..Mankl-teren".
et balvuaenilia Nnbedæ oa Ovid-S- I
ninazblad for det danik Toll
i N m eri ka,
»das-»O as
DAVICU f,T"l’II. PT’R7, NOTYSlT
um«-, weh-»
!
l
I
I
..S’tmss»»s« »Nam- Iims Eis-Eisen nasse-drin
Nsiä m-· Clown-qu
I N« Inst-»d- Ssnspss MIN- Udlrmdpi KIND
Risiko-i betales i III-WITH.
sesssslinm metafin»· Mkrsäfecnmnfwfna km
and-f annaaevde Nladetadsesspvesc
Tuscien T,T"rn.p1ms.. www-. i
Nlaisz Mehr »
Norman N. M Anders-m ?
Alle Nfdma til ,,Danss»en«s Kndlmldtj
Ifbanblinoer, Knefelvonbnneer m Artikler
Of enlmer Nki. bebt-R adreälerett
N. M. Jst-dessem Plain Nebs.
Knie-keck It Rhirposioffim AK Sei-nnd
vlmsg mai-for
Advertigimx Rats-.- mgde lenan npnn
Ivvlfksnfiom
J Tilseplbe af Urmalwægssabedef ved
Modtaaellen liebes man klaae til bei siebliaew
Vossvæfem Sknlde det ikke hin-We, bedess
man benmnde fia til ,,Oanfke»n«g’
contmu
Naak Lin-ferne dem-endet ssa til Falk. du«
cvefteteri Plain-i enten for at købe bog dem
eller for at saa Wlntznina mn det avesterede,
seh-a Oe altid nmtalr. ni LN faa Amt-fisk
mmtot i lufte Pfad. Det vil Jan-e til am
Idia Ruft-,
Senatet har nu en udmcerket Lei
ligbed til at Vise, at man har Iniszkendt
det.
Past. E. Hausen, Beresford, S.
D» har modtaget Kald fra Mason
City, Nebr. Past. Hansens Adresse er
altsaa nu Mafon City, Nebr.
Sultanen af Tyrkiet vil nceppe sym
patisere med den Bemærkning af »Un
cle Joe«, at Verden er meget bedre,
end den nogen Sinde tilforn har
vceret.
En ny »Profet« har bekendtgjort,
at Verden vil gaa under i 1914. Nag
le af Reprcesentanthusets ,,ways and
means« Komitemedlemmer vil ncegteq
at det kan vare saa lcenge, dersomz
Senatet bliver ved med est infistere
paa en lav Told paa Haudfker og
Strømper.
Hvor svcert det er at unde andre
den Frihed og de Nettiaheder, man
selv gør Fordring paa, det er Ung
tyrkernesz diktatoriske Optræden et nyt
Eksempel paa. Bare de doa ikke ved
deres Forhold skal have fremkaldt en
altfor stcerk Reaktion. Deresi Fril)eds
ideer synes at bære Prceg af Tidsaan
den i Frankrig, hvad man vel ikke bør
nndres over.
»Nordlyfet« giver et Nesnme af en
dansk Kunstners Udstilling i New
York. Kunstneren er Emil Carisen,
som vistnok er den første danske Kunst
ner, der har arrangeret en Udstil
ling i Te Forenede Stater. Udstil
lingen skal i det hele have vceret ster
deles vellykket. Af Interesse er det,
at det især var de danfke Billeder, som
tog ,,ihe cake«.
He. Ca1«lsen Udtalte i et Jnterview,
at de danske Kunstnere let kunde staf
. fe sig et Verdenspublikum, dersom de
vilde forsøge derpaa.
Lceserne vil have lagt Mærke til,
at vi i den senere Tid flere Gange bar
vceret overlcesset med Jndfendelser.
Man bar saa givet os det gode Raad
at ,,vrage«. Men vi gad vide, lwent
der egentlig ønsker at faa sit vranet
J kmert Fald findet Redaktionen det
at uære en lyel vanskelig Opgave at
vrage rigtigt. At optage Meddelelfer
fra et Sted og bortkaste dem fra an
dre Steder er ikke retfcerdigt. Natur
ligvis forekommer der altid et og
andet, som baade maa og kan vrages.
