Fira Rufst-munterer
»Jfører eder Guds fulde Rustning.«
(Efs. 6, 11).
chhcd og Sandhcd
Lader ais hold-· .83oind, ik
fe med den aatnle EnI«dejg,
ej heller med Ludsfalsss da
Zfalkliedis Entdeij nien med
Renhedsj da Sandhedszi Insow
dc Brod. 1 iior ), 8.
Renhed og Sandlied —- — -- hour
slønne Egenskaber lictegner ika bis-se
Ord! Apostelen Paulus elsfede disk-se
Egenskadet Han vilde, de stulde pry
de de Kriftne i Korinth.
Ten Ros kan aldrig fratages
Kristendommen, at den jo hcevder
Renhed iSæder og Saudhed i hele
Menncsketsjs Tale og Omgængelse.
Og den RoLi er man nødt til at
indrømme Vibelen, hele Samlingen
cf vore hellige Zkrifter, at den hom
der Renhed og Sandhed
Skjuler det modsatte sig under
Kriftendommens Navn og Kappe, saa
anerkendes det ikke. Tet fordønnnes
og straffes.
Og han, der er Kristendommens
Jndhold, hans Liv var rent. »Hvo
kan overbevise mig om nogen Synd?«
Vovede han at spørge Og indtil den
ne Tag er ingen fremftaaet og har
sagt: Tet kan jeg.
Selv Kriftusksforncegtere maa til
kcnde Jesus fuldkommen Renhed.
O SandhedTP Jesus vidner om
sig selv: Jeg er Sandheden Jnaen
har kunnet modbevise dette hans
Vidnesbyrd
Altsaa — vor Religion hævder
Renhed og Sandhed Teraf er alle
den-Z Skrifter prreget. Og dens
Stifter, dens Ideal, vort Forbillede
— svarer fuldtud dertilk
Gerlige Sandhedl
Men dermed hænger det nøje sam
tnen, at der maatte gøres Fyldeft og
Forfoning for Vore Synder, om vi
skulde frelses.
Thi ingen uden d en n e en e var
ren, var syndefri. Og Synden i dens
mangfoldige Former er altid Uren
hed. Og »der skal intet urent
komme ind i den hellige Stad«
.Aah du dejlige, pletfrie, mer end
inehvide Renhed — du kostelige
Sandhed, der ikke kan kobes for
Guld —- hvem der dog ejede eder!
Med eder i Eje er Adgangen til
den hellige Stad aaben.
Ved du da ikke det, min Ven, at
det var derfor, Guds Søn kom til
Jord, derfor han blev Mennefke, der
for han levede, led og sejrede — for
at kunne tilbyde urene Syndere dis
fe Skatte!
Ved du ikke, at du er døbt til
Delagtighed deri, at Jesu Renhed
og Sandhed er skænket dig iDaabenl
Ved du ikke, at du ejer disse Sini
te, om du blot omfatter og fafthol
der demi Tro!
Men saa kan der med Grund hol
des Højtidl Og det er netop ogsaa
Forudsætningen for Pauli ovenfor
anførte Formaning.
Lader os holde Højtid — ikke —
—. ej heller.
Jkke med den gamle Surdejg. Det
kendte Korinthierne jo nok, hvad
var, og det kender vi ogsaa nok —
det gamle Liv i Synder og Oder
rædelser nf Guds Lov.
Ej heller med Ondskabs og Skalk
heds Surdejg. Det er det gamle un
der en ny Maske. Dei er Skalkhed
at maskere fig, helt da, naar mnn
tager en fin og skøn Maske paa for
at skjule det grimme, som stikker unsj
der Masken ;
Surdejg — — som saadan be-!
ncevnes baade det gamle, Ondskaben
og Skalkheden. Det er netop det!
farlige, at disse Ting har SurdejJ
gens Egenskab
Det er Surdejgens gærende vg»
gennemtrængende qunskab, her tænJ
fess- paa Tot aatnle Syndens og
Vantroenss Bissen har den Egenfkab,
at det gennemtrænger baade det en
kelte Menneske og Samfundet.
Og det forholder sig ikke bedre
med det nye Syndens, Skalkhedens
cg Hykleriets Vcesen — det er ogsaa
smitsomt, gcerende, gennemsyrende.
