,,·Yanskeren·«,
et halvugentlig thedg- og Oplyg
ninggblad for det danik Fall
i A m e ri k a ,
iibqivet af
DAXlsll LI"1’H. PITRL ROTHE
Bleib-, Nebr.
»Danfkeren« iifsqaak bver Tit-Zqu ogFredag
Pris pr. Aargsmm
i de Forenede States 81.5s). lldlandet 82.00
Bladet betales i Fotskud.
Bel"tilling, Betaliiiq, Adresseforandrinq og
audet angaaende Vladet adiesiekeäz
OANISH I«l"l’ll. PUBL. Il()cle,
Plain Nebr.
Reoaktøn A. M. Audersen.
Alle Bildng til »Danskeren«s Jndholdt
Afhandlinger, Kottespondanrer og Attiklet
af enhver Art, bedes adresleret:
A. M. Anderien, Vlaik, Rein-.
Entered at Blair Postofssce as second
elass matten-.
Advertjsing Rates made known upon
sppljcation.
J Tilfcelde af Uregelmæsfighedet veb
Modtagelsen bedes man kluge til det stedlige
Postvæsen. Skulde det ilke hiælpe, bedes
man henvende sig til ,,Danfkeren«s
Kontor.
Naat Lcefetne henvendek sig til Fall-, der
avetteteri Bladet, enten tot at købe hos dem
eller for at faa Oplysning om det averterede,
jedes De alttb omtale, at De lau Amt-risse
mentet i vette Blut-. Der vil være til gen
sivig Nycte.
StakkelS Venezuelal Det er
Patienten, som bør lægges paa Ope
rationsbordet nceste Gang, og Castro
bør spille den ormformede Blind
tcsrm, bemcerker C. R. H. i Anled
ning af, at Castro er paa Vejen til
bage til Venezuela.
Moderne Skrceddere kundgør, at
Mcend vil saa deres Hofter udstop
pede dette Foraar. Det er os en
Fernøjelse at kundgøre, at der ingen
Sandsynlighed er for, at man vil
kraxve af selv de mest modesyge
Mænd, at de skal bære ,,rats«, be
mærker en Kollega.
Flere amerikanske Præster, sont
hat besøgt Montana for nylig, synes
at voere enige om, at der er stor
Mangel paa Præster der. En Rev.
Dr· Platt af Metodistkirken siger:
»Der er 400 Skoledistrikter, som in
tet præsteligt Tilsyn har«, og en
Superintendent, som hat voeret i
Afrika, sige.r, at han ikke fandt
større Trang der.
Ved at afskaffe ,,finecures« (lige
gyldige Embedsmænd) og anvende
e-; simpelt Kommunestyre har Des
Moines spuret 8100,000 et Aar.
Vi tager det for givet, at de proer
sionelle Politikere i Des Moines be
tragter det nye Kommunestyre for
lige saa meget as et Fejlgreb, som de
regulære Embedsjcegere i Chicago
unser Primcervalget for at være,
beincerker »Chi. Rec. Her.«
«Jeg tror, som jeg har gjort i
flere Aar, at Nomination as alle
Kandidater ved direkte Stemmegiv
ning hjælper mægtigt til at Rege
tingen til Reprcesentant for den of
fentlige Interesse Under republi
kausk Regeringsform har Vælgerne
Ret til saa vidt muligt personlig at
deltage. De bør ikke tvinges til at
orsergive politiske Rettigheder, som de
selv kan udøve, til Delegerede.«
La Follette.
Romerkitken.
Deus Læte, Historie og Moral.
Belyst ved katolske Forfattere
Af John Larsen.
Tredie Afsnit — Kirkcmgdernc
og Lasten.
