Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 13, 1909)
..Vankkeren«. et halvnaentlio Nobel-se oa Ovle ninqsblad for det dank Wolf i Amerika, »das-IT as OAYTSU l«I"1’H.1’T’RT,.TIOI’RF. »Und-, Weh-. .,Danfk»en« »dem-» fu«-r 7»Mac- naIretma Nsiä m. Nasrmnsr i de Fort-»ed- Stnsesr Als-R Urlaub-It ÆPA Vladef belaleä i ’K-nrfk11ks. Vesiillinm metalina. Kldrpälesnmndrina oa andei anaaassnfse Psalm abspaspsspaz NAYIRR T,l"l’ll. PFHL UOPRR Plain Nebr. Newkmrt N. M, Anderer. Alle Vidmg til ,.Dn!1fkerrn«ä Qndkmldk Ifbandlinaer, Korrespondancpr no Moskln If enlwer Art. bebt-s adresfmh A. M. Nnderlem Plain Nebr. Ersten-d at Mah- Pnstoffim as Sei-emsi clasg matt-ir Advektising Rat-es made known npon spplicati0n, J Tiliælde as Ureaelmkegsiqheder ved Modtaaelfen bedes man klaae til det stedliat Posivæsen. Skulde det ikke hin-spe, bedeg man henvende ssg til »Don ihren «ä kontor. Naak Lcefeme henvender sig til Wolk, der aoektereri Mal-et enten tot at købe bog dem ellet for at san Volkssaan om det averterede, heb-s De altid omtale, at De saa Arm-Eisfe mentet i dstte Mai-. Dei vil unsre til am sidiq Natte. A Vor Kirkes og vort Lands Fremtid. II. Landets Stilling, religiøft og moralsk set. Det er altsaa vor Forudsætning, a: vi er her for at blive her. Vor Slcegt vil blive Amerikanere. Dens Fremtid er her. Saa er det rimeligt, at vi ser os om og orienterer os i vort nye Hjem Det er ikke Landets materielle Stilling, vi her vil skcenke Opmoerk somhed. Det er Livets religiøse og moralske Side, der saerlig interesse ter os. Der-materielle Velvaere kan vi ikke nsjes imed. ,,Hvad gavnede det e! Menneske, out han vandt den ganfke Verden, men tog Skade paa sin Sjæl.« Dette gaelder for baade det nærs værende Liv og for det tilkommens de. ,,Livet er mere end Maden." Og for Resten — den religiøse og moralske Tilstand i et Land har vg saa sin ftdte Betydning for det ma terielle Velvære. Som det moralske Niveau seen kes eller hæves i et Land, vil time ligt Velvære i Reglen følge. Moralsk Degeneration leder til Forarmelse. Landets religiøse Stilling har for kort Tid været drøftet her i Bladet fta noget forskellige Synspunkter, saa vi her kan fatte os kort. Man har spurgt, om dette Land er et kriftent Land eller ikke Saa dan kan der spørges, netop fordi der er det, fom peger i den ene Retning og andet, der peger i mndsat Ret ning. Her er Frihed for Kristendommen fom her overhovedet er fri Religionsi øvelse Ethvert Menneske har Fri hed til at toenke om Religion elleI sit Gudsforhold, som det vil. VI bar Frihed til at dyrke Gud eftet vor egen Overbevisning Jngen hat Lov til at forfølge nogen for hanå Religions Skyld. Folgen deraf er, at her sindes Re ptcesentanter for de forfkelligste re ligiøse Bekendelfer mellem hinanden, Lutheranere, Reformerte, Katolikker et Utal af Sekter faavel som ogsaa jsdiske og hedenfke Religionsbeken dere. En bekendt dansk Mand sagde for flere Aar siden, at ,,Amerika netop var et Eksempel paa, som Forl)ol dene ikke skulde verke« Sold out vi vilde indrønnne, at han havde Ret i denne sin Paaftand saa er Stillingen alligevel, som den er, og derefter maa vi rette os. Vi kan saa glcede as over, at vi hat ligefaa ftor Frihed og Ret til at