . i, e n i g e G u d? , l · Jeg mener ikke, det er fersvarligL For deres Vedkommendc, der er idøbte i den spæde Barndom, vaa ihvis Vegne der er svaret af en an den — maaske et fremmed, vantro Menneske, maa vi vel have Ret og Forpligtelfe til at krcetse en perianlig zBekendelse i Menigheden af« at det selv tror paa sin Daabspagt, før vi sbyder det velkommen iblnndt a:· ved Vørnenes Bors. Il For den, der Ined Sandbed kan af jlægge denne Bekendelse, nil det mere Her! Gloede —- ja en Trnng —— at aøre det. For den, der ikke med Sandlied kan gøre det, ail det veere bedre a-. »blive borte fra Herren-Z Bord. ! ; 1II. » Der er imidlertid noget andet Ined Henson til Konfirmationen, som jeg i· adfkillige Aar har tænkt ika saa lidt paa. Det, der for mig er Hoved sagen, er, at der kan blive fuld per sonlig Sandhed i denne Handling — saa vel som i enhver nnden. Men det tro·r jeg ikke, der bliver blot ved en Forandring af Former-ne Sau længe vi bliver ved at følge den gamle Skik med Foraars og Efteraars-K0n firmation i Flæng for alle, der har gnaet til Forberedelse og er omkrina ved 14-anrs Alderen, da faar vi ik «ke den personlige Usandhed l)ævet, csm end vi gør os nok sna megen Umage med Formerne Skal der Virkelig blive personlig Sandhed for den enkelte i Konfirma tionshandlingen, saa maa vi have Overhøringen og Konfir mationen adfkilte Lad Børnene som hidtil gaa til Konfirmationsforberedelse. Lad dem som hidtil paa en dertil bestemt Dag træde frem i Menighedens Forsam ling og aflcegge en Prøve paa der-es Kristendomskundskaber. Lad Præ sten saa holde en Tale til dem og til med Menigheden nedbede Herrens Velsignelse over dem — og saa ikke niere. Dersom fna nogle af dem begærer og føler Trang til at gceste Herrens« Vord. lad dem faa gaa til PræstenH eig fksmføre sin Beganan Saa kan lian faa Lejlighed til en personlia Samtale med vedkommende og san funfirtnere den i Illkeniqhedens For smnling for den forsce iIlltergnnxL Pan den Munde tun der ju Dlive Innan anirnmtiuner i Anretgi Wo — ninnsle flet ingen; nIen selv oni jeg itle trotz Vi pna den Munde knn ren sks Wust-I :I.Iienik1hed on klcndrwrlmrdet fm Butten-, sna tror jen dun, der Vil dir-te i den ))iet11i1n1. Er Tlliennesfn der er fnldfonnnmt liqennldiqt onerj nn- nnndeliqe Ting, vil npr for-! nmnnnsl Etij anld nlene gnn till Prassten oq lnsxmsre nt ldliue fdnfirss nieret Et Klimmka der ønsker ntY leve sont et Und-J Vnrn on dele Wes-J niqlnsdcnci Osodeip vil blive drenet af stertetiz indre Traun til at gøre det, dg for en snudan vil det Ineppe være »nogen tnng Gang at gan. I stc -I- »j ! Selv om Konfirmationcn, saa Vidt Ivi fan ffønne, bar vieret nden Betyd Ining og nden Sandhed for mange af Ioås (des:-va-rre Inanfke nltfor ofte fordi sden ogsan har været det for hum jder konfirmerede os), saa lad os dog sikke glemme, at den ogfaa i dens nu ivwrende Skikelse har været og er fremdeles til Velsignelse for mange. End ts- betcenke os vel, før vi af Frygt lfor Hykleri hos nogle gaar hen og Eafskærer alle vore Børn Anlednin ern til at aflcegge »den gode Be ksndelse« for Menigheden Jeg er ban ge, vi taber Inere derved, end vi din ·der. E Men sknlde Aarsmødct finde for Iqodt at tilstemme Forslaget fra Ra chne, saa haaber jeg dog ikke, det vil ann videre, end