Zorn det gik med Paverne, saale
des gik det med Kirkemøderne De
tes Historie er en Historie om For
virring· Den kristne Kirke eksistere
de i 300 Aar, før man kendte noget
til Kirkemøder. Men lige fra den
Tid, da Roms Biskop tiltvang fig
Forrang iblandt Kirkens Biskopper,
har man sammenkaldt et Kirkemøde
efter et andet, alle Vegne i Kristew
hcden. Og det hat« ikke al Tid været
Sandhedens, Fredens og Kærlighe
dens Ord, der har lydt ved disse
Sannnenkomfter. Modesalene har
alt for ofte genlydt af gensidige Be
Esteldninger og Fordømmelsesdomnie
iog Uæret Skuepladsen for Mäned,
zBestikkelse og de skasndigfte Optrin
EEjaslden har et Mode enstemmigt
Ytsedtaget nogot; og Bifkopper og De
legerede delte sig ofte i to eller tre
zPartieIz lJoer nced sin Pave og Op
fattelse, niedenszs Forlmndlingerne
itke sjælden var Iner politiske end
tirkelige —- mere en Gräben efter
urdslig kllkaat og Æie end en Ja
icon efter Gndsks Niae on lsans Net
«færdighed. Man behøoer knn at
zisndersone den lanae Rrefke af dka
Etiae katolsfe dZiftorieskriveres Verr
Eier for at erfm«e, lwor demoraliseret
lHist-i pavelige Priesteskab Var gennern
Islarlntndreder før Reformationen.
I Den grieske Kirke forkaster alle de
Vlatinste siirkeniøden
Solve Rom forkastede de Bestem
nielser af Kirkemøderne i Konstan
tinopel og Chalcedon, der stillede
Patriarken i Konstantinopel lige
nted Paven i Rom.
He franske og italienka K«atolik·
ker har aldrig kunnet enes i Aner
kcndelsen af Kirkemøderne. Hine har
anerkendt og disse forkaftet Forhand
slingerne paa de forskellige Kirkemø
idem og det er de færreste af Moder
ne, der har vundet almindelig Aner
kmdelfe. Et Parti i Romerkirken
forkaster næsten alle Møderne fra det
cttende i Konstantinopel til det sek
lstende i Florens. Abrahamus, sont
Eudgav Florentinersynodens Beret
Ening, kalder dette Møde det ottende
;aliuindelige, og forkaster saaledes
jMødet i dronstantinopeL Launvi be
;n:ært«er, at denne Ordning blev ap
Yproveret af baade Grækere og Rome
;re, Abrahamus, Bereining blev an
jerkendt af Element den Syvende
;-—— altsaa under Ufejlbarlighedens
JSegL Jkke desto mindre fandt de
»katolske lcerde Baronius, Binius og
;Labbeus, at Abrahamus i Beretnin
;gen havde gjort sig skyldig i Uvidens
;l)ed, Ubetænksomhed og -Usandhed.
jDa Pave Sixtus den Femte i 1588
,i Vatikanet lod udføre Malerier og
Jndskrifter af de almindelige Kir
kemøder, udelod han det førfte og det
andet Lateranmøde Den eminente
katolske Teolog, Biskop Carranga,
fcsrkastede baade det første og det
tredie Lateranmøde Ser Koncilier
nes Ufejlbarlighed Var ude af Stand
til at bestemme disse Widders Gyl
dighed. —- (Moreri.) "
l
Spørgsmaalet om, hvcrvidt Pa
verne eller Kpncilierne besad den
højeste Myndighed, har al Tid ir
riteret Kirken Striden Vedblev gen
-1iem Aarhundreder, indtil endelig
jPavenS Ufejlbarlighed blev officielt
;erklceret i 187(). Der var altid dein,
lder mente, at Bauen havde den hie-je
Hle Myndighed Andre holdt fast, at
lsioncilierne var Kirkeusz l«,ojeste An
Itoritet, for hvilken selv Paan 1naat
stc bøje fig. Det var i Kraft af den
»ne Opfattelse, at Kirkemodet i Pisa,
lSlaret 1409, gjorde Ende paa en
lang og skandaløs Fejde mellem Pa
ve Gregor den Tolvte i Rom og Pa
ve Benedikt den Trettende i Avignon,
tied at afsætte dem begge fra Em
bedet og udstøde dem af Kirken. Det
er vel tænkeligh at det sknlde gaa
teminelig vidt, før et Kirkemøde san
sig nødsaget til paa en Tag at af
sætte og udstode to Paver. — (Pla
tina, 339 —- 41). Ligcledes Knrtz.
Hvorledes en saadan Fisemsaerning
kan forenes med Ufejllmrligheds
leeren, det gaar langt over et nor
malt Menneskes Forstand
Forandcrligheden indlyser alle
Vegne Selv Kirkemødernes Sam
ucenkaldelse og Ledelse har fundet
Sted under forskellige Opfattelser.