Derfor —- skal vi holde Højtid,
saa lad det blive Højtid Lad Glas
den over at vcere skænket og eje
Jesu Renhed og Sandhed fylde Hier
ter, Sjæl og Sind.
Og lad de nævnte Slags Surdejg
og alle Slags syndig Surdefq være
banlyst fra vor Hostid ’
Og maa saa lHøjtiden kaste Ekær
over og laane Kraft til liele vort
Lili, saa ingen Hunden-J Enrdeja
saar Lov til at gennenisme og for
t-(1«rve Dort Liv.
Nenhed da Zandhed -- Lasset-,
man de Umde dit Liv!
——- - ———Cs
Romcrkirkcn.
Deus Lackk, Historie og Moral. ;
Belyst ved katolske Forfattere·
AfJohn Larsen.
Tredic Afsnit —- Kirkcmødcrnc
og Lasten
(Fortsat.)
Under Gregor den Zyvende
(1073 bestemte Pavekirken, at
ogjaa den oerdleige Magt skul
de bøje sig for og adlyde Roms
Tekreter, og at Pan-en sknlde have
Magt til at give og borttage sinnge
kroner. Ogsaa Spørgsmaalet om
Præsternesi Cølibat tog under ham
en desideret Foi·atidring. Den Seen
igennem-Fingre ined Priesternes
Konkubinat og Ægteskab. der hande
stemplet hans Forgaengeres Embeds
tid, blev nu as den nye Ufejlbarlighed
afskaffet ved et absolut Udstødelses
dekret. Med Hensyn til Trans11b
stantionen var han saa vaklende, at
ljan endog forsvarede densji Fornæg
1ere. J sin Ambition og Kamp for
at erholde verdstslig Magr, laa han i
fortsat Strid Ined de Inægtige; og
det er den gamle Historie onI gen
sidig Besfyldning, Assættelse og Uds
stødelse, der ogsaa for Gregor den
Syvende — der ellers i sin Ungdorn
lmvde flere gode Egenskaber — for-—
dunkler Historiens Glanz —- Pla
tina, 207—15. Labbensix Mosbeim
Uins den Fjerde siges at lmve til
lmdt den engelske Dronning Elim
beth, at han vilde anerkende den en
aelske protestantiske Kirkes Litnrai —
bvori Transubstantionslæren er for
kastet —- dersom Dronninaen vilde
nnesrkende Pavens kirkelige quw
bøjhed Uforanderligheden var her
villig til at gaa paa Akkord med Pro
testanterne. Mofheim beretter, at
denne Pave i 1564 tillod Nadverens
Brug under zbegge Skikkelser i Bi
spedømmet Mayence
Denne omstændelige Korrespon
dance mellem den engelske Erkebi
skop Wake og de paveliqe Autori
teter i Frankrig, angaaende den en
nelske Kirkes Forening nied Reiner
kirken, findes genaivet i Tillæaet till
Maclaines enaelske Overscettelse afl
Mosheims Kirkebistorie Her fin
des Vidneåsbnrd not um qavekirkenså
store Foranderlighed.
Vellarmin omtaler m- Zlaasis
Vrug af Billeder ved ("!3nd;-dm«kelien.·
Noale anbesalede Billedernetts Brun,
»me« ikke deres Tilbedelsez andre nn
befalede begae Andre inen tjlbad
Wisti Villede, som om der var Kri
stus selv. Den samme Fnrfkel aialdt
med Henfyn til Helgentilbedelsen
Romerkirkens Leerere var i det bele
taaet ueniae angaaende Villeddvrkel
sen. Manae af dem tilstaar seeligst
at denne ikke findet noaet Tilknnt
Jninaspnnkt i den kriftne Kirer første
ftre Aarbnndreder, oq at Villederne
war nkendte i Kirkens festste Tids
alder. — lVellasmin Du Pinl
Jndførelsen af Villeddvrkelsen
blev da oafaa modstaaet af baade
Koneilier, Biskopper og Kessere —
ja, endoasaa af Puder. Kirkemødet i
Elvira i Spanien omkrina Aar 305.
forbød saaledes Billeder i Kirkerne
— (Platina 132, 141. Bindi-IX
Der var altsaai dette Troesstykkei
ika saa lidt Forskel itnellem Elvira
Inødet og Tridenternlødet. Natur
ligvis bar Iflere katolske lcerde vrøvet
paa at omgaa Sagen ved at erklære
Elviramødet uavteutisk: nten andrev
1nener, at disse Forsøg kun bar tjents
:i1 at Iattekriggøke here gemeinem-l
storien. .