Regeringen i Dan inmrtj men give enhver Præst og kMeninbed Frihed til at handle efter Lsiu Ovekbevisning. Det vilde dog vift væxe mindre beldigt at bruge 2 forskellige Ritua ler i vort Samfund Derfor foreslaar jeg, at Vi bliver ved dset gamle. Chr. Christensen. Brev fka Japan. (J. M T. Winther.) Naar man skal frem for Offent Ilighedem saa vil man-ja gerne have Ifig pyntet lidt, og det tager stundom endda nogen Tid. Saaledes ogsaa naar man skal til at skrive. Jeg har nu gaaet og ventet efter en saadan Lejlighed saa lcenge, at jeg ex ved at vaere overbevist om, at den slet ikke kommer. Derfor kommer jeg saa i Dag uden nogen anden Forberedelse end den, jeg har, ved at det er selvop slevede Ting, jeg skal skrive om. Og Ede kommer paa Papiret, akkurat som de nn vil falde mig i Tankerne Maa, det allerførste bliner ikke en saana fta Japan, men fra Amerika; ijieq kan endnn ikke lade Vcere med EGlasde at tænke paa den Tid, da jeg Euar basi- eder; nndertiden kan man iendog aribe sig selv i at lcenges efter Ide Dane, da man atter kunde faa jLov til det. Og saa gaar Tanterne itil de fokskelliqste Steder liqe fra de Eli-sie S·ned1iver oppe i I ew B1nn-3 wick. Cannada, lnnn jeg havde For lnøielsen at Vaslte for første Gang i Unit Liv, ag and1«e,større Fornøjelse, jea fynte:, man mietkede Aandens Enatme Vinaesns deroppe saa velsianet en lijeitelia Hilsen til oder, kære zVenner deroppe i Enfombedenl — sOg saa er man Inellem de høje Bak sker lanat ude i Colorado, hvor man kunde staa paa et Normannertaarn dg ie saa langt, saa langt; det læng ste, jeg saa der- Var dog ikke Vierg toppene i det fjerne, men Meer-linde den: M agt og Troens Sejre lige paa. selve Etedet Jea Inindes den dejlige vedertvcegende KanaL der gjorde alt faa deilia g1«ønt, hnor den kam ben — Herren lade sin Naadekilde fu«-Im me Iiaesaa farfrifkende oa indes-kate aende nd over Hjerterne der, ja alle Veqnet »Saa Vinter bliver til Som mer, oa Strid fot«ua11dles til Fred«. Og Tankerne farer af Sted til det varme California, en pakket Kirke, en prcegtig Park med et Møde paa over 3 Timer, i en Varme der, om man kunde tro Termometret, var ikke saa lidt højere end ber nde, men en Luft faa ren og saa klar, at man aldeles ikke hade det for varmt. Oa jeg tren ker paa et Sted med den vcemme ligfte Petroleumsstank, eller hvad det nu var, hvor der aligevel var rart at viere da man mærkede, at ogsaa der gik der Bud til Hierterne Og — nej nu maa det vcere nok, ellers en der det vel med at man bliver helt syq af Hjemlcengfel . O Den anden Mai er det lige 50 Aar, siden den første Missioncer kom Htrmottholdcr knrctcde paa 6 til 14 Dage. P a z o O i n t m e nt er garantei ret at knrerc hvcrt Tilfælde as klo cndc, usunlige, blødende eiler frem tmschnde .(Zcrtk(or1«l)oidc" paa 6 til 14 Tage eller Benaene rofunderedr. 