hcevde vor Overbevisning, som nogen anden har til at hcevde sin. Og faa er det for øvrigt et Spørgss maal, om Sandheden ikke er alle-r bedft tjent med at have Anledning til at vise fin egen Kraft. Men Stillingen maa fes fra en anden Side. Det er ikke alme de religijfe Mens ;nc-sker, der har Frihed. Tet er lige saa godt de ikkereligiøse — Vantro, Fritasnkere, Agnoftikere o.s.v. E Og R e g e rin g en er jo grund klovszsnnrssiqt i kke r et i g i nis. Per «fi:,nerne kan uasre religiøfe, de kan vasre misrne nieti de kan msan were der 1nodsatte. Men .kamedsagen er. at alt, lwad Iklkmeringen lnsfattcr sia med, nnd 11endiqt er og maa met-e ikke-religj«ost,. ;ikt·e-t«rjs1eliqt. Misforstaa ifke Vi« "mener ikke modsat religiøft eller kri jsIeliqL men at flieget-innen som fau Idan ikke kan tage religiøse eller kri «s1e1iae Oensyn Vetudninqen deraf viser sig tobe Ijgst paa Stolen-T Opdmgelsens og Oplnsningens Omraade· Staten kan ikke vcere ligegyldig for sine Borgeres Oplysuing. Den maa oprette og underholde baade Almneskoler, Normalskoler og Uni versiteter. Men alle disse Skolcr, netop for di de er Statsindretninger, er med Nødvendighed ikkeskristelige, ikke-re ligiøfe. Dette maa tages med i Betragts ning ved Siden af Religionsfrihei den, naar Talen er om Landets Stils ling i religiøs Henseende. Og naar Talen saa er om Mo ral, ja da er det jo klart, at den« fordres i alt, fom Regeringen har! med at gøre· l Der fordres Moral af Embeds mcend, baade i Civiltjeneften og is Militasrtjenestem snavel som af Lie-? rere. l Men her følger det atter med Nødd vendighed, at den Moral, man for drer og forsøger at hcevde, den er ikke-krifteligt. « Mcerkelia nok, at Guds Navn medtages Ved Edsaflæggelse, Em bedsed og anden Ed. Det tyder paa et religiøst Moment i Moralen. Men hvordan gaar det saa med Hævdelsen af MoraleniZ Det er et SpørgsmaaL som ikke er let at besvare, om det i det belse taget er muligt. Det vilde vcere let nok at paavise moralske Brud« paa de forfkelligfte Omraader. Vore Fængfler« er alene Bevis nok i den Retning. Men det er, naar der skal gøres Santmenlignkng enden med vort eget Lands Fortid eller med Tilstanden i andre Lande, at Vanskeligheden op staat. Men saadan Sammenligning be høves da heller ikke. Det er tilstræk keligt at pege paa —- dels de moral ske Brud, der virkelig foreligger. dem, vi ser alle Vegne, dem, vi lee fer om i snart faqt enhver Avis, og faa den Omstcrndiqbed at den Mo ral, som Staten ifølae hstundloven kan fordre oa forføge nt basvde den er ikke-kristelig. Den femte Bøn. J ,,Dsk.« af 2· April hnr en Jus-S jcnder over 9’sendo:1k)met N o m e n N- em o givet en Forklaring over det fcmte Bud Jeg vil helft Icke skrive mod nogezi, scm itke opgiver sit virkelige Naht-f men af to Grunde maa jeg gøre du« her. For det første er Forklaringen en sidig. , For det andet burde en saadan Artikel aldrig komme frem over et Pseudonym« Den 5te Bøn bestaar jo af to Dele. Artiklen handler ncesten udeluk kende om den ene. Og det er ikke den, fom H e r r en har sat førft. Derfor er den ensidig. Ved at give os denne Bøn vil Her ren jo lære os to Ting. For det første at bede eller søge om Tilgivelse. For det andet selv af Hiertet at til give. " Og