Men i fin Almindelighed vil vi ben
stille til vore Venner. Korresponden
ter og de, der anbefaler deres Settle
ment o.s.v. at skrive saa kort og prie
cist som muligt, saa andre onsaa kan
faa Plads ved Siden af. Saa gaar
det nok. Vi vil ikke ftandse Penuene,
men hellere bidrage til at opdrage fle
re dygtige Penneførete
Vor Kirch og vort Lands
Freiinid.
ll l. Princippct, der styrcs cfter.
Hvurledes der styreH i et Land eller
en ilonininniy det er itte tilfasldiat
Paa alle Onirander i Mennestefani
fundet styreszs der efter vix-se Print-in
per eller Grundfietninger. En Fort
Betragtning af Stureprineippet niaa
Viere paa sin Pladszs i denne Forliind
elfe.
Der er to Oerindprineipper, sont
stadia tienkper am Forranqen Det
ene er li a- r l i g l) e d e n, det andet
E a o i In en eller Egenkærligheden
Det er lslcerlighedenis Wiesen, at
dens Ejer sætter Nkesten ved sin Side,
at l)an agter hatn ligelierettiget til
Livets Goder med sig felo.
Det Menneske, der beherskes af
Egoismen, vil altid og ved enhver
Lejlighed foretrække sig selv.
sicerlighedeng Princip licevdes o
veralt i Gusz Ord. Det var Styx-e
princippet blandt den gamle Pagts
Gudsfolk, og det er det i vor Tid, saa
langt som siristendominens Jndflyds
elie slaar igennem.
Egoismens Princip stammt-r fra
chevelen, og gennem Synden har
det gennemtrcengt Hedninaeverdenen
og ført til det værste Barbari.
Man kan Laattage de to Primiti
pers Kamp om Forrangen allerede
i Fainilielivet Hvor kan Egenkcerlig
heden ikke stitke frem imellem Se
fkende. Og sikken Fortrced deu kan
afstedkomme.
Ogsaa i de mindre Samfund i
By og paa Land kcempes der melletn
de to Principper. Tag f. Eksempel
Kanipen mellem de politiske Partien
eller mellem Personer inden for
samtne Parti, om et Embede, om
Fordeling af Embedsgager.
J gamle Dage stak Egoismen
Hovedet frem gennem Cnevcrlden,
gennem Azistokrati. Liveaetikab,
Stavnsbaand, Slaveri og lignende
ngaa i en Demagogs Kappe knnde
der sidde en Egoist.
Alt dette gamle Urwesen hvorunder
nogle faa gjorde sig tilgode paa de
manges Bekoftning, har man faaet
Øjet opladt for, saa langt som den
kristelige Civilisation er naaet frem.
Men skal Kærlighedens Princip
slaa igennem i de forskellige Forhold
i dette dort adoptive Fcedreland2
Skal Kcerligheden blive det styrende
PrincipI
Der kcempes om det paa alle Om
raader. Se blot paa Forlioldet mel
lem Arbejdsgivere oa Arbejdere, mel
lem Sælaeren oa Køberen, mellein
Producenten da Forbrnaeren
Den, der bar Anledninaen til at
skaffe fig en Jndtceat paa andres Be
kostning, fristes ifølge Egoismen til
at benytte denne Anledni11a. i
Naar Arliejderen fordrer sin ri-?
meliae Andel i den Farnine, lian ers
med til at skabe, faa fordrer lian ik-j
ke 1nere, end ban ifølae Kasrlialiedenskil
Primip km Rot til. !
Kwniqhedm vix urtid kiictsækdixwdp
«De1«for—— lmor den er det styrende -
Princip, der kan ikke taqesks Sterben-»
syn til Rang og lignende Den ene«
kan ikke leve bøjt paa den anden—3.
Bekostning. ;
Tet er netop det, det acelder om iT
et Lands Styrelse, at den kristeliaJ
Civilifation kan saaledes slaa igen-j
nein, at der mere oa mere kan blivei
styret efter Kcerlighedens og RetfærJ
diabedens (83rnndsætning i alle Sam
fundslag, i alle Forli-old
Men denne faakaldte Civilisation,
den er Kristendonnnens Produkt, den
er kommen med Kriftendornmens Ud
l
l
bredelse, ja, den er Kriftendom i
Hverdaasklceder.
