,,illankkeren".
et balvuaentlia Nybeds- Da Maine
ninasblad for det danik Falk
i Amerika
DAYRIT !.I"1"ki. i’i"i’-f«. ROTHE
Nlnir Tit-ir
»Tnnficren' Wiss-mai km r UND-km naIsvisdaa
Priå ni. Pia anno.
i ke Inmer Ein-er EIN-. Udknnfsi ZLDA
Pfadei betaicks i Tot-spuk
Oesiillina, metalina Eslbwaspfomndrikm on
nnd» anaaaeste Vladst viskSSsprsöt
DAXRU Ll"l’ll. PPHL HOPRFL
Maik, WE.
Reoaktørt Il. M. Nishi-rieth
Alle Vidraq til »Tanfkeren«s Jndboldt
Mbandlinaer, Korrespondmicer oa Nriikler
as enhver Art, bebe-s adreßiereh
A. M. Andersen, Man-, Nein-.
Ersten-d at Blsirpastoffiee as See-nnd
class matten
Advertising Rates made known npon
Ipplieaiion
J Tilfaslde af Ureaelmcessigheber ved
Modfaaelien bedes man kluge til det stedliqe
Posivcesen. Skulde det ikk e hjælpe, bedes
man benvende sig til ,,Danfkeren«s
konton
Naat Læserne henvender sig til Folk, der
avektereti Bladet, knien tot at købe hoz dem
ellet for at faa Onlyzning om det averterede,
jedes De altid omtale, at De iaa Amt-risse
meniet i detie Blut-. Dei vil vckre til gen
sidig Noth-.
Sætternissen har spillet os adskil
lige kedelige Puds i sidste Nummer;
men det er der jo ikke ander at gørc
ved end at love at passe godt paa
ham i Frcmtiden.
En privat Borger, der vilde ,,pass«
liae saa Inange daarlige ,,bills«, som
Nebraskass Legislatur hat« vedtagct
(passed), vilde blive nødt til at se sig
om efter en Kautionist, mener »Dum
ha Bee.«
En ny Lov i Jowa indskrcenker An
tallet af Salooner i en By til een
for hvert Tusinde Jndbyggere, men
man har forsømt at tage Bestemmelfe
for Council Bluffs' Vedkommende
angaaende Omaha-Borgere, som
maatte blive tørstige efter Kl. 8 om
Aftenen.
Glem ikke at lade et Ord falde til
dem, Te handler med, om, at de saa
deres Avertis e m e n t i
vort Blad, da det kan gavne baade
Bladet og Dem selv. De averterende
har nemlig givet Løfte om, at de vil
behandle vore Læsere godt og tilfredss
stillende i enhver Henseende
Paa Grund af Spekulationen paa
Hvedemarkedet i den senere Tid har
man i Regeringskredse i Washington
for Alvor drøftet Spørgsmaalet, om
Regerinaen eller LovgiviiiiikJeIIs-De
partenicntet kan gøre noget for at
forbindre Spekulation i »Aus-fortw
denbeder«. Man protefterer iasrlia
stærkt imod James A. Patieniss Pull
Operationen
Med hvilken »Jnteresfe« Toldre
visionsarbejdet i Washington følges,
faar vi fra mange Sider et Jndtryk
af. Store Jndførselsfirmaer i Østen
sender os deres Cirkulcerer imod Told
paa Vater fra Udlandet, og Beskyt
telse af Landets Arbejde og Jnduftri
Og et Billede forleden Dag viste,
hvorledes Jnteresserne i Landets for
skellige Egne var lige ved at binde ser
J o e C an n o n paa baade Hænder
og Fødder.
Vor Kirkes og vort Lands
Fremtid.
IV . Vor Kirka Sölling.
Hvordan er vor Kirkes Stillina
under de i det foregaaende næonte
Forbold?
Her lim- vi hockten »Statskirke«
eller ,,Folkekirke«. Men Kirke har
vi alligevel. Vi har F r i k i r k e.
Og vor Kirke, den lntherske, har
den samme Frihed og de farnme Ret
tigheder, som de andre har.
Men den har ikke blot Frihed
og Ret til at beftaa. Den har tillige
en hellig Pligt til at vcere tro imod
og forvalte det Pund, den fik i Arv
og Eie.
Vi troc, at vor lutherske Kirke har
den fundeste og klareste, den mest
bibeltro Opfattelfe af Guds Rige, —
og Adel forpliqter.