Her har en Kejser, og der en Pave
uler Biskop indtaget den præsideren
d( Plads; og det har hiendt — som
tied det andet Møde i Konstantinopel
.i Aaret 553 — at Paven (Vigilius)
tsægrede sig ved at komme til Stede.
Tn Pin oplyser, at Kirtens førfte
Koneilier ikke blev bekræftede af
Paverne Tvcertimod, der har Vceret
Tilfcelde —- som for Eks. Ved det
andet og fjerde Kirkemøde, hvilke
gav den byzantinske Patriark Rang
log Jurisdiktion — hvor Paven ab
solut opponerede. Nogle af Kirke
møderne gav Lcegmand Medlemsret:
andre anerkendte kun PræsternesJ
Ret. Nogle Kirkemøder bestemte ved;
simpel Majoritet: andre fordredez
enstemmig Overenskomst
Kirkemødet i Basel, (1431 —
1443), fom ncermest var sammensI
kaldt for at reformere Romerkirken,«
bko faktisk kuu en Strid mellemk
Pave og Koncilium Det var Pavel
Engenius den Fjerde, der, ilde til
ftedsJ med MødetHv Bestemmelser, at(
Zioncilierne i Autoritet stod over«
lPavetne opliød alt for at opløses
N ødet Eugeuiuszs gik endog saa Vidt
)a: huni 1437 sammenkaldtc et Op
positionsmøde i Ferrara. Men Mei-«
det iBasel afsatte yam og valgts
Felix den Femte til Pauc i hans
Eted Te franste, engelste og skotske
diatulikker vedbleo dog at hænge ved
»Eugeniu:, og der var sauledeJ igen
Hm Puder i Kirken iudtil Euge1iius«
TTød, da ogsua Felix den Femte —..
Iellcrsz et stitkeligt Menncske — Vedk
««)cikula4:s den chtes Valg frasagde fig?
Pavevcerdighedem ng sauledes endtel
Splittelsen. Under den lange Strid
Tudflyngede de opponerende Ufejlbar-I
ligheder de sædvanlige Beskyldninger7
iniod hiimnden. Skal man tro denj
Jkatolske’ Kirkes egne Historikkere,i
.saa har man rigtig nok ved et ftort
Antal af disse Kirkemøder taget Bla
ldet fia Munden; for der er næften
Iikke en Forbrydelse i Kataloget, som
Ide ikke gensidigt har beskyldt hin
anden for Kirkemødet i Flurens i
439 ncegtede aldeles Baselmødets»
leldighed -— (Platina 368, 365,«(
L373).
Det femte Lateranmøde, 1512,
eiklærede, at Pifamødets (1409) Be
)
l
I
l
istemmelser var ugyldige
!
l
EfterIom Kirkemødet i KonItans,!
i(1414—1418) asiatte to Paver og!
valgte i deres Sted Martin den:
Femte, saa maa Romerkirken jo mä-I
des til at indrømme, enten at Kon
eilierne staar over Paven, eller at
Martin den Femtes Valg var ugyl
Eig, i hvilket sidste Tilfcelde Kirken
bar begaaet en Fejl i at anerkende
ham som Pave.
(Fortfættes.)
Lidt mere fra
Kolonifationstomitcen.
(Fortsat fra Nr. 23.)
l
»Kære Pastor Kildsigl
Jeg har tænkt paa at skrive til
Dem om noget Land, som kan faan
11nder.,,The Homestead and Jrriga
tion Larv«. Det er Regerings Land
Ii den sydøstlige Del af Californien
Zog den sydvestlige Del af Arizona.
TJeg kom til at tale med en Mand,
;som vor her i Ncerheden, om den
Dag, og han fortalte mig, at« De
var Medlem af Kolonisationskomi
Ieen, og han raadede mig til at stri
11e til Dem desangaaende, da der
tan, sum lJan mente, Viere Mulig
ljed for at faa en dansk Koloni i
dette Hjørne Jeg har før syslet med
Taufen den Sag betræffende, men.
da jeg ika vidste, at Samfundet
lxsande en Kolonisationskomite og da
zog itte nilde skrive til andre om
den Sag, saa er det blevet Ved Tan
1·un. Landeh som jeg tcenker paa,
liggcr ved Jndio, California, om
trent to Hundrede Mil Syd for Los
Angeles. Stedet kaldes, faa vidt jeg
ved, Jmperial Valley.»,s Dalen gaar
Tra sydøstlig til nordvestlig Retning.