Historien meldet, at da Kejser
inde Konstantia sendte Bud til Eusei
lsius af Ccefarea oa lod bede om et
Billede as Kriftus, nægtede denne at
epfylde hendes Begcering. Bande
Biskopper og Paver sorkasiede i det
syvende Aarhundrede Villeddyrkels
sen. »Forbyd dem at tilbede Bil
leder«, siger Gregon den Store til
Massilianerbiskoppen Seren11s. —
I(Tu Pin og Godeau).
Det græfke Kirkemøde i Konstan
tinopel, i Aaret 754, .forkastede Bil
leddyrkelsen, erklærende, at den var
imod Guds Ord, imod Konciliernes
-
Lpfattelse, og Inod Birken-J Brug.
Tet jannne gjorde Rirkenmderne i
Franffort i 794 og inriLs i825.
Teriinod deslnttede det andet nikæske
siirkeniøde i 787, at Billed- og Hel
gendyrkelsen Var Kirtens rette Were,
in: at saadunne, sont anderlsdes leerte
unsr xijorde, stulde ndstødes af nir
ten. —- (Platina, Binins og Lab
l1en-:-).
Alt Oaina Engledyrtelsen ffnldel
saa Jndpags i en Hirte, der kanoniseq
rede on iiwad afdøde Mennesker, kan?
itte 1indre. diioinerkirten dar da og
iaa nna Historiean Zide efterladt
sig Vidnesöbnrd i den Retning; Bib
negbnrd dei« stmksrs fører Tanken til
Panefirken, nam« Inan lceser Aposte
len Panli Advariel til Kolossew
sirne, Kap. 2, 18. — zinrtz og
Schaff.
Selnpiskning (Flagellation) bl.
fnrft kendt i Ronierkirken henimod
Slntninqen af det ellevte Aarbundre
de. Den ufejlbarlige, nforanderlige
nirke lmvde aldrig før drøtnt om
en saadan Læ1«e: Inen nn anerkendte
wn anbefalede den samme. (Spon
skianusis og Du Pin). -
i — Lasten oin Skcersilden fremkom
xferst i det tredie Aarhnndrede Den
»ne Leeres Historie er, liqe som Bil
?leddnrkelsens, en Ncekke af Stxidigp
lieder, modsatte Opfattelser og gen
Jsidiqe Fordømmelsesdoinme Ogsaa
icm dette Enme har der berstet stor
illeniqbed dlandt den katolfke Kir
stesii enne For-inneren Dogmet blev,
inennem Salg af Aflad, Kilden til en
istois Jndtcegt for den katolske Kirke
i Lasten onI Æateskabets Uopløse
iligbed blev først endelig fastflaaet
spaa Tridenterniødet i det sekftende
Aarbnndrede At Nonierkirken imid
lertid ikke tager det saa neij beni
ser den bistoriske Kssndsgerni11g, at
,,11fejbarbeden«, gennem Domkapit
let i Paris — til Trods for Tridenx
terniødets Vestemmelser -—— annulle
ride Napoleon den Stores Ægte
fkali nied Jofephine —- Ussing:
Evang. Foredrag.
Thomas af Aquinas, og efter ham
Doininikanerne, lærte, at Læren om
Maria ubesmittede Undfangelse vat·
en Vildfarelse. Nu er Læren omi
Maria ubesmittede Undfangelse een
nf Romerkirkens Troesartikler.
einein-deckst
Iokdt i Aaret 909, nævner ikke et«ts
Ord om Pavens Ufejlbarlighed, den
i)aglige"i)2esse, Skærsilden, Helgens
dyrkelsen, de opdigtede Sakramenter
eller mnndtlig Konfession — (Du
Pin)f Newtom On the Prophecies.