Men skal vi udrette noaet og bline
i Stand til i F r e In ti d en at kun
ne udrette noget, saa ntaa vi beoare
vor kirteliae Ejendonnneliahed
Der ralesz on skiiueis saa tidt onk
at henare nor s o l t· e l ja e Ejendoin
Inelinlsed Men det anier ni for en
1nex1et proolenlarjsk Spanne i dette
Land.
Men vor Ejendonnneliqlied son(
lntherske ziristne — den;
l) o r on fa n on sfnl ined Und-II
Hin-in nennt-cis (
J friilelja on tirfelizi Oenseendes
helyooer ni itfe at bline lmerlen Haku-H
raliserede eller assnnilerede »
Ilscen sfal Ui benareszs sonI lntlserskq
Rristncy saa Inaa vi kende vor heilige;
Am og hnuc os Dort Kakd hcuidsk. I
Og saa Inaa vor opvoksende Ung
doni lcere at kende oq elsfe sammel
Aw, — saa maa vi, ganile og unge,
tage os samtnen og lægge Kræfterne
fammen. l
Thi Staten konnner os- ika til
Hjælp. Den bnger ikke Rirker ogi
Skoler for os. Den hverken uddanners
eller lønner Prcester og Leerere forj
os. (
Og vort Folk er spredt i mere end
een Henseende. De fleste af vore(
Landsmcend, af vor Kirkes Sønnerj
og Døtre, vender deres Moder Ryg-H
gen.
Dette gør, at Opgaven bliver saa
meget sværere for den1’ der bevarep
Troskaben imod Moderkirken.
Men jo før Kirkens Medlemnierl
blioer fuldt fortrolige med, at Vi selv«
maa løse vore Opgaver og bære Pyr-1
derne derved, des bedre. !
Vi har ingen andre at se hen til
end vor Herre, hans Naademidler, ogz
Discipelskaren, der samler sig om’
dem. ·
Der skrives om ,,Dansk Kultnrls
blandt Udvandrere« og oplyses, at
den danske Rigsdag har vedtaget en.
Bevilling paa 15000 Kroner i dette1
Øjemed
Men hvad er Meningen med dennex
Bevilling? Kommer Kirken med ind
under Rigsdagens Kultur-Begreb?
En Hin S. O. Brøndbcek tager i
ovennævnte Anledning Ordet i en
længere Artikel i »Nordlyset« sær
lig for danskS p r o g.
J Forbigaaende omtaler han den
Lykke, - danske »Foredragsholdere,
Skuefpillere og andre Kunstnere fra
Don-mark« har gjort paa deres
Turneer blandt Landsmcend i Ameri
ka.
Det synes saaledes, som det keifte
lige og kirkelige efter lsans Opfattelse
ikke hører ind under det knltnrelle
Begreb.
Det vcere lanat fra oss at ringeagte
dansk Kultur, das-fo Zorog, lsinnst oa
Tannelse
Men niedens disse Tina not fan
Iskaffe timelig Nydelse oa Nasrinn sor·
vor Nationalstoltlied saa indeholders
de ifke virteline aandeliqe oa eniae
Vaerdier.
Vi Vil ikke frafende Knnsten erisk
eller forædlende Betydni11n: inen den-»
ne Vetydning vil altid bei-o paa, il
hvilken Aand den dy1·kes.
De virkelige aandelige Vom-dich
der stal faa Vetydnina for den op
vokfende Slcegt for HjenL Kirke ogi
Land, venter vi alene fra Krisjendon1- 1
men.
Hat nogen Tro til Kultur uden
Kristendoni, saa lad dein insøve den.
Vi holder os til Kristendotnskzen sont
den eneste sande Adelsmasgt.
Og vi ser mere i den end det. Dens
Betydning er at sfabe Lykfe og Salig
hed; den har Forjættelfe for »det Liv,j
som er, og for det tilkonmiende.«
Fra dct heilige Land.
AfJensDixen. V
(Fortsat.)
Oliebjcrgct.