Knn i nøje Forbindelfe med Kri
stendommen kan et Land derfor vente
at bevare og fremme Civilisationen
kan det vente at bevare, bmvde oa
praktisere det rette Styreprincip —
sicerlialiedens og Retfcerdiahedens.
Oa kun i Kristendommeus Aand
»kan der aøres et kraftigt Arbejde i
lmod al Uretfærdiabed og Undertryk
Jkelse
l Der kan, som sagt, knn ftyres ef
zter visse Principper,oa Kristendom
mens Grundfætninaer er, Sind ske
Lov, anerkendte i dette Land, oa der
kcempes jo stedse for deres Gennem
trænaen
» Men det er Priticippets, denne
junderlceaaende frngtbare Bei-umd
ielfes Bevarelse, vi først oa fremmeft
lmaa tage Sigte paa. Men derom
nærmere i det følgende.
Pressemeddelfe fra
Danfk-Antcrikansl« Selfkab.
Aakhusdachk
Tanst-Auicrikansk Selskalisz Roniitc
for Antlmssagen bcdcr oc- oplnsc, at
Dunstleniorikuncru souc akitcr at del
taqc i Festen i Anrlmis den -l. Juli,
kun sier siq rosewercdc Pludscr i Fest
salcn til AulmiImlejtidclixilscderne,
lidcn nogct sum helft Vcdcrlmi Dis-d
Hennendclsc til Rumitccxh 2327 Fullcr
ton Arn-» Linksqum Da Tilstrønmin
qcr udcn Tuiul nil blinc stærk bør AU
søgninqcr insench snarest muligt.
lldstillitistmnndiqlsedcrne lsar vol
villigt acht Tilsaqu onc san vidt mu
ligt at sfaifc alle, der i Tide nennen
der siq til den, Verrelselz cnten paa
Ootcllcr cller i private Hieni. Dct vil
dersor værc tilraadcligt for dem, der
ønsker at benyttc sig af dette Tilbud
uopltoldeligt at scrttc sig i
Forbindelsc nicd ovennævnte Komite,
opgivendc l)vor manqe Bærelscr, re
spektive Zeuge, der forlanges og
Maximalprisem de ønsker at betale.
Komitecn vil da øjeblikkelig indsende
alle saadanue Anmodninger til Uds
valqet i Aarhus oq underrette Bed
kommende saa snart der indløbcr
Sonn
Glimt og Panier.
Der Var engang en Bunde —- for
øvriqt er bnn endnu i Lilie — fom
i mange Aar var Forstander ved en
Søndagsskole Han gjorde sine Ting
tintig godt, var vel lidt af Vefolk
ningen, og man sngde om ham: brül
ken Lykke for vor Kirke, at vi bar ham
il Forstander ved Børnegudstjenesten,
han egner sig ndmærket til denne Ger
ni11g. Altsamtnen godt og vel!
Men lwad skerl Vor Farmer scelger
en skøn Dag fin Ejendom, flytter til
Byen, bygger for sin Kapital et —
Teater og er hele Tiden siden ivrig
befkceftiget med at gøre ogsaa denne
sin Virkfomhed til en Succes, somsp
hans Farmdrift og Søtidagsskolegerskk
ning var det. Og Folkene i den lille«
By siger om ham: hvor var det doc
en Lykke, at han tog fat paa dennei
Opgave: nu hat vore unge da et Stede
de kan gaa til om Aftenen og fordrive
Tiden paa en smnk Maade (altsaa ved
Duns, Maskerade, Forestillinger o. s.
v.) —- den Mand er da ogsaa som
født til at Være Teaterdirektør.
Ja, verdslig set er det jo en forbavå
sende Fcerdigbed: med samme udmcer-"
kede Dygtigbed at kunne præstere tre
san vidt forskelliae Ting.