det, som falder Vanskeligst for de fleste, er vistnok dette at komme til Erkendelfe af sin egen Skyld, saa at der virkelig bliver en Søgen efter Tilgivelse Hvad det andet Punkt angaar, da benvender ,,Nomen Nemo« fig jo til den enkelte Kriflen. Men en Kri ften kan ikke med en god Samvit tighed opgive eller forkasxe den Bi beloverscettelse, som Kirken har fulgt i mange Aar, og som paa dette Punkt ftemmer overens med andre proteftantifke Overscettelfer, blot for dj en Mand, som han ikke kender, skriver, at en anden Mand hat sagt, at der staat noget andet i Grund tekften Men »Nomen Nemo« opgiver ikke sin Autoritct euer he viscr Rig tighcden af hatt-J Overfættelse. Odem er Normen Neum? LIMan er »den lærde Mand«'.8 O m e n. Amucrrkning til ovcnstaacndc. — dlkasrvasrcndc kogsaa aIIonl)1IIL-, mcn fifterx nottut-neuko Forfattcr hat Listnot mistorflaact i dut mindstc AJI e n s i g ten Incd den A 1«iit·cl, sont uciu strich« inmd Vi stal irrati- aøre cspmærksom paa, at hvad der gaar i Bladct anonyuct, der maa man hol de Red. ausnarlig for. Tot var vi us oasaa lscvjdsh da vi optog Artiklem ,,:)iodclig, abosnt Tilgivelse « Dcrfor Vil Vi her Iiae, lJlecch vi forstod ch. Dct faldt os» ikkc et Øjeblik ind, at Forfatterentccnkte paa at kriti jcrc Vor autorisercde danfke Oder scrsttelse af den 5. Bøn i Fadervor. Men hvad han, efter vor Forstaaelse, vilde, det var at indskcerpe, hvad der staar iOVerskriften. Den egentlige Bøn: ,,Forlad os vor Skyld,« var hans Forudsætning, og saa vilde han sige, at hvis vi vil vente, at denne Bøn skal høres, faa« maa der vcere »redelig, absolut Tilgivelse « fra vor Side. Sau anførte saa rimcligvis »den lacrde Mand«s Udsagn for at lægge stærkere Vægt paa den redelige, ab sclutte Tilgivelse. Forfatteren an førte oasaa Grundtekstens Ord efter Matthceus, mcn det ftrøg vi, fordi vi mente«, at der var faa, som for stod det. Men Ordet hos Matth., der or oversat ved ,,forlade« er i hvert Fald ikke en Nutids, men ou Fortidsform Men det skal vi ikke indlade os videre paa ber. Vi mener, at ogsaa Nutids formen »forlade« fordrer redelig, ab solut Tilgivelse. Det forftaar vi da oasaa, at Forfatteren mente. Men om det skulde være forfvarligt at oversætte ,,k)ar forladt« eller »for lod«, saa blivcr dct end mere ind Cysenda at Guds Forladelse ab solut krcever, at vi forlade vore Skyldnere. Og det kan nok trænge til at blive sagt med al mulig Vcegt. Derfor var Red. glad ved Artiklen »Redelig, absolut Til qivelse« og optog den uden minde Betcenkelighed. W Fta det hellige Land. AfJens Dixen. (Fortsat.) Tier ved Antonio Borgen har Ja dernc deres Klagemun Her kommex· de l)vor Tag for at græde, men ster lig um Fredngen henimod Aften er du« en stor Tilstrøtnninq Hvilken Jununertlakie hel V d Sørgemurenl :1.Ii’aud, Ruiuder og Børn jamrer eg lmler her ganske højt, ja, de kys ser endog Mut-eng Steue, saa disse sidste er bleven helt glatte. ch sidder ensom og maa græde nnd Ak, Jet)ova, besøg dit Folkl Israel .sørqer. Oh, om det kendte sin BesøgelfestidI sog gaar videre til Bethesda Dam. Vejen gaar gennem Kirken St. An Im":, der tilhører de latinsk- katolske Ver er der iqen de samme glimrende Los og Altere som i Gravkirken. Gennem en lille velplejet