As alle de Vierge, som den hellige
Skrift fortceller din, er der vel intet,E
der for den Kristne er mere dyrebartl
end Oliebjekget. Z
Fra Jerusalem gaar der 4 Veer
over Oliebjerget, de 3 fører op til«
Toppen af Bierget, den 4. aaar otn
kring den sydlige Afsats ud til Bewa-l
nia og Jeriko. De to Midterveje kan
kun befcekdes til Fods, men paa den!
nordlige Vej kan man køre, og da
den er den længfte, og den fører forbik
Kongernes og Dommernes Grave
vcelger jeg den. Denne Vej gaar ogfaai
gennem den amerikanskisvenske Kolo-’
ni, over den dejlige Kedronsdal vg«
op paa dett sydlige Straaning heit
tntod Satth Gibt-a
Kontnten op paa et hojt Punkt hat«
ot en lte «1«g lldsigt oder Jetnsalenh
ntod Noid ser oi ind over Beniatnins
Land» (
Hei-im dette Oojdepnnkt ttar det, at
Titus saa dett sfonne Stad, sont ltattl
onstede itt staane, nootsiots l)an til-«
lIod Jodetne node Vilkaan ntett disse
ttilde ist«-. Man katt saa tttdeiiat se
ttjade den ostliae ozt den nordre hlictttz
Uaa cBesen op intod Tom-sen kont Vi
fotoi det stote tnste Bornenienn sont
tnapt et« inldfort Lppe pan selve Top
pctt af Bierztet ltar de ktt«itsst·-katolske
derei- Hirte.
Ett stot« Miengde Tllkenneifer var
til Stede paa denne Tag l29. Jan.),
der tntr nentlig for et Pat« Daae si
dett sket et frngtelig Mord paa ettl
gantmel armsk Priest, som tttatt sanl
liegrattede denne Dag. Fot Tiden er!
der en stor Bitterhed tnellent de ka-:
tolske Totkiske Soldatet tttaa holdel
Ltden iblandt de Kristtte, intet Un-(
»
!
i
der, at Mttsselntændene foraater en
saadan Religion
Paa hint mittdeværdige Vierg Var
det altsaa, at Frelseren baode det
sit-sie Møde med sine Disciple Her.
var det, at Missionsbefalingen blevi
given, herfra for han til Himmels, og 4
ltertil skal hatt igen komme og soette
sine Fødder Zak 14, 4 Det er dettet
Vierg, ottt hoilket det stam: de tim
ple og røtende Ord: Oa der de hav
de innget Lovsanaetn gik de ud til
Oliebjerget. Her har han, den Velsig
nede, oandret, hvad vort Øje stirrer
paa, bar hans Øje ogsaa hvilet ved.
Da vi Vender os om, ser vi den
nedgaaende Sol, Staden lige for os,
Getltsemane nedenfor, Kedrons Vceki
og den Muhatnntedanske Kirkegaard,
l
i Mitten den gyldne Port og bagved
Tetnpelpladsen, som vi katt se lige
ned paa, fordi vi er saa højt oppe.
Herfra kan man — som ingen an
dre Steder —- se Biergene omkring
Jerusalem, og vi maa mindes den
125. Do. Salme.
Ud over den skønne Josafats Dal
i Sydvest, men bag Ved Biergene, har
vi Bethlehem, lidt loengere borte Sa
lomons 3 Vanddamme, dybe og oms
fangsrige Vandbassiner, fom er ind
lsttggede i Klippegrunden, den ene«
tiefere end den anden, det er mqaske
dette Sted, som Salomon omtaler i
Urced 2, 4-——6.
Endnu lcettgere borte er Httlens
Tlldttllann sotn er meget stor, og hont
til David braate sin Faders Hus Højt
oter alt hcever Frankerbjerget sig,'
ltoilket lianer en afskaaren Sukkertop.
Ved Foden af dette Bierg mener
n;an, at .th-t«ode-:« ltar haft sit pur-g
ttite Paladss, og at hatt hat« ladet sel
tse Bjetget heimste Her skal han vg
sna onst-e ltegrave Ser ntmt lige Sy
ocsa saa har matt det dttbeo og sucev
te Taiittoa sont lKedronooekken hat«
dannet, og sont fortsastter ind til det
dode Hatt. Og het· en 10 Mile fra
ketnsaletn paa de meget steile Sitten
tet ligger der saa berøntte Kloster
:Vi’ttr-Salta, deboet af græske Mnnke,
antndlagt af den lJellige Eneltoer Sa
tu 483 Ser ni ifydoftlig Retning,
do kan di langt t det fjerne dybt nede
se Vandspejlet af det døde Hav oLJ
paa den anden Side de høje Bakker
af Moalts Land. Oliebjerget er 2600
Fod over Hovfladen, og det døde Haus
er 1200 Fod under Havfladen, scta«
der blioer en ganske stor Sænkning.