Lasren oni Priesternes XCølibat
blev ikke genneinført Romerkirkens
innire Dage. Bande Biskopper og
Priester levede i gift Stand. Da
Ewig-Hinunter paa det nikæfke Mis
de, f1·e1nto1n, erklierede den cegyptiske
Biip Pap!)1nitins, at Ægtckftanden
im« en lnederlig Stand for alle Men
nesker, on han ønfkede, at Kristenhe
den-J kniniie Tradition i denne Heu-»
sicnde nnnitte bevaresji nforandret. —:
(,Labbeus). i
Dionysius giver i sit Brev til:
Vifkop Pinntns paa Kreta den krist-!
ne Kirkesji Opfattelse af Ægteskabetl
olnkring Aar 170. Den Gang var
Ægteskabet almindeligt for alle, en
ten saa de var Priester eller Lieg
masnd Eusebins af Caesarea har
overleveret as dette Vidnesbyrd i sin
Oistories fjerde Bon, 23· Kapitel.
Kirkemødet i Gangra, Paphlago
nien, der blev holdt i det fierde Aar
hnndrede, erklcerede med stierke Ord
Wateskabets Hellighed og Alminde
lighed, og udtalte Fordømnielsess
dein over dem, der ncegtede at nyde
Nadveren Ved en Præst, fordi han var
gift, saa vel som over dem, der, selv
ngifte, nedfatte eller haanede den
gifte Stand. — Neander: Kirkehisto
rie.
Men ogsaa i dette Spørgsmaal
bar Bisp staaet imod Bisp, Koncili
nin imod Koncilium. Efterhaands,
soin den rotnerske Stol fik mere
Magt, blev Oppositionen svagere og,.
skønt der ogsaa viste sig Modstand
ned Mødeti Trident, blev dog her
Læren om Preesternes Cølibat for
stedse fastslaaet som et af Rainer
kirkens Dogmen
Pave Sixtus den Fierde autori
serede den spanske Jnkvisitions Op
rettelfe: men da han siden saa, hvad
Vending den tog, faa beklagede han,
at han havde underskrevet. —- Us
sing: Evang. Foredraq, 114. Ved
bvilken af disse Lejligheder mon han
tsar ufejlbar2
Den katolske Kirke prøver for
Reiten i vor Tid paa at overtaleT
Folk til at tro, at den skrækkelige
J
s
,——-— —
Jnfvisition var et lldsluq uf Fang-!
tiijcy og at det flet ikke our siirfekuk
men den Verdssliqe Mant, Ner nur-F
ansvarlig for de forfærdelige Til
sIande og det grusounne Barbari.
Historien beviser det Inods.1tte. Bed
det fjerde Luteranmøde, aflwldt ii
1215, lJnor mnkring IZW Praslaterl
"c-g Repmssentanter var til Ende, Ded
tcsgests det, at alle Kasttere sfulde af
Mitten fordønnnecs, ndftodeis og over
give-·- i den Verdszlige Re Hemde
Det blev puulnqt Diogentertm un
der Straf af Nigeszs Rot-tauche at
udrvdde disse ddscettere af Jorden —
Fjerde Laternnmøch tredie Kanon.
Disse Kirkelooe blev smdfasftet af
Kirkemødet i Konstans i 1118 oq af
Tridentermødet. — Mosbeim oa
flere Romerkirken kan sanledes ikke
skyde Skylden for Jnkvisitionens
Jndførelse oq Grnsomhed paa nogen
Anden.
Bist-up Quartier-, der leoede i
det fjerde :larl)undrede, lmr maaske
udtalt den mest bidende Kritik over
Pavedømmets Foranderlighed og
Tindbyrdeg Uenighed. Og bans Ord
»Um-es ikke alene at beskrch Tilstan
jden i hans egen Tid, men de synes
paa Forhaand at skildre Romcrkir
kens Tilftand igennem Tiderne. Han
Istger blandt undet: »Vor Tro fortw
Idres ligesom vor Villie, og vore
ITroesartikler er lige san forskellig
lcsrtede som vore Sceder. Vi fkriver
Bekendelser, og saa ndlcquer vi dem
efter Fomodtbefindende llgentliq oa
mnuuedliq offentligqør vi Bekendeb
lser. Vi fortrvder, og vi forsvarer
vore Beftemmelser o»q udslnnger For
ldømmelser over den-s Hoved som vi
før forsvarede Vore genfidige Ue
»nix1k)eder bar fornarfaaet vor gen
kftdiqe Ruin.« — Hilarius imod
s Konstantin
Og den samme Formcderlighed
iprcegcr bele Pavekirkens Optræden i
Zvor Tid. Med Ørneblik isogter den
wir-a enhver Bevcegelfe i Landene.