730 Ernt. til Nagasqu for at bo ou txt-beide iblandt dotte FoltI Hatt lmvdo tidli non- værct klkkissionasr i Kinn oa blev scndt dorfra for at htan beaynde Ar bcjdc san hurtig sum Inuliat, cftcr at dct Dur lldlcrndinacr tilludt at tauml d(’ sin hol-. Hatt kom i Virkeliql)c den, for det var tilladt. Det var Tr. Liqaingi af den mncrikanske Episkopal kirkc. Hatt er færdig med sit Arbcjde hernede for lænqe sicht, men der er andro, som bar tacht det op. skun 50 Aar, og der er allerede over T-(),()()0 Kristnc, som levcr nn — mange er jo indsovede, hvor mange ved vol in gcu — men man kunde jo ogfaa sige: Allcrede 50 Aar, og der er endnu faa meng giov Vankictjdjkleed, saa mau gc Steder, hvor Evangliets Lys end uu ikke er naaet heu. Jeg bcbøvcr ikke at gaa ud af min egen Gadc, end mindre min cgen By, hvor mange af dens 34,()00 Jndbyggere mon hat hørt en Prcediken? J den senerc Tid lhar jcg truffet ikke saa faa, som ikke engaua vidfte, at der var en Mis sionær her i Bycn, langt mindre, hvad smn hildo O I H Det vilde vist vcere aodt, om Vi mindedes begge Dele, saa at det, der ser ndrettet fik os til ret at takke Gnd ’for det, og det meget, der er tilbage, fik ost« til Bekendelse og Bøn. Her skal jeq bare prøve at nævne lidt, der bar gjort mig glad, og uma »-ske derfor kunde glcede andre ogsaa. Der er jo saa megen Snak nu i enkelte Kredse hjetnme, om, at Ti den for at sende Missionærer til Ja pan er forbi, at de ikke tiltrcenger os. Vi har intet børt om det her. Tokat imod. Jeg maa vist nok fortoelle otn, hvordan vi blev modtaget, da vi nu kom.tilbage, jeg skal ikke gøre mange Ord, men det viser dog i hvilken Ret ning, Tanken gaar. At de Kristne vilde komme og tage mod os, dct vidste vi paa Forhaand, der er intet Fremmedhad imellem dem, men ogfaa fra forfkellige andre Sider blev det vist klart og ntvivls somit. De Kriftne holdt en Velkomst fest for os, hvor der blev talt ikke ale ne af dem, men ogsaa af andre, der anfaa det for godt, at der var en Mis sioncer her: man troede, at det vilde have en god Jndflydelse for Byen. »?ceste Dag var der en venlig Artik kel i Vyens ny Avis om det; de hav de haft en Udsending ved Festen. Og den Avis har til Trods for den offentlige Mening vovet sig ved at foptage Bekendtgørelser om vore Mo J ) l l der — nden Betaling vel at Inkrrkev —- saa nn kan en Holder af denne Avis ikke undgaa at vide, at der i alt Fald um Søndagene er Moder til forskellige Tider i vort lille Kapel, og saa faar de tillige at vide, hvad Em »ner der oil blive fretndraget; det har da ogsaa haft sin Virkning, der er af iog til kommen nogle, som vi aldrig -før har set, men sont er bleven dre iven af Nysgerrigbeden Summe Avis begyndte for en Tid siden med nt fende en Mond oInkring til de forskellige Hjem i Numme, for at han skulle beskrive dem, og dermed give andre nogle gode Eksempler. Var det ikke ret betegnende, at det førfte Hieni, han besøgte, Var en Kri stens52 Det tredie var Pastor Anne mnras, og hau begyndte Ined at sige, at det Var jo temrnelig godt bekeIIdt, at deres Hjem var anset for et af de luffeligste i Knrutne Han har vift ikke fnndet Hjem nok, der knnde af give gode Ckåsemplem ban bar imids lertid holdt op med disse Artikler, Inen to uf de fem, der kom, Var en Darm Anbefalina for Kriftendomi men· Derxned være nu ikke sagt, at vi bar faaet et idealt Dagblad ber Forkølelfc kurerct paa en Tag Tag Laxative Bromo Quinine Tablets. Apothekerne refun derer Pengene hvis det ikke kurerer. E. W. G ro v e’s Underskrift er paa hver Æske. 25 Cent. WANTBD: Intelligent man or womau to take torkitoty, and appoint card-as sers to sell our waret Alters· Exclusivo totrjtory, and nice, prokitable work kor the right party. — soneoa Filtor co., soneoa, Mo !