Mod Syd gaar den til Colorado·
Wink-n Tot var denne Flod, der for
cst Par Aar siden truede med ats
oversvømme Dalen. Aarsagen der-«
til var, at et Kompagni forsøgte at1
lave en Kanal til at vande Dalens
med. Kompagniet havde overvuderetj
Jordens Fasthed og nndervuderetk
Etrømmens Magt i Colorada Ri-z
ver, og Følgen blen, at Coloradoe
Niver arbejdede sig under »the ce-.
Inent construction« og vaskede det he-;
le bort og truede for en Tid med at«
oversvømme Dalen, hvis Bund ers
200 Fod under Havets Overflade.!
Kompagniet magtede ikke at standseI
Vandet, og som en Følge deraf var«
Dann for en Tid ovekladt til sin?
egen Skæbne. Regeringen iForenings
med ,,Southern Pacific« fik imidlers
tid med et Par Millioners Bekoft-«
ning Vandet standset. Dermed var
Talen reddet, men en Sø paa ca.
40 — 100 Mil havde dannet fig.
Min Faden som arbejdede med at
stundse Vandet, fkrev den Gang til
mig om at komme derned for at ta
ge Land, og han sagde, at Farrnerne
bøftede Alfalfa 9 a 10 Gange om
Aaret, og efter en Reife, som ban
ajorde derned fidste Sommer, for
talte han, at der var Land at faa
for s75·00 pr. Acke. Naar Lan
det bliver dyrket altfatnmen, mener
Inan, at det vil qaa on til en Værdi
Of ZROODO A 1000.00 VII Acke·
En Mond var efter Siqende bnth
16,000 for fine 160 Akte-Z før Pan-«
det fra Floden brød iqennem menf
cfter Oversvønnnelsen gik Landeti
ned til næsten ingenting. Nu der
nnod er det i en Viel-di iqen uf 873
pr. Acke. En Ven lJar fort-alt mig, at«
Alfalfa kostet ca. sit) pr. Ton, ogJ
at Hauesuger Detaler sig scerdeles
godt, da det fnn unless og indiwstes
pna en Tid uf Ihn-et, du det fnn gizm’
den stnrste Pricx Im anden Sich
har jeg forstnnet, at en Mand, der«
scaede 3 Arke-J nied Wi, fik i lldi
lnistte sTULL Zelufølgelig er del
itarmt dernede Folf siger, at det
run gnu up til 125 i Brunnen Du
len, sont Jndid ligger i, er saure
frngtlmr on ligner Lan-del ved NiH
ten i Ægypten Talen nur i sin
Tid en stor 3ø, sont Cdlomdo NiO
Ver løb igennenL Finden lmr pack
den Maade ført en Mængde riqbob
digt Dynd nd i Søen Bed en Hirn-J
delse eller paa en nforklarlig Monds
har Floden forandret sit Løb mod;
Havet og udmunder nn i den mein-»
kanske Bugt. J Aaret 1900 elleri
1901 begyndte man at koloniserU
Talen, og det gik rask, inen da Oder-;
svgmmelsen indtruf, standsede Kolo-;
nisationen. Jeg forftaar, at der vil»
blive Land at faa som Homeftead til
Foraaret i Arizona i den sydøstlige1
Del af Dalen ca. 100 Mil Syd fori
Jndio.
Ærbødigft, ——«.
Jeg sendte ovenftaaende Brev tilj
Paftor L. Johnson i Los AngelesY
Calif. og bad ham om ncermere UnJ
derretninq den Sag betræffendel
Hans Svar følger i næste Affnit.
Skaarupsageu. l
»Kr. ngl.« skriver: Ved Hierm!
— Ginding Herreders Menigheds-«
raads Aarsmøde VedtogeS det at sen
de en Anmodning til Kirkeminifte-I
riet om at lade Skaiirup-Sagen«
gaa til Højesteret af Hensyn til Sa
gens principielle Betydning.