Have gaar min Gang, og en Munk, som taler udmærket Engelsf, ledfnger mig oms kring. Bethesda Dam er dybt nede, hvorfor Vi maa stige ned af mange Trappetrin. Sporene af de fem Bue gange findes der endnu. Dammen er langagtig og vanskelig at komme ned til. Ved Siden af denne Dam er der en anden Dam, hvor Vandet vist var 10 Fod højere, men af alt det, der fortcelles, er man ikke klar over, hvad der er sandt, og hvad der ikke er. Et Par Postkort, fom jeg købte af Munken, betalte jeg godt. Gaar man lidt til Best. komme-c Inam til Kirken Ecce Homo, som iføl ge Fortcellinger skal have ftaaet i Forbindelfe med Dommersalen, hvori Tornekroningen fandt Sted. Saa gaar vi ud paa Smerternes Vej for( Sorgens Mund (Via Dolorosa). i Efter endnu et Besøg i den helliges Stad, gaar vi ud til Sions Vjerg. Juden for Mitten paa S. V. har Armenierne bugqet en ftor Kirke til Minde om Apostelen Jacob, som ital liqge begrnven her under Alte 1«et. Stilbeden afbrvdes her nu og da ved en, sum kommer for at holde Van. th ned Kirken bar Armenk erne bvaget et Hjem for Bill-grim me, hvilket kan rumme en ca. 8,000. Hvor Kuifas Hus siges at have vceret, har Artnenierne ligeledeis bygget en Kirke J den sorst onitalte hitrke hænger der et Billede, son: sorestil ler Tonnnedak3, i den anden ziirke ser Inan et Billede, der stal ndtrykke Peter-O Fornwatelse i llden sor lecnren er de tnske Ra toliffer i Frrrd Ined at opsore en mcegtig Hirte, der konnner til at III-T ge hast op ooer de andre Ritter ! Tet nnrrkeliaste her er doxs Taoix Israel-J Ranan Gran llnderliat er, sdet at staa oed Graden as den kllsanxA Horn Var Manden ester Und-J Hjerte Johann sont var stor sont sman Kon ’ge og Zither, slor i Ersaring oa sont incesten ingen — sxor i Sond: nIen ihan var stor i sin Sorg ooer Zon den, stor i sin Glasde over Nur-: Naade og Velgerninger. Tcet ved Davids Gran paastaar man, at Jesus spiste Paasfelannnet med sine Disciple og indstistede den hellige Nadoere J -.-’ærheden af Fette Sted har Apostelkirken staaet, og her holdt Peter sin qribende Pin seprædiken. Den protestantiske Kirke gaard ligger ogfaa her paa Sions Bjerg, den er borte fra Larmen, og Gravens Stilhed mcerker man. Blandt Gravene lægger jeg Mcerke til Biskop Gobots Gran samt den danske Jødetnissioncer Nikolaisens Grav. Uden for Staden Iigger Erik Ejegods Dronning begravet. Menl jeg maa bort fra Sions Bierg oxJ Efra hans Oeoningeu der hviler her, ’ham, om hvem det enganq blev sagt: ,,Jeg saa Bethlehemiteren Jsai’ Søn, han forstaar at lege oa er vældig ltil Strid, en Kriasmand og for Hstandig i Ord, en Mand, som er def Tlig af Skikkelse, oa Herren er med rham.« (1 Sam. 16, 18). Gethsemane. Der er vel ingen as Guds Born, fder er kommen lidt frem paa Vejen, »der ikke ofte i Aanden«følger Vor lFrelser ind i Gethsemane Have og dea ser hans Sjceleangst, hans Kamp og Blodsved. Til denne Haue var det, jeg den førfte Morgen vend te mine Skridt. Vejen gaar forbi Damaskuss og St. Stefan,s Parte, hvors den dreier lidt til venstre ned r den . dybe..Dalsænkning· Ke fOnsdalen Paa denne Vej kan du Zaltid vcere sikker paa at møde de« Jpedalske blinde, som de almindelig «e«r, de raaber med der-es hæse Stem inen »Vaksjis!