Tcet ved Oliebjerget, kun en Mils«
Vej derfra, har oi den lille velbekend-.
te By Bethania Men vi tan ikke set
den, da den ligger inde under et
Højdedrag. Tet er et meget prægsT
tig Skue ind over det døde Hav atl
se de steile Skrcenter af Moabiternes«
Land. De er blaagule. Ser vi ligep
imod Øst, da kan vi se en Del af«
Jordansdnletn der hvor Jordan tnun-i
der ud i det døde Han. Jrnod Nordl
har vi Benjamins Land med sine be
kendte Stæder Her er Ratna, der»
minder os om san tnange biltelfke Ver-J
soner og Begivenheder: Debora, «
Samuel, Saul og flere. Nu et Ramai
kun en uhetydetig Lukan-o Tit ven-!
sire for den paa en Klippetop ser vi«
Mindesnttrrket for Seeren Samuel» i
og ikke langt fra Rittma er Mikmasit
med sine fretnitaaende Klippespidser. !
Vi tcettker paa Sattls tedle Søn Jo-’
nathan, som her t Tillid til Gud sam-;
nten med sin Vaabendrager slog Fi
listerne Lidt længere til Øst har vi:
i
i
!
i
i
i
l
i
i
i
«
!
Sauls Gibea, og Tanken kommer
paa den høje skønne Konge, der dog
fik. en saa ulykkelig Ende, og vi mitt
dek- Brorson—:- Saum-, at ,,ln-gnndt eri
ikke endt.« — Lasnaere lmrte bar«l
Vi der historiste Lärm-l « Tit et nn eni
s mnset lille Manuan med onttrentl
500 Jndlniaaere og knn lidt smiiendei
til l)vad den hat« Unsrer sti« haki
den aantlek llnalnni Vandiet oa lie« i
ljaode lian lniaaeIHcI-«1en er Alter oal
lilhedet, paafaldet Herrin-J Naon i
1 Mos. 12. dp —-— H, :3--—t. Der Um
sdet, Jakob trnet da Inadia da Inngl
i Sind laade sjg til Hinle, lnior »Am-I
melsliaen lileo Mir, two-r Ofnale siea
op og ned, lnwt Wild-J Lin-:- on Him
len: Worte var, da lmot lian ann«
Gud Leite, sont han indfriede, da han«
kcln tilbaae, Ver ljavde Samuel et
Toninieisæde, oa bei var en Profet
skole, et Opl)olds5sted baade for Elias«
og Elisa Men lier var det ogsaa, ati
Kong Jeroboani oprejste sine Wild-i
kalve, hvorved lian fik Israel til ati
synde,·men lwnr den Gnds Mand
fra Jnda forkyndte bani Tomnien,
som jo kom under Josia—5, der rensede
Bethel fra Afgnderiet. Ja, lnior man-«
ge Minder har ikke Vethel Længere
imod Vest laa Emans og endnü let-n
gere borte pegedes paa en V1), hvor
Johannes den Døber sknlde viere
fødtMen selve Oliebjerget er dog det
ininderigeste as alt. Her har Frelse-t
ren oste Vandret, han bar haft det
samme Syn for Øjet som Vi Her var«
det, at hans Tisciple gik til ham i
Enrum og spnrgte ham om Tegnene
for Jerusalems Ødelceggelse og Ver
dens Ende, Matth. U, S, og her tal
te han med dem den lange Tale i det
24. og 25 Kap. oIn Evangeliets Ud
bredelse, om Hitnmelens oa Jordens
Undergang, hans ers Vesiandig
hed osv. Jøder og Mul)annnedanere,
dc romerske Katolikkere tror alle, at
Verden største Kamp vil finde Sted
i Josafats Tal ved Faden as Llie
bjerget crg at den endelige Dom skal
holdes her. Oppe paa Tempelpladsen
ei der en Sten af Jaspis, ind i
hvilken der siges, at Mulmmed har
drevet 19 gyldne Som, af hvilken en
ud ved hvert Tidsafsnit. Nu er der
kun 372 tilbage, og naar de er bor
te, saa kommer Verdens Ende. En
hver besøgende bliver vist denne Sten
— det vidner om, at ogsaa Mussels
mændene troer, at Berdens Ende er
Meer-a det Sted, hvokfra Jesus
skal vcere opfaren, hat Kejserinde
Helene ladet opføre et lille Kapel.