Dog, der er jo mange, der kan gøre
hmn det efter. Der er dem, som kan
danse og bnmle bele Lørdag Nat —
eller det lcengfte Stoffe nf den —- og
nlligevel Viere i Stand til, efter at de
bar vnsket sig og faaet Innre, at gaa
til Kirfe og til Alters-, synge Lovsan
ge til den Højesteski Pris med den sam
cne kraftige Vas, der faa Timer gang
ne førte an i Pigernes muntre Kreds
og i Brødreriekken om den lifligt dam
pende Pnnchebolle
Se, det knn man doa vel kalde Ge
ni. Ja, det bar ogsna en anden Be
nævnelse, den finder du selvl
Du, der har Kristensans, hvad kal
der du saadan noget? Skulde det al
drig vcere forekommet dig, at det er
en nlykfalig Fcerdighedl
De Mennefker ligner for Resten den
franske Partikel »a«, der kan betyde
næsten alt Innligt: til, ved, i, indi, for,
paa, fra, efter, om, som en, som, un
der, imod, i Overensstemmelse med
iInelleIn, nok, eller, og —- o.f.v. Dette
lille Ord kan en Franfkmand anbrin
ge, omtrent bvor han behagen alle
Vegne kan det klare fig. Det er lille,
men sikkert.
. .- .
rDZvid fpørger Herren, om han ikke
fnmler bans Taarer i fin Flaske, hol-;
der Regnskab med dem i sin Bog (paa:
sin Liste). I
Naar der i jeres Kirke er en freInJ
med Præst, der taler, bar du da no-l
gen Sinde lagt Mærke til, at her og’
der fceldes der Taarer imo d al
F o r v en tn i n g: fordi Vedkonl
mende ellers aldrig grceder for no
gen Ting, bverken bellig eller fønn,
Hvad kan nu Grunden til disse Tan
rer antages at være? — Ak, det er
Synd at Vcekke ngrnndet og nberetti
get Mistanke, nien alligevel — det
fknlde Vel ikke kunne tænkes, at de
flød for den fremmede PræstesSkyldl
At han dog kan faa det Jndtryk, at
oajaa lier hogs ocs fan Gndis Ord aøre
JndtrUH
Mon Herren i Hintlene oasaa sam
ler disse Taarer i sin FlaskeP At·
nej! oa lworfor ikfe? Fordi det er
blot Ø j n en e, der grceder.
Saadan nnldte jea en Winter-mor
gen en lille Piae, der vift var paa Vej
til Stolen Binden Var spydst on bi
dende, saa lnin fik Band i Øjnene der
ved.
,,.kaarfur grasder du, lille Pige?«
spurate jea deltanende
»O, jea arasder slet ifke, det er knn
tnine Øjne der g1·asde1«,« svarede hnn
muntert og ilede Inia forbi.
Da var det, Davids Ord randt mia
i Sinde — oa dernakst de Menneskers
Taarer, der ikke føresz Reanskab over
paa vor hinnnelske Faders Liste.
s O .
To Ord (f. Eis-J over Honedet —
overl)ovedet) kan ved at sammenføjes
til eet, ganske tabe dereLs oprindeliae
Mening. Ofte gaar det tvende Men
nesker ligesaa.
f O I
Det Skib, hvis eneste Drivkraft er
Strømmen, vil ikke, eller nøjagtigere
k a n i kke, lystre selv det mest solide
og ellers paalidelige Nor.
- i i
Det Navn du, billedlig talt, giver
dig selv, bebolder du maaske hele dit
Liv.
Der var et Par unge, lykkeliae For
celdre, hvis første lille Pusling knnde
lalle enkelte Ord noaenlunde forftaae
ligt. De blev ved at foresige den lille
hans eget Navn, for at lJan fkulde sige
det efter. Omsider saade ban da no
get, der havde en fjern Lighed med
Navnet — og med den Beteanelse
kaldte de hom, saa længe de levede:
hans egen, første Udtale deraf.
Der er noget i det med »at svare til
sit Navn«. Er du redelig i Handel, kal
des du en ærlig Mand. Ler du ad alt
muligt, kaldes du en Grinbider. Fin
der du Fjerkræ om Natten, kaldes du
Hansetyn Og saa videre, ad libitum.
O s i
k- Vi stod paa Agterdcekket af en Hur
xigdamper og kunde i Kimingen skimte
Iførstq vage Omrids af«Mi»llionsta
zdem thi der var Paalandsvind. El
sleks fes Chicagos Kontur ikke, føkj
Hman øjner den gennem Røgen næri
Yved. !
s Førfte Styrmand og Yours Truly.