« Efter at vi ek kommen over Bækken og ned lige over Ifor den gyldne Port, er vi ved Geth ssemane Her er Ro og Stilhed; EHaven er ikke stor maaske to Acres sLand, den er omgivet af en høj EStenmur, hvad alle Steder i Jeru Esalem er, der er kun een lille lav ETsør at gaa ind ad, du maa bøje idin Ryg for at komme ind. Det er jfor mig den fkønneste Plads ved PJerusalemx thi medensJ man alle an idre Steder forstyrres ved Menne «sker og deres Gerninger, saa er her Ro. Hvor passende et Sted for Franciskanerne sont intere end 600 jAar har bevogtet dette Sted Jn idenfor Mnren en 2 eller 3 Alen er Hder et Jerngitter; selve Hauen er jholdt godt i Stand, overalt beplan· stet med dejlige Blomster, Inen den Yflønneste Prydelse er 8. aatnle cer Yveerdige Olietrceer sikkert de celdste, Yder findes nogen Steder. Olietræer Zkan blive meget gamle: under disfe i Haven eller under deres Forfædres lSkygge var det, at Frelseren knie lede, eller i alt Fald ganske nasr her ved, at han stred saa Sveden faldt som Blodsdraaber til Jorden. Her var det, at Diciplene sov, her var det, at Judas forraadte hom, her blev hans uskyldige Hcender bundne af de raa Stridsmænd Dyrebare Min der her er det let at bede og at tak ke. Staden lige ved giver Anledning til at bede otn meget, —- rundt om paa Vceggene er der Billeder af Li delseshistorien, der ere aanske til talende og svarende til Stedets Al vor, Her saa jeg det mest lidende Udtryk af Smerte i Jesn Aafyn, jeg Ungen Sinde har set paa et Billede, meget vil jeg vel glemme af hvad jeg saa, men hint Billede og Habe skal jeg aldria glemme. Tæt ved Gethsemane Øst for Dalen findes den hellige Jomfrus Grav. Her flok kes Skarer af Pilegrinnne for at holde Andagt, 50 Trappetrin fører denken det bliv ganfke varmt, man Vjses her Marias Grad samt Josefs Helgenskrin men der er saa meget Dingel Danqel faa meqet paabcenat Of Guld oa Sølv og saa wegen Af gudgdyrkelse, at jeg vendte mig bort : derfia niin Bibel foitalte Inia intet herein Bande Wirklich Abmfiniep Limienier on Illinsselnicend lienntu dette Eted til Von. Oele den dei lige Un er lienotset Ined Oliven tin««.1. ddnler ei- der alle Iwane Pan Veien tilliaae nmdte Vi en aneik Lixiskanh Banner til Kisten lim« mai fis-tun Den dode, en wide-c Alb-ind tun i den anlme keifte, san alle inne is lianix man sann liele Veien Zil man koin til Wink-en (Fot’tsinies.) —... —.——.k.-.. Boudeng Paaskcfcst (Slnttet.) »Hal)a! thren sætter mig Sto-( lcsn for Dørenl For min Ekyld kan dn drage af Sted straks, om du vil; tlji ljerind toinmer Anna ikke. Saa-; dan en Dutte, der kun kan sy og lirodere og ikke kender en Ost fra en Leverpølse Hun sknlde regere herh siej Tak! — En Pige, som hverken l)ar Livsniod eller Livskraftl Nejl J min Ungdoni Var det anderledes, da Var Pigerne stærke og modige!. Da gif de ved Paasketid og St. Hans med Karlene op paa Højene og tcend· te Blus og Var ikke bange for med Karlene i Haanden at springe igen nein Flammerne. Haba —- Jeg vilde se din Sypige gøre det! Nei saadan en Hare vilde nok vaere ban ge for at faa sin fine Hud tilrøget!« »Fader, du ned, at Anna ved sine fiittige Hcenders Arbejde tjener Bro det til sig og sine. Hufk paa hendes gamle, blinde Faden Men Gnd Vil nok gengcelde hende og give hende Lykte og Tilfredsbed.