Den firer, læmper, flutter Pagt —
faa med Tronerne, faa med Revolu
tionen —- eftersom den mener at
vcere bedft tjent. Vatikanet for
staar lige godt at- overliste og at
overvælde.
(Forisættes.)
7 III sei sein-ji Linn-.
AfJens Dixen.
(Fortsat.)
En stor Udgravning lcengere ne
de i Klippen viser det Sted hvor
Tronning Helene har fundet det
Trækors, fom nu opbevares iRom
paa Golgatha viser man ogsaa en
stor Revne i Klippen, sont skulde
viere kommet ved Jordsfælvet ved
Herrens Tød. Ligeledes er der et.
Hul, og indisn for dette er det Styl
fe af Klippen, hvorpan Vlodet
randt, da Stridsmanden stak Je
sus i Siden mcd Spr)det. lHerind
stikker Pilegrimen en Stof vg for
ser sig med. Alle Ting kan K-atolik
kerne finde Pladfer for, ja som de
med Bished paapeger, og skulde der
Vcere nogle, de ikke har, skal de snart
finde en saadan. Jeq gik bedrøom
bort fra Grauen; alle Veane derinde
findes tyrkiske Soldater opstillede,
de er der for at holde Orden; thi
var de der ikke, saa kam de forskelliae
Bekendere op at slaas ved selve Gra
veu. Hvor underligt, at Muhameda
nere fkal holde Vagt oa befkytte Kri
fti Grav imod Kriftendommens Be
kendere, der vil stjæle fra hverandre.
ja drcebe hverandrel O, blodiae
Jronil «
Det enefte Besøg i Staden gjaldt
Moria Bierg eller Tctnpelbjerget,
dette baade for Jøder og Muhame
danere hellige Sted Efter at have
faaet Anbefaling fra den amerikanske
Konful og faaet en tyrkifk Soldat
til Eskorte begav vi os paa Vej igen
nem de trange Gader. Vi kom til
Tempelmuren, og gennem Porten
fik vi Abgang til Tempelpladsen,
der ligger i det sydøstlige Hførne af
Studen, fra den gyldne Port og Syd
paa, og indtager et Fladerum af
omtrent 35 Acres Land. Førft kom
Vi ind i, hvad der kaldtes: Hednim
geknes Forgaard, der ftrækker fig
benimod Borgen Antoniu, vel kendt
fm Jerusalems Belejrinq. Der er
endnu et bøjt Taarn Vi ftiger en
80 Trappkkkin Op og kommer til en
stor Flede, som er belagt med ftore
flade fikkcmtede Sten, der daterer
sig fra den nyere Tid. Paa Tempel
pladsen find-Es flere Oliven- og Cy
,
J
iIsIess Mai- Lintrent niidt Inia Plndi
Tsen eI frei liefendte Lniar Illiosfe
tiIiIIiIet af hintifen Qual-; den er
ottetnntst nied en Ineldia sit-liber
tnimel , inmioder Huldnmanen mit-II
kJndexifcr er der en lilte rund Bun
jninii ei Bonnetn:-:«, lnmxf Minist
IniieIideIIe Feder Ined Stilfikitist heimt
iined klitetfa
! find i Illcmreen inaa innen keins
»in-c nden at taki-: dere-: Elo af. Neu
Idi faar Liin til at passiein eiier at
sen Beljent link aiuet di« et Par
QLUersto paa. Vi knintner siia ind
si den fiure Linaninii der er delt i
is; Runi eller Afdelinaeir isiiilvet
ex- lielnat nied kostbare Tit-Wen Bieg
JIIene er af TVkofaiknrliejde, Pillerne
jni IllcnrmoI«: der er ZU spidZ lniede
Vindner Ined knlørt Glas iIf over
Endentlig Skønhed Time i Hvielvins
IIIen finde: SIIIoa nf Koranem nien
ellerski ikfe et eneste Maleri eller no
tiien Billedftøtte Den iiør netop ved
sin SiInpellIed og dog Højhed et
isicerkt Jndtmk Den gamle Prcedi
fesiol boorfm den stme Kalif pleje
de at tale, staar der endnu oa holde-S
lIøjt i Icre af alle Musielmcend
JeII har aldrig haft Lnst til at be
:«t1cede en PriedikeftoL men jeq kan
ikke nceate, at jeg havde Lyft til at
.letmsde den for at foikynde den
Korsfeestede
J det niellemste Rnin saa jeg
tun lidt, fordi Inin Oprnrerksoinhed
stritt-:- lilev optaaet cif det :3., soin Var
oIniIioet med et JerIigitter· Hvad
Iar da deiinde? Noget aanskesi1n
:Inlt, men noget virkeligt, noget cer
Iierdiiitx det var selve den nøgne
ITop oa cilippeflade af Vierget Mo
iria chr erinan Efteraørelse Kan
·lIclleI ikke viere en Feiltagelse; den
ne 60 Fod lange og 45 Fod brede
Klippe — Moria, hvor Abrabam
cisrede sin Søn JIak og fik ham igen,
hei- hvor Aravnas eller Ornans
iTceskeplads var, og hvor Plagen
ftandiede, og her bød Herren David
at rejse et Alter, og paa denne Plads
byggede Salomon Templet. Lad os
fe, hvad Vor Bibel siger 1 Mos» 22.