;Jeg gjorde hans Bekendtfkab om
LBord Foranledningen var, at jea
Lhørte ham nynne: »J alle de Riger
sog Lande«, da jeg om Natten gik paa
lDækkeL og ban havde Hundevagt
! Der fandt jeg en Landsmand, der
iganske bogstaveligt bavde faret i al
jle de Riger og Lande paa Jordens
lganske Rund. Vel belcest, fri oa
»frank, med djcerve Øjne oa anbenst
IBrysL som det søminer fia en lLmvetss
)Søn. Dertil et dybt Geniyt
I Vi kom den Nat under Sanitalen
ogfaa ind paa Reliaionen
,,Forøvrigt fkal jea sige Deni,«
sluttede han en lldtalelfe, ,,at den Ne
ligion, der forbyder Lllet vil Viere»
ubrnaelig i Tysklandx den, der hast-H
lyser Bøfsteg, vil aldria finde Jud-;
pas i England: den, der fordønnneq
ISladden aldria i —- Danmark.« «
Il- dk si
Jea var enaana til Middaa lws del-T
istillede Futt. Tvcers over for Siedet
Huian anvisie 1nia, Var et stort na priva
Htigt Pillespejl Pan dettes blanke Fla
de havde Flnerne anbmat en Mcenade
overordenlia anskuelige »Strøbemcerk
ninger,« som Frnen nlykkeligvis hav
de overset.
M f II
Det er nn i Grunden befynderlia
nok: naar een, der ikke selv staat i
egenligt Hierteforhold til Kristendom
men, skal beskrive f. Ek5. en Prasdiken
af en Preeft- sont personlig staar i et
fjernt, køliat Forhold til Kristi Tro,
da er alting saa v a r 1n t. Der indle
des med en varm Bøn; Prædiken de
les i tre-fire Afsnit, der hver for sig
gør et varmt Jndtryk: Perorationen
former sia soin en varni Opfordriiia,
o.s.v. — og der sluttes med nok en
Darm Bein- Oa efter at ncefte Møde
er tillvst, bar Prcesten endnn et Par
l)jertelige, Varine Ord til den forfam
lede Menial)ed,·bpilken han varnit
lægaer paa SindkL at — etc.
Forbavjettk: Fried al den Varmel
—- Dog, dekct.»««fandt, nn niindes jeg,
livad bin Nokssslsfarer fortalte. Gan
overrcifkkdes Of Taaaegiis, kunde ikke
finde tilbage til Lejren igcnz arbejde
————.
de sia lasnae ilia-t«diat frencai. Da fal
te lian en inderlig Trnna til Hinle,
satte fig paa en Znefonne, snlte enl
apni·te, liehaaelia Varine risle nennenH
Leae1ne:, slnnirede ind nden at ville
det, faa sia i Trinnnie hensat til Parn
doniszsliin lianii Illioder sind i Toren da
kaldte liani ind til Middaa »Kon
saa, Osntten niinl Nn ei- Pandetageri
ne s(erdiae,« thanszs Lin-stets
:’lltsmi tan nian aaa i Jeden nied
Banne. lSande hin Mund nasret ene
i Ldeinarkem liande lian faaet saa skøn
en Tød, sont noan Inenneskelia knnde
anske sia. Hans Rannnemter fandt
liain tidsnok til at nackte hain iaen i
Hytten
Den aanile Profet anker over una
le, soin forkyndte Fred, hvor der i
Sandhed inaen var. Og hvor vrøvles
oa snaktes der oni Banne, hvor der
ingen er!
Js- III s
«Det er nok et Adventistbe
vis!« — caadan udbrød en ung
Mand niidt i en Diskussion, sont dog
ikke nrermere skal omtales her.
,,-Oa dermed vil dn altsaa sige?«
forskede den anden unge Mand tviv
lende.
»Jo, hør nu blot. Sidste Sommer
under Ferien fik vi en Dag Besøg af
en Adventistkolportør. Blandt andre
Skrifter fremviste han ogsaa en Bog
med saadanne no’en snurrige Illustra
tioner. Min Opmærksomhed fæstedes
ved et Billede af en So, der stod og
snaskede i en Død Rotte.