Her findes ikke saa meget Sølv som
mangt et andetSted. Man ser den bare
Klippegrund Uden om Kappellet er
der sinukke Træer og Blomster. Jea
lod endnu engang Blikket glide Syd
over ned imod Hebron Her var det
nok paa disse Vierge, at Abraham
havde staaet oa bedet for Sodonta oa
Gomorra, og hvorfra lian oIn Mor
genen saa ud over Sletten oa saa Ro
gen stiae op 1 Mos. 19, 27. 28.
Endnu engana lod jea Vlikket svmve
imod Øst on Nord, kwor der peaedes
paa et Heidepnnkh Minia, Stedet
med den bide Udsiat lSersra skal
Korsfarerne sørste Gana baue set
Jerusalem og arredt oa as Gliede va
re faldne om Halsen paa liinanden
og glemt alle Besvcerliaheder, knaelew
de ned, takkende Gnd for Forelsen
saalangt. Ogsaa sea bøjede Knie oa
vendte miq iInodJ erusalem
(irorts·)
Pressemedelclfc 2. fra D.-A.
Selskab.
Chicago, 17. April 1909.
Anrhusdageu.
Dansk-Amerikansk Selskabs Ko
mite for Aarbnsdaaen meddeler, at
den danske Gesandt i Washington,
Greve Carl Moltke, nu officielt bar
modtaget Selskabets Jndbydelse til
at komme til Aarhus den 4. Juli og
holde en kort Tale om: »Amerikane
ren, set med danske Øjne
Samtidig beder Komiteen os om
igen at henlede Opmcerksomheden
paa, at Dansk-Amerikanere, som den
4. Juli vil Være i Aarhus, kunne si
kre sig reserverede Pladser i Festsalen
uden Vederlag ved straks at tilskrive
Komiteen. Der er allerede modtaget
over 100 Anmeldelser. Ligeledes at
denne ved Jmødekommenhed sm Ud
stillingssAutoriteternes Side vil sø- v
ge at skasse Værelser i Hoteller eller
private Hiern, naar der snarest inuligt
sendes Underretning om hvor man
ge Værelser respektive Senae, der
ønskes.
Adresse: Komiteen for Aarbusdas
gen, 327 Fnllerton Ave» Cl)icaao,
Jll.
s
Det
dansk-amcrstansle Stævuc
ima
Rossikilde Ewijle (3.-—I(). August
MUSL
,,Tanne«.n!«i·e nar tilsendt o-:s fol
aende:
Forretninaisndnalaet link nn ndar
lnsjdet Planen for Erkennet Ten otns
fatter en Eliastte danskiatneritanste set
entelt ameritanststsoredraa samt Ord
ikifte1«, Enan ca Lplasssnina Past.
Tn Helden oil tale om dansk Hirtelio
nnder Etjasrnebannet-et. Pastor M.
F. Bliclifeld liar looet at liolde Fore
d1·aa: lianss Enine blioer 1·iineliauis:
den dansk-atnerit«ansi«e llnadomsbeocw
aelse. Hof-Z Tiden tillader det, vil
lsan tillige tale om Ny-Enalands Pu
ritanere og deres Tigter, Haiothorne
For-satte1«en Carl Hausen skildrer ,,25
Aar paa Prcerien«, samt lasset- op·
Past. A. T. Dorf holder et indledende
Foredrag om Danskhedens Vevarelse
i Amerika, og Past. H. Plambeck ta
ler sotn en as de nnge om samme Sag,
lworefter der bliver Forl)andling.
Højskoleforstander O. Stevens er op
sordret til at tale om det dansk-ame
rikanske Skolearbejde (ogsaa som
Jndledning til Ordskiste) samt til at
synge dansk-amerikanske Sange, book
til knyttes Tale om disse. Endelig
liar den amerikanske Gesandt i Ko
benhavn, Dr. M. F· Egan, lovet at
tale om amerikansk Litteratur. Pastor
P. Kjølhede komme-Z sandsynligvis til
Stede og vil« da ogsaa føre Ordet.
Forbaabentlig vil adskillige af Dunst-«
Amerikanerne, som kommer med til
Stceonet taae Del i Forbandlingerne.