« »Na er det nok«, afbrød Faderen ham og pegedc paa Døren, ,,gaa din Vej med samt din Prcediken. Jeg bar faaet tilstrcekkeligt af den Slags i Kirkeni Dag.« Den unge Mand rejste sig roligt, saa ind ad Deren til sin sovende Moder og gik faa ud. Faderen hørte ham gaa op ad den knirkende Trap pe til det lille Loftsværelfe. Lorenzen havde set saa underligt paa Sonnen, idet han gik. »Jkke en Draabe af mit Blod i Dtengen«, nmmlede han, »Ist ek som jeg ser og taler med Kristine, naar jeg kommer i Disput med ham.« Han støttede sit Hoved i de store Hænder. — Hele det sidfte Aars Op levelser ftod klart for ham: »Na er det et Aar siden, Madmos der blev sogl« havde Pigen sagt. Ja vel! Han vidste det kun alt for godt. Tet var just Erindringen diroin, der gjorde ham saa urolig og oil . J Fjor ved denne Tid var Matbias kommen hjem efter at have vceret Soldat. Som en fpinkel Fnr Var lJan draget l)jem1nefra; bøj, breds sknldret og smnk var ban vendt til liage Faderens Øjne havde lvst af Jtoltbed naar han gik gennem Landsbyen med fin smnkke Sein Ved Ziden af denne kraftige Skik telse var han pludfelig forekommen sig selv gammel og opslidt. Da var det, ban havde talt om at overlades Naarden til Sønnen Han foreslog’ ham paa samme Tid at gifte fig ogj anlsefalede ham en velhavende Bon-: depige, som han, Faderen, fandtl passende og vækdig til at indtagel Stillingen som hans Svigerdatter. I Dette Forslag tvang Sønnen til at komme nied den Tilstaaelse, at han« elfkede Naboens Datter, den stille,i blege Pige. Faderens Raseri gik niH over alle Grænser. Han havde altid7 nIed Foragt set ned paa Skrædderemi eg den Tanke, at han ved SonnensI Giftermaal endogsaa sknlde komme i« Slægt med ham, var utaalelig. J sit Raseri havde han lnkket Sign nen inde, og da Konen —- fom ved. sin blide Ro ellers saa ofte havdei daempet Mandens vilde Sind —- vil-" de tage Sønnens og den unge Piges Parti, havde ban snt denne trofafte, taalmodige Kvinde nden for Dri ren. Den ftakkels Kone, der beflutt de It fkjule fin Forsmædelfe for Sein nen og Tjeneftefolkene, san Vel som for Naboerne, gjorde intet Forsøa paa at tvinge ham til us lukke DI ren op foi hende igen, men Jlbragtss essn kolde Foraarsnat i Haben Loremen, der iinidlertid var ble nn bange oa maaske ogsaa angreda Twad ban bavde aiort, ftod Op før Daagry og gik ud for at søge efter iende Gan fandt bende derude i en iceften lammet Tilstand oa først ef ter mange Maaneders Sygeleje vifte .« du« sig et Wimt af Bedring. — For jaa Uidt sont Lorcnzon nie-d sit liaardc Sind funde Unsre Denlia stcnit nmd Warn, san var han det eilt-re uiod sin Ousmn der med sin gode issorstand da sin barnliqe Fromm-d altid san Vidt mulith liaude for-staact at undaaa onlwer Yliilednina til Jtrid da stin. kllien da lnm nu hin Aften jaa enemist toq Sonnens Parti da strakszs san fruatelia blev strasTct del-for, da lJavde Loremcn te iørste Timcr ncesten været stolt as sit Viert; Incn saa var det, Anakren oq han-:- nnde Zaumittighed haudc iaaet lmm nd for at søge efter sin siaffelszs Oustrik Hund den stolte, nbasndige Mund led i det folgende Aar, troede han sc—lv, at kun han alene uidste; men Hustruen keudtc hans Natur for godt, og hun vilde ikke forøge den stolte Manis Smerte ved at lade Sønnen ane noget om den frygte lige Paaskenat Den syge Hustru klagede aldrig og bebrejdede ham aldrig hans Adfærd; hun sagde kun undertiden til ham: ,,Jeg ved, du vil gøre godt mod Mathias, hvad du forbrød mod mig.