Menighedsraadene i Skodborg
Vandfuld Herreder har for nogle
Dage siden under Henvisning til, at
de anser den i Skaarup foreliggen
de Situation for en Skampllet for
vor Kirke, rettet en Henvendelfe til
Kirkeministeriet o1n, at der ad admi
niftrativ Vei, i Henhold til Lande
nzodedommem maatte blive truffet
Nranstaltninger til at borttage For
- Winke fidste Henvendelse er un
derskrevet af 16 Menighedsraad
·1) Hygum og Houe, 2) Lemvig,
Z) N. Lem, 4)« N· Nissurn, 5) Fa
bierg 6) Gudum, 7) Lomborg, 8)
Rom, 9) Bøv-ling, 10) Flvnder, 11)
Refen, 12) Humlum 13) Møborg,
14) Nees, 15) Harboøre og Eng
bjerg, 16) Venø.
W——
« Fta dct hellige Land. ;
AfJens Dixen.
(Fortsat.)
Den hellige Graus siirka
Vi begav osi paa Bandring
fra den Pladg, hour man nie-net
Herodes vocde, og hour Domljusetz
sfal have ligget lcengere oppe. Vi er
nu paa Via dolorosa, Herrens
Smertensvej fra Tomhusset til Gol
gata. Her inde i en Kirte viseS os
Stedet, hvor yun var forlmauet og
stagen, hist en Stett i Guloet med
nogle underlige Mærker i, og huor
Soldaterne havde spillet Terning
ojv.; Iidt lcengere oppe det Sted,
hvor Dommen dleo nfsagt. Vi gaar
Videre op ad den Ineget snæore Gadc,:
bestandig opad, her viseiz Stedehs
hvor Kvinderne grced over Jesus.j
Vejen gaar i »Zigzag« Inen vedbli-E
Uende opad. Her fes det -Ztcd, hoorI
Frelseren sank under Koxsets Pyr
dse, og hvor man tvang Simon fm
Cyrene til at bcere hans Kors; det
et netop paa et Hjørne, hvor Gaden
dreier af· J Ncerheden af dette Sted,
hvor Jesus vendte sig til de groedende
Kvinder, er der bygget et russisk
Hofpital Endelig er vi foran den,
hellige Grads Kirke Hvor under-T
ligtl Her, eller i Ncerheden he rast
var det Gnds Latn bar Verdensl
Synd paa sit Legeme paa Trceet,
at han blev gjort til Synd for os,
at den Retfoerdige led for de uret-"
foerdige at han blev reqnet iblandtj
Overtrcedere Vi gaar nennem en lavs
Dør ind i Kirkens Fomaard,, der
er opfvldk Af handlende Her kan«
oi købe Rosenkranfe, Blomster, Kru
cifikser OsV. Det første, vi for efter at «
euere kommen ind i Kirken, er Sal-;
oelsesftenem paa hvilken Jer Lege-!
H
me stal have ligget, da lJan vlev sal
vet til Begravelsen Store Lamper
hiesiger over og omgiver denne hel
lige Sten. Cn Yngling kom ind
samtnen med mig; han kaflede sig
paa fix Vlnsigt og tycsfede Stellen,
lidenfialielig teaner han sig med det
hellige Knrszsteglu andre følger
eitel-. Lidt kennt-re borte visesJ det
Sied, hvor Tiltaria skal have staaei
ak, set til, Inedenis Jequ salvede5.
Sau kam vi ind i selve Rotundaen
Tiin viere-:- oppe af 18 Piller og er
rjgt defdreret Ined kllkosaikiiidlieg,
ap. i klikidten beraf er-830:1edtilt!·æf
ninaen for Tnsinder oa atter Tnsin
der af Pilegrimmczs qXenndiina oa
Tilliedelfe selve den hellige Oktav.
Man maa bvje sig for at knnne kom
me derind, oa der kan kun vcere 4
csller 5 derinde ad Gangen Man
iøler fia saa nnderlig; alle de mange
Lus, den Knielen og Kyssen paa de
tilde Steue, det er en Art Wand-Z
dvrkelse, og man aaar derfra næften
med en stum Følelse, og man vilde
disg saa gerne have vaeret rigtig i
Stemning. Men de fleste aaar vistnok
derfra med den Følelse1 Ham saa
vi ikke, ham, som vi aller-helft vilde
have set. Tet er, som en har sagt,
at man søger hani paa det enesteI
Sied, om hvilket der ftaar: Han er
ikke ber.