Men alt dette er kun den ene Huld
del af Stævnet Den anden vil ster
lig blive belliget Skildringen af·det
aandelige Livs lldvikling i Danmark
i det 1«9de Aarlmndrede. Professor
Vill). Andersen vil tale om »Dan
mark« og Øhlenschlæger samt læse op
af Holberg, Forfatteren Jakob Kund
sen om Grundtvig, Valgmenighedss
prcest Carl Koch om S. Kierkegaard,
Højskolesorst Jac. Appel om HÄ
skolen i Nutiden. Forhaabentlig vil
ogsaa Frimenighedsprcest Niels Dael
tale. Desuden skal der holdes et
Foredrag om den politiske Udvikling
og et om sønderjydske Forhold (af en
Sønderjyde). J Roskilde Domkirke
vil C. Baagø fra Testrup tale om Kir
-ken og dens historiske Minder. Son
dag Formiddag bliver der samme
Sted Gudstjeneste med Altergang,
Provst J. A. Hejberg holder Skrif
tetalen. Søndag Eftermiddag hol
des offentligt Møde paa Højskolen
Mnlia aflsoldes der en Koncert, og
den sidste Asten slntter Stasvnet med
en sestlig Sanmienkomst
Til den dansk-ainerikanske Sang
oil vi, sont før ncevnt, gerne have
Tllkedoirtnina as Dasist«-Amerikanere,
der koinnier til Stievnet — ikke Inindst
de nnae bedes lmste paa dette og
viere rede til at synge as deress egne
Sange, saa man lser biennne kan faa
at Inne, lwilken Sang der Inder paa
den danste Tnnge i Vesterland.
Jndineldelser til Deltaaelse i Smo
net sendes til medundertegnede Breds
darfs. Og da Pladsen paa Højskolen
so er bearænsetx aør man vel i at mel
de sia tidligt, om man vil vcere sit-«
ker paa at bo der. Jndtil 1. Juli
oil der saa pidt muligt blioe forde
lioldt dansk-amerikanske Gæster
Pfad-Z, lmis der da ikke før den Tag
er meldt flere af dem, end Stolen kan
nimme. De, der ikke kan komme til
at bo paa Skolen, gis-r Vel i at sikre sia
Veerelse i Byen i aod Tid. Der er i
Jioskilde et stort, oelindrettet Hofsta
lehjem Deltagelse i bele Stcevnet
(med Kost og Værelse) koster 15 Kro
nerz uden Kost og Værelse er Pri-«
sen 1 Krone pr. Dag.
Stævnet er et Foellessoretagende
If »Dansk-amerikansk Samsund« (re
Ircesenteret i Forretningsndvalget
if Pastor Jak. Halm og A. Bobjerg),
.,lldvalget for den dansk-a1nerikanske
Mission« (ved Pastor F. Brunn) og"
Roskilde Højskole (Tl). Bredsdorff).;
Zkolen ligger ved Fjorden, en halo«
Times Gang Nord for Noskilde i
A. Bobjctg, Th.,Brcdsdorff,
vsilant Højskole, Roskilde Højfkole
Galten St. «Roskilde.
—-·«....——
«Danskeren« udgaar to Gange
Jgentlig og kostet 8150 pr. Aar
;ang. —- PrsveiNumre sendes frii
oaa Forlangendr. «
Fra Las Augen-T Cal.
I Herren tr god intod o-:! ct det
’en Nntttst Jtti. del et« jo tn dnglig
Crfnrinxtz ,,x)tttt—:s Illkistnndt ted et
lmer Takt tm ottIr o-:—,« siget oi i
lfttl ld Onunoni tut-d ’1xt·«·.I1fttt1I. Mett
kltnnsts Nnntt og tvodlted findet Ad
Islng tnod oo nun forskellin Tlltttndt·.