»Halt-di Kasket!’ udbrød jeg, ,hvad
skal dette her smage af?’
,Ja, se, æ-de kan De ja selv se, hvad
Svinekød er for noget S—’, sagde
Adventisten triuinferende.
Jeg blev i Øjeblikket lidt konst ved
dette slaaende Bevis. Da kom der
ganske uventet Hjælp fra Hønsegaar
den. Foranlediget vedien øredøvende
Kaglen og Pludren og Kyklikyen
og Kvakken gik jeg hen til Vinduet for
at nndersøge Aarsagen til denne ge
valtige Opstandelse Kolportøren kom
ogsaa. Det vidste sig nu, at en site
fem Høns var gerandet i et ophidset
Bengemceng, ydens Kalkunery Gces
og Hauer slog Kreds om de kæmpende
og leverede fri Musik. Saa lige med
eet sot den ene af Hansene ud af Kredk
sen og pilede as Sted med — — med
en død Mns i Næbet.
,Den Mus maa sikkert smage losk
ker, siden de alle er saa balstyrige ef
ter at faa den’, sagde jeg langsomt
— og føjede til: ,Vilde De nu alt
saa sige, at det Æg, den Høne, om alt
gaar vel, lægger i Morgen, er noget
S—?'
Men natnrligvis skyndte han sig at
snøre Randslen og ud ad Døren.
Saadan ser da et Adventistbevis
ud.« N. N.
Nyt fra Chicago.
Forrige Uge havde Vi et Par Da
aes narmt Vejr: men pludselig fik
ni Forandri11g; en heftig Snestorm
strøa over Egnen med stor Hin-rig
hed da tilføjede megen Stade, scerlig
i Byens Udkant. Det var ncesten itke
mnligt nt fcerdes i Vyens Gader, iscer
for Damen hvis Hatte og Pakker ofte
lwirvlede rnndt i L1.1ften. Cndog de
tykke Politibetjente havde Bester med
at holde Balaneen. Efter Stormen
fulgtesKulde der siden har« holdt sig.
Soin Følae af dette bratte Omslaa
i Vejret er her nn megen Syadom,
især saadanne som fremkommer af·
Fortelelse
— Vyvalaet er ooei·staaet, oa der
er attei· No i Sindene. Demokraterne»
og kliepnblikanerne er omtrent ligei
stcerkt repriesenteret blandt AldermcenHl
dene. Da Valadaaen indtraf paa en af
de jødisfe Helliadaae tabtes hernied
en Masse Stemmer·
— Komirmation vil blive afholdt
i Ebenezer Kirke forste Søndaa i Maj.
Der er 7, sont aaar til Koiifiriiicitioiis
forberedelse.
—- Aflmldsforeninaen ,,Det blaa
Mars-« blen ved forriae MenialiedsniiJ
de optaget ioIn et Led as Meniahedens
Arbeide ined særskilt Vestnrelse For
eninaen her er et Led af Blaa Kot-Z
Foreningen i Danmark.
—- The Field Museum bar impor
teret en Del Bill-edel· oq andre Tian
fra Rina, soni Gnvernenientet liar
forbndt Jndaana i Landet oa har ta
aet det i Faroarina forelnbia
—- State Attorney Wayman har
afholdt Jaat paa Spillerne her og
faaet en aod Fangst. Adskillige af
ledende ,,gamblere« blev fanget.
— Tot størsle iklntnL der nogcn
Binde lmr for-taugt »Tivorce« paa
Den Tau, mikneldte fig i Lordka
iult UT Putz Te fleste Andrauender
tog fuu :; Illkinutter at fnn benilget
Grundene for Sfilsmissen Var i fle
ste Tilfmlde Trukkcnfkub ritt-r Desor
tion. J noqle Tilfælde lmvde det
stunka sum oasna funcst Lyst til ,,other
follow-IT Eu sc11«t"lm«ede Dommeln-n
,,nt the rate of about UW word-:- pr.
minute why lee didn’t like her Uns
band« Sau snurt Dommcren fik« Mas
let, standscdc lqu hende og gcw hende
hendeszi Frilusd Donnneren mutte, at
du mn anaret »wes youug follow«
ofte var stadset op, ljavde dette en verg
tiq Grund for Skilssmigsscn En Dol
nyggerrige Personer overværcdc Fore
stillinqcn og udbrød undertiden i Lat
tcr. Stop! tordnede da Dommcrem
dette er ingen Va11deville, er det det
J vil have, man J gaa andet StcdH
og betale for det.