Man vises ned i en Grotte toets
ved Graveu, hvor der er 4 Grad-Cl
jom man siger, er det Sied, hvorl
Josef af Arimatæa og hans Fami
lie er begravede. Ligeledes vises,l
lkvor Nekodemus er begravet. Kir-«
ken, som er opført af Dronning"
Helene i det fjerdef Aarhmndrede,«
bærer Præg af stor Ælde. Den er!
delt imellem de forskellige Kirkeaf
delinger. En Part tilhører den Ro
mekisk katocske Kikke, en anden denk
grcesk katolsk, en tredie Armeniernevi
csg en lille Plads bag ved Gradenl
tilhører den koptiske Afdeling. Vceg-«
gene er behægt med kostbare Male-T
rier, prcegtige Lyfekroner er der over-«
alt. Det maa være pragtfuldt, naarx
alle disse Tusinder af kulørte Lam-!
per tændes ved Højtideme. Det ers
mærkeligt at staa og se til, naar dis
se Skarer af Pilegrimme kommer,l
nogle langvejs fra og har vel spa-«
ret i mange Aar for at kunne fore-«
tage denne Rejse —- og nu at havekj
naaet Maaletl Gamle, hvidhaaredei
Mcend og Kvinder i de meft for-·
skellige og brogede Dragter. De ka-«
ster sig helt ned paa deres Anfigter. E
De kysser med hede Taarer enhver
Genstand, de omfavner hinanden, de
jubler og fynger. Dei-es Glæde sattef
cgsaa mig lidt i Stemning. Vi gaar:
lidt omkring i de andre Kapelleiys
i den store Kirke. Overalt PilegrimH
mi, knnelende, bedende og karsende:
sia 70- ja 80- -aarige saavel som 18-E
oq 20- aarige Mcend og Kvinder,
noale ligger næsegrus langs ad
Gnlvet og kysser den og vceder den
med ,Taai·er. Her er Alvor for man-·
gez-i Vedfommende, ikke at tale om
Skam — Vi gaar nogle Trappe-».
trin opad og vi er, siges der os,
paa Golgata, kun 100 Fod fra Gra-;
Den. O, det kære Navn Golgata
Men ogsaa her er alt forstyrret ved
katnlsk Paahceng ag Pragt. Alting
cr lselagt me d et kostbart Gulv Men
naar man tager et Bræt eller Sten
hort, saa har man Klippen. Her er
ei Hnl iKIippen, og her figesö c»e
sn Kors at have staaet, Ligeledes vi
ser man, hvor Røvernes Kors har
ftaaet. Man har delt ogsaa dette
Rum. De romersk katolske har det
lialve og de grceske det andet halve.
lSei- er en ftor Voksfigur af Jomfru
Maria, der er saa behcengt med
Guld og Perler, at der ikke er Plads
for mere. Te funkler skønnere i Ly-v
set, de er regte nok. Gaver, givet og"
indsendt fra alle Steder i Verden.
Man hænger Guld og Perler paa«
døde Genstande, og levende Menne
fker ved vor Side døer af Hungeti
Nah, hvor bagvendt. Jeg vendte mig«
bort med Sorg fra det meget,«
der er at fe for Øjet; men ak, faal
tomt for Hiertet.
(Mere.)
Hvo elsker som den, hvis Kcerligsz
lied besvares? Hvo hader som den, «
der skuffes i sin Kærlighed.
Zacharias T o p e l i u s.
s
O, gaadefulde Lov, at de, som mest ·
Hinanden elske, mest binanden favne, 3
)lt KærlighedsSymbolet er en Taare
Og Ofrene for Kcerligheden fleftl !
Fr. Paludan-Müller. h
l
l
·
l
K orr es tp o nd ei istka
Tavcnport, Juni-L
Ta der Var oneret skrepet herfrn
c« Par Gange oni Menigheden og
den-:- Arbejde saa oil jeg tillade mig
at sfrive fortringiviI ont seloe Du
renport og denin Omgivclser. Det
tun nmnsfe ogsaa interesserc noglc
as ,,Tanst·eren«I Linsen-.