« —- «g da han en Gang havde spurgt hende, hvorfor hun ikke hav de gjort Alarm hin skæbnesvangre Nat, da havde hun set saa underligt paa ham og sagt: »Jeg gjorde det ikke for vor Søns Skyld; han skal altid kunne cere sin Fader, og derfor maa han intet ane om det, du for brød mod mig. Bibelen leerer os, at vi skal scette vort Liv til for vore Venner, okn det gælder, skulde jeg saa ikke kunne vove mit Helbred, naar jeg derved kan beskvtte min Mand mod det, der er mere bittert end Dødem sit Varus Foragt.« — Han havde da følt en dyb Angek, og aldrig havde han nogen Sinde vceret saa streng mod sig selv som nu. Han troede, at han strengt holdt Gnds Bud, idet han paalagde sig selv Bod under forskellige Former. Og da han over for Præsten raste sig af, at han var en evangelisk Kristen, ja endogsaa nu i Paasketiden frivillig fastede, da havde denne set ham fast ind i Øjnene og talt Guds Ord til ham om Fred, Forsouing og Kcers .lighed. « Men i sin store Salt-nebs feerdighedsfølelse begreb Lorenzens stet ikke noget af alt dette. Nu i Tags .i Kisten havde Prcesten talt de sam mc Ord i sin Prcediken· Lorenzecc havde da uvilkaarligt kastet et flog tigt Blik paa den lille Sypige, som sid derovre med scenket Hader-, ikke lasegt fra hom; han kunde se, hun. gr«:-d. Nejl nu maatte det have sen Ende!" —— Endnui Dag vilde han køre hen til den rige Bonde, bvis Taster lnni lia- de udset til sin Svigerdatrer. sit-n listede sig ind i Sideværclict .»-g jaa nogle Øjeblikke ind i sin sisvende Huftrus Ansigt. — »Af Kot-r-f itglied til sine lider hun«, teenkte Lorenzen Bibelcn laa vpslaaet paa en Stol Ved Siden af den syges Sena. Uvilkaarlig faldt hans Blik paa nogle understregede Linien Det gav et Scet i hom; — det var de samnie Ord, han havde hørt i Kir ken, om Fred, Forsoning og Kret lighed — Harmen steg atter op i ham. Det havde altsaa Moderen og Sønnen talt oml ,,Nu er det noki', sagde han halvhøjtx ,,jeg er ikke den Mand, der finder mig i ncergaaen de Skoser i mit eget Hus!« Han gik ud i Gaarden, raabte til Karlen, at han fkulde spænde Heste for Stadss vognen, og sendte saa Piaen op for at sige til Sønnen, at han om et Kvarter maatte Være parat til at køre msed ud. Han stod i Forstuen og trendte sin korte Pibe. Der var Mildhed i Foraarsluften i Dag, og af og til hørte man Fuglene kvidre. Men Bon den med sit barske Ansiat var alt andet end foraarsstemt. Alting cer grede ham, endogsaa Fuglesangen. Mathias gik sorbi sin Fader hea til Vognen Med et vredt Udraab ka stede Lorenzen sin Pibe fra sig i Forstuen og lagde knapt Mærke til, at Porcellænshovedet gik itu, vg Gnisterne fløj omkring. Hurtigt steg han op i Vognen. »Se ind til din Madmoder!« raabte han til Pigen. Saa kørte de bott. Paa Vognen meddelte han Ma thias, kwad Køreturen gjaldt i Dag. — Cønnen tav. Jmidlertid blev Modtaaelsen hos den riqe Bondefamilie ikke saaledes, Tom Lorenzen bavde teenkt sig. Og Datterem der egentlig havde et