Kap» 2 Sam. 24, 16——25; 1 Krøn
21. Kap., 17—30; 2 Kron. 3 Kap.,
1 Vers. Det er hævet over al Tvivl,
at her er Moria Top. Mange Tan
ker kom til min SjceL Her var det
ikke som i"Gravkirken med Tummel
oII GøgL nej, her var Stilhed, høj
tidelig Stilhed. Her har enten det
Allerhelligfte været, hvor Forhænget
revnede paa den ftore Fnrfoningss
dag, eller ogsaa har det store Brænd
offeralter staaet her, dset sidste maaske
Mest fandsynligt. Paa den østre Side
af Klippen er der en Aabning, som
fester os ned i et ftort Rum inde i
Klippen Vi gik der-ned Her fore
Iiistes Pladsen, hvor Abrahatn havde
»l;nft sin Bønneplad5, liaeledes St.
:Georg, og et andet Sted David, og
«atter et andet Sted Mnhamed. og
Fodtrin af Gabriel o.s.V. Dette er
nntnrliiwis knn Saan Naar man
støder haardt i Gnlvet kan man høre,
det er hnlt underneden Men in
(;en inar Lov til at unde ringe. Her
lIar vel vieret Kanaler til at bott
lede Affaldet fra Ofringerne eller no-"
Iiet lianende i
Vi forlod Omar-Moskeen og gikz
iInod Syd. Her er El.-Aksa Moskeen,;
den er oprindelig bygget af de Krist-.
i:e,1naasfe af Korsfarerne eller i de
lføiiie kriitne Tider. Men efter at«
Saladin havde generobret Jerusa
llein, blev det oindannet til en Moske·
Her er et meget stort Riini nied Sid
depladser, hvor Michamedanerne
holder Mode Her ser Inan en Scheik
scelaer et Par gainle Kvinder Bein
ner, og hist sidder der en og nndre
vifer et Par af Koranen Reden
Iinder er der Hvælvinger med Kamre
iiid til Siden, fom nn er tilmnrede
Da vi forlod denne Plads, fik vi
Overskoene af; men »Baksjis« (Drik
kepenge) maatte der til.
Endnn en Ting var der at se paa
Tempelpladsen Vi gik hen til den
Vestlige Mur« aabnede en Lem og
fteq en 30 Fod ned og kom ind i et
stort Klipperum Her viste man os
Iioget der skulde foreftille Jesu Pug
qe, her skal han viere bleven omskaa
ren, og her boede den gamle Simeon
efter Sagnet. Atter gik vi en 30
Fod ned i Klippegrunden og kom til
en ndstrakt Plads, der bæres oppe
af svrere Piller med mange hvcelve
de Gange, jeg talte 135 saadanne
Dis-se skal have været Salomons
Stalde (1 Kong. 4, 26). Jeg bar
c:ldrig set noget liqnende, hvilket Ar
bejdel Endnu kan fes Ringene uds
Hcrmorkholder kurcrcde paa
6 til 14 Dage.
Pazo Ointment er garantei
ret at kurere hvert Tilfælde nf kløs
ende, usyniige, blødende eller frem
trcrdende Hasmorrhoich paa 6 til
14 Tage eller Pengene refunderede.
50 Cent.
lnmne i Sein-me lmortil Heirene
lmr Unsrer bnndne.