—- Man er for Tiden ved at um
lægge Spurvognsskinncrne flere Ete
der paa Vestfiden.
—- Chicagos Fabriksvirksomhed
har taget et temmeligt godt Opsving
de fidste Aaringer, dog er eu Del steil
re Fabrikker flyttet bort fra Bycn.
— Eu Del af de store Fabrikker i
Byens Fabritdistrikt blev i forrige Uge
·mulkteret for Overtrædelse af Røglo
Ven.
— Paaskedag forløb stille her i
·Bye11. siirkerne var temmelig godt
besøgte. Vejret er bleven lidt mildere
igen.
TEU Del af Byens Skoler under
gaar Reparation i denne Tid, og au
tagelig vil flere Skoler blive bygget,
da der ikke er Rum for de skolepligtige
Børn. Korr.
Kenosha og Racinc.
(Fortsat fra Side 3.)
Højde med, hvad han har i sit nu
vcerende Kald i California. Man
prøvede da paa at faa Pastor Ole
R. Olsen, Albert Lea, fik Afslag,
kaldte Pastor L. Jensen, Ruskin,
Neb.,—og sik atter Afslag. Foxat faa .
en Afgørelse, hats man derfor ind- «
wmmet Betimeligheden af Pastor
Jensens Fordring og tilbudt ham
de ønskede 100 Dollars Tillus-g, saa
at der nu er al Sandsynlighed for
at Pastor A. H. Jensen modtager
Kaldet -
Pastor Prøvensen afrejfer Mandag
den 19. ds. til Coulter, Ja» og i
Mellemtiden, til den nye Praest an
kommer, vil Pastor Dahlstrøm vate
tage Farrettelsen af de kirkelige
Handlinger.
Som et lille pndsigt Apropos kan
vi nasvne, at Samfundets ovenfor
nævnte Præster benyttedes forleden
Tag i Byraadet af den ,,smarte«
Aldermand Dooley. Der ligger nein
zlig tæt ved Emaus Kirke og Prieste
jbolig en overordentlia ildelugtende
Siebefabrikj der gør det til en Umn
lighed at nyde Grønsværet om Prak
ssteboliaen i Sommertiden oa i det
«k)ele taget udsender en Stank, saa
man skulde ønfke Fabrikken maatte
sblivse fjernet. Dooley talte bøjligt
Zherfor iByraadet og Paaviste dra
1matisk, bvorledes Pastor Prøvensen
flvgtede fra Racine til Coulter, Ja.,
lfor at undqaa Scebestanken, og bvor
sledes Menigheden var fortvivleh
ffordi Pastorerne Jensen, Ferndale,
Olsen, Albert Lea, og Jensem Ru
skin, alle havde nægtet at komme
naar der lugtede saaledes af Sæbe.
Med al Respekt for de paaqceldende
Priesters ,,fine Næse«, var doa det
Vist ikke den rette Grund!
Jeg bar netop i Dag fra Dantnark
modtaget sidste Nr. af »Dansk Mis
sions Vlad,« hvori man kan lasse et
Jndlæg af Pastor J. J. sdildsiq um
»Herrens T1«ofasthed«, visende, hindr
ledes Herren førte sin Velsignelse
frem til Pastor Kildsig og Hustru,
saa at de befriedes for alle timelige
Veknmringer fra det Øjeblik, de i
1896 besluttede at afgive Tiende af
deres Jndtæater. Oa bertil knyt
ter Pastor N. V. Hindbede Kappel
pr. Nakskov, en Paamindelse om at
enhver kan gøre den ordrctte Op
fyldelse af Malak. 3, 10 til person
lig Erfarina og Velsignelse for sig.
Der er flere Ting at melde herfra,
men fea bar maattet love Scriba at
overlade Offentligaørelsen as disse
til ham i ,,Danskeren«s næste Num
mer.
Elsmark.