Dcwenport lmr 45,()00 Indus-g
gere Ved to Brot-r og Fasrger er
den forlmnden nIed Byerne Rock
Island oq Moljne pan den anden
Side af Mississippifloden i Staten
Illinois. Fig-se to Bin-r Om- ca. 50,
WU Jndlnsgqere, altsaa et santlet
Jndbngqemntal Pan ca. 100,000.
Vi bar udmcerket Jernlmneforl1in
delse.
Tadenport ligqer paa cn Bakke
skrwnt med qod lIdsigt ud over Flo
den. Her er en Mcengde Fabrikker.
Jeg skal nævne noglc af de største:
En stor Snkkerfabrik, Lokomotiv
sabrik, Metalhjulfabrik, et stort Ma
caronik Vagesri. Jernbanevognfabrik
samt flere smaa Industrien
Saa har vi ude poa Oen ,,Rock
Jsland« et U. S. Arsenal, hvor
alt muligt bliver fabrikeret til den
amerikonske Heer.
Moline er dog den By, der bar de
fleste og største Fabrikker. Denne
By er berømt for sine store og fine
Plovsobrikker. Ligesaa har den Rock
Island Banens største Maskinværki
sted, som kan huse 60 Lokomotiver.
J disse Vcerksteder bliver der udbei
tnlt ca. 875,000 om Maaneden.
Vi har en af de største Højskoler
i Staten. Den ligger højt med god
Udsigt over Byen. Her er to første
Klasses Hoteller. Eet as dem har
kostet 8200,000. Vi har 52 Mil bro
lagte Gader, flere smukke Parker,
een paa den anden Side as Floden,
hvor den store Jndianerhøvding
Block Hawk havde sit Hovedkvarter.
Det er en meget smuk Park med en
vid Udsigt ud i Staten Illinois.
Her er mange Danskere. En stor
Tel af dem er Sonderjyder og
Slesvigere. Dansk Brodersamfund
har saaet godt Hold paa »denn Den
har et Medlemsantal af 125. Jeg
sansken at Menigheden kunde faa
lige saa fast Hold, og det tror jeg,
den Vil faa med Tidem for Past;
Vondo er en ihcerdig Arbejder i
Vingaarden, og han har, saa vidt
jeg ded, en lille Flok gode Medarbej
dere til at hjælpe sig i det store og
skønne Arbejde.
Chr. Henningsen,
762 Mississippi Ave-,
Tavenport, Ja.
Lufk, Wyoming.
Plads for en dansk Koloni paa
1000 FmIIilier.
»Come alongl come along!
Uncle Satn is rich enough
to give us all a farm.«
Kære Læserl
Dersom du allerede har en Far1n,
saa interesserer dette dig naturligvis
ikke. Du strækker dig Inaaske og ga
l«-er og kaster Avisen til Side og figer,
at du vil hellere tage dig en Mid
dagssøvn, end lcese dette Wyoming
prat· Jea Vil dog bede dig om at
lasse Stykket til Ende, og dersom du
ikke selv bryder dig om at faa en
sind Farin, saa kunde det være at du
havde en Ven eller Nabo, fom ikke
Vilde fige pyt dertil Du kunde da
saa i det mindste fortcelle ham om
det og sige l)am, hvokledes han skal
brere fig ad med at faa en Farm
som Forcering af Uncle Sam.
Jeg har i længere Tid spejdet ef
ter et godt Sted, hvor der kunde
famles et Settlernent af faadanne af
mine Landsmænd, som gerne vilde
have en Form, men ikke har Pengse
It købe den for, og jeg er nu sikker
saa at have fundet Stedet. Nu mang
Ter blot de rette Falk for at faa et
udmcerket Settlernent af 1000 dan
’ke Hiem i et godt, mildt Klima tcet
.sed Jernbane, hvor de hurtig kan
Irbejde fig op til Velstand, da Jord
Jund og Regnmcengde er af en faas
Jan Befkaffenhed, at en dygtig Far
ner vil avle godt. Jeg er lige kom
nen hjem fra en Tur i Wyoming.
Jvor jeq har efterfet Sagen-nie saa
eg knn siae, at feq selv bar fet, og
«eg snakker ikke efter andre. Dersom
K kære Landsmcend, der ønsker eder
st godt Hjem og dermed en uafhcens
Fig Stilling ien dansk Koloni, saa
Det kunde blive let at holde de kirkes