Vi for10d nn Tempelgrunden med
un Disz- Was-de gif for-di den Mant
snlde tilmurcde goldne Port, Ined
sink- inunqe Knurre-, lelke vi ikke
befugte.
Gamvcttas Øjep
Den kendte fmnske Polittker Gam
bettn var siden sit 30. Aar enøjet,
idet lmn i Aaret 1867 pnadrog sig
en Sngdom der uødvendiggjorda at
det ene Øje operedes hort.
Der var en Øjenlcege Vecker, der
foretog Operationen, og en Resi
stent hos Lcegen, en ung Mand, der
var en stor Beundrer af den unge
Advokat Gambetta, stak efter Ope
rationen, uden at nagen lagde Mæri
ke til det, Øjet til sig. «
Ta Gambetta senere var bleven
,en stor Mand, vier Assistenten ofte
med Etolthed Gambettas Øje frem;
man bød yarn ret betydelige Beløb
lfor at sælge det, men han erklærede,
at lmn ikke vilde skille sig ved det.
Sau kom der imidlertid en skønne
Tag en rig Amerikaner og meldte
-sig sum Wider, og hans Bud var
-sna stott. at Øjets Ejer ikke knnde
stcm for det. Saaledes kom Gambets
tns Lje til Amerika, og der hat det
vceret siden.
Forøvrigt ser det nu stærkt ud til,
nlf det skal gøre Turen tilbage over
Atlanterhavet. Gambettas Familie,
zder ret naturligt har følt sig likzt
äilde berørt Ved denne Prangen og
Prutten om den afdødes Øje, bar
nemlig indledet Forhandlinger med
den nuværende Jndehaver af lØjet
om at købe det tilbage. Det er saa
Meningen, at det fom en Slags
Relikvie skal anbringes i Gambet
tas Hjsemby,,Nizza, i det Gravkapel,
der er blevet bygget der, og hvortil
Gambettas øvrige jotdiske Levniw
ger. om nagen Tid vil blive over
lførte
Fra Kredsmødet i Chicago.
Kredsmødeti Chicago fra den 11.
stil 14. Mart-S blev afholdt i Gethses
immtc Kirke, men Siloams Menigi
jlxed var ogfaa med til at modtage
HGWstcr og dele Omkostningerne, da
sden samtnen med Gethsemane havde
Zindlmdt til Kredsmødet. Der var
Fastlesspisning i Kirkens Krybt hver
I - .
EIan nndtagen Lørdag. Der var
Eimer Møde i lKirken den Afterr, men
zdcrimod i forskellige Hiern. Der var
jfun faa tilrejsende, dog var Mei
sdernc qunfke godt besøgt alligevel.
EDer er jo mange af vore Folk i selve
sChicagkU og Vejret var godt hver
»Tag.
! Mødet beqyndte mcd Aabnings
gudistjeueste Torsdag Formiddag,
hvor Gnds Ord lød til os ved Paftor
N. Ventsen. Han talte nd fra Es.
12 og mindede om at drage Band
as Frelsens Kildei disk-se Dage.
Derester erklcerede Formanden,
Pastor L. Pedersen, Mødet aabnet i
den treeniae Guds Nahm og Ste
dets Præst, Pastor C. Mengers,
lIcid Forsamlinqen Velkommen.
Om Eftermiddagcn drøftedes Em
nct: Det »lidet« som kan fattes et
Menneske i at blive en Kristen (Ap.
G. 26, 28). Pastor Kcer indledede.
Det var vift ikke saa lidet, der mang
lcsde i, at Agrippa vilde være en
Kriften, ellers havde han ikke kom
men faa let bort fra det. Gan be
dømte fig felv forkert, og saaledes er
det med mange, der fynes at Vcere
nær ded.
Hvad fattes dem?
Noqle fattes Villie. De betænker,
Forkølclfe kuretet paa en Tag
Tag Laxative Bromo
Ouinine Tablets. Apothekerne refun
derer Pengene, hvis det ikke kurerer.
E. W. G ro v e’s Underfkrift er paa
bver Æske. 25 Cent.
WANTED: lntelligent man or woman
to take territory, and appoint canvkiss
sers to sell our war-er Alters Exclnsive
territory, and njce, profitable work for
the right party. —
soneca letek co., seneca, Mä.