ETen et· ntnnttfoldiztI Tenno Wann lmr
Eltntth (««)odlted Inst sig tnnt den kllsnndIh
Hut lttnt hnr ginet oszs en TlIkeniglted her
Hi Los Angeleg« Fett wed, nt dette uil
lqlæde ZtItttfttttdLs-s og leiidsionszsoetk
itternth
i Eiter i site Manne-der nt ltnoe
istmtet ene tned Arhejdet og Ansonret
er det tned ndelt Glæde okt Taf til
Herren, nt vi ser en lille Flut as dan
’st«e Mit-nd og Rotttder af Vor stellt-s
Tro og VetIIndelse sltttte sig til os
for ctt del e Atltejdet · Byrder ott (.s)lce
der nted ogi. M tm SIerretts nandetige
Velsignelse Vcere over hver af deut.
i Den første, sottt tilbød sig, er en
Mand, sont lever 135 Mil hersta,
Jude i hvad vi kalder ,,Ørkenen« (the
JdesertJ og sotn kommer hertil itnellem
for at købe Tøtntner til fin Tit-mutet
handel og satntidig besøger vor Stir
ke. Allerede ved Nytaar bad han
’ m Lov til ot vcere med, nctar Vi dan
nede Menighed Men den Gang ftod
vi her helt fremnted, og Menigheds
dannelse laa for os langt i Fretntis
den.
Aut, da oi tog fat paa Sattetn onr
det en Selosølge, at vi gjorde oS selv
og hatn den Glcede at lade ham blioe
først paa Listen. Hatt beføgte os tty
lig, og oi var glade ved Besøget. Hatt
er dog det etteste Medle1n, sont bor
saa langt borte. At det har kostet
noget Arbejde at naa til at fatnle
endog en lille Flok af vort Folk, der
er spredt i en stor Verdensby paa
300,000, og sont ikke kendte hinattden,
før de mødtes i vor K"irke, vil let
forstaas, særlig af dein, der kender
til Vanskelighederne for det kirkelige
Arbejde i Storbyerne. Herren vcere
-ceret og takket for den »aabne Dør",
den Jndgang, han har givet Den for
enede Kirke blandt vort Folk her.
»Han give os Naade til at vcere »en
Velsignelse« for enhver, sotn vi kom
i mer i Berøring med. Besøget pes. vore
IGudstjenester de sidste Sz arm natur
khenholdsvis 38 og 50 -
Lforening er vokset til 12 R »O e ,
sog der var 21 Kvinder til vori""·stdfte
»Mode.
Z Men, Venner, vi er ikke fcerdige,
fordi vi har dannet Menighed. Lad
os hnske, at vi har kun begyndt, og
at det vil koste meget haardt Arbejde,
mattge Kantpe — indre og ydre —
før oi bliver en selbstcettdig Menighed
nted egett Kirke, o.s.v. Men det vil
kotnnte — ved Herrens Rande vil
det kotntnel Hatt vil ikke slippe eller
forlnde os; mett J, Satnfnttdsvetttter,
tnaa heller ikke svigte os. J Vil ttok
bære ederss lille Menigbedssøster paa
Forbønnens og Kcerlighedsltjælpetts
Arme, til htnt bliver stcerk nok til at
gaa ene.
Ett V ej eller attden, vor Her-re ved
Rand,« sang vi ved Vettyttdelsett af
Menighedsntødet stm læstes Gnds
Ord fra Peters Brett: »Kommet til
hatn den levende Stett . . . . vorder
selv lettende Steue, opbyggede til at
vorde et uattdeligt Hns, . . . til at
frembcere aattdelige Ofre, velbehage
lige for Gud ved Jesus Kristus,
til at forkynde hatts Tyder. som
overførte eder frct Mørket til sit be
ttndrittgsvcerdiqe Ly-3.«
Vett)dningett, Ansvaret og Jelsigi
nelsen of det pantænkte Skridt blev
lagt de forsatnlede paa Hjerte En
Konstitution blev oplæst og vedtaget.
Embedstncend blev valgt: Peter An
dersen til FormattI, J. Plauttb til
Sekretcer, N. P, Hanfett til Kasserer
og A. Petersen til Søttdagsskoleleder.
Det blev vedtaget at bede om Op
tagelse i Den forenede danske ev.
luth. Kirke ved næste Aarsmøde Der
paa reiste vi os og bekettdte Forsas
gelsens og Troens Ord, og til Slut
ning sang vi: ««7·ak for disse made
rige, Aar, sotn kont, og Aar, som
svandt.« Der var stille Højtid i Hier
terne da vi bad:
,,Brug os som en Tjetterskare,
Der gaar nd pcta Alfarvej,
For at de, sont er i Furc
Frelst maa komme hient til dig.
For Itt de, sont i det fjerne
Ltetntst har gletnt End-Z Riges
Sprog,
Knn saa Syn paa Julens Stjente
Midt i Nattens Stjertteag.